Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
Fag og niveau
|
Matematik A
|
Lærer(e)
|
Louise Bøtchier Meyer
|
Hold
|
2022 MA/x (1x MA, 2x MA, 3x MA)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel
1
|
Funktionsbegreber og grafer, grundforløb
Funktionsbegrebet
Variabelsammenhænge
Repræsentationsformer
Grafisk forløb for diverse funktioner herunder diverse begreber.
Grundbog A1 side 8-15, 58-62
Grundforløbsbogen side 38-43.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
2
|
Lineære funktioner, grundforløb
Forskrift og graf for lineær funktion
Løs x=.. y=.. f(x)=.. i hånden (repetition)
Bestem a og b ud fra to punkter på grafen
Eksempler fra andre fag: (Fortolk a og b)
Skæring mellem to lineære funktioner (forskellige metoder til løsning af to ligninger med to ubekendte - mulighed for differentiering)
Bevis for konstanterne a og b ud fra to punkter på grafen
Bevis for vækstegenskaber
Grundforløbsbogen s. 8-38.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
9,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
3
|
Modellering: Regression, grundforløb
Foretage forskellige typer af regressioner på data og udføre kvalitativ og kvantitativ vurdering vha. residualplot og R-i-anden.
Vurdering og diskussion af modellers gyldighed.
Grundforløbsbogen s. 46-52.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
4
|
Andengradspolynomier, grundforløb
Spor til forløbet om polynomier
Forskrift og graf for et andengradpolynomium.
Grafisk undersøge konstanterne a, b og c’s betydning for parablens udseende og beliggenhed i koordinatsystemet.
Indføre diskriminanten d og dens betydning for antal skæringspunkter mellem parablen og x-aksen.
Bestemme toppunkt grafisk.
Løse andengradsligninger grafisk og med CAS.
Modeller med andengradspolynomier (ikke regression)
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
2,00 moduler
Dækker over:
0 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
5
|
Polynomier
Forskellen på en andengradsligning og et andengradspolynomium
Metoder til at løse forskellige typer af andengradsligninger, herunder nulreglen og diskriminantformlen.
Bevis for diskriminantformlen.
Rødder, toppunkt og graf for andengradspolynomier. Herunder a, b, c og d's betydning for grafens udseende.
Bevis for, at parablen skærer y-aksen i c.
Bevis for, at tangenten til parablen i punktet (0,c) har ligningen y=bx+c (gennemgået i forløbet om differentialregning).
Omtale af parablen symmetriakse.
Polynomier af grad større end to med fokus på
- grafens udseende for et tredjegradspolynomium og for et fjerdegradspolynomium (generaliseret til polynomier af henholdsvis ulige og lige grad)
- finde rødder v.hj.a faktorisering.
- Tangenten i skæringen med y-aksen.
- Antal rødder (højst n).
OBSOBS: Til LBM: Beviset er endnu ikke gennemgået!!
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
6
|
Eksponentialfunktioner og eksponentiel vækst
Tallene a’s og b’s betydning for grafens udseende
At bestemme a og b ud fra to punkter på grafen for en eksponential funktion samt beviserne for disse to formler
Eksponentiel vækst: a’s og b’s betydning
Fordoblings- og halveringskonstant
Praktisk anvendelse: 1) At kunne opstille en model ud fra tekst og 2) At kunne tolke en model.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
7
|
Puljetimer
Reduktion, ligningsløsning og løsning af to ligninger med to ubekendte.
Al materiale hertil ligger under holdets dokumenter.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
8
|
Potensfunktioner og potensvækst
Tallene a’s og b’s betydning for grafens udseende
At bestemme a og b ud fra to punkter på grafen for en potensfunktion.
Potensvækst: Hvis x vokser med en bestemt procent, så vokser y også med en (anden) bestemt procent (husk på vores skema med 4 søjler).
Ligefrem og omvendt proportionalitet
(Herunder potenser og rødder)
Beviser er i dette forløb udeladt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
6,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
9
|
Logaritmefunktioner
Definition af 10-talslogaritmen samt den naturlige logaritme.
Grafer for log(x) og 10^x i samme koordinatsystem samt for ln(x) og e^x i samme koordinatsystem.
Logaritmer generelt med forskellige grundtal (husk, at du lavede din egen logaritmefunktion)
Logaritmeregnereglerne med fokus på regneregel 3 (med beviser)
Løsning af ligninger v.hj.a. logaritmefunktionen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
10
|
Mere om funktioner
Sammensat funktion, indre funktion og ydre funktion.
Invers funktion herunder grafisk sammenhæng mellem f, finvers og y=x.
Stykkevis defineret funktion.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
11
|
Differentialregning
Definition af differentialkvotient
Differentialkvotienter for konstante funktioner og polynomier (husk ax er et polynomium af 1. grad).
Regneregler for differentiation.
Bestemmelse af tangentens ligning for en graf i et punkt.
Tangenten i skæringen med y-aksen.
Bevis for formlen for 1. koordinaten til toppunktet på en parabel.
Monotoniforhold og ekstrema - herunder monotonisætningen.
Vandrette vendetangenter.
Væksthastighed
Anvendelse af differentialregning: Optimering.
Vækst og hastighed - herunder asymptotiske egenskaber ved eksponentialfunktioner.
Den teoretiskorienteret del:
Definition af differentiabilitet.
Bevis for differentiabilitet af simple funktioner: f(x) = ax + b, f(x) = x^2, f(x) = x^3, f(x) = 1/x og f(x) = kvadratroden af x.
Bevis for de fleste af regnereglerne herunder produktreglen.
Temaopgave
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
16,00 moduler
Dækker over:
25 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
12
|
Finansiering af boligkøb
Projektarbejde
Valg af bolig og familie/par/person.
Opsparing til udbetalingen (opsparingsannuitet)
Gældsafvikling af banklån og lån hos kreditforeningen (gældsannuitet).
Udregninger, der viser, at familien/parret/personen har råd til at sidde i boligen.
Fokus er på regneark i stedet for formler.
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
13
|
Integralregning
Stamfunktion og ubestemt integral
Beviser for to små sætninger relateret til begrebet stamfunktion: Sætning 2.1 og 2.2.
Bestemt integral.
Arealbestemmelse af område under en graf, af område mellem to grafer samt af område over en graf, men under x-aksen: Sætning 2.4, 2.7 og 2.8 med beviser.
Brug af integralregning til at bestemme rumfang og kurvelængde.
Integration ved substitution.
Repetition af definitioner for differentiabilitet (D1 og D2) samt beviser for regneregler for differentialkvotienter: Sætning 6.6, 6.7 og 6.9.
Bevis for, at det bestemte integral kan bruges til arealbestemmelse.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
14
|
Forløb i samarbejde med historie
Emne: Epidemier
Fag: Matematik og historie
Indhold:
I skal undersøge udvalgte epidemier historisk og matematisk. I skal se på årsager til disse, og hvad der eventuelt har bremset epidemierne historisk set. I skal opstille en til to hypoteser og teste disse hypotetisk deduktivt ved brug af matematik: I skal udvælge data (se excelfil) fra mindst en epidemi, udarbejde en model herfor samt vurdere modellen. I skal desuden inddrage relevant teori fra matematik.
Husk også at inddrage metoder og begrebspar.
Produkt:
I skal individuelt udarbejde en 2 siders synopsis samt et bilag med databearbejdning.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
15
|
Statistik
Deskriptorer og begreber såsom typetal, middelværdi/gennemsnit, kvartiler, kvartilbredde, kvartilsæt, udvidet kvartilsæt, outlier
Ugrupperede observationer - herunder hyppighedsdiagram, søjlediagram og boksplot
Grupperede observationer - herunder frekvens, kumuleret frekvens, histogram, sumkurve og kvartilsæt
Falske sammenhænge og andre fejlslutninger - herunder stikprøve og repræsentativitet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
16
|
Sandsynlighedsregning og binomialfordelingen
Sandsynlighedsregning herunder binomialkoefficienten
Begreber: Eksperiment, a priori sandsynlighed, frekventiel sandsynlighed, udfald, hændelse, sandsynlighedsmodel, symmetrisk sandsynlighedsmodel.
Kombinatorik.
Additionsprincip, multiplikationsprincip
Binomialkoefficienten.
Binomialfordelingen: argumentation for formlen.
Anvendelse:
Konfidensintervaller
Test; højresidet, dobbeltsidet og venstresidet
- herunder begreberne: Stikprøve, population, signifikansniveau, acceptområde og kritisk mængde.
Til LBM: Følgende skal måske tilføjes i 3.g, men har ikke været gennemgået i 2.g:
Binomialfordelingen er brugt som eksempel på diskret matematik.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
17
|
Plangeometri, vektorer
Vektorbegrebet.
Regning med vektorer. Herunder regneregler.
Geometrisk konstruktion af summen af to vektorer, differensen af to vektorer mm.
Begreberne modsat vektor, nulvektor, stedvektor og tværvektor.
Kræfter og vektorer
Indskudssætningen.
Vektor mellem to punkter og afstand mellem to punkter.
Prikproduktet.
Ortogonale vektorer og parallelle vektorer.
Vinklen mellem to vektorer
Sammenhæng mellem prikprodukt og vinkel mellem to vektorer.
Enhedsvektorer
Parameterfremstilling for en linie og ligning for en linie. Herunder retningsvektor og normalvektor.
Vinklen mellem to linier.
Skæringen mellem to linier.
Projektion af punkt på linie.
Projektion af vektor på vektor.
Determinant og sammenhæng mellem determinant og areal af parallelogram.
Tværvektor
Afstand fra punkt til linie og afstand mellem to parallelle linier.
Cirklens ligning.
Kvadratkomplettering (omskrive til cirklens ligning)
Skæring mellem cirkel og linie.
Tangent til cirkel.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
26 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
18
|
Ligningssystemer
Projekt: Løsning af store ligningssystemer ved brug af Gauss elimination.
Materiale:
https://data.math.au.dk/interactive/lt2021/linlign.html
- kun til afsnittet ”3.4 Anvendelser”
”Lineær Algebra” af Lars Hesselholt og Nathalie Wahl, 3. udgave (2023), Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet, side 11-14 og 23-26.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
19
|
Trigonometriske funktioner
Radianer og sammenhængen mellem gradtal og radian.
De trigonometriske funktioner: cos(x) og sin(x) herunder graf og periode.
Bevis for grundrelationen (lærernoter).
Harmoniske svingninger herunder parallelforskydning af sin(x).
Differentialkvotient og stamfunktion til henholdsvis cos(x) og sin(x).
Parallelforskydning af funktioner generelt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
20
|
Sandsynlighedsregning 2: Normalfordelingen
Teoretisk forståelse af normalfordelingen:
- Sammenhæng mellem tæthedsfunktion og fordelingsfunktion
- Middelværdiens og spredningens betydning for grafen for tæthedsfunktionen
- Aflæsning af middelværdi på grafen for både tæthedsfunktionen og fordelingsfunktionen
- Bestemmelse sandsynligheder for X
- Normale og exceptionelle udfald
Praktisk anvendelse:
- Middelværdi og spredning for observationssæt
- Estimeret middelværdi og spredning
- Undersøgelse af, om X er normalfordelt (fraktilplot)
Normalfordelingen og den lineære model (regression):
- Er residualerne normalfordelte? (residualfraktilplot)
- Konfidensinterval for hældningskoefficienten.
Lærernoter om sammenhængen mellem normalfordelingen og standardnormalfordelingen inklusiv bevis.
Residualspredning er ikke en del af læreplanen, så Grundbog A3 side 136-139 er ikke gennemgået. Vi har dermed fortsat kun to krav til, at en model er god, nemlig:
1) Residualerne må kun have små afvigelser af data ift. modellen.
2) Residualerne skal være tilfældigt spredt over og under x-aksen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
21
|
Snyd
Et tværfagligt forløb med dansk om novellen Snyd af Anders Bodelsen.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
3,00 moduler
Dækker over:
3 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
22
|
Hvad er tal?
Matematikhistorisk forløb.
Fokus: Forståelsen af tal på udvalgte tidspunkter i den europæiske historie.
Talmængderne N, Z, Q og R.
Hilberts Hotel: N, Z og Q er tællelige.
R er overtællelig (bevis).
Pythagoræerne og deres problem. Herunder bevis for, at √2∈R∖Q.
Komplekse tal.
- Diskussion: Er tal en menneskeskabt konstruktion?
Decimalbrøker, endelig og uendelig.
Periodiske decimalbrøker.
Definition af potenser.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
7,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
23
|
Vektorfunktioner
At kunne tegne banekurver for vektorfunktioner .
3 variable; t, x og y. Kun x- og y-værdier kan aflæses på banekurven.
Funktionens input: Tiden t, funktionens output: Et punkt (x,y).
Begrebet koordinatfunktion: x(t) og y(t).
At kunne bestemme banekurvens skæring med x-aksen og med y-aksen.
Bevægelse, hastighed og acceleration for vektorfunktioner.
Begrebet tangentvektor.
At kunne bestemme både parameterfremstilling og ligning for en tangent.
At kunne bestemme lodrette og vandrette tangenter.
Begrebet dobbeltpunkt.
Givet den ene tid i et dobbeltpunkt: At kunne bestemme den anden tid.
Tangenter i dobbeltpunkter.
Anvendelser: Den jævne cirkelbevægelse.
- Teoretisk argumentation for hastighedsvektoren og accelerationsvektoren.
Grundbog A3, side 86 til 87 øverst er ikke pensum.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
24
|
Differentialligninger
Definition af differentialligning. Herunder begreberne partikulær løsning, fuldstændig løsning og løsningskurve/integralkurve.
Løsning af simple differentialligninger ved brug af integralregning.
At gøre prøve: Eftervise, at en funktion er en løsning til en differentialligning.
Tangentligninger og linieelementer.
Tre typer af differentialligninger er behandlet særligt:
1) y’ = ky
2) y’ = b-ay
3) y’ = y(b-ay)
Mht. til 3) er begreberne relativ væksthastighed og øvregrænse behandlet.
Desuden er separable differentialligninger og første ordens lineære differentialligninger behandlet, sidstnævnte dog kun overfladisk.
Opstilling og analyse af differentialligningsmodeller.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
15 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
25
|
Funktioner af 2 variable
3D-koordinatsystemet herunder xy-planet, xz-planet og yz-planet.
At kunne tegne et punkt samt vejen til punktet i et 3D-koordinatsystem.
Grafen for en funktion af to variable i Maple.
Niveaukurver i Maple samt forstå grafen alene ud fra niveaukurver.
Højdekort.
Bestemmelse af snitkurver.
At kunne bestemme de partielle afledede både i hånden og i Maple - herunder at kende begrebet gradienten og notationen for denne.
At kunne bestemme tangentplaner.
Tangentplan angivet ud fra punkt og normalvektor.
At kunne bestemme stationære punkter.
Tilstrækkelig betingelse for ekstrema.
At kunne afgøre arten af et stationært punkt.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
7 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
26
|
Forberedelsesmateriale
Selvstændigt arbejde med forberedelsesmaterialet.
|
Indhold
|
Kernestof:
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
Titel
27
|
Eksamen
Eksamensråd og eksamenstræning
|
Indhold
|
|
Omfang
|
Estimeret:
4,00 moduler
Dækker over:
4 moduler
|
Særlige fokuspunkter
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343833976",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343833976",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343833976"
}