Holdet 2022 DA/v - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Jens Ebbesen, Stefan Polke
Hold 2022 DA/v (1v DA, 2v DA, 3v DA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1. Mikrosociologi og sproghandlinger
Titel 2 Forløb 2. Værklæsning. Henrik Ibsen "Et dukkehjem"
Titel 3 Forløb 3. Kronologiforløb. DHO
Titel 4 Forløb 4. Periodelæsning
Titel 5 Forløb#4,5 Opsamling periodeforløb
Titel 6 Forløb#5 Novelleforløb
Titel 7 Forløb#6 Dokumentar - Tæt på et menneske
Titel 8 Forløb#7 Retorik og diskursanalyse
Titel 9 Forløb#8 Død og sorg
Titel 10 Forløb#9 Romantik - natursyn
Titel 11 Forløb#10 Autofiktion
Titel 12 Forløb#11 Kortfilm
Titel 13 Forløb#12 Lyrik
Titel 14 Forløb#13 Retorik og argumentation
Titel 15 Forløb#14 Realismer og Modernismer
Titel 16 Forløb#16 Skriftlige hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1. Mikrosociologi og sproghandlinger


FORMÅL:

Vi arbejder med sproghandlinger og kropssprog. I centrum står magtens og afmagtens sprog. Formålet med undervisningen er, at forbinde sprogteori med analyse af kropssprog (mikrosociologi). Klassen arbejder med sproghandlingteori og film og teateruddrag, hvor analysen munder ud i en vurdering af magt- og konfliktniveauet i teksterne. Brugsværdien er høj: indsigt i læge-patient-dialogen, indsigt i mundtligt eksamen og dens kommunikation etc.


BEGREBER

De fem sproghandlinger
Kernehandling
Satellithandling
Faceworking
Big talk, small talk
Faceworking
Høflighedprincippet
Nedtoningstrategi
Feed back


MATERIALE:


Artikler, ark om kropssprog
Dansklærerforeningen: Sproghandlinger. 1991. 22, 3 ns
Uddrag af Henrik Ibsens: Et Dukkehjem. 1887. 7, 2 ns

Nøgleord: de fem sproghandlinger, kerne- og satellithandlinger, nedtoning, Forceworking
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 25,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2. Værklæsning. Henrik Ibsen "Et dukkehjem"



FORMÅL:

Formålet med undervisningen er at læse et værk ud fra kommunikationsteoretiske overvejelser. Vi vil spotte datidens kvindefrigørelse og moderniseringsproces. Vi anvender  sproghandlings-teori og mikrosociologi fra forløb 1.

MATERIALE:

Henrik Ibsen: Et Dukkehjem, 1879. 27, 5 ns

BEGREBER:

Klassekamp, Det moderne gennembrud 1871, kvindefrigørelse, den borgerlige familie.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Forløb 3. Kronologiforløb. DHO


FORMÅL:

Kronologiforløbet skal bane vejen for klassens DHO, der vil centreret omkring Vikingetiden.  Undervisningens formål er at skabe et  overblik over den nordiske og europæiske kulturhistorie fra Vikingetiden til Det moderne Gennembrud 1871. Så vidt muligt vil undervisningen inddrage biologiske aspekter: ernæring, sygdomme, leveforhold.


MATERIALE:

Thrymkvadet. 1200-tallet. Vikingetid
Eigils Saga (uddrag):  1200-tallet Vikingetid
Rigs vandring. Vikingetid
Torbens Datter. 1300-tallet. Folkevise. Middelalder
Dværgekongen og jomfruen. Tryllevise. Middelalder
Giovanni Boccaccio: Falken. Renaissance
Thomas Kingo: Udi Odense Hospital. Barok. 1638
Ludvig Holberg: Epistola 99. 1728
H. C. Andersen: Pigen med svovlstikkerne. 1845
B. S. Ingemann: Niels Dragon. 1847
Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden. 1887
J. P. Jacobsen:  To verdner. 1879
J. P. Jacobsen: Pesten i Bergamo. 1882




BEGREBER:

Folkeviser, sagalitteratur, middelalder,  Baroktid, Oplysningstiden, Det moderne gennembrud. 1871
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 20,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 4. Periodelæsning


FORMÅL:

Henrik Ibsens  "Et Dukkehjem" er omdrejningspunktet for en periodisk beskæftigelse med Det Moderne Gennembrud. Vi fokuserer på emner som kvindefrigørelse, Darwinisme, impressionistisk skriveteknik,  debatkultur og urbaniseringsprocesser.

MATERIALE:

Værklæsning: Henrik Ibsen: Et Dukkehjem. 1879. 70 ns
U. P. Overby: Snart dages det brødre. 1872.  0, 5 ns
Amalie Skram: Af Constance Ring. 1885. 6, 1 ns
Henrik Pontoppidan: Knokkelmanden.1887.  9, 7 ns
J. P. Jacobsen: Pesten i Bergamo. 1881. 6, 9 ns
J. P. Jacobsen: To verdener. 1887.  5,  3 ns
Eugene Pottier: Rejs jer fordømte her på jorden. 1871. 0, 5 ns

BEGREBER:

Klassekamp, urbanisering, Darwinisme, kvindefrigørelse, impressionistisk skriveteknik.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 30,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb#4,5 Opsamling periodeforløb

En kort opsamlingsforløb på den periode-læsning, som v-klassen havde med deres lærer fra 1.g.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb#5 Novelleforløb

Vi har i dette forløb arbejdet med novellen med særlig fokus på, hvordan den fortælles.

Vi har læst:

"Kartofler, kød, noget grønt" (2011) af Julie Butschkow.
"En stol for lidt" (1996) af Helle Helle.
"Irene Holm" (1890) af Herman Bang
"Sildig opvaagen"  af Steen Steensen Blicher (værklæsning).
"En flinker fyr" (2005) af Pia Juul
"En morgen i et villakvarter" (1952) af Tove Ditlevsen.
"Nørreport" (2004) af Katrine Marie Guldager.
"Cecil" (1898) af Johannes V. Jensen

Filmen "Toves værelse" (2023) har vi set i Vester Vov Vov.  

Fortælleteori - Gerard Genette.
Vi har arbejdet med
- Homo- og heterodiegetisk fortæller.
- indre fokalisering, ydre fokalisering og nulfokalisering.
- Fortælle- og fortalt tid.
- Bagudsyn og medsyn.
- Paratekstualitet.  
- Scenisk og panoramisk fremstilling.
- Den upålidelige fortæller.

Ligeledes har vi arbejdet med forskellen på den klassiske og den moderne novelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb#6 Dokumentar - Tæt på et menneske

Vi har arbejdet med de klassiske dokumentargenrer (den autoritative, den observerende, den deltagende, den poetiske, den refleksive), og arbejdet med de virkemidler som dokumentarister anvender til at formidle deres budskab. Vi har arbejdet med koder og kontrakter, og vi har set på Udtryk (virkemidler), Form (filmstruktur), Indhold (hvad handler det om) og Budskab (har dokumentaren et budskab/præmis?).
Vi har arbejdet med Testamentet (som medieværk), og vi har diskuteret, hvor tæt man kan tillade sig at gå på mennesker (teksten vi har læst, handler om mediealfonser og socialpornografi), og de negative konsekvenser, det kan have at medvirke. Derfor har vi også talt om det problematiske ved, at det er marginaliserede, der bliver portrætteret.
Ligeledes har vi talt om, hvor meget en instruktør kan tillade sig, altså hvor meget fiktion man kan tillade sig i den kreative bearbejdning af virkeligheden.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb#7 Retorik og diskursanalyse

Vi har i dette forløb arbejdet med retorik og argumentation - og om diskursanalyse.

Vi har i særdeleshed set på debatten om køn - om traditionelle og moderne kønsopfattelser. Vi har set på reklamer og filmplakater, der alle (ofte) portrættere kvinder med lidt tøj på og mænd fuldt påklædt gerne ser på de afklædte kvinder. Ligeledes har vi set på de voldsomme reaktioner, hvis der leges med de stereotypiske kønsroller.

Rent teoretisk har vi set på tre klassiske taletyper (lejlighedstalen, den politiske tale og den informative tale). Vi har arbejdet med det retoriske pentagram, Toulmins argumentationsmodel (den udvidede) og argumenttyper (Årsagsargument, tegnargument, klassifikationsargument, Generaliseringsargument, Autoritetsargument og sammeligningsargument, motivationsargument). Vi har set på appelformer, og set på forskellige former for etos (kontekstuel etos og tekstuel) – og også arbejdet med actio (altså kropsproget). Vi har lavet analyse af Lindes og Tessas taler.

Vi har styr på diskursanalyse som en socialkonstruktivistisk tilgang, hvor vi som læsere definere et nodalpunkt, ækvialenskæder, flydende betegenere osv.

Vi har arbejdet med Bitzers teori og talt rigtig meget om hensigtsmæssighed for en tale.
Og set på hvordan stilistik (eksempelvis: høj/lav stil, gentagelse, styrkemarkør) og appelformer hænger sammen.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb#8 Død og sorg

Vi har arbejdet med tematikken død og sorg.
Her har vi læst tekster, set dokumentarer om emnet. VI har talt meget om måden at sørge på, og vi har arbejdet med tematikken død og sorg i mange forskellige litterære tekster og værker.

Vi har talt om Freuds stadielære – og talt om, hvordan det er blevet afløst af begrebet gensørge. Ligeledes har vi talt om, at det er forskel på, hvem vi sørger over (Juhdith Butlers etik) og hvordan man sørger forskelligt i forskellige kulturer.

Vi har læst ”Historien om en Moder” af H.C. Andersen – og diskuteret den frelste slutning. Ligeledes har vi læst ”Den lille pige med Svovlstikkerne”, Kingos ” Sorrig og glæde de vandre til hobe” – og talt om, hvordan sorg og glæde er kontraster og følgesvende. Og læst ”Soldaten og pigen” og den forsoning, der ligger i døden der. Vi har læst ”Sorgens have” af Caroline Albertine Minor. Læst værket ”Har døden taget noget fra dig giv det tilbage” – med denne roman har vi set på, hvordan forskellige litterære genrer egner sig til beskrivelsen af sorg.

Vi har læst ”Vuggevise” (H. Nordbrandt), ”Noget at leve op til” (B. Andersen), ”Når et menneke dør” (Nordbrandt), ”Tur til døden” (Strunge) og ”Sidste ønske” (Hein) – hvor vi igen har talt om måder at håndtere død og sorg. Og igen talt om genrerne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb#9 Romantik - natursyn

ROMANTIKKEN
I dette forløb har vi arbejdet med romantikken som litterær periode. Derfor har vi arbejdet med centrale begreber omkring naturen og det naturlige.
Vi ser også på den vilde natur, den farlige natur. Vi har arbejdet med begrebet det sublime og ophøjede – og det findes netop i naturen.
Vi har talt om og koblet det til nutiden, hvor bungeejumping, bjergbestigning og instagram-post er den måde, vi kan se romantikkens tanker i dag. Ligeledes har vi skrevet opgave om Tobias Rahims dokumentar ”Nationalromantik 2021”, hvor vi netop så hans møde med det sublime i naturen, tilbage i barndommen (der også er noget ophøjet i netop romantikken pga den oprindelige naturtilstand).
Vi har ligeledes læst om forskellen på nyplatonismen og universalromantik (organismetanken) – her har vi læst ”Indvielsen” af Staffelt og ”Guldhornene” af Oehlenschlager. Derfor har vi talt om fænomen- og ide-verdenen (dualisme), der ikke kan forenes på jorden af Staffelt, hvor det i universalromantikken gøres det i ”Guldhornene”. Vi har ligeledes reflekteret over, at naturen i dag reagerer – nærmest som varsel fra Guldhornene – på det menneskeskabt klimaproblem, der er i dag. Vi har kort talt om fænomenet antropocæn tankegang (en opfattelse, der betragter mennesket som skabelsens formål. Derfor bliver naturen et redskab for mennesket).

Vi har læst ”Nattergalen”, hvor naturen har det bedst i det fri. Vi har læst ”Klokken”, hvor man finder ud, at man ikke kan hive naturen ind i kulturen – Klokken er at finde i naturen, det er noget luftigt, noget åndeligt, noget guddommeligt. I den forbindelse har vi også læst ”Simon Peder”, som er naturen og dermed gud, der kalder på Simon Peder, der skal ud og forkynde evangeliet.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb#10 Autofiktion

Vi har styr på, hvad der karakteristisk ved autofiktion.

Vi har arbejdet med og talt om tre former for autofiktion 1) som fri selvbiografisk konstruktion, 2) autofiktion som dobbeltkontrakt og 3) autofiktion som selvfortælling.

Vi har arbejdet med performitet (sproghandlinger har vi således genbesøgt) og paratekst (og de tre undergenrer indefor paratekst).

Vi har læst et uddrag af "Den der lever stille" af Christina Leonora Skov - vi har læst om den indadvendte og udadvendte autofiktion

Vi har læst uddrag af Glenn Bechs "Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet"
Vi har læst værket "Forvandlingens metode" af Edvard Louis og vi har læst uddrag af "Min Kim" af Eva Tind.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 Forløb#11 Kortfilm

Vi har talt om, hvad der gør en kortfilm til en kortfil. Hvad der det, der kendetegnes. I den forbindelse har vi talt om Richard Raskin 7 parametre for kortfilm.  
Ligeledes har vi arbejdet med de tre typer af kortfilm; den eksperimenterende, slice of ife og den klassiske.

Vi har set den norske kortfil "Nattrikken" (2023),  "Color Me" (2020),  "Ikki illa meint" (2018), "I follow you" (2025) og "Ridder Lykke" (2022)

VI har talt om klippeformer, lyd, lys, perspektiver og generelt fimiske virkemidler.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 13 Forløb#12 Lyrik

I det lyrikforløb har vi hovedsagellgt gået sprogligt til værks.

Vi har analyseret gennem sproglige virkemidler, hvordan budskaberne er kommet frem. Troper og figurer har vi set på. Vi har arbejdet med adjektiver, pronomener, substantiver og verber.

Vi har læst og hørt Tove Ditlevsens "De evige tre", og vi har set på, hvor sangbar den er. Vi har hørt udgaver af den sunget af Anika (2024), Peter Sommer (2024) og Anne Linnet (1986). Ligeledes har vi læst "Det er Knud som er død" (1933) af Tom Kristensen - og vi har også hørt sangen fremført af Minds of 99 (2012). Vi har ligeledes skrevet terminsprøve om Pillgaards digt eller sang "Fortabt er jeg stadig" fra bogen "Meter i sekundet" (2020).

Vi har læst Bønnelyckes digt "Hymne til min barndoms gader" (1918), Strunges digt "Den hæslige by" (1981) Kristensens digt "Det blomstrende slagsmål" (1920) og Johannes V. Jensens digt "Paa Memphis Station" (1906).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 14 Forløb#13 Retorik og argumentation

Vi arbejder i første omgang med ideen om, at sprog kan forandre verden (en sprogfilosofisk diskussion om, hvorvidt sproget er et billede af verden (Saussure), eller hvorvidt sproget skaber verden (Wittgenstein).
Dernæst arbejder vi med analyse af poltiske taler - det er det, som vores fokus i forløbet handler om.
Vi ser endvidere på argumentation (Toulmin) og forskellige argumentyper - og har ligeledes fokus på appelformer, og gør meget ud af, at man ikke fremturer med den klassiske misforståelse, at appelformer er virkemidler i sig selv, men derimod kan man med et valg af vinkel, disposition, sprog etc. appellere til enten logos, patos eller etos. Valget af dominerende appelform bør være tæt knyttet til genre og intention.
  
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 15 Forløb#14 Realismer og Modernismer

Vi har arbejdet med forskellen på realisme og modernisme.

Vi begyndte at læse den realistiske tekst "Løningsdag" af Andersen Nexø.

Af eksistentialisme har vi læst Martin A Hansen (Soldaten og pigen), Peter Seeberg (Hjulet), Camus (Sisyfos-myten) – talt om Kierkegaards stadielærer, og læst ”Myggestikket” af Naja Marie Aidt og talt om senmoderne litteratur, og det senmoderne menneskes vilkår.

Endvidere har vi læst den symbolske fortælling om "Ringen" af Karen Blixen.

Desuden har vi læst digtsamlingen "Det nemme og det ensomme" af Asta Olivia Nordenhof

Ligeledes har vi læst den mere underliggørende del af realismen og læst Jan Sonnergaards ”Polterabend”.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 16 Forløb#16 Skriftlige hjælpemidler til eksamen

Hjlælpemidler til skriftlig eksamen

Tilladte hjælpemidler

I dansk har vi gennem tre år arbejdet med alle kapitler af GodStil og Danskgram på Minlæring
https://app.minlaering.dk/bog/45
https://app.minlaering.dk/bog/3

ordbøger
https://ordnet.dk/ddo/forside
https://www.synonymbog.com/
https://www.ordbogen.com/da/

Forfatterweb
Desuden tilgang til forfattere på forfatterweb brugt i undervisningen (se under de enkelte moduler i studieplan) samt nedenstående liste

Kanonforfattere
Ludvig Holberg, https://forfatterweb.dk/oversigt/lholberg-ludvig

Adam Oehlenschläger, https://forfatterweb.dk/oversigt/zoehlenschlaeger00

N.F.S. Grundtvig, https://forfatterweb.dk/oversigt/grundtvig-n-f-s

Steen St. Blicher https://forfatterweb.dk/oversigt/blicher-steen-steensen

H.C. Andersen https://forfatterweb.dk/oversigt/andersen-h-c

Herman Bang https://forfatterweb.dk/oversigt/bang-herman

Henrik Pontoppidan https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00

Johannes V. Jensen https://forfatterweb.dk/oversigt/zjvjensen00

Martin Andersen Nexø https://forfatterweb.dk/oversigt/znexoe00

Tom Kristensen https://forfatterweb.dk/oversigt/kristensen-tom

Karen Blixen https://forfatterweb.dk/oversigt/zblixen00

Martin A. Hansen https://forfatterweb.dk/oversigt/hansen-martin-a-1

Peter Seeberg https://forfatterweb.dk/oversigt/zsee

Klaus Rifbjerg https://forfatterweb.dk/oversigt/rifbjerg-klaus

Thomas Kingo https://forfatterweb.dk/oversigt/kingo-thomas


Det moderne gennembrud

Amalie Skram https://forfatterweb.dk/oversigt/skram-amalie

I.P Jacobsen
Henrik Ibsen https://forfatterweb.dk/oversigt/zibsen00


Digte
Emil Aarestrup:
https://forfatterweb.dk/oversigt/zaarestrup00


I P Jacobsen.
https://forfatterweb.dk/oversigt/jacobsen-j-p



Rudolf Broby Johansen
https://forfatterweb.dk/rudolf-broby-johansen

Tove Ditlevsen: https://forfatterweb.dk/tove-ditlevsen

Benny Andersen: https://forfatterweb.dk/oversigt/zbandersen00

Vita Andersen https://forfatterweb.dk/oversigt/zvitaand00

Michael Strunge: https://forfatterweb.dk/oversigt/strunge-michael

Peter Laugesen: https://forfatterweb.dk/oversigt/laugesen-peter


Realisme og modernisme
Rudolf Broby Johansen https://forfatterweb.dk/rudolf-broby-johansen

Emil Bønnelycke https://forfatterweb.dk/bonnelycke-emil

Benny Andersen https://forfatterweb.dk/oversigt/zbandersen00

Inger Christensen https://forfatterweb.dk/oversigt/christensen-inger

Jan Sonnergaard https://forfatterweb.dk/oversigt/zsonnergaard00

Helle Helle https://forfatterweb.dk/oversigt/zhelle00

Inger christensen https://forfatterweb.dk/oversigt/christensen-inger


Andre forfattere
Erlend Loe https://forfatterweb.dk/oversigt/zloe00

Yahya Hassan https://forfatterweb.dk/oversigt/hassan-yahya
jens Blendstrup https://forfatterweb.dk/oversigt/blendstrup-jens-1


Autobiografi og nyere litteratur
Lone Hørslev https://forfatterweb.dk/oversigt/hoerslev-lone

Tove Ditlevsen https://forfatterweb.dk/tove-ditlevsen

Christina Hesselholdt https://forfatterweb.dk/oversigt/hesselholdt-christina-voksenportraet

Per Højholt https://forfatterweb.dk/oversigt/hojholt-per

Pia Juul https://forfatterweb.dk/oversigt/zjuul00

Jens Blendstrup https://forfatterweb.dk/oversigt/blendstrup-jens-1

Knud Romer https://forfatterweb.dk/oversigt/zromer00

Jørgen Leth https://forfatterweb.dk/oversigt/leth-jorgen

Casper Eric https://forfatterweb.dk/oversigt/eric-caspar

Asta Olivia Nordenhof https://forfatterweb.dk/oversigt/nordenhof-asta-olivia

Thomas Korsgaard https://forfatterweb.dk/korsgaard-thomas

Nanna Goul https://litteratursiden.dk/index.php/anmeldelser/erle-perle-af-nanna-goul

Hassan Preisler https://forfatterweb.dk/oversigt/preisler-hassan
Glenn Bech https://forfatterweb.dk/glenn-bech


Den store danske
Holger Drachmann http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870-1900/Holger_Henrik_Herholdt_Drachmann
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer