Holdet 3i SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Amalie Elisabeth Lundsteen, Niklas Kristensen
Hold 2023 SA/i (2i SA, 3i SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Kan verden styres? (IP)
Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA
Titel 3 Forløb#3 Kan EU takle asyltrømmene?
Titel 4 Forløb#4 Kan vi vælge vores egen tilværelse?
Titel 5 Forløb#5 Demokrati og politik i DK I
Titel 6 Forløb#6 Links I må bruge til eksamen
Titel 7 Forløb#7 Demokrati og politik i DK II
Titel 8 Forløb#8 Dansk økonomi i balance?
Titel 9 Forløb#9 Integration
Titel 10 Forløb#12 Udvikling i Namibia
Titel 11 Forløb#10 En bæredygtig fremtid?
Titel 12 Forløb#11 Metode - kvant og kval

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Kan verden styres? (IP)

I forløbet arbejder vi med til international politik med særligt fokus på i hvilken grad verden kan styres gennem FN (FN som arena eller aktør). Vi arbejder med teoretiske tilgange (realisme, liberalisme og konstruktivisme) og undersøger FN’s rolle i konflikthåndtering omkring Gaza. Vi undersøger også mål og midler i udenrigspolitik med fokus på Danmark.

Centrale temaer:
Teoretiske perspektiver på international politik: realisme, liberalisme, konstruktivisme
FN som aktør og arena – muligheder og begrænsninger
Udenrigspolitik (mål og midler)
Sikkerhedspolitik (det snævre og det udvidede sikkerhedsbegreb)
Casestudie: Israel/Gaza

Materieler:
International politiks kernestof side 8-32 (ligger som PDF): Om realisme, neo-realisme, idealisme/liberalisme og konstruktivisme

IP-bogen 2. udgave: side 141-146(om FN, side 88-97 om Mål og midler i udenrigspolitik og side 113-120 om Sikkerhedspolitik

Artikler (ligger på modulerne):
Realismen har svagheder, men er stadig den bedste teori til at forklare Ukraine-krisen.docx
Forstå Israel-Hamas konflikten: 10 ting, du skal vide
Storbritannien begrænser våbensalg til Israel | DR Nyheder
Løkke klar med ny strategi for dansk udenrigspolitik: "Vi må ikke være naive"

TV:
DRTV – Explainer: Hvad laver Rusland i Afrika?
DRTV – TVA: USA arbejder ”febrilsk” for våbenhvile i Gaza

Podcast:
Verden ifølge Gram | Når nød bliver et våben | DR LYD
Genstart | Seks ligposer | DR LYD
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA

Forløbet giver forståelse for centrale politiske, sociale og økonomiske skel i det moderne USA. Gennem arbejde med vælgeradfærd, medier, økonomisk ulighed og amerikansk politik undersøger vi årsagerne til den politiske polarisering i USA. Vi undersøger også Trumps toldkrig og ser teoretisk på fordele og ulemper ved frihandel og protektionisme og hvad det kan komme til at betyde for Danmarks økonomi, hvis USA indfører en told på europæiske varer.

Centrale begreber og temaer:
Det amerikanske politiske system herunder valgsystemet og swing states

Vælgeradfærd:
rational choice, michigang-modellen, pocket-book voting, klassisk sociolgisk teori

Medier og partier
Polariseret mediebillede
Alternative sandheder
Ekkokamre
Erobrings-og fastholdelsesstrategi

Politiske ideologier og værdier: værdipolitik vs. fordelingspolitik, negative partisanship (Bitecofer)

Økonomisk ulighed og globalisering:  globaliseringens vindere og tabere (Bauman), økonomisk ulighed (Piketty), diverse handelsteorier (IPØ) om frihandel og protektionisme

Materialer:
USAs udfordringer (2. udgave): side 91-104, 129-134. 146-150 og 138-142

Økonomibogen (kap. 10)

Zygmunt Bauman: "Globaliseringens vindere og tabere" (uddrag).

Thomas Piketty: Ulighedsteori (intro via Macat-video)

DRTV: Trump vs. Harris – økonomi
DRTV: Trumps USA – hvad vil Trump med magten?
DRTV: Deadline – Europa, hvad nu?
We Talked To Real Swing Voters (klip om “pocketbook voting”)
Deadline ( 14.10.2024 ) med Jyllands-Postens tidligere USA-korrespondent Matias Seidelin rejser i bogen "Game over there" i det såkaldte rustbælte.

Artikel: ANALYSE: Guess who’s back? Derfor vandt Donald Trump
Artikel: Mød seks danskere, der bor i USA: interviewklip om vælgeradfærd

Foredrag: USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 Kan EU takle asyltrømmene?

I dette forløb undersøger vi, hvordan EU håndterer migrations- og asyludfordringer i en tid med politisk uenighed og stigende migration.
Vi arbejder med teorier om migration og integration, herunder push- og pull-faktorer, netværksteori og integrationsteorier. Forløbet sætter fokus på EU’s institutionelle struktur og beslutningsprocesser, og vi analyserer, hvordan EU forsøger at koordinere en fælles asylpolitik gennem fx asylpagten og samarbejdsaftaler med tredjelande. Undervejs benyttes kvantitativ metode til at analysere statistikker om asylansøgere, og vi øver beregning af statistisk usikkerhed.
Forløbet afsluttes med en diskussion af EU’s handlekraft, demokratiske legitimitet og dilemmaer mellem nationale og overnationale interesser.
Derudover har vi været på en ekskursion til Europahuset, hvos vi hørte et oplæg om migration.

Centrale begreber og temaer:

Migration og integration: push- og pull-faktorer, netværksteori, familiemigration, integrationsteorier

EU's institutioner og politik: beslutningsprocesser, suverænitet og EU’s rolle i asyl- og flygtningepolitik

Materialer

Det politiske Europa s. 132-147 om integrationsteorierne:
Føderalisme
Funktionalisme
Neofunktionalisme
Transaktionsanalyse
(Liberal) intergovernmentalisme

Grunde til migration s. 47-52 om migrationsteroerier:
push-pull
Familiebeslutning
Netværksteori

Om de danske EU-forbehold:
https://www.eu.dk/da/danmark-i-eu/de-danske-forbehold#BA2796CD28D34D8EAE82CAAE89A25E60

Om EU´s institutioner: https://www.eu.dk/da/undervisning/ungdomsuddannelser/eu-institutioner-vejledning/eus-institutioner-elevopgaver

DEO om asylaftalen med Tyrkiet: https://undervisning.deo.dk/gymnasium/temapakker/aftalen-med-tyrkiet/

Podcast om asylpagten: https://www.altinget.dk/udvikling/artikel/gennembrud-for-europas-asylpagt-men-hvad-betyder-det-for-danmark

Podcast om EUs position i international politik: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/trumps-europaeiske-hymne-11802550083

Horisont om de græske lejre for asylansøgere: https://mitcfu.dk/mm/player/Default7.aspx?copydan=012009152125

Artikel: EUs nye asylpagt beskytter ikke folk på flugt
Information den 13. april 2024

Artikel: Informations kritik af EU’s nye asylpagt er selvgod idealisme blottet for realitetssans af Per Clausen

Artikel: Læger uden grænser: Her er, hvad vi har set i EU’s umenneskelige flygtningelejre
https://msf.dk/fra-felten/her-er-hvad-vi-har-set-i-eus-umenneskelige-flygtningelejre-det-jeg-oplevede-var-gruopvaekkende/




Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Kan vi vælge vores egen tilværelse?

i forløbet undersøger vi i hvor høj grad individets tilværelse kan ses som et frit valg i det senmoderne samfund, eller om den er bestemt af strukturer, sociale normer og samfundsmæssige mekanismer. Fokus er på samspillet mellem individ og struktur, med særlig vægt på sociale, økonomiske og kulturelle faktorer, der påvirker unges livsvilkår, muligheder og identitet.

Særlige fokuspunkter:

Teorier om det senmoderne samfund med fokus på Hartmut Rosas accelerationssamfund og stress blandt unge.

Sociologiske teorier om frisættelse og sociale strukturer (Ziehe, Bourdieu og Bernstein).

Symbolsk vold og social ulighed i relation til aktør-struktur-diskussionen.

Vi arbejder endvidere med begreberne sårbarhed og selv-diagnostisering (Svend Brinkman).

Kønsteorier og intersektionalitet – hvordan køn og andre sociale faktorer begrænser eller former individuelle valg. Teorier om Køn:
Simone de Beauvoir, Biologisk determinisme, Teorier om patriarkatet, Judith Butler, Intersektionalitet, Det valgfrie køn, Kimmel

Økonomiske perspektiver på køn og arbejdsmarkedet, herunder løngab og karrierebegrænsninger, samt teorier om ulighed mellem køn: glasloftet, rip-rap-rup effekten og glasrulletrappen.

Materiale

Vi har brugt bogen Køn og ligestilling
Side 61-71: teorier om køn
Side 75-85: Køn og arbejdsmarked
Side 86-92: Løngab, barsel og kønsulighed

Alt det nedenstående materiale ligger på modulerne:

Accelerationssamfundet – Hartmut Rosa taget fra: https://xn--samfpb-mua.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=149

Om Bourdieu og Bernstein her har vi brugt side 86-91 i Luk samfundet op, 4. udgave.
Bordieu og Sympbolsk vold har vi brugt: https://sociologienskernestof.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=232

Udvalgte statistikker om unges trivsel fra rapporten Danskernes Sundhed 202: https://acrobat.adobe.com/id/urn:aaid:sc:EU:baee5c08-02b4-4fd4-9f2f-7174263ccc3a

Udvalgte statistikker fra klasssesamfund.dk: https://klassesamfund.dk/

Vi har set et afsnittet af dokumentarserien Blok på bistand og Station 2 afsnittet Fanget af familien om en pige der sendes til genopdragelse i hjemlandet.

Artikler.
Krisecenter har afvist 150 kvinder, der bad om hjælp. Og de forventer at afvise endnu flere: https://www.dr.dk/nyheder/indland/krisecenter-har-afvist-150-kvinder-der-bad-om-hjaelp-og-de-forventer-afvise-endnu

LA: Kvinder har færre topstillinger på grund af deres egne prioriteringer: https://www.altinget.dk/arbejdsmarked/artikel/ligestillingsordfoerer-kvinder-har-faerre-topstillinger-paa-grund-af-deres-egne-prioriteringer

Hver anden dansk kvinde stopper med at arbejde på fuld tid efter at have fået sit første barn: https://docs.google.com/document/d/14b9SU9I0XYFXmKbhn9PDDO3YJpqgbZYp/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Vi er mennesker før vi er køn: https://www.information.dk/debat/2018/06/mennesker-foer-koen

Sundhedens time: Anna og flere unge har det skidt
:https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/sundhedens-time-anna-og-flere-unge-har-det-skidt

Videoer:
Simone de Beauvoir Explains "One is Not Born, but Rather Becomes, a Woman": https://www.youtube.com/watch?v=Aekr9sLbVhQ

Judith Butler: Your Behavior Creates Your Gender: https://www.youtube.com/watch?v=Bo7o2LYATDc

Deadline ( 15.04.2025 ): Rektor til de unge – Spring over, hvor gærdet er lavest: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1142889&s=49105469&n=1&o=hits

Gymnasierektor Henrik Vestergaard Stokholm opfordrer i sin nye bog - "Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet" - de unge til at omfavne middelmådigheden og finde det laveste sted at springe over gærdet. Niels Krause-Kjær interviewer rektoren om øget mistrivsel og karakterræs blandt gymnasieelever, men også om, hvorledes gymnasielærere bør blive "omsorgspersoner" for eleverne. Kommentar ved tidligere rektor Stefan Hermann, som har et lidt andet perspektiv: Han beder de voksne træde i karakter og som menneskelige og faglige forbilleder vise de unge en gangbar vej i en kompliceret verden.

Deadline ( 03.01.2023 ) med Svend Brinkman https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=2&page=1&pageSize=6&search=deadline%20(03.01.2023)&orderby=title&SearchID=1ead918d-fbe5-4958-ae94-366ca8b60b12&index=1

Stadig flere unge danskere mistrives psykisk, fordi de oplever høje præstationskrav i et opskruet tempo, men også fordi de selv psykologiserer og individualiserer alt for meget og mangler robusthed i forhold til udfordringer, der i realiteten er sociale, økonomiske og samfundsmæssige problemer i præstationssamfundet. Unge kvinder vender typisk deres psykologisering indad, mens unge mænd typisk agerer udad, fordi de ikke har lært at sætte ord på deres følelser - debat med professor Svend Brinkmann.


Podcast om ulighed: https://www.information.dk/2018/07/podcast-ulighed-begynder-foer-vuggestuen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Demokrati og politik i DK I

Forløbsbeskrivelse – Demokrati og politik i Danmark I

I dette forløb har vi arbejdet med centrale begreber, modeller og ideologier, der forklarer partiadfærd og politisk ideologi i Danmark.

Vi har anvendt Molins model og Kaare Strøms adfærdstrekant til at analysere partiernes beslutninger og strategier, fx med udgangspunkt i Liberal Alliance. Derudover har vi gennemgået de tre klassiske ideologier – liberalisme, konservatisme og socialisme – samt nyere ideologiske strømninger som grøn ideologi, nationalisme og populisme.

Vi har også arbejdet med partiernes placering på henholdsvis den økonomiske og den værdipolitiske akse samt undersøgt skillelinjer i dansk politik.

Materiale:
Vi har brugt Politikbogen
Liberalisme (s. 31-37)
Konservatisme (s. 37-44)
Socialisme (s. 45-53)
Om de ideologiske forgreninger (54-62)

Alt nedenstående materiale ligger på modulerne

Om Molins model: https://docs.google.com/document/d/1uUOmWFdKI9_tzFNppl6yOl1-W8rzxZMD/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Om partierne: https://samfundsfagfc.praxis.dk/46092

Om skillelinjer: https://docs.google.com/document/d/1rML_GWcApLBdPbWjwzj0QCEsbtwwxJGo/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Dokumentar: dagbog fra midten: https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/dagbog-fra-midten

Deadline: Velfærdsstat i en brydningstid
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Links I må bruge til eksamen

Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram).
Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen.

Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses).
Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline).
Du må som udgangspunkt ikke bruge internettet. Dog må du gerne tilgå nedenstående, som er brugt i undervisningen:

Marie Berg: https://sites.google.com/view/samfundsfag-marie-berg-carlsen/startside

Skriftlighed i samfundsfag (gode videoer og faglig oversigt under fanen Mere): https://sites.google.com/gg-drev.dk/skr-samf/forside

Må kun bruges til at tjekken jeres egne beregninger af statistisk usikkerhed i Excel: Beregner til statistisk usikkerhed (husk at taste alt manuelt ind og bruge den nederste af de to beregnere, når der er mere end to partier): https://docs.google.com/spreadsheets/d/1u59P747O37nqDR3fyh_HAg4nsgIRhAU1/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Video om opstilling af lineær regression: https://drive.google.com/file/d/1F9ZhIq92mfeXqdP0tSeH5nRdhClYbm8-/view?usp=sharing

Video om analyse af lineær regression:
https://drive.google.com/file/d/1mtTbrkMsC0siYxIkhhv2ybFCESDR_w__/view?usp=sharing

Begrebsopslag: https://samfundsfag.dk/

Ibog.dk
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Demokrati og politik i DK II

Vi fortsætter det forløb som vi startede op i slutningen i 2g.
I dette forløb arbejder vi med centrale aspekter af det danske politiske system med afsæt i både teori og aktuelle cases. Vi bygger videre på elevernes viden fra 2.g om ideologier, politiske skillelinjer, partiadfærd og Molins model. Med udgangspunkt i casen om ulven undersøges partiers politiske adfærd og positionering, hvorefter vi går i dybden med den parlamentariske styringskæde og mediernes rolle i demokratiet. Dernæst arbejder vi med Eastons model og forskellige magtformer, som giver eleverne et bredere teoretisk perspektiv på, hvordan politik og magt kan analyseres. Forløbet afsluttes med en diskussion af demokratiet som styreform og dets udfordringer i praksis.

Særlige fokuspunkter

At kunne anvende Molins model og begreberne markedsparti, fordelingspolitik og værdipolitik i konkrete analyser.

At kunne redegøre for og analysere den parlamentariske styringskæde – både i teori og praksis.

At forstå mediernes rolle i politik, herunder begreber som spin, framing og dagsordensættelse.

At kunne forklare og anvende Eastons model over det politiske system.

At kunne skelne mellem forskellige magtformer (direkte, indirekte og magt som empowerment).

At kunne diskutere demokratiet som styreform og dets styrker og udfordringer.

Materiale:
Vore Samfund af Peter Brøndum og Marie Berg Carlsen, Columbus 2024 (siderne kan findes i Kompendiet på lectio).
Vi har læst disse sider:
s. 115-120: Demokrati som styreform
s. 120-126: Fordelingspolitik, værdipolitik og partityper
s. 127: Parlamentarisk styringskæde
s. 142-146: Parlamentarisk styringskæde (fortsat)
s. 146-154: Medier og politisk kommunikation
s. 155-158: Eastons model og magtformer

Om den herredømmefri samtale (Habermas): afsnit  4.5  fra https://medierogmeningsdannelse.systime.dk/?id=166

Vi har lyttet til to afsnit af Genstart:
Ulven kommer: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/ulven-kommer-11802200088

Lobbyland: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/lobbyland-11802550261

Artikel om miljøministeriet der skjulte forurening af havmiljøet: https://www.dr.dk/nyheder/indland/afsloering-embedsmaend-har-i-14-aar-advaret-om-miljoeministeriet-skjuler-forurening

Atikel om øgede magtbeføjelser til forsvarsministeren: https://www.dr.dk/nyheder/politik/troels-lunds-kontroversielle-lov-vil-tromle-hen-over-fortidsminder-og-sjaeldne-dyr
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Dansk økonomi i balance?

Forløbsbeskrivelse

I dette forløb arbejder vi med dansk økonomi og finanspolitik. Eleverne introduceres til centrale økonomiske begreber og mekanismer såsom markedsmekanismen, konjunkturer og de økonomiske mål. Med afsæt i den aktuelle finanslov 2025 undersøger vi, hvordan staten regulerer økonomien gennem finanspolitik, og hvilke samfundsmæssige konsekvenser det kan have. Forløbet kobler teoretisk viden fra Økonomiens Kernestof med aktuelle nyheder, podcasts og statistisk materiale. Eleverne får desuden træning i at opstille hypoteser, analysere statistisk usikkerhed og diskutere de politiske prioriteringer, der ligger bag dansk økonomisk politik.

Særlige fokuspunkter

At forstå og anvende markedsmekanismen.

At kunne forklare konjunkturer og analysere deres betydning for dansk økonomi.

At kunne redegøre for de økonomiske mål og diskutere konflikter mellem dem.

At kunne forklare og anvende finanspolitik som styringsredskab.

At koble økonomisk teori med aktuelle samfundsøkonomiske problemstillinger (fx finansloven 2025).

At arbejde med hypoteser og statistisk usikkerhed som led i det samfundsvidenskabelige metodearbejde.

Materiale

Vi har brugt bogen Økonomiens Kernestof af Jacob Graves Sørensen, Forlaget Plenum2021:

s. 48-55 (konjunkturer)
s. 116-126 (finanspolitik)
s. 141-153 (velfærdsmodeller)
s. 149-153 (velfærdsstatens udfordringer)
s. 159-164 (pengepolitik)
Vi har læst afsnit 6.4, 6.5 og 6.6 om Keynes og monetaristerne: https://docs.google.com/document/d/1EySAYQdRDJFXT2yB9iUQWbuptJU3T5MT/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Vi har brugt Økonomibogen om strukturpolitik (afsnit 7.6): https://docs.google.com/document/d/1ItqXWMMSxkMIMHG-LquiE6-XHO9l_JhK/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/analyse-koeb-koeb-koeb-det-kampraab-gaelder-ogsaa-dig
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Integration

Forløbet “Integration” i samfundsfag undersøger, hvordan integration i Danmark kan forstås gennem samspillet mellem individ, kultur og samfundsstrukturer. Der arbejdes med, hvordan identitet formes gennem socialisering, og hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund kan påvirkes af dobbeltsocialisering og en oplevelse af at være mellem to kulturer. Forløbet fokuserer på, hvordan integration er tæt knyttet til værdier, danskhed og politiske skillelinjer i udlændingepolitikken.

Der inddrages sociologiske teorier om socialisering, identitetsdannelse og anerkendelse, herunder Axel Honneths teori, samt begreber som den selvopfyldende profeti. Der arbejdes også med Putnams teori om social kapital og sammenhængskraft i samfundet. Forløbet belyser desuden værdipolitik og partiernes holdninger til integration samt Molins model og vælgeradfærd i en politisk kontekst.

Materiale:
Ærkedansker perkerdansker s. 20-24
Ærkedansker perkerdansker s. 68-77
Ærkedansker perkerdansker s. 82-89
Ærkedansker perkerdansker s. 89-102
Putnam og sammenhængskraft (pdf) s. 134-142 (svarer til pdf-side 17-20)
Politikbogen – Molins model og Kaare Strøms teori s. 99-103
Politikbogen – Downs model og Kaare Strøms teori s. 103-108
Politikbogen – Partityper s. 109-117
IP-bogen – Magt i international politik s. 27-31 (til den skriftlige aflevering)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#12 Udvikling i Namibia

I dette forløb arbejder vi med udvikling i Namibia med fokus på både økonomiske, politiske og sociologiske perspektiver. Forløbet indledes med et makroperspektiv på Namibias placering i den globale økonomi med inddragelse af verdenssystemteori og globalisering. Herefter analyseres kolonihistoriens betydning samt nutidige magtforhold, herunder udenlandsk økonomisk indflydelse.

I anden del af forløbet skifter fokus til et mikroperspektiv, hvor vi undersøger levevilkår, fattigdom og hverdagsliv for unge i Namibia. Der arbejdes med forskellige fattigdomsdefinitioner, sociale strukturer og kulturelle forhold. Forløbet inddrager desuden demokratiske udfordringer og bæredygtig udvikling med perspektiv til FN’s verdensmål.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#10 En bæredygtig fremtid?

Vi har undersøgt klimaudfordringerne ud fra tre perspektiver:
1) Et sociologisk hvor vi har arbejdet med individets klimaadfærd
2) Et politologisk hvor vi har set på de centrale aktører i forhold til at sætte og opfylde klimamål, nemlig den grønne trepart og klimarådet. Vi har undersøgt klimarådets kritik i rapporten fra 2025 hvor rådet stiller spørgsmålstegn ved om målene for nedsættelse af co2 kan nås.
3) Et økonomisk perspektiv med fokus på vækstøkonomi, grøn vækst og økologisk økonomi.

BEGREBER OG TEORIER
Sociologidelen:
- Den antropocæne tidsalder og bæredygtigshedsbegrebet
- Giddens tre reaktionsmønstre: Pragmatisk accept, kynisk pessimisme, vedholdende optimisme + future discounting og Giddens' paradoks
- Per Espen Stoknes: dissonans, tilskuereffekten, denial
- Positiv og negativ spillover-effekt
- Rational choice-teorien: individet handler fornuftigt og kalkulerende for at opnå det størst mulige udbytte for sig selv
- Bourdieu: Socialisering og dobbeltsocialisering, habitus, kapitaler, klimafeltet med tre livsstilsgrupper: De hverdagsbekvemme, de klimabevidste, de ligeglade

Politikdelen: Danmarks klimapolitik er fastlagt i klimaloven og har tre centrale mål:
70 % reduktion i CO₂-udledning i 2030 (ift. 1990)
Klimaneutralitet senest i 2050
Et delmål på ca. 50-54 % reduktion i 2025
Danmark har meget ambitiøse klimamål og er kommet langt, men:
Der er stor usikkerhed om 2030-målet nås
Klimarådet (eksperter) peger især på, at:
Regeringens plan er ikke tilstrækkeligt konkret og sikker
For stor usikkerhed om fx:
CO₂-fangst (CCS)
Den grønne trepart (landbrug og fødevarer, regeringen og Danmarks naturfredningsforening) forhandler sig frem til løsninger i stedet for hård lovgivning, men når det er baseret på forhandlinger/frivillighed så går det måske for langsomt.
Klimarået efterlyser:
Plan B med stærkere regulering (fx afgifter)

Økonomidelen:
- Vækstøkonomi
- Keynesianisme: statslig intervention
- Neoliberalisme: Frie markedskræfter, selvregulerende marked, Homo Economicus: individet er egennyttemaksimerende
- Markedsfejl: Negative eksternaliteter
- Regulering af vækstøkonomien, så der er grøn vækst (absolut afkobling). Regulering gennem finanspolitik og strukturpolitik
-Økologisk økonomi, der gør op med vækstøkonomien og fokuserer på de planetære grænser, herunder doughnut økonomi.

Materiale:
Klima og Bæredygtighed – i samfundsfagligt perspektiv
s. 38–50: Klimapsykologi og individforklaringer
s. 98–146: Økonomiske modeller og kritik af vækst
s. 98–107: Neoliberalisme og vækstøkonomi
s. 116–124: Markedsfejl og eksternaliteter
s. 125–138: Regulering af vækstøkonomi
s. 138–146: Økologisk økonomi og Doughnut-økonomi
s. 166–185: Klimapolitik (FN, EU, Danmark, Klimarådet)

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/boeffer-benzin-og-flyrejser-de-10-procent-rigeste-danskere-har-et-markant

Ted talk med Kate Raworth om Doughnut økonomi: https://www.ted.com/talks/kate_raworth_a_healthy_economy_should_be_designed_to_thrive_not_grow
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#11 Metode - kvant og kval

I dette forløb har vi arbejdet med metode og lavet egen kvalitativ undersøgelse, hvor I skulle lave interviews og bearbejde dem gennem operetionalisering, kodning og display.
Vi har også arbejdet med den kvantitivate metode - men ikke selv indsamlet data.

Kvantitativ metode
Data i talform
Spørgeskemaundersøgelser
Statistik og generalisering
Operationalisering (gøre begreber målbare)
Repræsentativitet
Signifikante sammenhænge

Kvalitativ metode
Forståelse af holdninger og handlinger i dybden
Interviews (ofte semistrukturerede)
Observation
Operationalisering
Kodning af data
Transskribering
Fortolkning

Kvantitative begreber
Variabel: egenskab der kan variere (fx alder, indkomst)
Population: den samlede gruppe man undersøger
Stikprøve: den del af populationen man undersøger
Repræsentativitet: hvorvidt stikprøven afspejler populationen
Stratifikationsprincip: opdeling i strata (fx køn, alder)
Operationalisering: omsætning af teori til målbare spørgsmål
Tidsserier: målinger over tid
Registerdata: data fra fx Danmarks Statistik og SKAT
Én-variabel analyse: ét spørgsmål/én variabel
Flere-variabel analyse: sammenhæng mellem flere variable
Statistisk signifikans: om en sammenhæng er sikker

Kvalitative begreber
Transskribering: omskrivning af interview til tekst
Kodning: systematisering af data i temaer
Display: strukturering af data til analyse
Interviewguide: plan for interviewspørgsmål
Semistruktureret interview: fleksibel interviewform
Fortolkning: analyse af mening og sammenhæng

Kvantitativ metode:
Fordele: mange data, generaliserbar, hurtigt overblik
Ulemper: overfladisk, risiko for fejltolkning, lav dybde

Kvalitativ metode:
Fordele: dyb indsigt, forståelse af betydning
Ulemper: ikke generaliserbar, tidskrævende

Materialer brugt i forløbet
Vidensmønstre (Systime) (kapitel 4)
MetodeNU (Systime) (kvantitativ metode 2.2)
MetodeNU (Systime) (afsnit om kvantitativ metode)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer