|
Titel
1
|
1 DHO forløb - Vikinger
Forløbet har til formål at introducere eleverne for historiefagets væsentlige kerneaspekter, herunder væsentligst basal kildekritisk metode.
Det tager indholdsmæssigt udgangspunkt i Historieportalens forløb "Vikingetiden" (https://historieportalen.systime.dk/?id=130&L=0, senest hentet 10/5-23). Heraf er uddraget særligt vigtige baggrundsstof af kapitlerne 1, 2 og 3.
Historieportalen skriver følgende om forløbets fokus:
"Vikingetiden indtager en central plads i Danmarkshistorien. Men blandt arkæologer og historikere er der faktisk ikke enighed om, hvornår vikingetiden begynder, eller hvornår den slutter. Man kan endda spørge, om det overhovedet er berettiget at tale om en vikingetid som en bestemt tidsperiode. Der er nemlig en række forskellige syn på, hvad der egentlig kendetegner vikingetiden, og hvordan vi afgrænser vikingetiden tidsmæssigt."
Derudover har eleverne indledningsvist set "Historien om Danmark: Vikingetiden (afsnit 3)", som har givet dem en bred baggrundsviden om centrale begivenheder og udviklingstendenser i perioden.
Historien om Danmark: Vikingetiden, DRTV, 16/4-2017 https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_145565
Ahle et al. 'Historieportalen', Systime, 2021, kap 1,2, 3, 4, 6 og 7. https://historieportalen.systime.dk/?id=1
Jensen, Poul Steiner et al. 'grundbog til danmarkshistorien', systime, 2023, kap.3.
Olesen, Merete Møller og Vollmond, Cristian, 'Overblik og sammenhæng' Gyldendal, 2011, kap 1 og 4.
Kilder:
Harald Blåtands store Jellingesten, ca. 965
J.J.A. Worsaae: "De Danskes kultur i vikingetiden" (1873)
Widukinds beretning om Poppo og Harald Blåtand
En arabisk købmands beretning om Hedeby, ca. 950
Diverse selvvalgte elevkilder formidlet via gruppeoplæg:
1) Husfruer og nøglebærere
I kan fx komme ind på: husfruens arbejdsopgaver, arkæologiske fund af nøgler samt kvindegraven i Oseberg
2) Giftermål, ægteskab og skilsmisse i Vikingetiden
I kan fx komme ind på: al-Tartushis beretning fra Hedeby (900-tallet) og de islandske sagaers beskrivelser af kvinder
3) Gudinder i nordisk mytologi
I kan fx komme ind på: tilbedelsen/fremstillingen af Freja, Ydun og Frigg samt skæbnegudindernes betydning
4) Vølver og sejder
I kan fx komme ind på: særlige gravfund, ritualer og deres betydning samt mytologiens/sagaernes fortællinger om vølver
5) Flydende kønsroller og -identiteter
I kan fx komme ind på: særlige gravfund og den nordiske mytologis fremstilling af Loke og Odin
6) Vikingedronninger og deres efterliv
I kan fx komme ind på: Thyra Danebod, kvindegraven i Oseberg samt væsentlige ægteskabsalliancer
Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
- nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- historiefaglige teorier og metoder
- historiebrug og -formidling
Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Særlige fokuspunkter:
- Periodisering - Vikingetiden som epokal konstruktion med udgangspunkt i 1800-tallets nationale identitet (historiebrug)
Øvrige metodiske begreber:
levn/beretning, 1./2. håndskilde, troværdighed (i forhold til hvad?) og tendens samt afsender/modtager.
- Vikingetidens samfundstrukturer
- Fra decentral til centraliseret kongemagt
- Økonomisk udvikling - fra knæksølv til møntøkonomi
- Togtet som udgangspunkt for europæiske kulturmøder
- Religionsskiftet (fra asatro til kristendom)
DHO har fokuseret på et kronologiforløb omhandlende slægt og ære.
Vi er dykket ned i hvilke roller slægt og ære spillede i vikingetiden, samt hvilke samfundsforhold der gjorde sig gældende.
Vi har kigget på skiftet i samfundsstrukturen efter overgangen til kristendommen, og hvordan kristendommen gennem middelalderen, for alvor ændrer på retssystemet og derigennem også holdningen til slægt og ære.
Vi er landet i nationalromantikken og har her fokuseret på hvordan Vikingetid og middelalder har spillet ind i skabelse af dansk identitet.
|