Holdet 2022 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2022/23 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Felix Nikolaj Nunnegaard
Hold 2022 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Metode i historie
Titel 2 DHO - demokratisering af Danmark via bevægelserne
Titel 3 Samfund og styreformer i antikkens Grækenland
Titel 4 Antikken Romerriget
Titel 5 Middelalderen i Europa
Titel 6 Korstogene, Middelalder og Danmark
Titel 7 Danmark i den kolde krig
Titel 8 Kolde krig - konflikter.
Titel 9 Folkedrab
Titel 10 1. Verdenskrig
Titel 11 Kinas historie

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Metode i historie

Fokus i dette forløb er de forskellige metoder i spil i historiefaget. Det er en introduktion til, hvordan vi arbejder. Fokus er det funktionelle kildebegreb.
I dette forløb har vi taget udgangspunkt i den danske vikingetid som historisk case for fagets identitet. Her har vi set på kildekritisk metode, historiesyn og historiebrug.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden ̶
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 DHO - demokratisering af Danmark via bevægelserne

Vi ser på, hvordan de folkelige bevægelser har været med til at skabe et Danmark med borgerindflydelse fra lokalt plan og op. Fokus er på andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen. Vi har set på, ligheder og forskelle mellem disse bevægelser. Endvidere har vi set på de kulturelle bevægelser i Danmark, for at diskutere deres eventuelle indflydelse på demokratiseringen af Danmark.
I dette forløb har vi været på Arbejdermuseet og fik en rundvisning i Arbejderbevægelsens historie. Endvidere har vi været på en rundtur i København K for at se på arbejderboliger i det nutidige gadebillede.
Dette forløb har været i samarbejde med Dansk - (DHO)
Vi har diskuteret de problemstillinger de havde i datiden, f.eks. sociale problemer, folkets rettigheder, herunder kampen for kvindernes valgret mm.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Samfund og styreformer i antikkens Grækenland

Vi ser på samfundsopbygningerne i antikkens Grækenland
Fokus i Grækenland bliver på styreformerne: kongedømme/tyranni, oligarki/elitestyre, demokrati/pøbelvælde.
Vi ser på, hvad der skaber udvikling i et samfund, herunder eventuelt styreformernes betydning. Endvidere ser vi på selve opbygningerne af henholdsvis den græske polis, og selve samfundsstrukturen fra slave til borger.

Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Antikken Romerriget

Dette forløb bygger videre på forløbet om styreformer i antikkens Grækenland. Her har vi set på den romerske republik og kejserdømmet. Endvidere er der set på, hvad der skabte fremgang og stabilitet i det romerske samfund. Her er begrebet "Cirkus og Brød" bragt i spil. Endvidere har vi set på, hvad der fik det Vestromerske rige til at bryde sammen.
Som ved forrige forløb om styreformer i antikkens Grækenland, har vi diskuteret, hvad der skaber udvikling i et samfund.

Faglige mål
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
-globalisering (Dog i Romerriget som perspektiv)
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Middelalderen i Europa

Dette forløb trækker tråde tilbage til det vestromerske riges fald, og ser på, hvordan det middelalderlige Europa bliver struktureret. Vi har set på samfundsstrukturen med feudalismen, og på forholdet mellem gejstlige, adel og bønderne.
Vi har endvidere set på, hvordan der kommer statsdannelser.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-statsdannelser, herunder Danmark
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Korstogene, Middelalder og Danmark

Dette er et afbrudt forløb, hvor vi også har perspektiveret til Bulgariens historie, i forlængelse af en studietur dertil. Her er der set på Osmannerne i Bulgarien i relation til korstogene, og perspektiveret til den bulgarske middelalder. Der har været fokus på middelalderen i Bulgarien, som perspektiveres til vesteuropæisk middelalder. Bulgariens nationsdannelse, i deres kamp mod det Ottomanske imperium, og Bulgarien under kommunismen.

Dog har dette forløb haft som hovedsigte at se på korstogene. Helt grundlæggende har vi set på, årsager til korstogene og konsekvenser, herunder magtforholdet mellem den katolske kirke od adlen.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer̶
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 7 Danmark i den kolde krig

Vi ser igen på den kolde krig, og perspektiverer til konflikter i verden, herunder Ukraine-konflikten og krigen mellem Israel og Hamas.
Dette forløb er et mere opsamlende og perspektiverende forløb.
Om den kolde krig - vil blive uddybet i et senere forløb.
Dette forløb har også haft til sigte at reflektere over forskelle og ligheder mellem dansk og bulgarsk historie, og hvilken betydning historien har.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 Kolde krig - konflikter.

I dette forløb har vi set på den kolde krig, og haft fokus på forskellige konflikter undervejs.
Vi har arbejdet overordnet med to problemformuleringer - Hvem var skyld i den kolde krig (Traditionalistisk perspektiv, Revisionistisk perspektiv og Postrevisionistisk perspektiv). Disse perspektiver er også blevet brugt til at anskue de forskellige konflikter undervejs under den kolde krig. Vi har set på Koreakrigen, Invasionen af Ungarn, Cubakrisen, Vietnamkrigen, Invasionen af Tjekkoslovakiet og invasionen af Afghanistan. Dette er sket overordnet på klassen, hvorefter eleverne i grupper har skulle vælge en af konflikterne de særligt ville arbejde med. Herefter har de fremlagt for hinanden.
Den anden problemformulering vi har set på er, hvad der var årsagen til den kolde krigs ophør. Her har vi set på USAs rolle i forhold til Sovjetunionen. Var det den skrøbelige Sovjetiske økonomi, USAs oprustning for at presse sovjetisk økonomi, personfaktoren ved Gorbatjov eller generelt forholdet mellem Reagan og Gorbatjov eller generelt strukturerne i Østblokken?
I dette forløb har vi også set tilbage på forløbet om Danmark i den kolde krig.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 9 Folkedrab

I dette forløb har vi set på årsager til folkedrab, hvad der er et folkedrab, herunder den dobbelte bevisbyrde, samt tegn på folkedrab.
Dette er sket i lyset af den debat der er omkring konflikten Gaza og Israel, hvor der er blevet diskuteret om man kan bevise folkedrab. Vi har også set på krigsforbrydelser på et teoretisk plan.
Vi har fokuseret på ligheder og forskelle mellem historiske folkedrab. Vi har set på Det armenske folkedrab, Folkedrabet i Bosnien Herzegovina, Rwanda og slutteligt Holocaust.
Undervejs har vi diskuteret hvad der kunne skabe folkedrabet, og sammenlignet folkedrabene med hinanden. Vedrørende det armenske folkedrab, er der en diskussion om, hvorvidt det var et folkedrab (Den dobbelte bevisbyrde). Her skulle eleverne udføre en retssag, hvor den ene part skulle agere anklager mod Tyrkerne, og den anden part skulle agerer forsvarer for tyrkerne. Her har eleverne skulle se på alle kilderne på folkedrab.dk vedrørende det armenske folkedrab. Dette krævede, at de netop tog den historiefaglige metodiske tilgang til materialet.

Faglige mål
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- Holocaust og andre folkedrab
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 1. Verdenskrig

Dette er et kort forløb, hvor hovedfokus har været på årsager til 1. verdenskrigs udbrud. Vi har set på de nære årsager og på de mere overordnede strukturelle årsager.
Af nære årsager har vi diskuteret personmotivet, herunder nationalisme ved selve mordet i Sarajevo d. 28 juni 1914, Tysklands ønske om en krig.
Af strukturelle årsager har vi set på imperialisme, nationalisme, industrialiseringen og de særlige alliancesystemer der var i Europa 1914.
Endvidere har vi set på historiesyn vedrørende konsekvenserne af 1. verdenskrig, både på kort og lang sigt, og set på, hvordan opfattelsen af Tysklands rolle i udbruddet af 1. Verdenskrig har ændret sig.
Der er kort blevet perspektiveret til Danmarks rolle.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-historiebrug og -formidling
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11 Kinas historie

I dette forløb vil vi se på de lange linjer i Kinas historie, og sammenholde dem med vores andre forløb. Vi skal sætte dem i forhold til hinanden. Derudover vil vi se på Kinas nyere tids historie, og diskutere deres økonomiske fremgang, og på hvilke vilkår den er sket.

Faglige mål
-redegøre for centrale udiklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

2.2. Kernestof
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer