|
Titel
2
|
Forløb#2 IP - Ukraine og Danmarks rolle
Vi har i dette forløb arbejdet med international politik, Ukraine-krisen og Danmarks rolle i forhold til denne.
I den forbindelse har vi arbejdet med magtfordelingen – Stormagter, mellemmagter og småstater - også antallet af stormagter interessant - Er systemet unipolært, bipolært, multipolært, nonpolært (urealistisk), regionale stormagter.
Herunder har vi arbejdet med, typer af magt, så som ressource magt, relation som magt og strukturel magt.
Under ressource magt, har vi arbejdet med hård og blød magt.
Hård magt eller fysisk ressource magt, er opnået ved militære, økonomiske og tekniske metoder.
Blød magt eller ikke-fysisk ressource magt, er opnået ved kulturelle, ideologiske og institutionelle metoder.
Under relation som magt, har vi arbejdet med institutionel og ikke-institutionel magt.
Institutionel magt er opnået ved, afstemningsregler, alliancedannelse og argumentationsevne.
Ikke- institutionel magt er opnået ved, viljestyrke, afhængighed og legitimitet.
Vi har desuden beskæftiget os med realisme-begrebet overfor idealisme-begrebet, altså det at være rationel overfor det at være optimistisk.
Realismen bygget på 3 grundopfattelser: (1) Der hersker anarki i det internationale system; (2) staterne er hovedaktører – hvis ikke eneaktører; (3) krig vil vedblivende være en risiko i relationen mellem stater. - staterne frygter konstant hvad andre stater kan finde på. Ifølge realisterne opnår verdenen aldrig en varig fredstilstand. Alles interesser er styret af stræben efter magt, magt er drivkraften.
Idealismen derimod forholder sig optimistisk, den tror på fremtiden. Den tror på at krig kan undgås ved interdependens, altså at staterne bliver gensidigt afhængige af hinanden. Idealisterne tror også på at udviklingen af demokratiet gør staterne mindre krigeriske, da demokratier ikke går i krig med hinanden. (den demokratiske fredstese)
Som følge af Ruslands angreb mod Ukraine, har Danmark lagt en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi – denne indebærer bl.a. at det europæiske og danske forsvar skal styrkes, at Rusland forsat skal isoleres og pga. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i Danmark kan et forsvarssamarbejde med EU styrkes.
Vi har derudover arbejdet med suverænitetsbegrebet.
Suverænitet drejer sig om staters ret til selv – uafhængigt af andre stater - at bestemme over indre affærer, altså at opretholde en retsorden og varetage befolkningens fælles interesser. Begrebet dækker også over, staters fralæggelse a suverænitet, når de er medlem af forskellige internationale organisationer så som EU eller NATO.
Afslutningsvis arbejdede vi om hvordan vælgere i højere grad frivilligt forærer magten til autoritære ledere – dette sker ved at de demokratiske rettigheder langsomt bliver begrænset, denne teori kan yderligere bekræftes hvis Donald Trump genvælges som præsident i USA.
|