Holdet 2022 SA/o - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Kaspar Aarøe Jensen
Hold 2022 SA/o (1o SA, 2o SA, 3o SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Politik og demokrati
Titel 2 Kriminalitet og straf og de politiske holdninger
Titel 3 Energi og klimapolitik i Danmark - SVMs dilemma
Titel 4 Global Goals (en del af klimaforløbet)
Titel 5 Dansk økonomi i EU - sund eller udfordret?
Titel 6 Ulighed og velfærd i Danmark?
Titel 7 Ungdom i det senmoderne samfund
Titel 8 International politik og valg i USA
Titel 9 Globalisering og international økonomi
Titel 10 Køn og ligestilling
Titel 11 Opsamling - herunder betydningen af Trump

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Politik og demokrati

Forløbet startede lige efter valget. Vi fokuserede derfor på hvorledes "demokratiet" i Danmark fungerer. Vi tog udgangspunkt i afbrydelse af "partilederrundenden", og diskuterede hvorvidt det var en demokratisk handling. Det brugte vi som afsæt til at arbejde med grundlæggende politiske begreber med fokus på demokrati og partier.
- Vi har undersøgt hvilke styreformer der er udbredt globalt samt hvad der kendetegner disse styreformer.
- Vi har undersøgt det danske demokrati og hvilke udfordringer det står overfor.
- Vi har ligeledes arbejdet med den parlamentariske situation op til og efter folketingsvalget
-herunder partiernes ideologiske baggrund

Centrale begreber:
Deltagelse + konkurrencedemokrati
Parlamentariske styringskæde
Magtens tredeling
Politiske deltagelse
Medborgerskab
Interesseorganisationer, græsrodsbevægelser

Kernestmagt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet og straf og de politiske holdninger

Kriminalitet og bander vil blive behandlet med særlig fokus på sociologi og politologi.
I sociologi er der fokus på hvem der bliver kriminelle og bandemedlemmer, og hvilke årsager der kan være der på. Her har vi arbejdet med teoretikerne Merton, Maffesoli, Bourdieu, Honneth og Csikszentmihalyi. Vi har også fokuseret på aktør/struktur-forklaringer.

Vi har også arbejdet med, hvordan og hvorfor man straffer kriminelle.
Her har vi brugt begreberne retfærdige straf, gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og retsfølelse til at forstå, hvorfor nogle gerne vil straffe hårdt. Vi har omvendt haft begreberne resocialisering og den nyttige straf i spil til at forstå, hvorfor nogle ønsker blidere straffe. Vi har derved bygget op til den politologiske del, hvor der er fokus på hvilke holdninger der er til kriminalitet, og hvem der har ansvaret for at bekæmpe kriminalitet. Her inddrages partiers holdninger, politikker og udtalelser
Der gennemgås desuden, hvordan det danske retssystem er bygget op.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd

Materialer:

Film og dokumentar
Rasmus Popenda
Med døden til følge

Artikler:
Lars kæmper for et liv......
Calus Meyer
Bøger
Fra drengestreger til bandekrig, (kapitel 1, 2, 4, 6, 7 og 8)
Bjørnstrup, Victor, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov, 1. udgave 2017.
Kriminalitet og straf, anne Okkels: 20-24 og 30-32 (kapitel 2),

Kernestof: 80 sider
Aktualitet: 20 sider (diverse artikler+film+dokumentar)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Energi og klimapolitik i Danmark - SVMs dilemma

Forløbet har taget udgangspunkt i den danske Klimalov. Vi har arbejde med processen bag og set på, hvordan forståelse af demokrati kan være med til at forklare klimalovens tilblivelse og indførelse af Borgerforslag i DK.
Derudover har vi arbejde med de politiske partiers syn på klima og har i den forbindelse set på forskellige modeller, som kan forklare partiernes politik (Kåre Strøm+Molins model). Derudover har vi også set på fordelings- og værdipolitik og placeringen af de politiske partier med speciel fokus på klimapolitikken.
Vi fokuserede også på vælgernes klimapolitiske adfærd og så der på forskellige modeller for vælgeradfærd. (Class voter, Kernevælger, Marginalvælger og Issues-vælger) og på teorier om vælgeradfærd (Sociologiske, socialpsykologiske og rational Choice)
Forløbet så også på Klima-økonomi og hvordan vi skal forstå forholdet mellem vækst og bæredygtighed, og inddrog i den forbindelse Kuznet-kurven. Vi så på forskellige økonomiske redskaber til at regulere udledningen af CO2 (Kvoter og CO2-afgifter)

Kernestof:
Demokrati-tænkepauser, Svend-ERik Skaaning, side 16-20 + 55-60
Politikbogen, Forlaget Columbus, side 19-23, 80-95, 99-103 (Molins model),109-140
Klima og Bæredygtighed, Forlaget Columbus, 137-142, 150-156, 159-170, 196-202, 220-232

Supplerende materiale:
Regeringen og DF afviser at støtte borgerforslag om klimalov i sin nuværende form, Information 31/1 2019
Giv Danmark et klima-borgerting, information 15/5 2019
Ny måling: Den grønne dagsorden tager en suveræn førsteplads
Altinget 13/5 2019
Det lød godt at byde borgerne indenfor i klimapolitikken. Nu bliver borgertinget kaldt “pinligt” og “urovækkende”, 17/8 2020
Partier skifter holdninger for at få opmærksomhed, 29/2 2012
Danmarksmester i roning vil have velfærd, klima og en stram udlændingepolitik, 18/5 2019
Klimarådet foreslår kæmpeafgifter: Oksekød, mælk og benzin skal være dyrere, dr.dk 9/3 2020



Faglige mål:
politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.

Økonomi
velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Global Goals (en del af klimaforløbet)

I dette forløb har klassen arbejdet videre med deres fokus på Klima.

De har haft en konkret opgave - at løse klimeudfordringer i Greve kommune.
Vi har haft besøg fra Greve kommune, hvor klassen er blevet introduceret til Greve kommunes arbejde med klimaløsninger og med borgerinddragelse.

Efterfølgende har klassen gruppevis arbejdet med konkrete projekter, som skulle fremlægges for eksterne dommere.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå

Kernestof:
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling
af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Dansk økonomi i EU - sund eller udfordret?

Dette forløb har introduceret eleverne til økonomiske forhold og økonomiske sammenhænge med speciel fokus på "status for dansk økonomi og de udfordringer dansk økonomi står overfor"
Der er arbejdet med de økonomiske sammenhæng (kredsløb) og de økonomiske politikker.
Derudover har vi set på de seneste års struktur-reformer for på den måde at se på de udforinger og prioriteringer, som der skal træffes i Danmark.. Her har vi zoomet ind på første og anden generationsreformer.
Forløbet har også berørt EU og den betydning EU har for mulighederne for at føre økonoisk politik i Danmark.
Som en del af klassens studietur til Athen har vi også kort berørt den græsk økonomi og hvordan den hænger sammen med udviklingne i europæiske økonomi og finanskrisen.
Forløbet har derudover også introduseret eleverne til Keynes og Monetarismen.

Kernestof:
Økonomi
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning
heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

Politik:
- politiske ideologier
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Ulighed og velfærd i Danmark?

I dette forløb har vi anskuet emnet ulighed ud fra forskellige synsvinkler.
Vi undersøgt begrebet ulighed og om vi kan tale om, at vi har ulighed i Danmark. Vi har diskuteret om ulighed er retfærdigt og nødvendigt i et samfund. Vi har i den forbindelse diskuteret begreberne chancelighed versus resultatlighed, og negativ frihed versus positiv frihed.
Vi har haft fokus på de poltiiske kerneideolgoier og inddraget Bourdieu, Rawls, Nozick og Marx.
Vi har undersøgt, hvordan udviklingen i ulighed har været i Danmark. Vi har her arbejdet måltalet gini-koefficent, og hvad det egentlig viser. Her har vi specielt talt om gammel og ny ulighed. Derudover har vi undersøgt fremstillingen af de sociale klasser i Danmark med fokus på underklassen.
Vi har aebejdet med de forskellige velfærdsmodeller med fokus på den danske velfærdsstats håndtering af ulighed. Herunder har vi også arbejdet med konkurrence-staten.
Vi har herefter diskuteret, hvordan og om man kan bekæmpe ulighed med fokus på Plan 1 og plan 2 (fra ulighedens mange ansigter)


Materiale:
Lærebøger
Ind i samfundet (kapitel 1 s. 11-22. Introduktion til forskellige perspektiver på ulighed, herunder om ulighed er godt eller skidt

Ulighedens mange ansigter. (kapitel 1 s. 13-27, Kapitel 5 s. 84-98 om teorier om ulighed primært Bourdieu og funktionalisme, kapitel 6. 106-134 om konsekvenser ved ulighed, kapitel 7 om sammenhængen mellem ulighed og ideologi s. 135-151).
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum, 2. udgave 2019. Columbus.

Ulighedens mange ansigter. Kapitel 11 s. 249-270 om bekæmpelse af ulighed.
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum, 1. udgave 2017. Columbus.

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Metode
̶̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Ungdom i det senmoderne samfund

Med udgangspunkt i socialisationsteorien fra 1 og 2 g startede forløbet ud med at se på Generation z og deres grundvilkår i en sammenligning med tidligere ungdomsgenerationer. Vi dykkede ned i en nærmere beskrivelse og forståelse for senmoderniteten ved at inddrage relevante sociologer (se nedenfor). Derudover så vi på brugen og konsekvenserne af de sociale medier og hvilken rolle familien og andre fællesskaber spiller for individet. Forløbet sluttede med empiriske betragtninger på ungdommen i dag. Hvordan har ungdommen det og hvilke forklaringer kan vi give på at mange unge i dag oplever stress og angst

Sociologer:
Giddens
Ulrik Beck
Rosa
Ziehe
Goffman
Meyrowitz
Habermas

Kernestof:
- Identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- Politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- Samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier

Kernestof:
Sociologi – viden, teori og metode, side 83-84, 90-112, 240-253
Sociologibogen, Forlaget Columbus, kap. 4.3
Sociologiens kernestof, Kap 9 (Familien

Supplerende materialer:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/haartab-angst-og-soevnmangel-hoejt-tempo-i-samfundet-skaber-oeget
Mistrivsel skyldes en idiotisk samfundsmodel
23. oktober 2022 Politiken Sektion 2
Figurer fra eksamenssættet ”Psykisk sårbarhed blandt unge”, Figur 1-2, tabel 1-2: Sundhedsstyrelsen. 2022.
De unges problemer skyldes ikke “præstationskultur”, Stefan Agger: Gymnasielærer, Kontrast, 24/10 2022
Skolens præstationskultur får børn til at gå ned, Folkeskolen.dk 21/9 2019
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 International politik og valg i USA

Forløbet har fokuseret på at forstå verden ud fra primært de realistiske og liberalistiske teorier. Vi har kort berørt konstruktivismen og sikkerhedsliggørelsesteorien. Vi har set på hvordan verden er under forandringer. Her har vi fokuseret på magt- og sikkerhedsbegrebet og set på dette i relation til krigen i Rusland. Derudover har vi også fokuseret på hvordan Danmarks sikkerhedspolitik er under forandring. Vi har analyseret de seneste års sikkerheds- og udenrigspolitiske strategier. Og inddraget udenrigspolitiske mål og midler. Forløbet lavede også en afstikker til USA og det amerikanske valg, hvor vi blandt andet så på de to partiernes udenrigspolitiske strategier.

Lærebog: IP-bogen

Kernestof og supplerende  - se UVB

Faglige mål:
International politik
aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
Globalisering
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Globalisering og international økonomi

Vi har set på, hvordan økonomien påvirker Globaliseringen og forholdet mellem landene. Dette forløb har fokuseret på globaliseringens betydning for Danmark. Vi har set på forskellige definitioner af globalisering, og så har vi arbejdet med i hvor høj grad verden kan siges at være globaliseret, når vi kikker på handel og handelsmønstre. Vi har med udgangspunkt i handelsteorier forsøgt at forklare de mønstre, vi ser i handlen i verden og i den forbindelse har vi set på globaliseringens vindere og tabere.

Grundbog:
Økonomibogen og Glabal Politik udg. 4

Kernestof og supp.
Se UVB

Kernestof:
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.

- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Køn og ligestilling

Dette forløb er gået på tværs af disciplinerne politik, sociologi og økonomi. Fokus har været på hvilken rolle køn spiller i familien, i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet, i velfærdsstaten og i det politiske liv. Vi har taget fat i nogle af de aktuelle problemstillinger om ligeløn og ikke mindst fædres ret til barsel. Her har vi også set på den rolle EU spiller for lovgivningen i Danmark. Forløbet har også kikket historisk på de 4 feministiske bølger, og har arbejdet med forskellige teorier til at forstå samfundets syn på køn.

Grundbog:
Køn og Ligestilling
Populisme og identitetspolitik

Kernestof og supplerende materiale
Se UVB


Faglige mål
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- Arbejdsmarkedsforhold og velfærdsprincipper
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Opsamling - herunder betydningen af Trump

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer