Holdet 2022 HI/v - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Steffen Junge Knudsen
Hold 2022 HI/v (1v HI, 2v HI, 3v HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie: Hvorfor bor jeg, hvor jeg gør?
Titel 2 Vikinger og historiebrug (DHO)
Titel 3 Middelalder og pest.
Titel 4 Antikken & styreformer
Titel 5 Danmark som slavehandlende nation & historiebrug.
Titel 6 Besættelsen som erindring
Titel 7 Fra imperialisme til afkolonisering
Titel 8 Folkedrab 1 - Rwanda
Titel 9 Folkedrab 2 - Holocaust

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie: Hvorfor bor jeg, hvor jeg gør?

Fokus på lokalhistorie og begreberne:
- Kilde
- Den store og den lille historie
- Kollektiv erindring
- Erindringspolitik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Vikinger og historiebrug (DHO)

Vi tager udgangspunkt i fænomenet "vikinger" og skal udforske dette igennem 2 forskellige perioder: vikingetiden frem til ca. 1100 og1800-tallet. Vi lagde ud med at få forståelse for det danske samfundet indretning i perioden ca. 800-1050 med fokus på bl.a., samfundets opbygning og overgangen til kristendommen.
Vi læste forskellige kilder til at få et samtidigt, eksternt syn på vikingerne og sammenlignede dette syn diakront med synet på og brugen af vikinger i 1800-tallets kriser i Danmark, nazisternes brug i 1930/40'erne.
Alle sammenligninger fokuserede på forskellige former for historiebrug. Afslutningsvis så vi et afsnit af serien "Vikings", for at diskutere forholdet mellem fag- og populærhistorie, idet vi sammenlignede fremstilligen af overgangen til kristendommen med Widukind og Adam af Bremen.


Vi har arbejdet med følgende begreber:
- Kollektiv erindring
- Erindringshistorie
- Historiebrug (underholdende, identitetsskabende, legitimerende, videnskabelig).
- Basal kildekritik.
- Faghistorie og populærhistorie.

Faglige mål:
- Anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande.
- Anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kultur og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen.
- Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende, herunder en forståelse af samspillet mellem aktør og struktur.


Kernestof:
- Dansk historie og identitet.
- Historiefaglige metoder.
- Historiebrug.


Materiale:
- Frederiksen, P. "Vores Danmarkshistorie, Systime, 2022.: side 24-47. Inkl. kildetekster, 1,2,5,9,10.  
- Frederiksen, P og Wille, A. "Vikingetiden" (Podcast), Columbus, 2022.
- Iversen, K & Pedersen, U.: "Danmarkshistorie - mellem erindring og glemsel". Columbus, 2014.: side 28-35
- Djupdræt, M. "Vikingen bliver til" i Vinkler på vikingetiden, s. 6-14, Nationalmuseet, 2013.
- Scherfig, A. "Da vikingetiden blev opfundet i nationalstatens tjeneste", 2016. (Uddrag). Udgivet i MODKRAFT.

Kildetekster fra Vores Danmarkshistorie:
1) Hedningernes hærgen på Lindisfarne.
2) Ibn Fadlan - Vikingerne ved Volga.
5) Vikingernes belejring af Paris.
9) Adam af Bremen om Haralds overgang til Kristendommen.
10) Widukind om Haralds overgang til Kristendommen.

Andre:
Hirst, M.: Vikings, Sæson 3, Episode 9, 2015
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Middelalder og pest.

Forløbsbeskrivelse:
Vi har i dette forløb beskæftiget os med Europa i Middelalderen og på hvilken konsekvens pesten fik for mennesket i 1300-tallets Europa. Særligt har fokus ligget på Middelalderens stændersamfund og feudalisme, og på hvordan middelaldermennesket forsøgte at forklare den ubegribelige pest på forskellige måder, og på hvordan religion, deres forestillingsverden og mentalitet har haft indflydelse på disse forklaringer og måder at forholde sig til pesten på.
esuden har et fokuspunkt været spørgsmålet om fødslen af det moderne menneske kan spores hertil - mennesket som individ, der er sig selv nærmest, og som træder ud af den
kollektive måde at opfatte sig selv på i Middelalderens ellers kollektivt orienterede samfund,
hvor mennesket først og fremmest var medlem af familiefællesskaber, stænder, religiøse fællesskaber osv., samt hvordan der sker et skifte eller skred i forhold til menneskets moral. Vi rundede forløbet af med at sammenligne pestudbruddet med Covid-19 og om måden at forholde sig til den på var sammenlignelig. Herunder beskæftigede vi os med konspirationsteori.

Materiale:
1) Steg, K.J og Heebøll-Holm. T.: "På sporet af Middelalderen", Praxis, 2022.
Sider: 7-27 + 33-40 + 49-59 inkl. udvalgte kildeuddrag.

2) Jensen, H.: ”Den Sorte Død – og livet i Senmiddelalderen”, Gyldendal, 1999.
Sider: 8-10 + 12-44. Inkl. kildeuddrag og billeder.

3) Kanthavanam, B., "Pest - Pandemier fra Den Sorte Død til Covid-19", Systime, 2022.
Sider 144-151 + 155

4) Wille, A. og Frederiksen. P.: "Vores Danmarkshistorie - Middelalderens forestillingsverden", Columbus, 2022. (Podcast):
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/voresdanmarkshistorie/id1639890396

Faglige mål:
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne.
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper.
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
Kernestof:
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer   
̶ globalisering
̶̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne

Faglige begreber:
Mentalitetshistorie
Brud og kontinuitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikken & styreformer

Formålet med dette forløb var sætte den græsk-romerske verdens styreformer (aristokrati (Oligarki), demokrati (Pøpelvælde) og monarki (Tyrani)) ind i et samtidigt og historisk fokus.

Vi har arbejdet med antikkens styreformer og undersøgt individets forskellige muligheder i samfundet, herunder forskellene mellem slaver og fri, livet i byen og på landet.

Vi har arbejdet med film som kilde til historien og i den forbindelse set: "Gladiator"

Baggrundsmateriale:
Fokus 1: Fra antikken til reformationen," s. 33-50
Jesper Carlsen: "Romerriget": side 66-78
Rasmus Falbe-Hansen: Historie i levende billeder. Columbus, s. 1, 12-24, 17-20 (se ppt)


Kilder
Romanisering af britannerne
Om slaven i det romerske landbrug
Slaverne slår deres herre ihjel
Slaverne – er de mennesker?
Cicero, om Gladiatorer (kilde 29) og Seneca, En gladiator forestilling (Kilde 30)
Om kejser Neros kristenforfølgelser
Hvordan skal man behandle de kristne
Filmen: "Gladiator"

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶  anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶̶  demonstrere viden om fagets identitet og metoder.


Kernestof:
- Antikkens samfund
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Danmark som slavehandlende nation & historiebrug.

Forløb om Danmark som slavenation
I dette forløb har vi arbejdet med Danmark som kolonimagt og slavenation. Vi har også undersøgt hvordan man behandlede de slavegjorte, hvordan man legitimerede dette i datiden, samt hvordan dette erindres i dag (Historiebrugsanalyse). Vi har været på en tur rundt i slavehandlernes København og modtaget undervisning på Nationalmuseet.
Hver undervisningsgang har resulteret i svar på en/flere problemstillinger, afsluttende med arbejdet med et billagssæt, som til eksamen.

Baggrundsmateriale:
Christian Vollmond: "Sukker, slaver og skæbner"- s. 2-36
Halberg & Coley - Dansk Vestindien
- kap 4 - Det europæiske syn på afrikanere - s. 39-48
- kap 15- Sprog og historie - s. 129-131
- kap 16 - Metode - s. 133-139
Fokus 2 - Kolonialisering - s. 18-22

DR1: ”Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid”
DR1: ”Slavenation Danmark 1-3”
DR K: “Salon K: Slaveblod på hænderne”
Podcast: Bag om København - Slavehandler Nation Danmark
Podcast-serie i 7 afsnit: ”På tur i historien”
Hvad er blackfacing?: ” Blackface: A Cultural History of a Racist Art Form”

Kildetekster
J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag (1758)
Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787)
Kong Christian den 7.'s forordning om negerhandlen (1791)
”Var Danmark de første der ophævede slaveriet?” fra damnarkshistorien.dk
Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
Opslag fra Facebook om Julekalenderen om Pyrus og blackfacing
Selvvalgte kilder

Faglige mål:
̶  redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶  redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶  analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶  skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (…)
̶  reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt (…)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶  hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶  forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶  kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶  nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶  demokrati, menneskerettigheder (…)
̶  historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Besættelsen som erindring

I forløbet har vi beskæftiget os med, hvordan besættelsestiden og særligt modstandsbevægelsen huskes i dag. I første del af forløbet tilegnede I jer viden om centrale begreber inden for erindringshistorie, som fungerede som en teoretisk ramme: Kollektiv erindring, erindringsfællesskab, erindringspolitik, erindringssted, forestillet fællesskab. Derefter havde vi fokus på at få styr på de væsentligste begivenheder og aktører under besættelsen, således at vi efterfølgende kunne vurdere erindringen om besættelsen ud fra denne viden. I arbejdede kildekritisk med Buhls og Christmas Møllers taler, hvorefter I som repræsentanter for en af parterne indgik i diskussion om deres synspunkter på modstanden og samarbejdspolitikken.
Endelig undersøgte vi fremstillingen af besættelsen og modstandsbevægelsen i filmen Flammen og Citronen, og dokumentaren om modstandsmanden Povl Falk-Jensen og undersøgte, hvordan og hvorfor denne fremstillig og erindringen om modstandsbevægelsen og stikkerlikvideringerne har ændret sig over tid.


Faglige begreber:
- Erindringshistorie
- Erindringsfællesskab
- Erindringspolitik
- Erindringssted
- Kollektiv erindring
- Levn og beretning

Materiale:
Danmarks historie mellem erindring og glemsel, 1. udgave, s. 12-22, 97-107, 119-122 og 126-127
Dokumentaren "9. april - da tyskerne kom" (CFU)
Dilemmaspillet 9/4 (danmarkshistorien.dk)
Dokumentaren "Modstandskampens sidste vidner - Povl Falk Jensen" E04.


Kilder:
- Vilhelm Buhls antisabotagetale, 2/9 1942 (danmarkshistorien.dk)
- John Christmas Møllers radiotale fra London, 6/9 1942 (danmarkshistorien.dk)
- Madsen, Ole Christian: "Flammen og citronen", 2008 (filmstriben.dk)


Faglige mål
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Fra imperialisme til afkolonisering

I dette forløb har vi undersøgt forholdet imperialisme og afkolonisering.

Vi undersøgte de forskellige motiver, der lå til grund for koloniseringens og imperialismens udvikling, samt hvilke konsekvenser disse fik for de indfødte i de koloniserede områder med fokus på vestlig selvforståelse og synet på indianeren og afrikaneren, bl.a. ved at se på videnskabelig og socialdarwinisme som forløber for videnskabelig racisme.

Vi underøgte afkoloniserings tre faser med særligt fokus på Afrika og de problematikker, der opstod i forbindelse med statsdannelse i de nye afrikanske stater med fokus på Rwanda, samt inddragelse af Benedict Andersons teori om det forestillede fællesskab, og læste kilder af Ironsi og Kenyatta med fokus på at forstå fejlslagen nation building i nogle selvstændige afrikanske nationer.  


Problemstillinger vi har arbejdet ud fra:
- Hvilke konsekvenser fik den europæiske ekspansion for befolkningerne i Amerika og Afrika?
- Hvilke motiver lå til grund for imperialismen?
- Hvilke udfordringer stod de nye afkoloniserede afrikanske stater overfor?


Faglige mål:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- ̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg

Kernestof:
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- ̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
- ̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
- globalisering


Materiale:
- Bryld, Carl-Johan: "Verden før 1914", Systime, 2008.: side 157-178. og 183-200.


Kilder:
- Sir Charles Dilke: Et større Storbritannien. 1886
- W.F Blunt: Storbritanniens imperialistiske skæbne.
- Rudyard Kipling: Hvid mands byrde. 1899
- Jomo Kenyatta. Kenyas præsident forsvarer etpartisystemet, 1964.
- Ironsi. Nigerias præsident taler til stammehøvdinge, 1966.
- Film: Hotel Rwanda af Terry George (2004).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Folkedrab 1 - Rwanda

Spørgsmål:
- Hvad er et folkedrab?
- Hvilken indflydelse havde den europæiske kolonihistorie på folkedrabet i Rwanda?
- Hvilken indflydelse fik selvstændigheden og det skiftende magtforhold mellem hutu og tutsi på vejen til folkedrabet?
- Hvilke forklaringer gives der på folkedrabet?
- Hvordan udspillede folkedrabet sig og hvem var gerningsmændene?
- Hvordan forsoner man som stat et samfund efter et folkedrab?

Vi startede med at se på, hvad der definerer et folkedrab og på hvilke teorier, der hersker om det historiske forhold mellem Hutu og Tutsi - stammede det fra historiske erhverv og position i samfundet, eller var de et produkt af belgiernes raceinddeling, eller en blanding af begge? Desuden lavede i funktionel kildeanalyse af den propaganda, som de ledende kræfter bag folkedrabet benyttede sig af og brugte Stantons teori om folkedrabets ti stadier til at vurdere, på hvilket stadie propagandaen står.
Vi fokuserede på, hvordan folkedrabet udspillede sig, ved at læse vidnesbyrd fra overlevende tutsi og undersøgte, hvad der karakteriserede de gerningsmænd, der deltog i folkedrabet.
I forbindelse med folkedrabets efterspil undersøgte vi, hvorfor det internationale samfund ikke greb ind, og hvordan den nuværende præsident, Paul Kagame ved hjælp af erindringspolitik efterfølgende har forsøgt at skabe forsoning i landet.
Som teoretisk ramme, har I skullet inddrage Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier og vurdere, hvordan forskellige kilder, var udtryk for forskellige stadier.

Materiale:
1) Severin, M.: "Folkedrabet i Rwanda", Frydenlund, 2021
Sider: 39-47, 48-56, 57-63, 65-76, , 106-114.
2) Berlau & Thuge: "Vejen til folkedrab - før under og efter", Columbus, 2023.
Sider: 14-21
3) FN's Folkedrabskonvention
https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/fns-folkedrabskonvention

4) Kilder:
- Valentin Irbagizas vidnesbryd https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-22/
- Gloriasses vidnesbyrd
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-23/
- Belgisk rapport om tutsier og hutuer
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-6/
- Dansk rejsebog om etniske grupper i Rwanda (1957)
https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-7/
- Hutuernes ti bud
https://www.rwanda-nogreaterlove.com/hutu-10-commandments
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Folkedrab 2 - Holocaust

Indhold:
Vi indledte med at undersøge hvordan Tysklands nederlag i 1.Verdenskrig og Versaillesfreden, samt hvordan strukturer i det tyske samfund og økonomisk verdenskrise efter krakket på Wall Street i 1929 var med til at bane vejen for Hitler og nazisternes magtovertagelse i 1933 - her så vi bl.a. på Dolkestødslegenden, som en central del af fortællingen.  
Som en central del af den nazistiske ideologi zoomede vi ind på antisemitismen, både historisk og under nazismen, og så på, hvordan jødeforføgelsen i Tyskland gradvist tog til op til 2. verdenskrig, med bl.a. Nürnberglovene og Krystal, hvordan den spredte sig til de besatte områder, og hvordan den udviklede sig til beslutningen om Endlösung, og først Einzatsgrupperne i Sovjet til det senere industrialiserede massemord i i udryddelseslejrene i Polen.
Undervejs fokuserede vi op forskellige grupper af gerningsmænd - fra skrivebordsmordere, der var produkt af et moderne industrialiseret samfund (Baumann og Arendt) over almindelige mænd, og brugte socialpsykologiske teorier (Milgram) til at undersøge mekanismerne, der får mennesker til at blive gerningsmænd under et folkedrab som Holocaust. Var de overbeviste kyniske ideologier, eller almindelige mænd påvirket af psykologiske processer?
Desuden undersøgte vi den intentionalistiske vs. den funktionalistiske, samt både Browning og Goldhagens forklaringer på nazismen og Holocaust, samt hvordan revisionismen (benægtelse) forholder sig til folkedrabet.
Under hele forløbet har I anvendt Stantons teori om folkedrabets ti stadier til at vurdere, hvilket stadie forskellige kilder var udtryk.

Materiale:
- Berlau, S. & Thuge, S.: "Vejen til folkedrab - før under og efter", Columbus, 2023.
Sider: 30-57, 66-83, 94-123, 166-183 - inklusiv kildeuddrag fra de læste kapitler.


Fagbegreber:
- Kildekritik
- Årsagsforklaring: Bagvedliggende, udløsende - aktør, struktur.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer