Holdet 2022 HI/w - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Niels Ejgil Trebbien Dybbro
Hold 2022 HI/w (1w HI, 2w HI, 3w HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Danmarkshistorien - kronologiforløb
Titel 2 Folkedrab - Holocaust og Rwanda
Titel 3 Romerriget
Titel 4 Irland - fortid og nutid (optakt til studietur)
Titel 5 Den nye verden og Danmark
Titel 6 Middelalder og korstoge
Titel 7 Renæssance
Titel 8 Kinas moderne historie
Titel 9 Den kolde krig - Marshallplanen og Cubakrisen
Titel 10 Opsamling og afrundning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Danmarkshistorien - kronologiforløb

Forløbet er startet som et kronologiforløb med et længere nedslag i 1800-tallet med arbejdet frem mod DHO. Her arbejder vi under overskrifterne:
Danmark i krig - 1800-1864
Folk og nation - 1800-1920
Demokrati og folkestyre med fokus på kvinders valgret.

I forbindelse med kronologidelen er der fokus på vikingetid (med særligt fokus på overgange til kristendommen), middelalder (med fokus på feudalismen og kongemagten) samt reformationen og enevælde.

Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag

Kernestof:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Folkedrab - Holocaust og Rwanda

Titel på forløb:
Folkedrab – fokus på Holocaust og Rwanda - kan det ske igen?

Kernestofområder:
Ideologiernes kamp, 2. verdenskrig, folkedrab, Holocaust, kampen om det gode samfund    

Faglige mål jf. læreplanen:
1. Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
2. Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
3. Reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
4. Indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
5. Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
6. Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
7. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fagligt indhold (problemstillinger):
1. Hvad er et folkedrab?
2. Hvorfor og hvordan opstår et folkedrab?
3. Hvorfor opstod Holocaust og folkedrabet i Rwanda?
4. Hvordan blev de danske jøder reddet i oktober 1943?
5. Kan folkedrab forhindres – og i givet fald hvordan?
6. Hvem er de gerningsmænd, som står bag eksekveringen af et folkedrab?
7. Hvordan er det juridiske efterspil i forhold til et folkedrab – både i forhold til Holocaust og folkedrabet i Rwanda?
8. Hvordan kommer man videre (mindekultur, erindring og overlevere)?
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Romerriget

Titel på forløb:
Romerriget

Kernestofområder:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer

Faglige mål jf. læreplanen:
- Redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- Formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
- Bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
- Formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Irland - fortid og nutid (optakt til studietur)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Middelalder og korstoge

Overordnede kompetencemål
Analysere historiske problemstillinger med afsæt i relevante kilder og kontekster.

Reflektere over samspillet mellem struktur og aktør i historiske forløb.

Opnå viden om centrale udviklingstræk i middelalderen i både dansk og europæisk kontekst.

Faglige mål
Forstå og formidle væsentlige træk ved det danske og europæiske samfund i middelalderen.

Analysere og vurdere historiske kilder som udtryk for fortidens samfund og mentaliteter.

Identificere historiske problemstillinger og diskutere deres relevans i dag.

Materialer og kilder
På sporet af middelalderen (uddrag)

Folkevise: Ebbe Skammelsøn

Middelalderlige kilder (forordninger, love og breve)

Visuelt og audiovisuelle materialer: fx DR-dokumentar På sporet af Dronningerne (frivilligt)

Margrethe 1.s forordning, 1396 (uddrag)

Supplerende digitale kilder (DR, danmarkshistorien.dk, Wikipedia m.m.)

Centrale temaer
Samfundsstruktur og livsformer: bønder, borgere og kirken

Mentalitetshistorie: ære, skyld, memento mori

Køn og magt: Margrete 1.

Kildelæsning og kildekritik

Middelalderens efterliv i kultur og tradition (folkeviser m.m.)

Lektionsoversigt (uddrag)
Dato Indhold Materialer / aktiviteter
16/8 Introduktion til middelalderen Læs s. 7-13 i På sporet af middelalderen
23/8 Livsformer i land og by Læs s. 19-27
29/8 Folkeviser og mentalitet Ebbe Skammelsøn læses og analyseres
6/9 Individuelt arbejde med kildeopgaver Kap. 4 + elevopgaver s. 148
13/9 Gruppearbejde med kilder Kilder 56-58 + fremlæggelser
27/9 Opsamling og diskussion af samfundsstrukturer
4/10 Kunst og symbolik i middelalderen Kunstens rolle, memento mori
11/10 Margrete 1 og magtens retorik Forordningen 1396 + DR-dokumentar (valgfrit)

Evaluering og arbejdsformer
Individuelle opgaver (kildeanalyse, refleksion)

Gruppearbejde med fremlæggelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Renæssance

orløbet tager udgangspunkt i renæssancen og reformationen og fokuserer på samspillet mellem idéhistorie, videnskab, sygdomsforståelse og religiøse strømninger i perioden 1450-1650. Forløbet undersøger centrale begreber som humanisme, dannelse, autoritet og kriseforståelse med udgangspunkt i både samtidige kilder og moderne analyser.

Faglige mål
Analysere historiske kilder og perspektivere dem i forhold til deres kontekst

Formidle historisk viden og argumentere for faglige sammenhænge

Diskutere, hvordan fortiden bruges i nutiden

Udvikle forståelse for begreber som dannelse, sygdomsforståelse og videnskabelig udvikling

Kernestof
Perioden ca. 1450–1650 med fokus på renæssance og reformation

Menneskesyn, sygdomsopfattelse og dannelsesidealer i perioden

Kildeanalyse og historisk metode

Materialer
Uddrag af Dårskabens pris af Erasmus af Rotterdam

Artiklen Europas glemte Dannelsesapostel

Kilde: Caspar Bartholin om medicinstudiet (1626)

Kilde: Læge Ole Worms breve om pesten (1654)

Kompendiet Pesten i Renæssancen

Kunsthistorisk oversigt: Kunst i Renæssancen.docx

Uddrag fra bogen Verden før 1914

Arbejdsspørgsmål og aktiviteter
Hvilke tanker og værdier formidler Erasmus i Dårskabens pris?

Hvordan ændrede pesten menneskers verdenssyn og dagligdag?

Hvordan afspejler Caspar Bartholins tekst tidens sygdomsforståelse og dannelsesideal?

Hvordan bruges renæssancen i moderne dannelsesdiskussioner?

Hvad siger billedkunsten om menneskesyn og idealer i perioden?

Elevaktiviteter
Kildeanalyse i grupper

Skriveøvelse: Fiktivt brev fra en pestramt person i 1650

Ekskursion (7/11) med relevans for emnet

Fremlæggelser af tolkninger af kilder

Refleksion over paralleller til moderne samfund (fx COVID-19)

Tidsplan og moduler
Dato Modul Indhold og aktiviteter
1/11 2. modul Introduktion til Erasmus og humanisme. Læsning af Dårskabens pris og artikelanalyse.
7/11 4. modul Ekskursion. Perspektivering til renæssance og dannelse.
15/11 3. modul Kildearbejde: Pesten i renæssancen + Caspar Bartholin
22/11 2. modul Skriveøvelse: Brev fra pesten. Kildediskussion: Ole Worms breve
6/12 2. modul Kunst i renæssancen: Analyse af billedmateriale og menneskesyn

Evaluering
Forløbet afsluttes med en kildeanalyse og en mundtlig eller skriftlig refleksion over, hvordan forløbet har udvidet elevernes forståelse af sygdom, dannelse og videnskab i en historisk kontekst.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kinas moderne historie

Kinas moderne historie 1911–1976
Titel på forløb: Kinas vej mod revolution og kommunisme – fra kejserdømme til kulturrevolution

Omfang: ca. 10 lektioner
Placering i året: Forløbet er gennemført i vinteren/foråret som eksamensforberedende tematik.

Faglige mål:

Redegøre for væsentlige udviklingslinjer i Kinas nyere historie og vurdere deres betydning

Anvende historisk metode til kildeanalyse og komparative analyser

Forklare samspillet mellem nationale og internationale forhold i det 20. århundrede

Perspektivere ideologiske og politiske udviklinger til samtidens globale kontekster

Formidle historisk indsigt gennem skriftlig og mundtlig refleksion

Kernestof:

Kinas politiske og sociale udvikling fra kejserrigets fald til kommunistisk styre

Ideologiernes rolle (nationalisme vs. kommunisme)

Revolution, borgerkrig og fremkomsten af Mao Zedong

Kinas rolle i Den Kolde Krig

Kildekritik og historiske fremstillinger

Indhold og arbejdsformer:

Forløbet omfatter Kinas historie fra revolutionen i 1911 til slutningen af Kulturrevolutionen i 1976. Eleverne har arbejdet med både fagtekster, historiske primærkilder og filmmedier, og fokus har været rettet mod at forstå drivkræfterne bag de omfattende samfundsforandringer i Kina. Centrale temaer har været:

Republikken Kinas oprettelse og Yuan Shikais styre

Warlord-perioden og 4. maj-bevægelsen

Nationalistpartiet og kommunisterne i 1920’erne og borgerkrigens udbrud

Maos magtovertagelse i 1949 og det kommunistiske styres kampagner i 1950’erne

"Det Store Spring Fremad" og bruddet med Sovjetunionen

Kulturrevolutionen og det personlige lederskab under Mao

Kinas udenrigspolitiske rolle, herunder "Nixon in China"-begivenheden

Der er arbejdet med fokusspørgsmål til lektier, gruppearbejde, komparativ kildeanalyse (f.eks. Mao vs. Sun Yat-sen) og eksamenslignende præsentationer på baggrund af opgaver og casestudier. Eleverne har bl.a. analyseret kilder på siderne 110–113 og selvstændigt arbejdet med en opgave om Kulturrevolutionen samt udenrigspolitiske perspektiver.

Materialer:

Uddrag fra undervisningsmaterialet Kinas moderne historie (s. 92–132 og s. 152–153)

Kilder til Mao Zedong og Sun Yat-sen

Filmen Nixon in China (klip og analyse)

Evt. supplerende historiske fremstillinger og dokumentarer

Progression og faglig forankring:

Forløbet bygger videre på tidligere temaer om ideologier, revolutioner og stormagtsdannelser. I forhold til tidligere undervisning i f.eks. europæisk mellemkrigstid og Sovjetunionen har dette forløb udvidet elevernes forståelse af global historie og alternative moderniseringsstrategier.

Metodisk har eleverne trænet historisk argumentation, brug af kilder og begrebsarbejde, samt mundtlig fremstilling i gruppe- og individuelt arbejde.

Evaluering og eksamensforberedelse:
Eleverne har arbejdet med eksamensopgaver relateret til Kinas udvikling under Mao og udenrigspolitiske relationer. Enkelte grupper har afprøvet mundtlige præsentationer i eksamenslignende format. Der har desuden været fokus på at strukturere viden i forhold til taksonomiske krav: redegørelse, analyse og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 8,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Den kolde krig - Marshallplanen og Cubakrisen

Titel på forløb: Danmark i Den Kolde Krig – mellem øst og vest

Omfang: ca. 12 lektioner
Placering i forløbet: Afsluttende forløb med eksamensforberedende karakter

Faglige mål:

Anvende historisk metode og kildekritik på baggrund af varieret materiale

Redegøre for væsentlige udviklingslinjer og begivenheder i dansk og international historie

Forklare samspillet mellem nationale og internationale forhold

Perspektivere og diskutere fortidens betydning for nutidige problemstillinger

Formidle historisk viden mundtligt og skriftligt

Kernestof:

Den Kolde Krigs ideologiske og politiske konflikter

Danmarks sikkerhedspolitiske placering i perioden 1945-1990

Internationale samarbejdsrelationer (herunder NATO og Warszawapagten)

Civilsamfundets rolle, fredsbevægelser og opinion

Kildeanalyse og brug af historiske fremstillinger

Indhold og arbejdsformer:

Forløbet tager udgangspunkt i Den Kolde Krig med særligt fokus på Danmarks rolle og sikkerhedspolitiske overvejelser i 1950’erne og 1960’erne. Eleverne arbejder kildekritisk med originale kilder samt nyere historiske fremstillinger. Følgende temaer og kilder har været centrale:

Marshallplanen og Danmarks tidlige orientering mod Vesten

Cubakrisen og den danske offentligheds reaktion

Trusselsopfattelser og civilforsvar (herunder "Hvis krigen kommer")

Uddrag fra danmarkshistorien.dk, Folketingets arkiver og DR-dokumentarer

Podcast: Når Danmark vælger side (DR P1)

Undervisningen afsluttes med et eksamensforberedende rollespil:
"Optagelse til det danske sikkerhedsråd – 1957", hvor eleverne individuelt udarbejder historiske positioner som forskellige aktører (f.eks. politikere, militære, journalister, aktivister m.fl.).

Produktet kan være tale, artikel, notat, dagbog eller podcast. På baggrund af deres produktioner deltager eleverne i en fælles debat, hvor de forholder sig til centrale spørgsmål: atomvåben på dansk jord, kommunistisk indflydelse, udenrigspolitisk balancegang og civilsamfundets reaktioner.

Progression og faglig forankring:
Forløbet bygger videre på tidligere tematikker om ideologier og international politik i det 20. århundrede, herunder mellemkrigstiden og 2. verdenskrig. Eleverne har tidligere arbejdet med kildekritik, herunder klassificering og analyse af levn og beretninger, og udvikler i dette forløb deres evne til at anvende historisk viden argumentativt og refleksivt i både mundtlig og skriftlig form.

Evaluering:
Forløbet fungerer som eksamensforberedelse, hvor eleverne træner mundtlig formidling, taksonomisk opbygning af pointer og anvendelse af begreber. Rollespil og produktfremstilling er tænkt som træning i eksamensdiscipliner: redegørelse, analyse og diskussion.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 Opsamling og afrundning

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 2,00 moduler
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer