Holdet 2022 DA/u - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Venø Nielsen, Line Rohde Nielsen, Lisbet Bisgaard
Hold 2022 DA/u (1u DA, 2u DA, 3u DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sprog og norm
Titel 2 Retorik og argumentation
Titel 3 Dansk historie- forløb
Titel 4 Det moderne Gennembrud
Titel 5 Nyhedsformidling
Titel 6 Sproget i brug
Titel 7 LYRIK
Titel 8 Død og sorg
Titel 9 Tæt på et menneske - forløb om dokumentarfilm
Titel 10 Diskursanalyse
Titel 11 Fortælleren
Titel 12 BLOD og ekspressionisme
Titel 13 Efterkrigstid
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sprog og norm

Mundtlighed og skriftlighed: I forløbet undersøges forskellen på det talte og det skriftlige sprog.
Genre- bestemmelse: Vi arbejder med genrebevidsthed.og ser på, hvad der karakteriserer de forskellige genrer: Fakta , fiktion og nonfiktion. Fokus også på forskellen mellem mundtlige og skriftlige genrer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Retorik og argumentation

Et forløb om kommunikation, retorik og argumentation.
Eleverne har fået indsigt og øvelse i retorikkens forarbejdningsfaser, det retoriske pentagram og appelformerne. Samt analyseret og vurderet forskellige taler med henblik på brug af appelformer. retoriske- og  sproglige virkemidler og kropssprogets betydning
Eleverne har arbejdet med argumentation, Toulmins argumentationsmodel samt set på forskellige argumentationstyper.
Praktisk anvendelse af argumentation i den skriftlige genre "Debatterende artikel".

Tekster:
Greta Thunberg: tale ved klimamarchen, 2019
Hendes Majestæt: Læs H.M. Dronningens nytårstale, 2022
samt statsministerens nytårstale 2023
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk historie- forløb

Kronologiforløb i samarbejde med historiefaget med fokus på vikingetid, middelalder, romantikken (universalromantik og nationalromantik).

Eleverne har læst tekster fra de forskellige perioder og har fokus på hvordan samfundsforhold og samtidens tilværelsesforståelse afspejles i teksterne. Vi ser på de litteraturhistoriske træk, genrer og arbejder med relevante litterære fagbegreber i analysearbejdet.
Vi arbejder med begreberne ære og skam, ase-tro og kristendom, .
desuden er der fokus på, hvordan vikingetid og middelalder bruges i nationalromantikkens opbygning af en dansk identitet og dansk selvopfattelse.



DHO skrives inden for perioderne vikingetid, middelalder og romantik og nationalromantik. Forskellige skriveøvelser til brug for DHO er inkorporeret i forløbet.

Grundbog: Litteraturhistorien på langs og på tværs

1)Vikingetid og overgang til kristendommen- repræsenteret VÆRK1:  "Ravnkel Frøjsgodes Saga"
Besøg på Christiansborg: Gobelinerne

2) Middelalder: folkeviser, Nilus og Hillelil
3) Romantikken
Repræsenteret ved Schack Staffeldts "indvielsen" 1802, H.C Andersens "Klokken"

Den lyriske genre: Digt analyse og stilistiske virkemidler.
Nationalromantikken og Grundtvig
Grundtvig: ”Danmarks trøst” (Langt højere bjerge) 1820

Billedanalyse: Casper David Friedrich, samt selvvalgte billeder fra dansk romantik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Klimaopgave med jeres rettelser 28-02-2023
Fotomarathon 29-03-2023
Opg. 4 Redegørelse Ravnkel 31-03-2023
Opgave DHO førskrivning 24-04-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Det moderne Gennembrud


Periodelæsning med fokus på litteraturens rolle i samfundet. Fokus på Realismen og de problemer, der efter Brandes forskrift sættes til debat.
Religion (kritik)
Kønsforholdet (kvindens stilling, ægteskabet mv.)
Seksualmoral
De sociale forhold (især arbejdermiljøet)
Menneskets udvikling (arv og miljø, psykologi)

I forløbet har der været fokus: på De tre k ér: kirke, køn og klasse, samt på- impressionistisk skrivestil og oplevelsesjournalistik..
Vi har endvidere set på realistiske og impressionistiske malerier fra perioden
Kort intro til det folkelige gennembrud repræsenteret ved  2 noveller af Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen)



I forløbet indgår introduktion til litterære analysemetoder samt en øvelse i epik.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Øvelse i epik 10-08-2023
1. Analyserende artikel 12-09-2023
2. Formidlingsopgave med dansk og kemi 06-10-2023
2. Formidlingsopgave nu med gruppeaflevering 06-10-2023
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Nyhedsformidling


Et medieforløb om nyhedsformidling og avisens genrer. Traditionelle medier og nyheder på sociale medier.

Nyhedsformidlingens historie, tv-nyheder som genre, nyhedskriterier og nyhedstrekant, interviewformer, brug af  virkemidler, journalistikkens genrer (opinionsgenre og holdningsgenre), reportage, fake news og satire
Nyhedsformidling i tv:
Tv-nyheder som genre. Fokus på studieværtens rolle, nyhedsindslagets opbygning, interviewformer og de fem nyhedskriterier. samt  brug af presseetiske regler. Analyser af aktuelle nyhedsindslag fra TV-Avisen. Forskellen i nyheder på TV, i den trykte presse og på sociale medier.
I forløbet indgår et kort sprogligt fokus (reportageskrivning) samt introduktion og førskrivning til den debatterende artikel.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Sproget i brug

Sproget i brug/ pragmatikken. Et forløb indenfor det sproglige område, som tager udgangspunkt i de sprogteorier og de sprogforskere, der mener at sproget er en handling og at vi gør noget med sproget, når vi bruger det. Sprog og magt: sproghandlinger og facework
I forløbet har vi arbejdet med:
J. L Austin, effektivitetsprincip, samarbejdsprincip.  Geofrrey Leech, høflighedsprincippet,
5 typer sproghandlinger+ indirekte og direkte sproghandlinger, optoningre, nedtoninger, kerne-og satellithandlinger
Goffmann: face og facework, frontstage, backstage, deep backstage, Meyrowitz: middleregion


Vi  har arbejdet med optoninger og nedtoninger, ordenenes denotationer og konnotationer og forskellige argumenttyper f.eks autoritetsrargumenter, ordvalgsargumenter spin og manipulation.

Desuden har vi i praksis arbejdet med dialoger, læst novellen "En lille tur" af Helle Helle (minimalismen i 90érne), fundet eksempler på dialog og sproghandling i tv- og reality-serier samt set en teaterforestilling på folketeatret, Robert Icke: Lægen. Vi har i den forbindelse haft fokus på dramaet historisk set samt på teatret som udtryksform og de virkemidler, der tages i brug i denne genre.
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
opg. 4 Holdninger til Nyhedsformidling 05-02-2024
Analyserende artikel Teatret som udtryksform 10-03-2024
modulopgave Afslutning på sproghandlinger 15-03-2024
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 LYRIK

Et lyrikforløb med fokus på digtningens virkemidler, realplan og billedplan, metaforik og billedsprog, og hverdagens metaforer: kognitive metaforer. Vi har talt om, hvordan menneskets sanser sættes i spil i digte.  
Forskellen på central lyrik og brugslyrik, bunden form og frie vers
intro til genren
Lyrikken i litteraturhistorien,- nedslag i forskellige tidsperioder: romantisme, ekspressionisme, konfrontationsmodernisme, modernisme, knækprosa i 1970´erne.

Læste digte:
Steen Steensen Blicher Præludium  (fra trækfuglene, 1838)
I P Jacobsen. ”Marine”, 1875
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål, 1920
Rudolf Broby- Johansens digt "BORDELPIGE DRÆBER UFØDT" fra digtsamlingen ”BLOD”, 1922.
Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (fra digtsamlingen Konfrontation, 1960
Benny Andersen ”På det tørre” 1962
Trilles Danmark, 1977
Vita Andersen: ”Lørdag” 1977
Desuden sammenligning af lyriske- og billedkunstneriske virkemidler med ekspressionisme i malerkunsten (van Gogh: Natcafé, 1888 + et selvvalgt maleri fra ekspressionismen".
Kort gennemgang af Lakoff og Johnsons metaforteori: Kilde og målområde.
Lakoff og Johnson: Hverdagens metaforer, Hans Reitzel, 2002
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Død og sorg

SORG I LITTERATUREN
Multimedialt forløb (med hovedfokus på litteratur) om sorg

OM FORLØBET
I dette forløb har vi læst forskellige skønlitterære tekster om sorg og sorghåndtering. Metodisk har vi arbejdet nykritisk og synkront i tekstanalysen, idet fokus har været på forskellige fremstillinger af sorg, uden at tage højde for en historisk udvikling i denne fremstilling.
Teoretisk har vi forsøgt at forstå forskningen og psykologien inden for sorgteori til at åbne teksterne op med. Kort fortalt har vi arbejdet med udviklingen inden for sorgteorien ud fra Freud (som en af de første sorgteoretikere), som udarbejder en teori om sorgens 4 faser, som alle sørgende skal igennem for til sidst at blive helbredt for deres sorg. I modsætningen til dette finder vi i den nyere sorgforskning teorien om, at sorgen er utroligt forskellige fra person til person samt at sorgen aldrig stopper - mennesket kan blive ved med at sørge hele livet, også selvom den sørgende får mere og mere afstand til sin sorg.
Vi har desuden arbejdet med Judith Butlers sorgteori, der ser sorgen som en politisk størrelsen. Butler anskuer sorgen som en politisk størrelse: ved at undersøge hvilke liv vi sørger over (især hvilke liv der sørges over i pressen), kan vi afdække, hvilke liv vi ser som 'rigtige', værdsatte liv.

LÆSTE PRIMÆRTEKSTER
- HC Andersen: Historien om en moder
- Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig, så giv det tilbage
- Henrik Pontoppidan: Ane-Mette
- Søren Huss: Intet er, intet bliver
- St. St. Blicher: Sig nærmer tiden
- "De uidentificerede" i Global sex, Sine Plambech (2023)
- Billede af Aylan Kurdi
- HCA: "Den lille pige med svovlstikkerne"

SEKUNDÆRTEKSTER
- "Vi stopper aldrig helt med at sørge", Mai-Britt Guldin, videnskab.dk, 4/1-2018
- Interview med Aidt på Louisiana: https://channel.louisiana.dk/video/naja-marie-aidt-what-you-dont-want-hear

TEMABEGREBER
- Sorg som et grundvilkår i menneskets liv
- Freuds 4 sorgfaser: chok, reaktion, bearbejdning nyorientering
- At gensørge
- Butlers sorgteori: Sorgens rammesætning + sårbart vs. sorgbart liv

DANSKBEGREBER
- Fortællertyper
- Genre
- Forholdet mellem form og indhold
- Stilistiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Tæt på et menneske - forløb om dokumentarfilm

TÆT PÅ ET MENNESKE - DOKUMENTARFILM
Medieforløb om dokumentarfilm

OM FORLØBET
Formålet med forløbet har helt overordnet været at analysere og reflektere over dokumentarfilms repræsentations af og forhold til virkeligheden. Vi har kredset om dokumentaren som en 'kreativ bearbejdning af virkeligheden' og reflekteret meget over den dobbeltsidighed, der ligger i dokumentaren ift. at være forpligtet på virkeligheden, men samtidig at skildre den på en meget kunstnerisk, bearbejdet og iscenesat måde - herunder også dokumentarens selvbevidsthed om iscenesættelsen.
Udover dokumentarens overordnede genredefinition har vi arbejdet med FIRE forskellige hovedgenrer inden for dokumentaren: Den observerende, den autoritative, den deltagende dokumentar og den refleksive
Tematisk har vi gennem forløbet (som forløbstitlen antyder) haft fokus på portrætdokumentaren og primært arbejdet med eksempler inden for det tema for at undersøge, hvordan dokumentarfilm på meget forskellige måder kan skildre et menneske, og hvordan filmens valg af genre og virkemidler påvirker den måde, vi som seere kommer til at opfatte den portrætterede person i filmen. Her har vi også diskuteret dokumentarfilmsetik ift. hvilke gråzoner der kan være i at gå helt tæt på andre mennesker og vise deres liv på dokumentarfilm.

FAGLIGE MÅL:
- Genreforståelse, genredefinition
- Filmiske virkemidler
- Fiktions- og faktakoder (autenticitetsmarkører)
- Værkanalyse
- Iscenesættelse
- Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden

BEGREBER
- Variationer inden for: beskæring, perspektiv, komposition, kamerabevægelser, klipning,
lyd, lys, musik m.fl.
- Fiktionskoder og autenticitetsmarkører (faktakoder)
- Genredefinition
- Iscenesættelse
- Genrekoder
- Genrekontrakt
- Den observerende dokumentar
- Den autoritative dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar, den dramatiserende dokumentar
- Dokumentaretik

FILM (kun en sekvens fra filmen er set, medmindre andet er angivet)
DR3: Se på mig
Jørgen Leth: I walk
Emil Næsby Hansen: Skjold og Isabel
Mads Brügger: Den sorte svane (ep.1)
Mads Brügger: Ambassadøren (VÆRK)
Lea Glob: Apolonia, Apolonia

Link til begreber
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/ (det er tilladt at trykke sig ind på de forskellige underkategorier til virkemidlerne
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Diskursanalyse

OM FORLØBET
Eleverne er blevet introduceret til den socialkonstruktivistiske teori om at der ikke findes én objektiv virkelighed. Heri ligger samtidig forestillingen om, at sproget - måden vi taler om verden på - er det, der skaber mange forskellige virkeligheder. Dette har ansporet diskursanalysen, der kan ses som en sproglig metode, som har fokus på at analysere, hvilke værdier der gemmer sig under de ord, vi bruger. Vi har haft særlig fokus på den magtudøvelse og definitionskamp, der ligger i måden vi taler om verden på. Eleverne har således analyseret tekster ud fra teorien om, at sproget ikke er uskyldigt, men har til hensigt at påvirke og manipulere.
Metodisk har vi diskuteret, at diskursanalysen i et danskfagligt perspektiv naturligvis har sine begrænsninger, idet vi i den daglige undervisning kun kan se på, hvordan sproget bruges i tekster (inkl. medietekster), men at vi ikke kan sige så meget om, hvilken reel påvirkning sproget har på mennesker, da dette ligger uden for fagets område.

Faglige mål:
- analysere ikke-fiktive tekster
- sprogiagttagelse
- sprogteori
- kendskab til socialkontruktivisme
- metodebevidsthed
- analysere diskurser på tværs af medier

TEMAER I FORLØBET:

- Prostitution
- Køn / forholdet mellem kønnene + transkønnede i sport
- Indvandring
- Fedme

BEGREBER¨
- Socialkonstruktivisme
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Konnotationer
- Flydende betegner
- Hegemonisk diskurs
- Antagonistisk diskurs
- Faircloughs tre-dimensionelle model: Tekst, diskursiv praksis, social praksis
- Dialektisk vekselvirkning mellem sprog og virkelighed(er)
- Priming
- Framing
- Modalitet
- Agens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Fortælleren

I dette forløb har vi arbejdet med fortælleren og forskellige versioner af denne. Vi har især fokuseret på den upålidelige fortæller og hvad denne betyder og kan gøre ved en tekst.


Materiale:
Natten til lørdag (DR3 - DRTV) afsnit 1 og 2. (2019)
St. St. Blicher: "Sildig Opvaagnen" (1828) (kanon - værklæsning)
Jan Sonnergaard: "Reprise på Kroghs Fisserestaurant" (2000)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Tilladte hjælpemidler til eksamen



God Stil (minlæring): https://app.minlaering.dk/bog/45

Ordbøger:
https://ordnet.dk/ddo/forside
https://www.synonymbog.com/
https://www.ordbogen.com/da/
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer