Holdet 2022 SA/s - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Anne Birgitte Castberg
Hold 2022 SA/s (1s SA, 2s SA, 3s SA)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Det splittede USA (1g)
Titel 2 Forløb 2 Udfordringer i dansk økonomi (1g)
Titel 3 Tilladte hjælpemidler til den skriftlige eksamen
Titel 4 Forløb 3 Kriminalitet (2g)
Titel 5 Forløb 4 Klima (2g)
Titel 6 Forløb 5 IP - en ny verdensorden? (2g)
Titel 7 Forløb 6 Dansk politik (2g)
Titel 8 Forløb 7 Køn og ligestilling (3g)
Titel 9 Forløb 8 Demokrati i en digital virkelighed (3g)
Titel 10 Forløb 9 Økonomi i et globalt perspektiv (3g)
Titel 11 Forløb 10 Dansk udenrigspolitik i en krisetid (3g)

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Det splittede USA (1g)

I forløbet undersøgte vi, hvorfor den amerikanske befolkning i disse år ser ud til at blive stadig mere splittede. Først fokuserede på amerikansk politik pga. midtvejsvalget, der fandt sted i starten af forløbet, og dernæst beskæftigede vi os med ulighed.

Politik:
I lærte om følgende:
- Opbygningen af det politiske system og valgsystemet med særligt fokus på Kongressen og midtvejsvalget. Vi analyserede valgresultatet og især hvilke dagsordener, der havde været væsentlige for det, så som abortspørgsmålet og inflation
- De to partier - Republikanerne og Demokratierne - og deres ideologier, mærkesager og syn på staten
- Værdipolitiske emner, der splitter amerikanerne, herunder abort og synet på immigration.
- Vælgerne: I undersøgte de to partiers vælgersegmenter og lavede en profil på partiernes typiske kernevælgere
- Demokratiske udfordringer: Vi kom ind på Trump, Stormen på Kongressen og partiernes identitetspolitik. Vi diskuterede også, hvilken betydning det har, at midten i amerikansk politik er forsvundet

Ulighed:
Vi startede med at undersøge økonomisk ulighed i USA. Her kiggede på den stigende indkomstulighed og vi sammenlignede USA's gini-koefficient med bl.a. DK's (som også er steget). Vi undersøgte også økonomisk ulighed ift. etnicitet. Dernæst lærte I om Gilberts socialklasseinddeling og sammenlignede den med den danske. Vi afklarede forskellen på ulighed og fattigdom og definerede de to begreber; absolut fattigdom og relativ fattigdom.
Dernæst kiggede vi på ulighed i sundhed, uddannelse og politisk deltagelse, og I fandt ud af, at de hvide klarer sig bedre end sorte på alle tre områder. Vi inddrog også Bourdieus kapitaler og habitus samt social mobilitet i denne diskussion.
I anvendte jeres viden om ulighed og fattigdom i analysen af dokumenteren USA's fattige børn, som vi så de første 20 minutter og de sidste 5 af.
I de sidste moduler blev I introduceret til de tre velfærdsmodeller med særligt fokus på den residuale i USA og den universelle i DK, og vi talte om, hvorfor det er svært at bryde den sociale arv og øge den sociale mobilitet i USA og dermed opnå den amerikanske drøm for store dele af amerikanerne. Vi kom også ind på begrebet broken social elevator og Putnams teori om sammenhængskraft, ligesom vi diskuterede, hvorfor amerikanerne ikke gør noget ved den store ulighed, der tydeligvis rummer store udfordringer.
Forløbet blev afsluttet med, at I i samarbejde med engelsk udarbejdede en powerpoint-præsentation med fokus på afroamerikanernes mulighed for at opnå den amerikanske drøm.

BEGREBER OG TEORIER:

Politik:
- Midtvejsvalget og valgsystemet (kort), røde, blå og svingstater
- Kongressens to kamre (Senatet og Repræsentanternes hus)
- Værdi- og fordelingspolitik i DK og USA
- Demokraterne og Republikanerne: Ideologi og mærkesager sammenlignet med dansk politik
- Forskellen på det føderale niveau og delstatsniveauet
- Velfærdstrekanten
- Vælgertyper (forskellige demokratiske og republikanske vælgersegmenter) + den 'typiske' Demokrat og Republikaner
- Vælgeradfærd: Kernevælger, marginalvælger og issue-vælger
- Identitetspolitik og tribalisme
- Polarisering
- Demokratiske udfordringer i USA (Stormen på Kongressen, MAGA-republikanere mm)

Ulighed og fattigdom:
- Udvikling i indkomstulighed og udgifter
- Gini-koefficienten sammenlignet med DK
- Gilbert og Kahls socialklasseinddeling sammenlignet med DK
- Absolut og relativ fattigdom
- Ulighed i sundhed, uddannelse og politisk deltagelse, social og økonomisk ulighed
- Bourdieus teori om ulighed: Kapitaler og habitus
- Social mobilitet: Generations- og karrieremobilitet
- Social arv
- Mønsterbryder
- Struktur og aktør
- Strukturel ulighed
- Velfærdsmodellerne

GRUNDBOGSMATERIALE:
- Den amerikanske ambassade i Danmark: Partierne i USA: https://dk.usembassy.gov/da/7th-10th-grade-da/valg-i-usa/partierne-i-usa/
- USA's udfordringer: 86-92, 107-110, 113-114, 140-145, 149-154, 162-164, 173-178

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Analyse: Selve demokratiet er på stemmesedlen i USA på tirsdag, dr.dk, 6/11 2022: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-selve-demokratiet-er-paa-stemmesedlen-i-usa-paa-tirsdag
- Exit poll results and analysis for the 2020 presidential election, 14/12 2020: https://www.washingtonpost.com/elections/interactive/2020/exit-polls/presidential-election-exit-polls/
- Efter republikansk sejr: USA risikerer regeringsnedlukning, dr.dk, 17/11 2022: https://www.dr.dk/nyheder/udland/efter-republikansk-sejr-usa-risikerer-regeringsnedlukning
- Uligheden i Danmark er historisk stor, dr.dk, 24/11 2022: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/uligheden-i-danmark-er-historisk-stor
- Dokumentaren USA's fattige børn: https://www.dr.dk/drtv/se/usas-fattige-boern_215322 (de første 20 min. + de sidste 5 min.)

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

KERNESTOF
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 2 Udfordringer i dansk økonomi (1g)

I forløbet var der fokus på at opnå en basal viden om økonomiske sammenhænge med udgangspunkt i det økonomiske kredsløb, de økonomiske mål, konjunkturbegrebet og forholdet ml. udbud og efterspørgsel. I arbejdet med begreberne har vi samtidig undersøgt økonomiske udfordringer med fokus på særligt inflation og arbejdsudbuddet. I lærte desuden om de økonomiske politikker (pengepolitik, finanspolitk og strukturpolitik), og vi kiggede på finanslovsforslaget samt diskuterede afskaffelsen af store bededag og de nye dagpengeregler som eksempler på en arbejdsudbudsreformer. I den sidste del af forløbet tog vi velfærdsmodellerne fra forrige forløb op igen og zoomede ind på den universelle velfærdsmodel, idet vi undersøgte, hvilke udfordringer den står over for. Vi kom ind på den demografiske udvikling, forventningspres, nye familiemønstre, stigende ulighed og marginalisering, forandringer på arbejdsmarkedet, global konkurrence og immigration. Afslutningsvist kiggede vi på overenskomstforhandlingerne, da afstemningen om forhandlingsresultatet blev offentliggjort på dette tidspunkt. Vi kom i den forbindelse ind på den danske model og flexicurity. Desuden blev I kort præsenteret for konkurrencestaten, som vi satte op i mod velfærdsstaten, da vi diskuterede mulige løsninger på velfærdsstatens udfordringer. Her skulle I argumentere for enten en nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi eller omprioriteringsstrategi.

Skriftlighed: I er blevet introduceret til hypoteser, udledning og undersøgelse. I har desuden beregnet indekstal og procentvise andele.


BEGREBER OG TEORIER:
- Det økonomiske kredsløb
- De økonomiske mål
- De økonomiske konjunkturer
- Udbud og efterspørgsel
- Finanspolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- Forbrugs-, opsparings- og importkvote
- Pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- Strukturpolitik: stramnings- og opkvalificeringsstrategi
- Arbejdsudbud
- Markeds- plan- og blandingsøkonomi
- Velfærdstrekanten: staten, markedet og civilsamfundets rolle
- Velfærdsmodellerne: residual, korporativ og universel
- Velfærdsstatens udfordringer: demografi, forveningspres, familiemønstre, ulighed/marginalisering, forandringer på arbejdsmarkedet, global konkurrence, immigration
- Den danske model og flexicurity
- Outsourcing
- Social dumping
- Løsninger: nedskæringsstrategi, udvidelsesstrategi og omprioriteringsstrategi
- Konkurrencestaten


GRUNDBOGSMATERIALE:
- Luk samfundet op, 4. udg. s. 171-200 og 204-220

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Statsminister Mette Frederiksens nytårstale: https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarstale-1-januar-2023/
- Pedersen, M.: "Konjunkturer og økonomiske sammenhænge": https://www.youtube.com/watch?v=cuVlj1VjnkE
- Finansministeriet: "Stramt og ansvarligt finanslovforslag med klare prioriteringer til inflationshjælp, sundhed og ældre", 31/8 2022: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/august/stramt-og-ansvarligt-finanslovforslag-med-klare-prioriteringer-til-inflationshjaelp-sundhed-og-aeldre/
- Høj, O.: "Aftale om hjælp til udsatte børnefamilier på plads: Cirka 40.500 familier får minimum 7.500 kroner", dr.dk, 23/2 2023: https://www.dr.dk/nyheder/politik/aftale-om-hjaelp-til-udsatte-boernefamilier-paa-plads
- Rabøl, L.B.: "Dagpenge hæves for ledige og sænkes for nyuddannede – dybt usympatisk, mener a-kasse", TV2.dk, 29/1 2023: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2023-01-29-dagpenge-haeves-for-ledige-og-saenkes-for-nyuddannede-dybt-usympatisk-mener-a
- DR: Explainer: Hvorfor vil regeringen afskaffe store bededag? dr.dk, 2/2 2023: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-vil-regeringen-afskaffe-store-bededag_363438
- Hansen, S.: "Sådan vil den nye regering skaffe 45.000 sæt hænder til det danske arbejdsmarked", TV2.dk, 14/12 2022: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-saadan-vil-den-nye-regering-skaffe-45000-saet-haender-til-det-danske
- Friis, J.K.: "Unik dansk model under pres – derfor kræver 3F mere i dagpenge", Berlingske, 28/5 2021: https://www.berlingske.dk/oekonomi/unik-dansk-model-under-pres-derfor-kraever-3f-mere-i-dagpenge
- Danmarks statistik: Outsourcing: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/internationale-virksomheder/outsourcing
- Skattestyrelsen: "Social dumpling: Problemer i 13 ud af 14 kontrollerede virksomheder i Københavnsområdet", 24/3 2023: https://www.sktst.dk/aktuelt/pressemeddelelser/social-dumping-problemer-i-13-ud-af-14-kontrollerede-virksomheder-i-koebenhavnsomraadet/
- Andersen, S.H. og Olsen, F.: "Historisk høj beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere", Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 3/1 2023: https://www.ae.dk/node/3246/pdf-export?preview_token=34105b6f-e088-484c-99e5-e92b088aedd9

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og
arbejdsmarkedsforhold
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Tilladte hjælpemidler til den skriftlige eksamen

Til den skriftlige årsprøve i samfundsfag må I have følgende hjælpemidler med:
- Alle jeres samfundsfagsbøger

- Alle jeres noter, gamle opgaver osv., som I har downloadet på jeres computer. Hvis I har dem i drev, Lectio eller lignende, skal I altså downloade dem til word eller pdf, så I kan åbne dem uden at gå på nettet

- De digitale hjælpemidler, som vi har brugt i undervisningen. Dem har jeg samlet i Guide til beregninger: https://docs.google.com/document/d/1t2NFi6xhGZ8159S4wveVF_K8vzjQ9xrgxyWxo4kqBg8/edit

I Guide til beregninger kan I tilgå disse sider:

Hjemmesider om skriftlighed i samfundsfag:
Sørens: https://sites.google.com/gg-drev.dk/skr-samf/velkommen?authuser=0
Marie Bergs: https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/startside
Mikkel Pedersens: https://sites.google.com/view/excelisamfundsfag/startside?authuser=0

Hjemmeside med begreber:
Samfundsfag.dk: https://samfundsfag.dk

Hjemmesider om de forskellige beregninger:
- Procentvise andele: https://screencast-o-matic.com/watch/crfrqqVehx9
- Procentvis vækst: https://www.youtube.com/watch?v=0USwcBdEv2w
- Indekstal: https://www.youtube.com/watch?v=Pb6JG9gFtcQ
- Statistisk usikkerhed: https://www.youtube.com/watch?v=-NtwglHKPHI
- Lineær regression:
      - Beregningen:
         - https://www.youtube.com/watch?v=YZ-90tOnmCQ
         - https://screencast-o-matic.com/watch/crVIjyP71H (Sofies)
         - https://www.youtube.com/watch?v=FMK7lO4Zs4s
      - Udledning:
         - https://www.youtube.com/watch?v=O2WxLGJO1ps

Manualerne på skrift skal I downloade før årsprøven
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Forløb 3 Kriminalitet (2g)

Vi så på årsager til, at nogle særligt unge mænd bliver kriminelle, hvordan retssystemet fungerer, hvilke formål der er med straf, og hvorvidt straf virker eller ej. Vi lagde ud med at se på, hvordan kriminaliteten har udviklet sig med særligt fokus på, at kriminaliteten generelt er faldende. Dernæst anvendte I SNAP-modellen i undersøgelsen af en case om Rasmus Popenda. I skulle komme med bud på årsager til hans kriminalitet samt diskutere, hvordan man kan forebygge den. Vi læste efterfølgende diverse teorier (se under begreber og teorier), som vi bragte i spil ift. forskellige cases med kriminelle. Derefter zoomede vi ind på banderne med fokus på, hvad en bande er, og hvorfor man bliver en del af en bande, og hvordan vi kan modvirke banderne. Vi anvendte en række teorier, som også står under begreber og teorier. Da vi skulle undersøge, hvad man kan gøre for at dæmme op for banderne, lancerede regeringen en ny bandepakke, og vi diskuterede med udgangspunkt i teorierne og de forskellige strafformål, hvorvidt den kommer til at virke. I den forbindelse så I også dokumentaren med Ali Najei (Farvel til bandelivet), som bl.a. kommer med bud på, hvorfor han blev kriminel, og hvordan et fængselsophold kan have en positiv betydning for individet. I lavede også beregninger af recidiv. Til slut læste I om forskellige partiers syn på straf, og I indplacerede partierne værdi- (og fordelings)politisk. I lavede desuden en skriveøvelse, hvor I skulle koble teorierne på teksten "Min søn bliver AK81".
I dette forløb deltog klassen også i Ungdommens Folkemøde, hvor I bl.a. deltog i foredraget "Skolebænken bag tremmer", hvor en tidligere indsat fortalte om sin afsoning, og hvordan han tog en hf-eksamen, som blev hans vej ud af kriminalitet.


BEGREBER OG TEORIER:
- Opportunitet
- Mørketal
- Den kriminelle lavalder
- Social arv og socialisation
- SNAP-modellen: Opvisnings-, overlevelses-, organisk og overlevelseskriminalitet
- Mertons belastningsteori: Behovsfrustration, typologi for sociale afvigelser, afvigermentalitet, inklusion/eksklusion og latent dysfunktion
- Sutherlands teori om social interaktion: Rollemodel, referencegruppe, norm/værdi, social interaktion
- Hirschis teori om social kontrol: Fejlslag, 4 typer af sociale bånd: Bindinger, aktivitetsniveau, engagement, vurderinger
- Cohen: Subkulturer, samfundshad, bandemedlemsskab er en reaktion på et frustrerende liv
- Bloch og Niederhoffer: Banden tilbyder social og psykisk omsorg, dårlig primær socialisation
- Miller: Individet søger ind i en bande af 6 årsager: søge ballede, vise styrke, udvise autonomi/smarthed, fornøjelse, tilhørsforhold, mandighed
- Honneths teori om anerkendelse: privatsfære (selvtillid), den retslige sfære (selvagtelse), den solidariske sfære (selvværdssættelse)
- Csikszentmihalyis flowteori
- Maffesolis teori om neostammer: det senmoderne individ søger fælleskab, der kan give støtte, nærvær og fællesskabsfølelse
- Bourdieu: Habitus, kapitaler, felter
- De 4 formål med straf: Gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse, resocialisering
- Retssystemet: To-instansprincip (byret og landsret), sigtelse, grundlovsforhør, bevisbyrde, tilståelsessag, objektivitetsprincip, betinget og ubetinget straf

GRUNDBOGSMATERIALE:
Fra drengestreger til bandekriminalitet:
- Kap. 1s. 15-26
- Kap. 2
- Kap. 3
- Kap. 4 s. 51-64
- Kap. 6 s. 79-83 og 85-86
- Kap. 8 s. 102-105
Kriminalitet og straf s. 20-22

SUPPLERENDE MATERIALE:
- "»Folk tænker, at det ikke kan passe, for de hører en anden historie«: Kriminaliteten falder konstant" af M. Skjoldager og H. Davidesen-Nielsen, Politiken, 7/1 2023: https://politiken.dk/indland/art9149502/%C2%BBFolk-t%C3%A6nker-at-det-ikke-kan-passe-for-de-h%C3%B8rer-en-anden-historie%C2%AB-Kriminaliteten-falder-konstant
- "7 afgørende faktorer: Disse børn har størst risiko for at blive ungdomskriminelle" af S.S. Herschend, TV2, 15/11 2016: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2016-11-15-7-afgoerende-faktorer-disse-boern-har-stoerst-risiko-for-at-blive-ungdomskriminelle
- Uddrag af diverse artikler om Popenda-sagen 2007-2008 fra Ekstra Bladet, BT, Ritzau, Nordjyske Stiftstidende. Se nærmere kildeangivelse i dokumentet på modulet den 22/8 2023
- "Lars kæmper for et liv efter kriminalitet: I skjul i Dubai med Bandidos' øjne i nakken" af M. Richard, dr.dk, 20/8 2018: https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-kaemper-et-liv-efter-kriminalitet-i-skjul-i-dubai-med-bandidos-oejne-i-nakken
- "10 personlige fortællinger om livet i den kriminelle underverden" af I.N. Espersen og L.N. Pedersen, Berlingske, 10/6 2018: https://www.berlingske.dk/samfund/10-personlige-fortaellinger-om-livet-i-den-kriminelle-underverden
- "Derfor blev jeg kriminel" af F. Turan, Ekstra Bladet, 23/11 2012: https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4225176.ece
- Klip fra TV-Avisen 18.30 om skuddrab på Christiania, dr.dk, 28/8 2023
- "Regeringen vil fordoble straffen for ulovlig besiddelse af kniv", Ritzau, dr.dk, 8/9 2023: https://www.dr.dk/nyheder/indland/regeringen-vil-indfoere-dobbeltstraf-ulovlig-besiddelse-af-kniv
- "Her er regeringens nye bandepakke, der skal gøre livet surt for kriminelle" af R.L. Winding, Altinget, 12/9 2023: https://www.altinget.dk/artikel/her-er-regeringens-nye-bandepakke-der-skal-goere-livet-surt-for-kriminelle
- Video: Straffens formål, Forsete og  Alphafilm og Kommunikation: https://vimeo.com/141041407
- Klip fra TV-Avisen 21.00 om den nye bandepakke, 12/9 2023
- Dokumentar: "Farvel til bandelivet", Kriminelt, vist på dr.dk 11/3 2020. Findes på CFU
- "Min søn bliver AK81" af M. Frich, Berlingske, 11/7 2009: https://www.berlingske.dk/nyheder/min-soen-bliver-ak81
- Venstres retspolitik: https://www.venstre.dk/politik/venstre-mener/retspolitik
- Socialdemokratiets retspolitik: https://www.socialdemokratiet.dk/det-vil-vi/retspolitik/

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Forløb 4 Klima (2g)

Vi har undersøgt klimaudfordringerne ud fra tre perspektiver: 1) Et sociologisk hvor vi har arbejdet med individets klimaadfærd 2) Et politologisk, hvor vi har set på, hvordan det går med opfyldelsen af klimalovens målsætninger og CO2-afgifter samt Greve Kommunes tiltag på klimaområdet 3) Et økonomisk perspektiv med fokus på vækstøkonomi, markedsfejl og elasticitet.
Vi startede forløbet med en spørgeskemaundersøgelse, hvor I blev bedt om tage stilling til nogle af de spørgsmå, som også indgår i Concitos klimabarometer. Vi sammenlignede jeres svar med svarene i Concitos undersøgelse, og I udarbejdede hypoteser med udgangspunkt i forskellige teorier/begreber om klimaadfærd: Giddens', Stoknes', rational choice og Bourdieu. Dernæst undersøgte vi, hvilken lovgivning der er formuleret på klimaområdet i FN, EU og DK med særligt fokus på Klimaloven, og hvordan det går med at nå dens målsætninger. Det første os videre til den økonomiske del, hvor vi startede med begrebet vækstøkonomi, og hvordan dette kolliderer med en bæredygtig udvikling. I blev introduceret til de tre økonomiske skoler repræsenteret ved Adam Smith, John M. Keynes og Milton Friedman. Vi fokuserede mest på de to sidste: Keynesianismen og neoliberalismen, og vi koblede dem til den økonomiske udvikling og konjunktursvingninger i det 20. århundrede. Vi inddrog også det økonomiske kredsløb og de økonomiske mål. Dernæst arbejdede vi med markedsfejl og negative eksternaliteter ift. klima/bæredygtighed og til sidst pris- og krydselasticitet med henblik på at undersøge og diskutere CO2-afgifter i forskellige sektorer.
I slutningen af forløbet deltog I i konkurrencen Global Goals, hvor I i grupper udarbejdede innovative løsninger på lokale klimaproblematikker. Vi tog udgangspunkt i Greve Kommunes klimahandlingsplan, og I inddrog den erhvervede viden fra  forløbet. Som led i udviklingen af løsningerne lavede I kvantitative og/eller kvalitative undersøgelser. Afslutningsvist diskuterede vi afgiften på flybilletter, som blev vedtaget på dette tidspunkt.

BEGREBER OG TEORIER
Sociologidelen:
- Den antropocæne tidsalder og bæredygtigshedsbegrebet
- Giddens tre reaktionsmønstre: Pragmatisk accept, kynisk pessimisme, vedholdende optimisme + future discounting og Giddens' paradoks
- Per Espen Stoknes: dissonans, tilskuereffekten, denial
- Positiv og negativ spillover-effekt
- Rational choice-teorien: individet handler fornuftigt og kalkulerende for at opnå det størst mulige udbytte for sig selv
- Bourdieu: Socialisering og dobbeltsocialisering, habitus, kapitaler, klimafeltet med tre livsstilsgrupper: De hverdagsbekvemme, de klimabevidste, de ligeglade

Økonomidelen:
- Vækstøkonomi
- Keynesianisme: statslig intervention
- Neoliberalisme: Frie markedskræfter, selvregulerende marked, Homo Economicus: individet er egennyttemaksimerende
- Markedsfejl
- Negative og positive eksternaliteter
- Udbud og efterspørgsel, optimal ligevægt, markedsligevægt, efficienstab
- Priselasticitet og krydselasticitet

GRUNDBOGSMATERIALE:
Klima og bæredygtighed - i samfundsfagligt perspektiv:
Kap. 1: s. 22-35 - udvalgte dele gennemgået af læreren i 1. modul
Kap. 2: s. 46-62 (klimaadfærd)
Kap. 3: s. 120-121, 124, 137-139, 175-179, 182-184 (klimapolitik - lovgivning, stat og kommune)
Kap. 4: s. 197-202, 204-207, 219-222, 228-229, 233-236 (økonomi og CO2-afgifter)

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Concitos grønne klimabarometer af M.B. Madsen og R.S. Fertin, 2022: https://concito.dk/files/media/document/Klimabarometer%202022_.pdf
- TV-Avisen: Indslag om regeringens nye klimaprogram, 29/9 2023
- Klimaprogram 2023: Regeringen vil bygge vejen til 2025- og 2030-målet færdig, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 29/9 2023: https://www.kefm.dk/aktuelt/nyheder/2023/sep/klimaprogram-2023-regeringen-vil-bygge-vejen-til-2025-og-2030-maalet-faerdig
- TV-Avisen 21.00: Indslag om regeringens nye energiparker, 9/10 2023
- "Her er de 10 vigtigste ting, du skal vide om den nye CO2-skat" af M. Sæhl, 24/6 2022: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/her-er-de-10-vigtigste-ting-du-skal-vide-om-den-nye-co2-skat
- Spørgeskemaundersøgelse om holdningerne til en CO2-afgift på landbruget, Epinion for DR/Altinget, 3/10 2023: https://legacy.altinget.dk/misc/draltinget-ekstraspoergsmal-oktober-2023-.pdf
- TV-Avisen 21.00: Indslag om CO2-afgift på landbruget, 2/10 2023
- Se din kommunes CO2-udledning, Energistyrelsen: https://sparenergi.dk/offentlig/energi-og-co2-regnskabet
- Klimahandlingsplan 2025 Roadmap 2023-2026, Greve Kommune: https://greve.dk/media/wirkrkbn/greve-kommunes-klimahandlingsplan-2050-roadmap-2023-2026.pdf
- "Borgersamlinger buldrer frem: I Greve kan det blive klimaplanens DNA" af M. Grønborg, 17/1 2023, kommunen.dk: https://www.kommunen.dk/artikel/borgersamlinger-buldrer-frem-i-greve-kan-det-blive-klimaplanens-dna?gt=63e37c53588da
- Hvad er feltarbejde? - FOKUS - Københavns Universitets brobygningsportal: Videoerne "Feltarbejdets metoder" og "Planlægning af feltarbejde": https://fokus.ku.dk/undervisningsmateria/hvad-er-feltarbejde/
- Global Goals Programme: https://ggp.ffefonden.dk
- "Danskere betaler gerne flyafgift, men én ting ved den virker 'tåbeligt'" af F. Nyborg, dr.dk, 9/11 2023: https://www.dr.dk/nyheder/indland/danskere-betaler-gerne-flyafgift-men-en-ting-ved-den-virker-taabeligt

FAGELIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
- undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
- behandle problemstillinger i samspil med andre fag
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

KERNESTOF:
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i Danmark
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Forløb 5 IP - en ny verdensorden? (2g)

Omdrejningspunktet for forløbet var krigen i Ukraine og spørgsmålet om, hvorvidt vi er på vej mod en ny multipolær verdensorden. Krigen i Gaza blev også jænvligt berørt særligt i genenmgangen af FN-systemet og FN's rolle i international politik. Vi lagde ud med at diskutere, hvorvidt vi er på vej imod en ny verdensorden med udgangspunkt i begreberne uni-, bi- og multipolær og statistisk materiale. Dernæst gik vi i gang med at undersøge baggrunden for Ukraine-krigen fra 2014 og frem og Putins argumenter herfor. Vi undersøgte hvilke centrale aktører, der indgår i konflikten, og hvilke roller de spiller, og I blev introduceret til de forskellige former for magt i IP. Vi fokuserede særligt på Natos rolle med udgangspunkt i et Nato-topmøde, der fandt sted samtidig, og vi diskuterede hvilke udfordringer Ukraine står overfor ift. at sikre en fortsat opbakning: Republikanernes modstand en ny hjælpepakke, de polske landmænds protester, og en del lande i bl.a. det globale syd stemte ikke for en FN-resolution, der fordømmer Ruslands invasion.  I relation til institutionel magt undersøgte i FN's sikkerhedsråd, og hvilke udfordringer, der er forbundet med vetoretten i lyset af, at USA havde nedlagt veto mod en våbenhvile i Gaza få dage forinden. Dernæst koncentrerede vi os om sikkerhedsbegrebet og sikkerhedspolitik. Med udgangspunkt i det udvidede sikkerhedsbegreb diskuterede vi hvilke typer af trusler, DK står overfor lige nu, herunder cybertrusler og hybridkrig. Vi kom også ind på de regionale sikkerhedskomplekser, de forskellige typer af sikkerhedsordninger mm. Begrebsapparatet blev anvendt i en diskussion af FE's trusselsvurdering, der kom ud på dette tidspunkt. Vi fik besøg af Peter Viggo Jakobsen, der både talte om krigen i Ukraine og Gaza, og hans pointer blev også vendt i klassen efterfølgende. Efter juleferien lagde vi ud med at se og diskutere statsministerens nytårstale med særligt fokus på hendes valg af indenrigs- og udenrigspolitiske emner, hvorefter vi gik i gang med IP-teorierne: Realisme, neorealisme, liberalisme og konstruktivisme, som løbende blev anvendt i undersøgelser og diskussioner vedr. Ukraine, Gaza og forholdet ml. Vesten og resten af verden, særligt det globale syd. Vi brugte de sidste moduler på at arbejde med sammenligningsgenren.


BEGREBER OG TEORIER:
- Den liberale verdensorden: Vestligt domineret, frihandel, menneskerettigheder, demokrati
- Aktører: Stat, nation, nationalstat, IGO, NGO, MNC, tænketank, kendis-diplomati
- Magt: Direkte, indirekte, ressource, institutionel, strukturel (diskursiv, definitions, materiel)
- Sikkerhed og sikkerhedspolitik: Fravær af trusler mod aktørers kerneværdier, det udvidede sikkerhedsbegreb, de 5 sikkerhedsniveauer, regionale sikkerhedskomplekser, trusler, indre og ydre sikkerhedspolitik, de 3 sikkerhedsordninger
- Realisme: SOS, anarki, pessimistisk/cyklisk historiesyn, nulsumsspil, sikkerhedsdilemma, magtbalance
- Neorealisme: Strukturen i det internationale system er afgørende for staters ageren, multipolær, bipolær, unipolær, kapabiliteter, balancering, bandwagoning, offensiv og defensiv neorealisme
- Liberalisme: Stigende interdependens, demokratisering og internationale insitutioner vil føre til samarbejde og fred, optimistisk/lineært historiesyn, kompleks interdependens, high og low politics, den demokratiske fredstese, liberal interventionisme, plussumsspil, den liberalistiske sikkerhedsstige
- Konstruktivisme: En stats kollektive identitet og nationale interesser skabes via framing og italesættelse (diskurs) og i samspil med andre stater, Wendts model for samspillet ml stater og de 3 sikkerhedssystemer, normcykler
Begreberne findes også i denne oversigt i drev: https://docs.google.com/document/d/14qsYXXB3S84t8alr4FcGxg-48RoLDqp8fQyYl_KmSzs/edit

GRUNDBOGSMATERIALE:
IP-bogen:
- Kap. 1 s. 18-31(aktører og magt)
- Kap. 2 s. 35-49 (realisme og neorealisme)
- Kap. 3 s. 53-61 og 63-67 (liberalisme)
- Kap. 4 s. 72-79 (konstruktivisme)
- Kap. 6 s. 109-124 (sikkerhedspolitik)
- Kap. 8 s. 160-162 (verdensorden)


SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Putin leverede nye bredsider mod Vesten: 'Fortalte om en ny verdensorden, som er på vej'" af S. Coogan, dr.dk, 27/10 2022: https://www.dr.dk/nyheder/udland/putin-leverede-nye-bredsider-mod-vesten-fortalte-om-en-ny-verdensorden-som-er-paa-vej#!/
- "Explainer: Derfor er Ukraine vigtig for Rusland", dr.dk, 23/2 2022: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-er-ukraine-vigtig-for-rusland_303209
- Udvalgte figurer fra artiklen "Opbruddet er i fuld gang: Her er grafikkerne, der viser, hvorfor verdensordenen er ved at forrykke sig", af P. Jørgensen og J. Thobo-Carlsen, Politiken, 10/5 2023: https://politiken.dk/internationalt/art9344447/Her-er-grafikkerne-der-viser-hvorfor-verdensordenen-er-ved-at-forrykke-sig
- "Overblik: Her er landene i EU’s venteværelse" af J. Schønning, Altinget, 11/11 2023: https://www.altinget.dk/artikel/overblik-her-er-landene-i-eus-ventevaerelse
- Indslag fra TV-Avisen om 10-årsdagen for oprøret mod Janukovits i Ukraine (15.08-21.16)
- Explainer om FN's sikkerhedsråd: "Hvorfor har nogle lande mere magt end andre?", dr.dk, 17/11 2023: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-hvorfor-har-nogle-lande-mere-magt-end-andre_421739
- "USA møder skarp kritik for at nedlægge veto mod FN-krav om våbenhvile i Gaza" af L. Lønsmann og M. L. Pedersen, dr.dk, 9/12 2023: https://www.dr.dk/nyheder/udland/usa-moeder-skarp-kritik-nedlaegge-veto-mod-fn-krav-om-vaabenhvile-i-gaza
- Indslag fra TV-Avisen kl. 21.00 om FN's sikkerhedsråd indtil minut 8.29
- "FE i ny trusselsvurdering: Truslen fra Rusland vil vare ved længe endnu" af A. Dall, A. N. Just og L. E. Jørgensen, dr.dk, 14/12 2023: https://www.dr.dk/nyheder/indland/fe-i-ny-trusselsvurdering-truslen-fra-rusland-vil-vare-ved-laenge-endnu
- Indslag fra TV-Avisen kl. 18.30 om Nordens fortsatte støtte til Ukraine, mens USA's støtte vakler, 13/12 2023, minut 9.17-14.37
- Indslag fra TV-Avisen: FN's generalforsamling stemmer for våbenhvile i Gaza, 13/12 2023, minut 11.17
- Mette Frederiksens nytårstale 2024: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2024/
- "Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen" (uddrag) af K. Støvring, Berlingske, 16/3 2022
- Bilag til afl. 4
- "Idealisme og realisme på to minutter" af H. Jensen: https://www.youtube.com/watch?v=D6IA_wQTOQE
- Indslag fra TV-Avisen 18.30 om svensk NATO-medlemsskab 24/1 24 minut 14.30-19.39



FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
- formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
- aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Forløb 6 Dansk politik (2g)

Vi har haft fokus på de grundlæggende dele af politologien samt på skriftlighed. I har lært at beregne og udlede fra statistisk usikkerhed og lineær regression, og I har arbejdet med sammenlignings- og notatgenrerne. Alle opgaver har været relateret til dansk politik. Vi indledte med politikkens tre zoner (politik, gråzone og ikke-politik), Eastons model samt begreberne polity, politics og policy for at kunne forklare og diskutere, hvordan det politiske system i DK fungerer. Dernæst gik vi i gang med ideologierne socialisme, liberalisme og konservatisme samt deres forgreninger. Vi havde særligt fokus på ideologiernes syn på menneske, samfund og stat samt frihed og lighed og rettigheder og pligter. Vi lavede også et prøvevalg i klassen og sammenlignede løbende dette med de nyeste meningsmålinger. Det førte til mange diskussioner om, hvorfor partier som LA og SF går frem, mens regeringspartierne pt. har tilbagegang. Dette førte os videre til at lære om de politiske skillelinjer med særlig vægt på fordelings- og værdipolitik, samt den magtpolitiske skillelinje og skillelinjen ml. land og by. I indplacerede partierne ift. skillelinjerne. Dernæst fokuserede vi på partityper og  partiadfærd, og I lærte at anvende Molins, Downs og Strøms modeller i undersøgelser og diskussioner af årsager og konsekvenser ved bl.a. Venstres opbakning til en CO2-afgift på landbruget. Afslutningsvist nåede vi kort at se på vælgeradfærd, men nåede kun til at definere og bruge de 4 vælgertyper (kernevælger, marginalvælger, issue voter og class voter). I midten af forløbet brugte vi et par moduler på EU-parlamentsvalget, og I deltog i en paneldebat med kandidater fra 8 forskellige partier.

BEGREBER OG TEORIER:
- Politikkens tre zoner (politik, gråzone, ikke-politik)
- Eastons model
- Polity, policy og politics
- Ideologierne: liberalisme, konservatisme, socialisme, socialliberalisme, neoliberalisme, socialkonservatisme, neokonservatisme, nationalkonservatisme, kommunisme, socialdemokratisme
- Negativ og positiv frihed
- Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Rettigheder og pligter
- Politiske skillelinjer: fordelings- og værdipolitik, den magtpolitiske skillelinje, skillelinjen ml. land og by
- Partityper: Klasse/masseparti, catch all-parti, kartelparti, markedsparti
- Molins model med interessefaktor, opinionsfaktor, parlamentarisk faktor og personfaktor
- Downs model: Stemmemaksimering, medianvælger
- Strøms teori: Vote seeking, policy seeking, office seeking
- Vælgertyper: kernevælger, marginalvælger, issue voter, class voter, issue ownership

GRUNDBOGSMATERIALE:
Politikbogen:
- Kap. 1 s. 18-24
- Kap. 2 s. 31-53
- Kap. 3 s. 58-71
- Kap. 4 s. 83-90 (s. 78-83 blev gennemgået på tavlen)
- Kap. 5. s. 99-108 (s. 109-117 delvist gennemgået på tavlen)
- Kap. 6 s. 120-124

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Meningsmålinger fra dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Første 5 minutter af TV-Avisen 6/2 2024 om Tesfayes tiltag ift. skærmbrug i folkeskolen
- Partifilm om ideologierne fra Luk samfundet op: https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- "Hvad er konservatisme?" Af R. Kronberg: https://www.stemkronberg.dk
- "Venstre er nødt til at vælge side i spørgsmålet om CO2-afgiften" af M. Reimar, Altinget, 28/2 2024: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/venstre-er-noedt-til-at-vaelge-side-i-spoergsmaalet-om-co2-afgiften
- "Ny katastrofemåling for SVM-regeringen" af E. Schjørring, Altinget, 1/5 2024: https://www.altinget.dk/artikel/ny-katastrofemaaling-for-svm-regeringen
- Indslag fra TV-Avisen 1/5 2024 om regeringens tilbagegang og med særligt fokus på SF, Enhedslisten og Socialdemokratiets holdning til Arne-pensionen
- "Hvem stemmer på Liberal Alliance? Her er partiets typiske vælger" af M. Nybroe, Altinget, 13/4 2024: https://www.altinget.dk/artikel/280566-hvem-stemmer-paa-liberal-alliance-her-er-partiets-typiske-vaelger
- "De har nærstuderet valget, og på flere punkter opfører vælgerne sig som aldrig før" af E. Eller, dr.dk, 22/2 2024: https://www.dr.dk/nyheder/politik/de-har-naerstuderet-valget-og-paa-flere-punkter-opfoerer-vaelgerne-sig-som-aldrig
- "Unge vender ryggen til de gamle partier" af J. Reierman og T.K. Andersen, Mandag Morgen, 8/5 2023: https://www.mm.dk/artikel/unge-vender-ryggen-til-de-gamle-partier

FAGLIGE MÅL:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
- analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
- på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.


KERNESTOF:
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Forløb 7 Køn og ligestilling (3g)

Omdrejningspunktet for dette forløb har været, hvordan vores opfattelser af køn hænger sammen med ligestilling med særligt fokus på, hvordan mænd og kvinder klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Vi indledte forløbet med at se på, hvordan kønsnormer og kønsroller produceres og reproduceres gennem den primære socialisering i familien og den sekundære i dagsinstitutionerne. Her kom vi ind på, hvordan drenge og piger opdrages forskelligt som følge af en binær kønsopfattelse og dermed forskellige forventninger til børnene, og hvordan nogle institutioner forsøger at undgå disse stereotyper gennem en normkritisk eller kønsneutral pædagogik. I skulle også interviewe hinanden om hvorvidt I kunne genkende disse mønstre i jeres egen opvækst. Dernæst gik vi over til at undersøge betydning af køn for uddannelsesvalg, og hvordan de to køn klarer sig. Vi fokuserede særligt på, hvorfor drenge sakker bagud ift. piger, og I lavede en sammenligningsopgave om dette emne, hvor I bl.a. skulle inddrage struktur og aktør. Derefter lærte I om de fire feminismebølger, og det førte os videre til teorier om køn. Ligesom bølgerne er teorierne formuleret i bestemte perioder af historien, og vi kan derfor se paralleller ml. bølger og teorier. Vi gennemgik de to positioner biologisk determinisme og socialkonstruktivisme, og derefter dykkede vi ned i forskellige teorier (se oversigten længere nede). Vi anvendte teorierne i en analyse af de to kvinder, Maria og Gitte, som hhv. havde valgt at gå hjemme med sine børn og have en karriere. Vi brugte bl.a. begreberne at gøre køn og kønningsprocesser fra Butler i en diskursiv undersøgelse af forskellige ord (fx tøsedreng og familiefar) og deres indflydelse på de positioner med tilknyttede forventninger og handlemuligheder, individet placeres i. Afslutningsvist kiggede vi på begrebet hegemonisk maskulinitet, og vi diskuterede, om denne opfattelse af manden kan være relateret til, at mænd på mange måder klarer sig dårligere end kvinder (fx lever kortere, højere risiko for selvmord, ensomhed, hjemløshed og barnløshed).
I arbejdsmarkedsdelen havde vi fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked (jf. uddannelse), løn og barsel og årsager til, at kvinder tjener mindre og tager flere barns sygedage samt barsel. Vi diskuterede også den nye lov, der øremærker 11 ugers barsel til faren. Vi rundede kort ideologiernes syn på ligestiling, og hvilke midler man kan tage i brug (kønskvotering, særbehandling). Det førte jer frem til jeres næste aflevering, hvor I skulle disktuere om det er muligt at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet og i hjemmet.
Afslutningsvist brugte vi et modul på at se på ligestilling ift. politik. I undersøgte, hvor mange kvinder og mænd der er i de enkelte partier på Christiansborg, og I udregnede de procentvise andele, og hvorvidt der var forskelle ml. rød og blå blok. Derefter gennemgik vi mandatmodellen og deskriptiv repræsentation, og vi brugte disse ift. l Ursula von der Leyens forsøg på at skabe ligestilling i EU-kommssionen. Vi hørte uddrag af podcasten Tiden, hvor Margrethe Vestager argumenterer for nødvendigheden af ligestilling i Kommissionen.

I løbet af forløbet lavede I et tværfagligt projekt (SRP 6) med engelsk, hvor I selv skulle udarbejde en opgaveformulering og inddrage selvvalgt empiri fra forløbet i samfundsfag samt en engelsksproget tale af Emma Watson, som I skulle bearbejde med fagenes metoder og teorier.

BEGREBER OG TEORIER:
- Lighed: Formel, chance og resultat-
- Forskelsdilemmaet
- Funktionalistisk og marxistisk perspektiv på familien og ligestilling
- Kønsroller
- Kønsnormer
- Forskellige familietyper
- Det rene forhold (Giddens)
- Det involverede faderskab
- Kønssocialisering
- Binær kønsopfattelse
- Kønsneutral/normkritisk pædagogik
- Bourdieu: Social reproduktion, habitus, symbolsk vold
- Simone de Beauvoir: sex og gender,
- Biologisk determinisme
- Teori om patriarkatet: Produktivt og reproduktivt arbejde
- Judith Butlers diskursive teori: At gøre køn, kønnningsprocesser
- Intersektionalitet: Matrix of domination - flere sociale kategorier bidrager til undertrykkelse
- Henning Bech: Det valgfrie køn
- Michael Kimmel: Hegemonisk maskulinitet
- Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling
- Crossovers
- Glasloft
- Glasrulletrappe-effekt
- Loven om stigende ulighed
- Rip, Rap, Rup-effekt
- Løngab
- Feminismebølgerne
- Mandatmodellen
- Deskriptiv repræsentation
- Hård og blød kønskvotering
- Positiv særbehandling
- Øremærket barsel

GRUNDBOGSMATERIALE:
Køn og ligestilling af Storr-Hansen, Ditlevsen og Studstrup, Columbus, 2. udg., 2022
Del 1 Køn i sociologisk perspektiv
- s. 7-12 Introduktion (lighedsbegreber, struktur/aktør, forskelsdilemmaet)
- s. 13-22 Familien, normer, kønsroller, funktionalistisk og marxistisk perspektiv på familien, det involverede faderskab
- s. 23-29 Socialisering (primær, sekundær, normkritisk pædagogik)
- s. 30-39 Uddannelsesmønstre
- s. 62-70 Teorier om køn
Del 2 Køn, arbejdsmarked og velfærd
- s. 75-80 Det kønsopdelte arbejdsmarked og uddannelsens betydning (horisontal og vertikal arbejdsdeling mm)
- s. 80-85 Baggrunden for det kønsopdelte arbejdsmarked og forskellige forklaringer på den manglende ligestilling (biologisk, strukturel, aktørorienteret) (gennemgået i timen - se modul 9)
- s. 86-92 Løn og barsel
- s. 112-113 Feminismebølger
Del 3 Køn i politisk perspektiv
- s. 123-127 Demokrati, repræsentation og politisk deltagelse
- s. 158-163 Mål og midler i ligestillingspolitikken (kønskvotering og øremærket barsel)

SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Ser du barnet før kønnet" af BUPL, 24.11.2020: https://www.youtube.com/watch?v=ftv_RLvnvO0
- "De tabte drenge", Genstart-podcast, dr.dk, 13.09.2022: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/de-tabte-drenge-11802200182
- "Bagud i fritiden" af E. Smith, Weekendavisen, 15.09.2022 (dette og de næste to er bilag til afl. 1)
- "Drenge med dårlige karakterer er ofre for deres egen slacker-mentalitet" af C. Skov, Altinget, 08.08.2022: https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/drenge-med-daarlige-karakterer-er-ofre-for-deres-egen-slacker-mentalitet (uddrag)
- "En dårlig karakter", af T. Petersen, Weekendavisen, 22.09.2022
- "4. bølge feminisme: Nikita Klæstrup om sin Instagram-profil" af 24syv, 15.02.2017: https://www.youtube.com/watch?v=hG_47AkBnl8
- "Vi er farlige, fordi feminismen ikke kan rumme kvinder som os", af N. Klæstrup, TwerkQueen og E.Andersen, Berlingske, 08.03 2017: https://www.berlingske.dk/kronikker/vi-er-farlige-fordi-feminismen-ikke-kan-rumme-kvinder-som-os
- "Torben Chris rydder op: I ligestilling", dr.dk, 11.10 2018: https://www.dr.dk/drtv/episode/torben-chris-rydder-op_-i-ligestilling_53262 (uddrag)
- "Adam & Eva: Mor er det bedste?", dr.dk, 18.09 2018: https://www.dr.dk/drtv/se/adam-and-eva_-mor-er-det-bedste_47810 (uddrag)
- "Han »vover at blive lagt for had« for at sige det upopulære: Det er »et rigtig godt valg for kvinden at gå hjemme«" af P. Dreyer og S. Kühn, Berlingske, 22.04.2024 (bilag til afl. 2)

FAGLIGE MÅL:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶forklare sammenhænge mellem samfundsforandringer og ændringer i sociale og kulturelle mønstre
̶behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

KERNESTOF:
̶identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Forløb 8 Demokrati i en digital virkelighed (3g)

Forløbet ligger i forlængelse af forløb 6, idet vi gik videre med partiadfærd og vælgeradfærd, men nu primært i en amerikansk kontekst ifm. præsidentvalget. Ligeledes bygger forløbet videre på forløb 1 fra 1g, som handlede om det politiske system, partierne og ulighed i USA. Vi startede med at få styr på vælgeradfærdsteorier, og dernæst så vi på de to begreber negative partisanship og negative campaigning for at forstå, hvordan de amerikanske vælgere og partier agerer i en stadig mere polariseret virkelighed. Vi fulgte løbende med i valgkampen og diskuterede, hvordan de to partier og primært deres præsidentkandidater, Harris og Trump, agerede. Hvilke mærkesager de lagde vægt på, og hvordan de talte til vælgerne og om deres modkandidat. Vi gennemgik demokratibegreberne, igen med fokus på USA, hvorfor der blev lagt vægt på pluralistisk og elitær demokratiopfattelse, og i forlængelse heraf gennemgik vi magtbegreber og rundede af med at tale om de 4 magtopfattelser. Det førte os videre til at undersøge mediernes rolle i valgkampen, og forholdet ml. politisk kommunikation og såvel de traditionelle medier som de sociale medier. Vi talte især om de fordele og ulemper, der er forbundet med, at der ikke er nogen gatekeeper-funktion på SoMe. Vi havde fokus på jeres eget nyhedsforbrug, og særligt hvordan kun den ene parts synspunkter præsenteres på TikTok som følge af algoritmerne, hvilket giver et forvrænget billede og ekkokammer-tendenser. Vi diskuterede de demokratiske udfordringer, der er forbundet med, at vælgerne får stadig sværere ved at skelne ml. sandhed og løgn. Vi inddrog begrebet populisme til sidst til at undersøge og forklare, hvorfor Trump vandt valget, og hvordan hans antielitære diskurs med vægt på en stærk leder, ét homogent folk og et opgør med "the swamp" udfordrer det liberale repræsentative demokrati. Vi talte særligt om vælgervandringer, der er fundet sted blandt sorte og latino-vælgere og med fokus på de afgørende svingstater. Forløbet blev afsluttet med, at I i grupper som forberedelse til mundtlig eksamen udarbejdede en synopsis, som I fremlagde for mig og én anden gruppe.

Andre aktiviteter
- Vi var i DR-Byen og se Debatten med Clement Kjærsgaard
- USA-journalist for POV International, Annegrete Rasmussen holdt foredrag for alle samfundsfagseleverne om det amerikanske valg. Her var en vigtig pointe, at flertallet af amerikanerne ikke interesserer sig for politik, og mange er meget skeptiske overfor den politiske elite i Washington. De støtter Trump, fordi han i sin fremtoning og diskurs adskiller sig fra de traditionelle politikere
- Vi holdt valgarrangement for alle samfundsfagsklasserne på lærerværelset den 6/11 om morgenen

BEGREBER OG TEORIER:
- Negative partisanship
- Negative campaigning

Demokrati:
- Direkte og repræsentativt demokrati
- Deltagelses- og konkurrencedemokrati
- Pluralistisk og elitær demokratiopfattelse

Teorier om vælgeradfærd:
- Michigan-modellen
- Downs vælgeradfærdsmodel
- Fiorinas teori om retrospektiv vælgeradfærd og pocketbook voting
- Nærheds- og retningsmodellen (issue voting)

Hvordan traditionelle massemedier og sociale medier fungerer
- Gatekeeping
- Ekkokammer
- Polarisering
- Medielogik
- Medialisering
- Nyhedskriterier
Hvordan politikerne kommunikerer via medierne
- Menings- og handlingshorisont
- Fake news og alternative facts (ikke kun politikerne)
- Priming og framing – wedge issues/issue ownership
- Diskurs
- Spin: Defensivt og offensivt


GRUNDBOGSMATERIALE:
USA's udfordringer, 3.udg, Columbus, 2020,
- s. 56-62: Demokratibegreber
- s. 111-112: Negative campaigning og negative partisanship
- s. 124-132: Parti- og vælgeradfærd
Politikbogen, 1. udg, Columbus, 2018, s. 169-175 om magt koblet til demokrati
Politikbogen, 2, udg, Columbus, 2022, kap. 7, s. 156-174  om medier og politisk kommunikation (se pdf. den 30.10)
- Demokratiets udfordringer, 1. udg, Columbus, 2023, s. 23-29 om populisme (se pdf. den 18.11)

SUPPLERENDE MATERIALE:
- "Explainer: Derfor kan man blive USA's præsident uden flertallet af alle stemmerne", dr.dk, 02.11.2020:  https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-derfor-kan-man-blive-usas-praesident-uden-flertallet-af-alle-stemmerne_211947
- Trump vs. Harris, dr.dk, 08.10.2024 (programmet kan ikke længere ses på DR)
- "Annegrethe Rasmussen: Et drab på Trump vil være et grundstød mod det amerikanske demokrati" af A. Rasmussen, POV International, 21.09.2024: https://pov.international/godt-for-usa-demokrati-at-trump-ikke-blev-myrdet/
- "Explainer: Er USA's demokrati truet?", dr.dk, 08.11.2022: https://www.dr.dk/drtv/episode/explainer_-er-usas-demokrati-truet_348609
- Trump vs. Harris, dr.dk, 15.10.2024 (uddrag)  (programmet kan ikke længere ses på DR)
- "Hvad er mediernes rolle i demokratiet?" og "Hvad er forskellen på sociale medier og traditionelle nyhedsmedier?", Luk samfundet op: https://luksamfundetop.dk/kapitel-7/instruktionsvideoer
- "Hunde og kvindehad" af M. Jensen, Weekendavisen, 23.08.2024 (uddrag)
- Klip fra TV-Avisen om Juicy Fields, 08.11.2024 (brugt som case ift. medialisering og nyhedskriterier)
- Klip fra TV-Avisen om Troels Lund Poulsen, 09.11.2024 (brugt som case ift. priming, framing og spin)
Bilag til synopsis:
- "'Din krop, min ret': Onlinechikane mod kvinder er steget markant efter Trump-sejr" af J. Larsen, dr.dk, 21.11.2024: https://www.dr.dk/nyheder/udland/din-krop-min-ret-onlinechikane-mod-kvinder-er-steget-markant-efter-trump-sejr
- "Kamala Harris var afgørende for nederlaget", af R. Qvistgaard, POV International, 13.11.2024: https://pov.international/kamala-harris-var-afgorende-for-nederlaget/
- "Lisbeth Knudsen: Trump og Musk er en farlig alliance i Det Hvide Hus", af L. Knudsen, Altinget, 08.11.2024: https://www.altinget.dk/artikel/trump-og-musk-en-farlig-alliance-i-det-hvide-hus  
- Udvalgte figurer exit polls op til valget fra NBC News: https://www.nbcnews.com/politics/2024-elections/exit-polls

FAGLIGE MÅL:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige
problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare
og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶formulere præcise faglige problemstillinger, herunder hypoteser, og indsamle og bearbejde dansk og fremmedsproget materiale, herunder statistisk materiale, til at undersøge og diskutere problemstillinger og konkludere
̶forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere og anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til at gennemføre mindre empiriske undersøgelser
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi

KERNESTOF:
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Forløb 9 Økonomi i et globalt perspektiv (3g)

Forløbet er en fortsættelse af økonomiforløbet i 1g, og derfor repeterede I centrale modeller og begreber fra dette og skrev noter hertil ifm. afl. 4. Forløbet blev en anelse kaotisk, da der skete mange ting på den økonomiske scene på én gang, så vi måtte løbende holde øje med Trumps udmeldinger og de danske overenskomstforhandlinger.
Vi indledte forløbet med finansloven, som netop var blevet offentliggjort, og diskuterede den i lyset af de økonomiske nøgletal, som kom samtidig. Derefter gennemgik vi de økonomiske skoler, og det førte os videre til økonomisk globalisering, hvor vi også diskuterede de faresignaler, som Nationalbanken ser i horisonten i lyset af at DK er en lille åben økonomi, hvis velstand er afhængig af eksport (fx stigende handelsbegrænsninger). Vi kom også ind på neomerkantilismen, neoliberalismen og marxismens syn på økonomisk globalisering, og hvilke lande/regioner der har hhv. tabt og vundet på globaliseringen samt internt i lande som USA og England med en liberal velfærdsmodel. Vi undersøgte, hvordan varehandlen er fordelt ml. regioner og forskellige former for protektionisme, herunder Trumps toldsatser, som kan ses som udtryk for en neomerkantilistisk tilgang til økonomien. Vi gennemgik desuden forskellige handelsteorier. Som en følge af Trumps fokus på told og på underskuddet på den amerikanske handelsbalance brugte vi tid på at forstå, hvordan betalingsbalancen er skruet sammen og vi sammenlignede den danske og den amerikanske. Vi så også på en graf, der viste, hvad erfaringerne var fra sidst, Trump indførte told; ændrede handelsmønstre.

Derefter fokuserede vi på det danske arbejdsmarked, hvor I lærte om den danske model; overenskomstforhandlinger og løndannelse på det danske arbejdsmarked, og vi undersøgte hvilke krav, der var på bordet ved dette års forhandliger, der lige var gået i gang. Vi så også på begrebet arbejdsudbud. I lærte om forskellen på de traditionelle og de nye (gule) fagforeninger, og hvilke udfordringer fagforeningerne - og den danske model - står overfor med bl.a. faldende medlemsantal. I lavede desuden en aflevering om dette. Flexicurity og arbejdsmarkedspolitik blev repeteret fra 1g. Afslutningsvist lærte I om konkurrenceevne, og vi kom ind på, hvorvidt overenskomstforliget på industriens område, som netop var kommet, var godt for konkurrenceevnen.

De sidste moduler af forløbet vendte vi tilbage til den internationale handel men denne gang med fokus på det globale syd, idet vi undersøgte årsager til, at lande i det globale syd er på andre udviklingstrin end de vestlige. Vi så bl.a. på den økonomiske integration i EU (toldunion), og hvordan det er en fordel for os, men en ulempe for de lande, der står udenfor unionen, og på lavindkomstlandenes mere prisfølsomme eksport af typisk råvarer. Handelsteorierne blev også inddraget. I blev inddelt i grupper, der hver undersøgte den økonomiske situation i et selvvalgt udviklingsland, og præsenterede jeres undersøgelse for mig og en anden gruppe. I valgte disse lande: Ghana, El Salvador, Cameroun, Congo, Somalia.  

BEGREBER OG TEORIER:
- De økonomiske skoler: Merkantilisme, liberalisme, marxisme, keynesianisme, monetarisme
- Neoliberal arbejdsmarkedsteori
- Den danske model: kollektive overenskomstster, de 3 lønsystemer (normalløn, minimalløn, mindstebetaling)
- Arbejdsstyrke, erhvervsfrekvens, beskæftigelsesfrekvens, arbejdsløshedsprocent
- Betalingsbalancen: De løbende poster og kapitalposterne, kapitalbalancen, valutareserven
- Fastkurspolitik
- Konkurrenceevne: Priskonkurrenceevne, strukturel konkurrenceevne, institutionel konkurrenceevne
- Teorier om udenrigshandel: Smith: Absolutte fordele, Ricardo: Komparative fordele, Krugman: Stordriftsfordele
- Protektionisme: Told, importkvoter, statsstøtte
- Økonomisk integration på regionalt og globalt plan
- Økonomisk integration i EU: Frihandelsområde, toldunion, fællesmarked, økonomisk union, politisk union
- Fri bevægelighed i EU's indre marked
- Økonomisk globalisering
- Det globale syd

GRUNDBOGSMATERIALE:
Økonomien kernestof, Columbus, 1.udg., 3. oplag, 2023
- s. 62-68: Udbud & efterspøgsel, markedsmekanismen
- s. 74-81: De økonomiske skoler
- s. 100-105: Arbejdsmarkedet og løndannelsen, den danske model, overenskomstforhandlinger
- s. 189-196: Betalingsbalancen og DK's udenrigshandel
- s. 196-198: Valutapolitik
- s. 204-206: Konkurrenceevne
- s. 212-221: Verdenshandel, protektionisme
Desuden er følgende sider læst som repetition som en del af aflevering 4:
- De økonomiske mål, kap 2, s. 20-32
- Det økonomiske kredsløb, kap. 3, s. 36-38
- Konjunktursvingninger, kap. 4, s. 48-52 øv.
- Den offentlige sektor og finanspolitik, kap. 9, s. 117-124 øv
- Velfærdsstaten og dens udfordringer, kap. 11, s. 142-153

Økonomibogen, Columbus, 2017
- s. 198-201: Hvorfor handler lande og WTO
- s. 222-225: Økonomisk integration i EU
- s. 230-233: Økonomisk integration regionalt og globalt
- s. 248-252: Globalisering

Det danske arbejdsmarked, Columbus, 2014 (hjemmeside)
- "Individ og fællesskab": https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/individ-og-faellesskab/
- "Gamle og nye fagforeninger": https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/individ-og-faellesskab/gamle-og-nye-fagforeninger/
- "UDFORDRINGER FOR DEN DANSKE MODEL": https://www.detdanskearbejdsmarked.dk/udfordringer-for-den-danske-model/

SUPPLERENDE MATERIALE:
Klip fra TV-Avisen, dr.dk: Om finansloven 02.12.2024, De økonomiske nøgletal 05.12.2024, Nationalbanken med advarsel for økonomien 05.01.2025, Krav om stigning i reallønnen 06.01.2025, Canada svarer igen på ny amerikansk straftold 02.02.2025, Bløde værdier fylder i OK25 for privatansatte 03.02.2025, Aftale på plads for ansatte i industrien 09.02.2025, Trump sætter milliardstøtte til Ukraine på pause 04.03.2025,
"Finansloven", Folketinget, 2017-18: https://www.youtube.com/watch?v=wmVKBzA2lqo
- 21-Søndag, dr.dk, 08.12.2024: https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_-magtskifte-skroebelig-fred-genrejst_493275 (den del, der handlede om Bashar al Assads afsættelse, som vi kort talte om)
- Statsministerens nytårstale, 01.01.2025: https://www.stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-nytaarstale-den-1-januar-2025/
- "Danmarks økonomi rider fortsat på bølgen: Det er ikke kun Novo, der trækker læsset" af M. Stigsgaard, dr.dk, 05.12.2024: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-oekonomi-rider-fortsat-paa-boelgen-det-er-ikke-kun-novo-der-traekker-laesset
- "Nationalbankdirektør advarer: Vi er sårbare i en urolig verden" af C. Schrøder, dr.dk, 05.01.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/nationalbankdirektoer-advarer-vi-er-saarbare-i-en-urolig-verden
- Trumps USA: Told, dr.dk, minut 4.20-17.37 (programmet kan ikke længere ses på DR)
- "Trump luftede en ny trussel i sin tale, som kan ramme danske virksomheder" af M. Stigsgaard, 20.01.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/trump-luftede-en-ny-trussel-i-sin-tale-som-kan-ramme-danske-virksomheder
- "Husker du toldtrusler mod Harley-Davidson, bourbon og tranebær? Sådan gik det dengang" af A. Hecklen, 22.01.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/husker-du-toldtrusler-mod-harley-davidson-bourbon-og-tranebaer-saadan-gik-det-dengang#!/
- "Sådan forhandles overenskomster i Danmark" af Dansk Industri, u.å.: https://www.danskindustri.dk/ok25/forhandling/
- "Sådan vil den nye regering skaffe 45.000 sæt hænder til det danske arbejdsmarked" af S. Hansen, TV2 Nyhederne, 14.12.2022: https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-12-14-saadan-vil-den-nye-regering-skaffe-45000-saet-haender-til-det-danske-arbejdsmarked
- "Ikke alle kræver mere i løn: Hos jysk firma havde det kostet fyringer" af S. Rahbek, dr.dlk, 06.01.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/ikke-alle-kraever-mere-i-loen-hos-jysk-firma-havde-det-kostet-fyringer
- "Fri til at passe dit barnebarn eller syge mor: 'Historiske rettigheder' er på vej til 230.000 industriarbejdere", af A. Jepsen, dr.dk, 10.02.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/fri-til-passe-dit-barnebarn-eller-syge-mor-historiske-rettigheder-er-paa-vej-til
- "Valutareserven og Nationalbankens balance", Danmarks Nationalbank, u.å.: https://www.nationalbanken.dk/da/vores-arbejde/stabile-priser-pengepolitik-og-dansk-oekonomi/valutareserven-og-nationalbankens-balance (uddrag)
- "Handelskonflikt forbedrer ikke USA’s betalingsbalance", Danmarks Nationalbank, 18.09.2019: https://www.nationalbanken.dk/media/zc4hftqh/analyse-nr-18-handelskonflikt-forbedrer-ikke-usa-s-betalingsbalance.pdf
- World Competitiveness Ranking: https://www.imd.org/centers/wcc/world-competitiveness-center/rankings/world-competitiveness-ranking/rankings/wcr-rankings/#_tab_Rank
- "Is Globalisation at its end?"KOF Swiss Economic Institute: https://kof.ethz.ch/en/forecasts-and-indicators/indicators/kof-globalisation-index.html



FAGLIGE MÅL:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger herpå
̶påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog

KERNESTOF:
̶velfærdsprincipper og forholdet mellem stat, civilsamfund og marked, herunder markedsmekanismen og politisk påvirkning heraf
̶globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
̶makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
̶globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Forløb 10 Dansk udenrigspolitik i en krisetid (3g)

Dette forløb ligger i forlængelse af IP-forløbet i 2g, men denne gang har vi haft fokus på dansk udenrigspolitik, dvs. hvordan stater agerer ift. deres omverden og med særligt fokus på det trusselsbillede, som er opstået som en konsekvens af en smuldrende verdensorden, Ruslands invasion af Ukraine og valget af Trump. I har læst om udviklingen i dansk udenrigspolitik (neutralitet, tilpasning, aktiv internationalisme, international aktivisme), og vi har desuden undersøgt, hvad Løkkes pragmatiske idealisme går ud på (nedtoning af det idepolitiske mål). Vi har løbende inddraget begreber og teorier fra IP-forløbet og I har stiftet bekendtskab med nye begreber, som kan forklare hvordan stater agerer udenrigspolitisk. Vi har især talt om DK som en småstat med begrænsede determinanter og kapabiliteter, som siden 2 Verdenskrig har været allieret med USA i Nato. Forløbet fandt sted samtidig med, at Trump skruede op for retorikken omkring en mulig overtagelse af Grønland, og derfor har vi løbende fulgt med i denne udvikling. Vi har diskuteret, hvordan DK kan sikre sin sikkerhed i en situation, hvor NATO virker svækket, og hvorvidt EU kan være et alternativ til NATO med særligt fokus på behovet for europæisk oprustning samt et udvidet samarbejde med lande som Canada, Australien osv.. Ud fra en beregning af en lineær regression fandt I en sammenhæng ml. de europæiske landes afstand til Moskva og størrelsen på landenes forsvarsudgifter, og vi talte om, at det er et udtryk for den splittelse, der er i EU, hvor ikke alle lande bakker lige meget op om en stærk støtte til Ukraine og oprustning. I har i den forbindelse også lært om EU's institutioner og herunder EU som arena og aktør, og vi har kigget på, hvilke forhindringer der ligger i vejen for at skabe et mere integreret forsvarssamarbejde inden for rammerne af Lissabon-traktaten. Endelig har vi kigget på et konkret lovforslag omhandlende amerikanske soldater på dansk jord, og vi har diskuteret, hvorfor regeringen bakker op om forslaget, når Trump virker utilregnelig, ligesom I har argumenteret for jeres egen holdning til det. I den forbindelse har vi gennemgået lovgivningsprocessen, og vi har også diskuteret hvilke udfordringer, der er forbundet med denne (fx for kort tid til at gennemlæse materialet til meget komplekse lovforslag).
Sideløbende med det sikkerhedspolitiske fokus har vi også fulgt med i udviklingen i Trumps toldpolitik og de økonomiske konsekvenser for DK og verden. Dette ligger i forlængelse af det forrige forløb.

BEGREBER OG TEORIER:
- Alle begreber og teorier fra IP-forløbet i 2g  
- Den amerikanske/liberale/regelbaserede verdensorden
- De udenrigspolitiske mål (udenrigsøkonomisk, idepolitisk og sikkerhedspolitisk mål)
- Determinanter, kapabiliteter og instrumenter
- Waltz' analyseniveauer
- Adaptationsmodellen
- Brun Pedersens og Ringsmose model (aktivisme vs. passivisme)
- EU: Overstatsligt og mellemstatsligt samarbejde, kvalificeret flertal og enstemmighed, integration i dybden og i bredden, suverænitet, EU som arena og aktør

GRUNDBOGSMATERIALE:
IP-bogen, 2. udg. 2023:
- s. 91-97, 104-108, 152-155, 172-180, 224-225, 228-236

SUPPLERENDE MATERIALE:
- Klip fra TV-Avisen: 30.03 18.30 Trump udelukker intet i kampen for Grønland, 03.04 21.00 MF besøger Grønland, told og møde ml. Løkke og Rubio, 10.04 Trumps toldsatser, 11.04 debat om lovforslaget om amerikanske soldater i DK,
- Dokumentarfilmen "Facing War, T. Gulliksen, 2025. Set i Imperal
- "Det Nordatlantiske Råd" af forsvaret.dk, sidste opdateret 07.01.2025: https://www.forsvaret.dk/da/opgaver/internationalt-samarbejde/nato2/det-nordatlantiske-rad/
- "ANALYSE Mens EU forberedte sig på Trump, sov Nato i timen. Og nu er alliancen død" af O. Ryborg, dr.dk, 01.03.2025: https://www.dr.dk/nyheder/udland/analyse-mens-eu-forberedte-sig-paa-trump-sov-nato-i-timen-og-nu-er-alliancen-doed
- "Forsvarsaftalen af 1951", Folketinget: https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/gru/spm/25/svar/1178587/1430545.pdf (vi har kigget på artikel 2, se power point til modul 2)
- "Trump deler opsigtsvækkende video om Grønland – ekspert hæfter sig ved dansk modsvar" af L. Hansen, TV2 Nyhederne, 29.03.2025: https://nyheder.tv2.dk/udland/2025-03-29-trump-deler-opsigtsvaekkende-video-om-groenland-ekspert-haefter-sig-ved-dansk-modsvar
- "Trump blæser til kamp mod Danmark med en helt særlig medie-taktik" af T. Tørnqvist, dr.dk, 31.03.2025: https://www.dr.dk/nyheder/indland/groenland/trump-blaeser-til-kamp-mod-danmark-med-en-helt-saerlig-medie-taktik
- "Mette Frederiksen slog pludselig over i engelsk og sendte direkte besked til USA" af T. Rohde, Berlingske, 03.04.2025: https://www.berlingske.dk/politik/mette-frederiksen-slog-pludselig-over-i-engelsk-og-sendte-direkte-besked?gaa_at=eafs&gaa_n=AerBZYM18CiXPqYLw6PaSLYD3QR5Bj5eD6CYRVHps0HwyxyYK2zZRRomgiXG&gaa_ts=67f2d209&gaa_sig=w5_Oue6PiI2q63ihvW9V_-UYE-bzupY1TzvHSKuqNRbLeEjJFFnEyJThFv0YD9WdgY_AavuHzm5W8-M7i68RBw%3D%3D
- "Danmark skifter kurs: Mindre høj hest - mere pragmatisme" af E. Eller, dr.dk, 16.05.2023: https://www.dr.dk/nyheder/politik/danmark-skifter-kurs-mindre-hoej-hest-mere-pragmatisme
- "Spørgsmålet splitter danskerne – nu skal amerikanske soldater have adgang til jysk jord", af E. Jensen og T. Reinwald, TV2 Nyhederne, 11.04.2025: https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-04-10-spoergsmaalet-splitter-danskerne-nu-skal-amerikanske-soldater-have-adgang-til-jysk-jord
- "Fra ide til Lov", Folketinget, 2017-2018: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- "L 188 Forslag til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v.", Folketinget, 2025: https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/L188/index.htm
- "Rapport: Udfordringer i lovgivningsprocessen" af B. Eiriksson, Justitia, 15.07.2024: https://justitia-int.org/rapport-udfordringer-i-lovgivningsprocessen/
- "EU-flaget og Dannebrog" af EU-Oplysningen: https://www.eu.dk/da/undervisning
- "Har EU en musketered?" af Marcus, DEO, 08.04.2025: https://deo.dk/eu-nyt/har-eu-en-musketered/
- "Ny rapport slår fast: Verden har ikke været så meget i krig siden Anden Verdenskrig som lige nu" af S. Nielsen, dr.dk, 05.05.2025: https://www.dr.dk/nyheder/udland/ny-rapport-slaar-fast-verden-har-ikke-vaeret-saa-meget-i-krig-siden-anden-verdenskrig
- "Hvordan kan Danmark håndtere amerikanske spionageanklager? 'Der er grænser for, hvor langt vi kan gå'" af M. Oldager, dr.dk, 08.05.2025: https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvordan-kan-danmark-haandtere-amerikanske-spionageanklager-der-er-graenser-hvor

FAGLIGE MÅL:
̶anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i
forbindelse hermed

KERNESTOF:
̶politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU
̶aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
̶mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik
̶statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer