Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2022/23 - 2024/25
|
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Biologi A
|
|
Lærer(e)
|
Betina Bernhard Utoft, Frederik Haugsted
|
|
Hold
|
2022 BI/i (1i BI, 2i BI, 3i BI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Kost og Sundhed (fortsat fra NV)
OBS! En stor del af dette emne læses i NV
Kernestof:
- Overordnet opbygning og biologisk betydning af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer
- Energibalancen
- Hjerte og blodkredsløb
- Fordøjelsen
- Cellernes energiproduktion (respiration)
- Blodsukkerregulering og diabetes
Faglige mål:
- Udføre observationer og undersøgelser i laboratoriet
- Bearbejde og fortolke biologiske data
- Have faglig baggrund for stillingtagen og handlen i forbindelse med egen og samfundsfaglige problemer med biologisk indhold
Øvelser:
- Kostanalyse (vitakost)
- Burgerforsøg m. udregning af energiindhold og næringsstofssammensætning (NV)
- Blodsukkermåling (NV)
- Blodtryk og puls (NV)
Litteratur:
- Biologi til tiden: s. 22-33, 36-37, 42-44
- Biotech academy figur (insulin, glukagon)
- Biologi i udvikling 2. udgave: s.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
5,00 moduler
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Cellen og Det Mikroskopiske Liv
Kernestof:
- Pro- og eukaryote cellers opbygning og funktion
- Enzymer: overordnet opbygning og funktion
- Transport over cellemembranen
- Vækst og vækstfaktorer
- Gæring
Faglige mål:
- Gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter i laboratoriet
- Forklare hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer
Litteratur:
- Biologi i udvikling 2. udgave: s. 14-27 (celler, enzymer, membranprocesser, osmose)
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 38-41 (mikrobiel vækst)
- Biologi til tiden: s. 144-147 (vækst, vækstfaktorer, gæring)
Øvelser:
- Osmoseforsøg (kartofler)
- Gæringsforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forplantning og Barnløshed
Kernestof:
- Kønsorganernes opbygning og funktion
- Kønshormonregulering hos mennesket
- Prævention og kønssygdomme
- Befrugtning og graviditet
- Barnløshed og kunstig befrugtning
Faglige mål:
- anvende fagets viden og metoder til stillingtagen og perspektivering i forbindelse med samfundsmæssige, teknologiske, miljømæssige og etiske problemstillinger med biologisk indhold
- formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Litteratur:
- Biologi i udvikling, 2. udg. Frøsig, Hede, Jørgensen og Müller, 2020, Nucleus (side 153-185)
Øvelser:
- Ægløsnings- og graviditetstest (LH, HCG)
- Se på præventionskasse
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
11 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Genetik og Evolution
Kernestof:
- Overordnet opbygning og biologisk betydning af DNA
- Det centrale dogme og mutationer, nedarvningsprincipper, herunder eksempler på arvelige sygdomme hos mennesket
- Eksempler på evolutionsmekanismer (herunder naturlig selektion)
Faglige mål:
- Gøre rede for betydningen af samspil mellem arv og miljø set i relation til miljø, sundhed og bioteknologi, formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler
Litteratur:
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 117-123 (DNA og det centrale dogme), s. 126-133 (mutationer, geno- /fænotype), s. 136-143 (krydsningsskemaer og stamtavler) s. 195-200, s. 203-207 (evolutionsteori, naturlig selektion og artsdannelse)
Øvelser:
- Isolering af DNA fra kiwi
- Humangenetiske egenskaber
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
10,00 moduler
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Økologi
Kernestof:
- Fotosyntese og respiration
- Fødekæder
- Abiotiske og biotiske faktorer i vandløb/søer
- Energistrømme, C-kredsløb og biodiversitet
- Bestemmelse af makroindeks
Faglige mål:
- At gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
- At redegøre for sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer og sammenholde dette med organismens livsbetingelser
- At forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer
- At formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter
Litteratur:
- Biologi i udvikling 2. udgave s. 215-220 - 221 (fotosyntese, respiration, fødepyramide), s. 224-232 (biodiversitet, C-kredsløb), s. 237-250 (vandløb, abiotiske og biotiske faktorer, tilpasninger til liv i vand, bestemmelse af vandkvalitet)
Øvelser:
- Fotosyntese og respiration
- Biotopundersøgelse af en sø (kun makroindex)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
8,00 moduler
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Kroppen i bevægelse
Forløbsbeskrivelse
I dette forløb om kroppens bevægelse har klassen set nærmere på lunger, åndedræt, blodkredsløbet og skeletmusklernes opbygning og funktion. Vi har undersøgt lungeventilation, transport af ilt og kuldioxid i kroppen, vi har undersøgt blodet, blodets bestanddele og blodtryk samt regulering af alle disse elementer.
Vi har lært om skeletmuskulaturen, fibertyper og effekten af kondition og styrketræning på både muskler og kredsløb. Vi har lært om energiomsætning i musklerne med fokus på glykolysen og (aerob) respiration, og kigget lidt på muskelvækst.
Afslutningsvist har vi været på ekskursion til LIFE og deltaget i "Hjerteblod", hvor eleverne fik foretaget fysiologiske målinger med fokus på aerobt (max test på løbebånd) og anaerobt arbejde (wingate test, sprint, hop, grebsstyrke, kropsscanning)
Kernestoffet er:
• Åndedrætssystemet
• Blodkredsløbet (hjerte og kar)
• Muskler (opbygning, funktion og energiomsætning)
• Arbejdsfysiologi (omstilling fra hvile til arbejde)
• Metode: arbejdsfysiologiske målemetoder (HJERTEBLOD)
Supplerende stof:
- sundhed
Øvelser:
Vitalkapacitet og højde
Hæmatokritmåling
Dissektion af grisehjerte og -lunger
Puls- og blodtryksmåling
Dynamisk muskelstyrke
LIFE: aerobt og anaerobt arbejde (VO2max-test og Wingate-test)
Links (udover dem i arbejdsspørgsmål)
Neuromuscular Junction, Animation
https://www.youtube.com/watch?v=zbo0i1r1pXA
Muscle Contraction - Cross Bridge Cycle, Animation.
https://www.youtube.com/watch?v=BVcgO4p88AA
Muscle Tissues and Sliding Filament Model
https://www.youtube.com/watch?v=dpxalWACO7k
Muscles, Part 1 - Muscle Cells: Crash Course Anatomy & Physiology #21
https://www.youtube.com/watch?v=Ktv-CaOt6UQ
Muscles, Part 2 - Organismal Level: Crash Course Anatomy & Physiology #22
https://www.youtube.com/watch?v=I80Xx7pA9hQ
The surprising reason our muscles get tired
https://www.youtube.com/watch?v=rLsimrBoYXc
RQ respiratorisk kvotient
https://www.youtube.com/watch?v=_NevUAOpQAw
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
23 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Immunforsvaret og mikrobiologi
I dette forløb har klassen set nærmere på kroppens immunforsvar, og hvordan det reagerer på mødet med patogener. Vi har beskæftiget os med bakterier og virus og set nærmere på sygdommene influenza, HIV og covid-19.
Vi har lært om vaccinationer og fremstilling af modgift til slangebid. Afslutningsvist har vi arbejdet med immunologiske test med fokus på ELISA.
Øvelser:
Smittespredning
Bakterievækst (kimfald og håndvask)
Bakterier og resistens
ELISA (Fight the bite)
Kernestof
- mikrobiologi: vækst, infektionsbiologi og resistens
- virus: opbygning og formering
- fysiologi: immunsystem
- eksperimentelle metoder: celledyrkning, ELISA
|
|
Indhold
|
Kernestof:
Skriftligt arbejde:
| Titel |
Afleveringsdato |
|
Bakterievækst/hygiejneforsøg
|
30-10-2023
|
|
Smittespredning
|
14-11-2023
|
|
Fight the bite
|
01-02-2024
|
|
Antibiotikaresistens forsøg
|
07-02-2024
|
|
Antibiotika resistens
|
18-02-2024
|
|
Antibiotikaresistens (genaflevering)
|
24-03-2024
|
|
|
Omfang
|
Estimeret:
20,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Klassisk Genetik
I dette korte forløb samler vi op på den grundlæggende genetik lært i 1.g. Vi har repeteret proteinsyntesen og bygget på med replikation og lært mere om enzymerne der er medvirkende, samt transkriptionsfaktorer og RNAmodifikation. Vi har også repeteret DNAs opbygning og forskellen på 3' og 5' enden.
Derudover har vi set på Mendels 2. lov og nedarvning af to gener, repeteret det genetiske grundbegreber, nedarvning og forskellige dominanstyper, hvor vi har bygget på med ufuldstændig dominans, epistasi og koblede gener.
Og til sidst har vi repeteret mutationer og deres påvirkning på proteinfoldning og dermed proteinfunktion.
Links
https://www.youtube.com/watch?v=TNKWgcFPHqw
https://www.biotechacademy.dk/e-learning/biostriben/gymnasie/centralt_dogme/#1516014789282-d9e0734a-fb7d
(vi har set alle videoerne hørende til det centrale dogme på biostriben)
Øvelser:
Mendels 2. lov (to geners nedarvning i majs)
Perlepopulation (Hardy-Weinberg)
Kernestof:
- makromolekyler: opbygning og biologisk funktion nucleinsyrer og proteiners struktur, specifikke egenskaber og funktioner
- genetik og molekylærbiologi: nedarvningsprincipper, genregulering, replikation, proteinsyntese, mutation
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
12,00 moduler
Dækker over:
16 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Genteknologi og udvikling
Forløbsbeskrivelse:
Formålet med forløbet genteknologi er, at eleverne opnår en forståelse for, hvordan informationer i DNA´et er bestemmende for organismers opbygning, funktion og udseende. Desuden arbejder de videre med, hvilke konsekvenser det har for en organisme, hvis baserækkefølgen i DNA´et ændres i form af mutationer.
I anden del af forløbet arbejder eleverne videre med moderne bioteknologiske teknikker, herunder brugen af fx plasmider og restriktionsenzymer som vigtige værktøjer inden for rekombinant DNA-teknik. Desuden skal de arbejde med sekventering af DNA, samt forskellige genetiske tests og PCR, som forudgående teknik.
Afslutningsvis skal de se på, hvordan gener reguleres på flere niveauer, samt hvordan ydre miljømæssige ændringer kan påvirke genreguleringen i flere generationer, også kaldet epigenetik.
Faglige mål inden for kompetenceområder:
• Anvende fagbegreber, fagsprog, relevante repræsentationer og modeller til beskrivelse og forklaring af iagttagelser og til analyse af genteknologiske problemstillinger
• Udføre eksperimenter i laboratoriet under hensyntagen til sikkerhed og til risikofaktorer ved arbejde med genteknologisk materiale
• Analysere og diskutere data fra eksperimenter med inddragelse af faglig viden, fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation
• Formulere sig struktureret såvel mundtligt som skriftligt om genteknologiske emner og give sammenhængende faglige forklaringer
Kernestoffet er:
• Opbygning og biologisk betydning af DNA
• Replikation og proteinsyntese
• Mitose og mutationer
• Bioteknologiske metoder og deres anvendelse, herunder gensplejsning, PCR, DNA-sekventering og elektroforese
• Genregulering og epigenetik
• Bioetiske problemstillinger
Øvelser:
• To-gensnedarvning (majsplanter)
• På jagt efter kræftgenet (gel-elektroforese)
• pGLO forsøg (gensplejsning)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
14,00 moduler
Dækker over:
17 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Økologi og økotoksikologi
Vi startede forløbet med en generel opsamling på grundbegreber fra økologi fra 1g. Derefter arbejdede vi med forurening af de danske vandmiljøer med fokus på søer, og vi kiggede nærmere på muligheder for restaurering af forurenede søer. Derefter blev de tre stofkredsløb for C, N og P samt spildevandsrensning gennemgået. Her besøgte vi Åmarkens Rensningsanlæg, hvor der var fokus på indsatser for klimaet.
I denne forbindelse arbejdede eleverne med Projekt klimavenlig mad, hvor de skulle undersøge, producere og evaluere et klimavenligt måltid.
Processen fotosyntese blev undersøgt med vægt på den overordnede sammenhæng mellem lysafhængige og lysuafhængige processer - her så vi også på CAM, C3 og C4 fotosyntese.
Derfra kom økotoksikologi i fokus, hvor der blev trukket tråde tilbage til forløbet om forplantning i 1.g. Der blev lavet forsøg med dafnier og shampoo og testet produkter med Kemiluppen.
Afslutningsvist lærte klassen om populationsvækst, og brugte melbillelarver til at lære metoder til at bestemme populationsstørrelser samt netto- og bruttoproduktion.
Kernestof:
Fotosyntese og respiration
Fødekæder
Abiotiske og biotiske faktorer i et vandløb/søer
Energistrømme, C-, N- og P-kredsløb
Biodiversitet og bæredygtighed
Faglige mål:
At gennemføre observationer, undersøgelser og enkle eksperimenter såvel i felten som i laboratoriet under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
At redegøre for sammenhænge mellem form og funktion hos levende organismer og sammenholde dette med organismens livsbetingelser
At forklare, hvordan levende organismer opretholder stabile indre miljøer
At formidle resultater fra biologiske undersøgelser i form af journaler og rapporter
Øvelser:
Energiomsætning i melbillelarver
Populationsbestemmelse med fangst-genfangst
Klima-venlig madlavning
Shampoos giftighed på Dafnier (LC50)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
30 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
11
|
Evolution og populationsgenetik
I dette evolutionsforløb har klassen lært om Darwins og Lamarcks teorier om evolution, set på artdannelse og menneskets påvirkning af evolutionen. Her har de arbejdet med begreber som variation og selektion. Derudover har vi arbejdet med populationsgenetik, Hardy-Weinberg og genetisk drift.
Afslutningsvis har klassen været på Den Blå Planet, hvor de arbejdede med homolog og analog evolution samt med konstruktion af fylogenetiske stamtræer bl.a. i programmet uniprot.
Vi har læst:
Genetikbogen B+A s. 71-87 +161-177
Øvelser:
Perlepopulationer 1 + 2
Genetisk drift Simulation
Evolution af fisk (den Blå Planet)
Kernestof:
- evolutionsbiologi: biologisk variation, naturlig selektion og artsdannelse
- populationsbiologi: populationsgenetik og Hardy-Weinberg-loven
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
12
|
Nervesystemet og rusmidler
I dette forløb er klassen blevet klogere på nervesystemet og hvordan det kan påvirkes. Først blev nervesystemets og nervecellernes overordnede opbygning gennemgået, og derefter brugte vi tid på at forstå membranpotentialet, og hvordan forskellige ioners ind- og udstrømning ville påvirke netop dette. Det hele mundede ud i en detaljeret gennemgang af aktionspotentialet, IPSP, EPSP og summation. Herefter fokuserede vi på synapsen og den kemiske overgang via transmitterstoffer og receptorer.
Afslutningsvis arbejdede klassen med forskellige temaer, hvor klassen arbejdede med stimulanser, alkohol og smerte/smertelindring. Alkohol blev derefter undersøgt af hele klassen gennem en øvelse med eleverne selv.
Øvelser:
To-punktstærskel
Nerveledningshastighed
Alkoholforsøg
Smerteforsøg
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
20 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
13
|
Biokemi
Formål:
At eleverne arbejder med en grundlæggende biokemisk forståelse for proteiners opbygning og foldning, samt betydningen af deres 3D-struktur for proteinets funktion. Her har de i særdeleshed arbejdet med forskellige enzym-kategorier samt hvilken proces de katalyserer.
I anden del af forløbet har de arbejdet med kulhydraternes intermediære stofskifte, reguleringen af blodsukker og GI samt optag af sukker i forskelligt væv.
Kernestof:
Opbygning og biologisk betydning af kulhydrater (fedtstoffer og proteiner)
kulhydraternes intermediære stofskifte
enzymers opbygning og funktion
Øvelser:
Katalase forsøg
GI forsøg
Foldning af proteiner
Litteratur:
Biokemibogen, 2. udgave (2013); sider: 71-90, 96-100, 121-132, 134, 198-203, 206-207
Links:
Biokemi:
https://www.youtube.com/watch?v=8Kn6BVGqKd8
https://www.youtube.com/watch?v=hDq1rhUkV-g
https://www.youtube.com/watch?v=-ORvDoeQnMg
https://www.youtube.com/watch?v=zgydgqnx5lQ
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
15,00 moduler
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343852872",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343852872",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d53343852872"
}