|
Titel
7
|
Vikinger og historiebrug
Vi tog udgangspunkt i fænomenet "vikinger" og udforskede dette, primært gennem en synkron tilgang, igennem 3 forskellige perioder: Vikingetiden frem til ca. 1100, 1800-tallet, og mere moderne, populærhistoriske fremstillinger af vikingetiden.
Vi lagde ud med at undersøge periodiseringen af Vikingeriden ved at kigge nærmere på angrebet på Linidsfarne og togternes betydning, dernæst fik I en forståelse for det danske samfunds indretning i perioden ca. 800-1050 med fokus på bl.a., samfundets opbygning, roller i samfundet, vikingernes erhverv og overgangen til kristendommen.
Vi læste forskellige kilder til at få et samtidigt, eksternt syn på vikingerne og talte om kildegrundlaget for perioden med udgangspunkt i begreberne levn og beretning og de eksterne kilders betydning for syn på den historiske viking.
Med nedslag i 1800-tallets nationale kriser og selvforståelse undersøgte vi, hvordan synet på vikingen udviklede sig, og hvordan historiefaget, fremvæksten af nationalstater og erindringshistoriske behov spillede en rolle heri.
Afslutningsvis så vi et afsnit af serien "Vikings", for at diskutere forholdet mellem fag- og populærhistorie, idet vi sammenlignede fremstilligen af overgangen til kristendommen med Widukind og Adam af Bremen.
I alle perioder fokuserede vi på forskellige former for historiebrug
Vi har arbejdet med følgende begreber:
- Kollektiv erindring
- Erindringshistorie
- Erindringsfællesskab
- Historiebrug (underholdende, identitetsskabende, legitimerende, videnskabelig osv.).
- Funktionel kildekritik
- Periodisering
- Faghistorie og populærhistorie.
Faglige mål:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- Skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
- Reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende.
- Anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie.
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof:
- Stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder.
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
Materiale:
- Frederiksen, P. "Vores Danmarkshistorie, Systime, 2022.: side 24-47. Inkl. kildetekster, 1,2,5,9,10.
- Frederiksen, P og Wille, A. "Vikingetiden" (Podcast), Columbus, 2022.
- Iversen, K & Pedersen, U.: "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel". Columbus, 2014.: side 28-35
- Djupdræt, M. "Vikingen bliver til" i Vinkler på vikingetiden, s. 6-14, Nationalmuseet, 2013.
- Scherfig, A. "Da vikingetiden blev opfundet i nationalstatens tjeneste", 2016. (Uddrag). Udgivet i MODKRAFT.
Kildetekster fra Vores Danmarkshistorie:
1) Hedningernes hærgen på Lindisfarne.
2) Ibn Fadlan - Vikingerne ved Volga.
5) Vikingernes belejring af Paris.
9) Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen.
10) Widukind om Haralds overgang til Kristendommen.
Andre:
Hirst, M.: Vikings, Sæson 3, Episode 9, 2015
|