Holdet 3t DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Christine Arnold-Larsen
Hold 2023 DA/t (1t DA, 2t DA, 3t DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb
Titel 2 Introduktion til dansk
Titel 3 Postapokalysen og dystopien
Titel 4 AP i praksis
Titel 5 Kvindekamp og feminismebølger
Titel 6 Den lille havfrue
Titel 7 Sproget i samfundet
Titel 8 Litterær undersøgelse og værklæsning af Tyverier
Titel 9 Grønland
Titel 10 Selvfortællinger
Titel 11 Den reflekterende artikel
Titel 12 Dokumentarfilm
Titel 13 Nytårstaler
Titel 14 Fra oplysningstid til det moderne
Titel 15 Nyhedsformidling
Titel 16 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb

Tematisk forløb med udgangspunkt i spørgsmålene: “Hvem er vi - hvem er jeg - hvem er de andre?”

Der er blevet arbejdet med følgende tekster i forløbet:

“Efterskolen” (1:1, første 10 min., dokumentar)
Digt af Naiha Khiljee: “12 tals-piger”
Uddrag fra “Det forsømte forår”
Uddrag fra “Harry Potter”
Rifbjerg digt: “Skole”
Maja Lucas: “Bøjle”
Lone Hørslev: “Konfirmation”
Caspar Eric: “7/11”
“Tessas hævn” + “Blæstegnen”
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Introduktion til dansk

Introduktion til danskfaget, herunder:
- Læreplanen kort fortalt
- Dansk som formidlingsfag
- Dansk som dannelsesfag
- Hvad er det særlige ved fiktion?

Vi arbejder med Pia Juuls novelle "En flinker fyr" (2005) (forforståelse, reaktionsskrivning, tekstanalyse som argumentation, den gode fortolkning og kreativ skriveøvelse)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Postapokalysen og dystopien

Forløb om science fiction med fokus på undergenren postapokalypsen og dystopien.

TEORI:
"Science Fiction" (uddrag fra "Litteraturens veje" og ”Genrefilm og filmgenrer” (s. 39-59) af Erling Sørensen.
Begreber: science fiction, novum, nul-verden, utopi/dystopi, apokalypser og postapokalypser

Analyse af litteratur (kompendium):
Fra: Larsen, Schultz Ole (2015): Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier.
Begreber: Konflikter, tid og miljø, personkarakteristik, forholdet mellem personerne, fortæller og synsvinkel, fremstillingsformer, komposition, tema og perspektivering.

Om novellegenren:
Begreber: novellens genretræk, den klassiske og den moderne novelle

Om folkeviser:
Begreber: genren, tidlige og sene viser, typisk indhold og temaer, ridder- og trylleviser, komposition: eksposition - transformation - konsekvens

Retorik og argumentation:
De tre talegenrer (den informative tale, den politiske tale og lejlighedstalen), Ciceros pentagram, appelformer.

Innovation i dansk:
Samme budskab, anden modtager? Lav informationsmateriale til (svenske) børn med udgangspunkt i Bolins tale.

Tekster:
Tom Kristensen: Angst (1930)
Theis Ørntoft: to digte uden titel (Digte 2014)
Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske rejse (1741). Kapitel 9: ”Klims rejse rundt på planeten Nazar” (uddrag)
Svend Åge Madsen: Skabt for hinanden (1995)
The Hunger Games: En fortælling om sangfugle og slanger (Collins, 2020, 1. kap.)
The Hunger Games: En fortælling om sangfugle og slanger (2023, biografvisning i Nordisk Film Waves)
Johannes Åbenbaring, kap. 8, vers 7-13: De seks engle blæser i de seks basuner (ca. år 100 e.v.t.)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1823)
Trailer til "The Rain" med Oh Lands "Der var et yndigt land" (eks. på intertekstualitet)
Folkevisen "Aage og Else"
Zombiehagen (kortfilm, 23 min.)
Dilemmaspil: Zombie-apokalypse (formålet er at afdække og udfordre de etiske værdier, som man handler ud fra)
Weekendavisen: "Hvad zombier kan lære os" (artikel, 22.5.15)
Når katastrofen rammer Danmark, S1:E1 Er du forberedt? (dokumentar, 29 min.)
Carl-Oskar Bolin: Tal under Folk och Försvars rikskonferens (2024, svensk, https://twitter.com/CarlOskar/status/1744060783485391064)
DR: Børneorganisation får opkald fra børn, der er bange for krig efter svensk udmelding (2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 AP i praksis

Kort sprogligt forløb, som har til formål at anvende viden fra AP i danskundervisningen

Eleverne producerer deres egen grammatikbog med fokus på følgende emner:

nutids-r
sammensatte ord
ligge/lægge, sidde/sætte, hænge/hænge
nogen/nogle
jeg/mig (syntaksanalyse)
hans/hendes/sin
talesprog/skriftsprog

Desuden laves der sproglig analyse af følgende digte:

Per Højholt: "Henry ind i landskabet" (Turbo, 1968)
Adam Oehlenschläger: "Dyrehaven" (Digte, 1803)
Tom Kristensen: "Det blomstrende slagsmål" (Fribytterdrømme, 1920)
Asta Olivia Nordenhof: Uden titel (Det nemme og det ensomme, 2013)
Morten Chemnitz: Uden titel (Inden april, 2013)
Klaus Rifbjerg: "Refshaleøen" (Som boblerne i bækken, 1960)
James Joyce: "Ulysses" (1922, uddrag)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Kvindekamp og feminismebølger

Kronologiforløb - DHO

Overordnet fokus: Hvilken rolle har (stærke) kvinder spillet i samfundet gennem Danmarkshistorien?

Intro til tekstlæsning i dansk og historie og til emnet:
Tanker fra en student anno 2020 (digt, Politiken)
Danske sprogforskere ser reality: Finder nye ord i 'Ex on the Beach' (TV2, 2022)
Tidslinje over kvindekampen (DR, https://www.dr.dk/historie/webfeature/kvindekamp)

Vi har arbejdet med følgende nedslag:

1) Det moderne gennembrud
Litteraturhistorien på langs og på tværs: Det moderne gennembruds temaer
Amalie Skram: Forrådt (uddrag på norsk,1892)
Olivia Levison: Støv
Fokus: personkarakteristik, fortolkning, temaet ægteskab og seksualitet 1.bølge feminisme

Ekskursion: Byvandring i København med oplæg undervejs:
- om DK omkring 1900-tallet (perioden)
- om romantikken (perioden og litteraturen)
- om det moderne gennembrud, Georg Brandes og hans forelæsninger på Københavns Universitet
- om kvinders rolle i samfundet i DMG (sædelighedsfejden og kvinders mulighed for uddannelse)
- om Amalie Skram
- om Olivia Levison

2) Rødstrømpebevægelsen og ungdomsoprøret
Vita Andersen: 'Fredag, Lørdag, Søndag' og "Arkitektens speciale" fra Tryghedsnarkomaner (1977)
Fokus: billedsprog, symbolik, kvinders rolle og seksualitet,
2.bølge feminisme

Ekskursion: Besøg på Arbejdermuseet, udstillingen "Kvindeliv" (med historie)

3) MeToo-bevægelsen
Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020
Fokus: retorik og argumentation
4.bølge feminisme

Metoder i forløbet:
Vi har læst alle tekster nykritisk og socialhistorisk.

Nykritisk metode:
Nykritikken er en tekstintern metode, der ser teksten som en autonom enhed, og som derfor ikke inddrager viden, der ligger uden for tekstens eget univers.

Socialhistorisk metode:
Læser man teksten som spejl af sin samtid, bruger man tekstens omverden til at forstå teksten. Når eleverne læser litteraturhistorie, får de altså en nøgle til at lukke teksten op. Modsat kan man også forstå perioden ud fra teksterne.


Eleverne valgte at skrive en af nedenstående tre DH-opgaver:

1. Kampen for kvinders ligestilling omkring 1900-tallet

Hvordan kommer kampen for ligestilling til udtryk i datidens samfundsdebat og litteratur?

• Redegør for kvinders mangel på ligestilling i det danske samfund i perioden ca. 1870 – 1915. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk uddraget af Forrådt af Amalie Skram fra 1892 med fokus på en karakteristik af Aurora, hendes forhold til Riber og hendes tanker om sin egen situation.
• Diskuter om kampen for kvinders stemmeret var det vigtigste område for ligestillingskampen i datiden.

2. Rødstrømpebevægelsen  

Hvordan og hvorfor kæmpede rødstrømperne for lige rettigheder for kvinder og mænd?

• Redegør for rødstrømpebevægelsens mål og de midler de benyttede sig af. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk  'Fredag, Lørdag, Søndag' og "Arkitektens speciale" af Vita Andersen fra 1977 med fokus på sproglige virkemidler og samfundets normer for kvindens rolle.
• Diskuter om rødstrømperne opnåede deres mål på kort og på langt sigt.

3. MeToo-bevægelsen
Hvordan har MeToo-debatten bidraget til den generelle debat om køn og ligestilling i Danmark?
• Redegør for MeToo-bevægelsens udvikling med fokus på Danmark. Der skal inddrages historisk kildemateriale.
• Analyser og fortolk Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla 2020 med fokus på kommunikationssituationen, sproglige og retoriske virkemidler samt talens intention.
• Diskuter hvilken effekt MeToo har haft på køns-og ligestillingsdebatten i Danmark.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Den lille havfrue

I forlængelse af DHO-forløbet om "Stærke kvinder" har vi arbejdet med "Den lille Havfrue" (værklæsning)

"Den lille havfrue" (H.C. Andersen, 1837)
"Den lille havfrue "(Det Kongelige Teater, 2024, ekskursion 3)
"Den lille havfrue" (Disney, 1989 og 2023, uddrag)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Sproget i samfundet

Sproget i samfundet

Forløbet har været delt op i tre delemner:

1) Semantik – hvordan ord betyder noget

2) Pragmatik - samtale og regler for sproglig opførelse

3) Trusler og hadefuld tale (hatespeech)

I 1. del (semantik) har vi arbejde med følgende:
Denotation, konnotation, association
Ordvalgsargumenter, omvendt lommetyveri, newspeak, framing, emotiver og eufeismer.
Billedsprog: sammenligning og metaforer (herunder: mål- og kildeområde, erfaringsområde og forskellige metafortyper: hverdagsmetafor, litterær metafor, orienteringsmetafor, ontologisk metafor), besjæling og personifikation

Tekster:
"Metaforer, vi tænker med: Er kriminalitet en virus eller et bæst?" (Engelhardt, 2011) https://ing.dk/artikel/metaforer-vi-taenker-med-er-kriminalitet-en-virus-eller-et-baest-0
Martin A. Hansen: Agerhønen

I 2. del (pragmatik) har fokus været på kommunikationsanalyse, herunder kommunikationssituation, tale- og skriftsprog, sproghandlinger, samarbejds- og høflighedsprincippet, facework og ansigtstruende handlinger. Vi har desuden arbejdet med minimalisme som skrivestil.

Vi har både arbejdet med skønlitterære tekster og non-fiktion, herunder diverse medieklip og udskrift af en politiafhøring.

Tekster:
Medieklip fra tv-avisen, Folketinget og reality-tv
Udskrift af politiafhøringer. "Når politiet afhører" af Katrine Beck, 2009.
Thomas Korsgaard: Lasagne
Hanne Højgaard Viemose: Aya slog ik William, William slog sig selv
Love on the spectrum (1:1, først 15 min., Netflix)
Karen Blixen: De Blaa Øjne
Skam (NRK, norsk)
Helle Helle: En stol for lidt

Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk:
1. Kommunikationssituationen
2. Turtagning, gambitter og god dialogskik
3. Sproghandlinger
4. Samarbejdsprincippet og det underforståede
5. Høflighedsprincippet
6. Facework og ansigtstruende handlinger
7. Transaktionsanalyse
8. Undertekst

I 3. del har vi arbejdet med sprognormer og retslingvistik. Vi har brugt Politimuseets videoer og analyseret selvvalgte trusler fra bogen "Jeg er bevæbnet og har tømmermænd. Udvalgte trusselsbreve fra Rigspolitiets Arkiv" (Engelhardt og Lund, 2008)

Trusler og hadefuld tale (hatespeech)
Ytringsfrihed og censur: Sprognormer
Retslingvistik - analyse af sprogsystem (semantik) og sprogbrug (pragmatik) i trusler
"Vi kommer og dræber dig... Dødstrusler i indbakken." (DR, 2021)
https://www.dr.dk/drtv/episode/vi-kommer-og-draeber-dig-_1_4__256969

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Litterær undersøgelse og værklæsning af Tyverier

I dette forløb arbejder vi inden for det litterære perspektiv. Forløbets omdrejningspunkt er værklæsningen af novellesamlingen ”Tyverier” (2019) af Thomas Korsgaard. Eleverne får en introduktion til grundlæggende begreber til litterær analyse samt kendskab til novellen som genre, herunder den klassiske og moderne novelles karakteristika.

Formål:
I forløbet er der særligt fokus på det systematiske og metodiske arbejde med fiktive tekster gennem forskellige kreative arbejdsprocesser såvel i grupper som individuelt. Dette skal understøtte det analytiske arbejde samt give eleverne nye vinkler på teksterne. Eleverne opnår kendskab og færdigheder i grundlæggende værktøjer til analyse og fortolkning af fiktive tekster, herunder begreberne: motiv, tema, komposition, fremstillingsform, fortæller, synsvinkel, person- og miljøkarakteristik samt fortolkning.

Faglige mål:
”udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt"
”analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier.”
”demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder"

Kernestof:
- Tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år
- Værklæsning: Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof. (140 s)

Tekster læst i forløbet:
Thomas Korsgaard: "Tyverier" (2019) Lindhardt og Ringhof. (140 s)
”Håndbog til Dansk” s. 42-49, 54-60, 71-73 + 79 (ca. 16 sider)

Samlet omfang ca. 156 ns.

Sideløbende har elevene arbejdet med "Styr på skrivningen", en øvelsesbaseret bog om at skrive godt, varieret og præcist.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Grønland

Fokus i forløbet er fremstillinger af Grønland i litteratur, sprog og medier - både indefra/udefra og lange linjer og fra kolonisation til i dag.

Vi undersøger forholdet mellem Danmark og Grønland, Grønland som koloni og som emne for en post-kolonial litteratur.

Begreber: at konstruere det fremmede, kulturelle møder, etnocentrisme og eurocentrisme, fordomme, postkolonialisme, "den anden", hybriditet, mimicry, "the empire writes back", sort hvide grundfortællinger om Danmark (enten DK som god beskyttende mor eller DK som ond imperial magt), sort hvide grundfortællinger om grønlændere (den ædle vilde eller det fortabte, splittede individ), nye modfortælllinger.

Metode: Postkolonial metode (/strategi/tilgang) beskæftiger sig med de spor, som kolonisering og kolonitid har sat.

I grupper undersøger eleverne følgende for at få en større forståelse for det dansk/grønlandske forhold:
- Eksperimentbørnene (tvangsfjernelse af 22 grønlandske børn i 50’erne)
- Tvangsflytning af Thule-befolkningen og tilladelsen til opbevaring af atomvåben på Thulebasen
- Spiralsagen/spiralkampagnen (fra 60’erne, hvor halvdelen af grønlands fertile kvinder uden samtykke fik spiral, hvilke Múte B. Egede nu kalder “et folkemord”)
- Fødestedskriteriet
- Fordomme om/diskrimination af grønlændere i Danmark (herunder grønlandske studerende og hjemløse Daniel, som ikke fik hjælp fordi han var grønlænder)
- Tvangsfjernelse af grønlandske børn (nutid)

At møde andre mennesker: Fordomme og stereotyper i kulturmøder
fra 00:00-04:20
Mick Øgendahl: "Micktrix - Den Skæve Grønlænder" (2010, 00:00-04:20, https://www.youtube.com/watch?v=jVyObsqFQqE)
Mick Øgendahls undskyldning på Facebook (2020, https://www.facebook.com/watch/?ref=saved&v=582236299129295)
Klovn: Grønlandsk betjent (2017)

Fremstillingen af Grønland og grønlændere: Må man sige Eskimo?
Julie Berthelsen: Om Eskimo-ordet. Facebook-opslag d. 16/7-2020
Kristian Ditlev Jensen: Facebook-opslag d.15.07.20
Niklas Zenius Jespersen: Handler Grønlands problemer om navnet på en is? (2020, solidaritet.dk)
Facebook-opslag fra Frederiksberg Chokolade.
Landic Project: Instagramopslag d. 18.7.2020

Tekster:
"Postkolonialisme - en introduktion" (Litteratur med udsyn. Bind 2, 2016)
Fordomme om grønlændere (DR3, https://www.youtube.com/watch?v=vVJ0VdTaOxk)
Bertel Haarder: Danmark har ignoreret Grønland (DR, 25, https://www.dr.dk/nyheder/indland/bertel-haarder-danmark-har-ignoreret-groenland)
"Grønlands historie" (DR, 2021, https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/tidslinje-groenland)
"Explainer: Hvorfor vil grønlænderne gerne løsrive sig fra Danmark" (video, 14 min. https://www.dr.dk/skole/historie/udskoling/se-programmer-om-groenland)
Hans Egede: Af Det Gamle Grønlands nye perlustartion  (1741)
Holberg: Grønlændernes naturbegavelse (1751)
Pontoppidan: Isbjørnen (1887)
Knud Rasmussen: Af Min rejsedagbog (1915)
Tom Kristensen: Det er Knud, som er død (1933)
Tvangsfjernelse med misvisende test? (P1 Morgen)
Jens Lyberth: "Det er s’gu synd I er Grønlændere" (1971, http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-34b/)
Arqaluk Lynge: "Ode til danaiderne (Dansk imperialisme i Grønland)" (70'erne, http://www.his2rie.dk/kildetekster/det-moderne-groenland-fra-koloni-til-selvstyre/tekst-34a/)
Kim Leine: Kalak (uddrag, 2007)
Værklæsning: Blomsterdalen (Niviaq Korneliussen, 2020, roman)
Interview: Niviaq Korneliussen om Blomsterdalen (Gita Pasternak, 2020, Litteraturportalen)
Niviaq Korneliussens tale ved modtagelsen Nordisk Råds litteraturpris (2021, https://www.dansketaler.dk/tale/niviaq-korneliussens-tale-ved-modtagelsen-nordisk-rads-litteraturpris)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Selvfortællinger

Forholdet mellem tekst og virkelighed - det selvbiografiske og autofiktion.

I forløbet udforskes spændingsfeltet mellem virkelighed og fiktion, privatliv og kunst.

Fokus er på anvendelse af selvbiografisk materiale i fiktionstekster.

Om forløbet:

Dette forløb omhandler selvfortællinger, primært i litteratur. Vi vil starte forløbet med at diskutere genrebegrebet, da det selvbiografiske optræder indenfor en bred vifte af genrer. Eleverne præsenteres for læserkontrakten indenfor både fiktion og fakta i forbindelse med en introduktion til disse to overordnede begreber. Efterfølgende diskuteres selviscenesættelse samt den medieskabte virkelighed og identitet. Der arbejdes derefter med forskellige former for selvfortællinger.

Formålet er at gøre eleverne mere bevidste om genrebegrebet og brugen af det selvbiografiske i fiktionsværker, herunder kendskab til begrebet dobbeltkontrakt, autofiktion, performativitet, mediekredsløb m.m.

Kernebegreber:

Selviscenesættelse - den medieskabte virkelighed og den medieskabte identitet
Fakta og fiktion, genre og koder, læserkontrakt og dobbeltkontrakt.

Erindring og hukommelse
Nykritisk og biografisk metode

Autofiktion, det selvbiografiske, performativ biografisme

Tilværelses som teater, Goffman/Meyrowitz: Frontstage, backstage, middelregion.
Paratekst – periteksten, epiteksten, avantteksten


Formål med forløbet:
- kendskab til autofiktion
- viden om metoder i dansk
- viden om medialisering af forfatteren

- næranalyse af autofiktive værker
- diskutere etiske aspekter af værkerne og deres betydning for personer, som bliver omtalt i værkerne
- reflektere over erindring som fiktionalisering

- kritisk bevidsthed omkring andres og egen selviscenesættelse

1. Når det private bliver offentligt
Goffmann og Meyrowitz: Tilværelsen som et teater – fra frontstage til deep backstage
Maja Malou Lyse: Inner Selfies
TV2: "190 dage. 4511 timer. Over et halvt år" https://echo.tv2.dk/2023-10-18-realitystjerne-livestreamer-sit-liv-doegnet-rundt-ekstremt-usundt-siger-psykolog
Kathrine Diez: I egen Barm (2024)
Instagram-opslag fra både Diez og Adam Price.
Interview med Diez i Godaften Danmark
Karaktermord i litteraturen – de fem kendetegn

2. Erindringens problematik
Minder, erindring og hukommelse
Skriveøvelse: Barndomsfoto
The Affair (klip fra 1:1)
Siri Hustvedt: Den sande historie (essay, I: At leve, at tænke, at se, 2012)

3. Remediering:
Mediets betydning for fortællingen – fra bog til film til teater
De urørlige (opført drama, Folketeateret, 2025)
De urørlige (film, de første 40 min., Nakache og Toledano, 2011)
De urørlige (roman, uddrag fra Philippe Pozzo di Borgo. Et uventet venskab, dansk udgave , 2016)

4. Ekskursion til SMK: Fokus på portrætter og hvordan kunstnere iscenesætter sig selv
Roland Barthes tre trin i billedanalyse (det denotative niveau, det konnotative niveau, det tekstlige niveau og meddelelsessituationen)
Arken: Selvportrætter (kompendium)

5. Selvfremstilling og identitetsidealisme
Sofie Deimer ”Lol-lita” (2018) + Deimers instagram

6. Fakta, fiktion og blandingsgenrer
Genre, fakta og fiktion
Fakta- og fiktionskontrakt
Paratekst: Avant- peri- og epitekst
AFR (de første 10 min.)
Maja Lee Langvad:
”Part C 20 spørgsmål
til mig selv”

7. Selvfortællinger i litteraturen
Biografi, selvbiografi, erindring, autofiktion
Anna Juul: Superskurk

8. Forfatterens død - og genopståen
Nykritisk og biografisk metode
Feedbackkredsløb og performance
– forfatteren som medieperson
Haidar Ansari: Institutionaliseret
Politiken: Anerkendelsen fra mine venner, når jeg gennembankede andre, opvejede min mors tårer (https://www.facebook.com/watch/?v=640081141024564)

9. Selvvalgt digtsamling:
Haidar Ansari: Institutionaliseret (Jonas, Kevin, Camilla, Louise)
Casper Eric: Nike (Alexander)
Asta Olivia Nordenhof: Det nemme og det ensomme (Alberte, Birka, Lina, Annabella)
Yahya Hassan: Yahya Hassan (Daniel, Malou, Gustav, Thilde, Julie, Amalie, Mathilde Bertram, Simon, Milan, Liva, Nikoline, Elizabeth)

10. Den tredje fortællemåde
Dobbeltkontrakten og den tredje analysemåde - mellem autenticitet og fiktionalisering
Leonora Christina Skov: Den der lever stille
Den der lever stille (anslag til filmen)

11. Den moderne forfatterfunktion og Knausgaard
Den moderne forfatterfunktion
Modernisme og realisme
Karl Ove Knausgaard: Min kamp
Læsegruppen Sundholm (første 10 min. af afsnit 6, Brügger og Bertelse, DR 2011)

12. Opsamling og forløbsafslutning
Forside + uddrag fra romanen Færdig med Eddy Belleguele af Edouard Louis (2015)
Anmeldelse fra Berlingske: ”Forfatteren kan hjælpe sin mor af én årsag. Hans jammerlige familie har givet ham de fortællinger, der har gjort ham velhavende” (2024)
Fortatterweb: Autofiktion. https://forfatterweb.dk/oversigt/genrer-og-tematikker/autofiktion

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Den reflekterende artikel

Om den reflekterende artikel

- Den reflekternede artikel
- Gør nogen interesseret i dine overvejelser
- Stemmen i den reflekterende artikel
- Syv kendetegn ved den gode reflekterende artikel –skriveøvelser og greb

Vi arbejder med følgende opgaver og det tilhørende tekstmateriale:

1) Kunst og litteratur, der udfordrer grænser

Tekster:
Poul Erik Tøjner: Frihed er det bedste guld. Weekendavisen den 29. december 2017.
Balthus: Thérèse Dreaming. Maleri udført i 1938
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT. Fra digtsamlingen BLOD, 1922.
Rudolf Broby-Johansen: Forsvarstale for BLOD
Marie Louise Poulsen: 10 kunstværker på kant med etikken. Fra etik.dk, udgivet af Kristelig Dagblad den 30. januar 2012.

2) Den gode fortælling

Tekster:
P1 Ping Pong. Radioprogram fra 15. april 2019 med skuespiller Ellen Hillingsø (f. 1967) og filmklipper og manuskriptforfatter Molly Stensgaard (f. 1966).
Brdr. Grimm: Den gyldne nøgle. Udgivet i Grimms Samlede Eventyr, 1812.
Peter Adolphsen: Ved Højer sluse. Teksten er fra kortprosa-samlingen Små historier 2, 2000.
Kontraktmodellen og berettermodellen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Dokumentarfilm

Medieforløb om dokumentarfilm. Vi undersøger genren, brugen af rekonstruktioner, iscenesættelse og autenticitetsmarkører, og diskuterer etik og manipulation. Desuden lærer eleverne om de tre klassiske dokumentargenrer: den observerende, den autoritative og den deltagende.

Vi har desuden kigget på tendenser i medielandskabet generelt og specifikt for dokumentarfilm, hvor vi har zoomet ind på den intime og den aktivistiske dokumentar.

Forløbet har desuden introduceret de filmiske virkemidler: filmens grundelementer, beskæringer, perspektiver, billedkomposition, lys og farver, kameraet, klipning, lyd og musik.

Stikord:
Genre, fakta og fiktion
John Grierson: "En kreativ bearbejdning af virkeligheden"
Fakta-kontrakt og autenticitetsmarkører
Den kunstneriske dokumentar og tv-dokumentarisme
De tre fortælleformer/undergenrer: Den autoritative, den observerende, den deltagende.
Etik, iscenesættelser og rekonstruktioner
Dokumentardramaturgi
Medierne sætter dagsordenen: mediernes dagsordensættende effekt, framing, tavshedspiralen
Medielandskabet kort fortalt: Medielandskabet i dag er kendetegnet ved især 1) globalisering, 2) konkurrence, 3) tværmedialitet, 4) brugerdeltagelse, 5) intimisering og emotionalisering, 6) selviscenesættelse, performance og selvfremstilling samt 7) genreblandinger
Grænseoverskridelser i nye dokumentarfilm
Den intime og den aktivistiske dokumentarfilm

Tekster:
Kulturmagasinet Geist: "Dokumentaren og virkeligheden" (DR, 30 min.)
DOX. Forløb i medier. Kap. 1 og 2 (Granhild og Wolfhagen)
Levende billeder: Dokumentarens undergenrer + Tv-dokumentarisme + Dokumentardramaturgi
DanskPlay: Typer af dokumentar
Filmcentralens filmleksikon: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog

Eksempler:
Flugt (trailer, animadok)
Kandis for livet (kunstnerisk dokumentar)
På røven i Nakskov (tv-dokumentarisme)
Den sorte svane (1:1, værk)
Christopher. A beautiful real life (de første 25 min., den intime dokumentar)
No Other Land (trailer, den aktivistisk dokumentar)
Seaspiracy (de første 25 min., den aktivistisk dokumentar)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Nytårstaler

I dette forløb arbejdes der med retorisk analyse med særligt fokus på nytårstalen som genre

Stikord:
Den simple kommunikationsmodel, de tre talehensigter, det retoriske pentagram, talens sprog (aptum, puritas, perspicuitas og ornatus), appelformerne, Toulmins udvidede argumentationsmodel, retoriske virkemidler, argumenttyper og -kneb, de tre talegenre (den informative tale, den politiske og lejlighedstalen) og særligt nytårstalen som genre.

Kong Frederiks nytårstale 2026
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2026
Tessas nytårstale i Deadline (DR) 2021
Sara Omars nytårstale i Deadline (DR) 2018
Tine Høghs nytårstale (2020)

I forlængelse af forløbet introduceres eleverne kort for diskursanalyse

Begreber:
Diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, flydende betegnere, hegemoni og antagonisme.

"Diskursanalyse" (i: Litteraturportalen, Systime: https://litteraturportalen.systime.dk/?id=2203)
Video: Diskursanalyse (https://diskurs.systime.dk/?id=136)
Martin Luther King: Jeg har en drøm (1963, uddrag)
Pia Kjærsgaards tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2010
Margrethe Vestagers tale på Det Radikale Venstres landsmøde i 2010
Tre tekster om nøgenhed på sociale medier:
Sådan tager du det perfekte nøgenbillede (TV2)
Har du været nøgen på nettet? (sikkerchat.dk)
Unge skal lære at styre deres nøgenbilleder på nettet (Berlingske)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Fra oplysningstid til det moderne

Litteraturhistorie: Fra oplysningstid til det moderne

Forløbet har haft til formål at give et overblik over dansk litteraturhistorie i grove træk fra oplysningstid til i dag. Vi har læst følgende perioder. For hver periode ses centrale stikord samt de tekster, der er blevet arbejdet med.

Grundbog: Mimi Sørensen og Mads Rangvid "Brug litteraturhistorien". Systime.

Oplysningstid:

Kapitlet "1700-tallet. Oplysningen: Fornuftens tidsalder" (Brug litteraturhistorien)
DanskPlay: Oplysningstid (6.47 min.)
Ludvig Holberg: Epistel 91: For og imod Te, Kaffe og Tobak (1748, uddrag)
Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (1722, uddrag)
Peter Andreas Heiberg: Selskabssang (1790)
Perspektiverende: Reklame for Cult "Party now. Apologize later" og kampagnefilm "Man kan aldrig få for meget pølse" (Kræftens Bekæmpelse, 2019).

Romantikken

Universalromantik, nyplatonisme, nationalromantik
Kapitlet "Starten af 1800-tallet. Romantikken: Enhed og splittelse" (Brug litteraturhistorien)
Adam Oehlenschläger: Morgenvandring (1805)
Schack Staffeldt: Indvielsen (1804)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land (1819)
Perspektiverende: Kampagnefilm "Det er tid til at ændre billedet på dansk idyl" (Andel Energi, 2019), begreberne det antroprocentriske natursyn og det økocentriske natursyn.
Ole Shultz Larsen. Håndbog til dansk - litteratur, sprog, medier. Kapitlet: "Reklamer"
Hansen og Andersen (2019) "De korte medieformater". Kapitlet "Kampagnespottet"
Analysemodel billeder/malerier

Romantisme

Kapitlet "Midten af 1800-tallet. Romantismen: skuffede skæbner." (Brug litteraturhistorien)
DanskPlay: Romantikken inkl. romantisme (7.16 min.)
Emil Aarestrup: Angst (1838)
H.C. Andersen: "Hyrdinden og skorstensfejeren" (1845)
St. St. Blicher: "Marie. En erindring fra Vesterhavet" (1836)

Det moderne gennembrud

Kapitlet "1870-1890. Det moderne gennembrud: Ud med Gud." (Brug litteraturhistorien)
Henrik Ibsen: Et dukkehjem (uddrag, 1. og 3. akt)
Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887)
Klassisk dansk: Herman Bang – Realisme og impressionisme https://www.youtube.com/watch?v=W46Pptoj2tA (11.13 min.)
Herman Bang: Pernille (1880, uddrag)

Århundredskiftet

Kapitlet "Starten af 1900-tallet. Århundredskiftet: industriens tid" (Brug litteraturhistorien)
Ulrich Peter Overby: "Enhver som har trådt sine barnesko" (1873)
Martin Andersen Nexø "Pelle Erobreren" (1906, uddrag)
Johannes V. Jensen "Arbejderen" (1906, uddrag)

Mellemkrigstid

Kapitlet "1920'erne og 30'erne. Mellemkrigstiden: oprør og elendighed" (Brug litteraturhistorien)
Trailer til "Intet nyt fra Vestfronten" (2022): https://www.youtube.com/watch?v=hf8EYbVxtCY
Rudolf Broby-Johansen: BORDELPIGE DRÆBER UFØDT (1922)
Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920)
Harald Herdal: Før jul (1948, uddrag)

Perspektiverende: Provokerende kunst. Værkerne Jens Galschiøt: Unbearable (2015), Katharina Grosse: 'The Garden' (2017), Jørgen Nash: "Havfruemordet" (1964), Simone Aaberg Kærn 'Batalje' (2016), Kristian Hornsleth: Langeland School Massacre Project (2009) og Jens Haaning: Take the money and run (2012)

Efterkrigstid

Kapitlet "1950'erne. Efterkrigstid: Skæbne og valg" (Brug litteraturhistorien)
Litteraturhistorie: Efterkrigstiden (video: https://www.youtube.com/watch?v=1BjSrTmqzK4)
Liselotte Henriksen: "Eksistentialisme i dansk. Fra Kierkegaard til Sonnergaard". Systime
Jean Paul Sartre: "Eksistentialismen er en humanisme"
Albert Camus: “Sisyfos-myten”
Martin A. Hansen: Roden
Karen Blixen: Ringen

1960’erne

Kapitlet "1960'erne: Forbrug og fremmedgørelse" (Brug litteraturhistorien)
Peter Seeberg: Patienten (1962)
Leif Panduro: Uro i forstæderne

1970’erne

Kapitlet: "70’erne: ungdomsoprør og nye kvinderoller" (Brug litteraturhistorien)
1980'erne: byen og kroppen
Steppeulvene: Dunhammeraften
Trille: Vi har smidt returbilletten væk

1980’erne
Kapitlet: "1980'erne: byen og kroppen" (Brug litteraturhistorien)
Michael Strunge: "Det kommende" (1978)
Søren Ulrik Thomsen: "Digte om natten" (1981)

1990’erne

Kapitlet: "1990'erne: individ og identitet" (Brug litteraturhistorien)
Helle Helle: Fasaner
Jan Sonnergaard: Sex

2000'erne:  
"Virkligheden kalder (1995-2020) - Menneske, natur og klima" (Håndbog til dansk – Litteraturhistorie)
Økokritik og anti-antropocentrisme, økocentrisk naturlyrik, klimalitteratur
Lone Hørslev: Når jeg ligger på jorden (2018)
Liv Duvå: Ned fra himlen (2024)




https://forfatterweb.dk/oversigt/perioder#anchor7108

https://forfatterweb.dk/oversigt/holberg-ludvig
https://forfatterweb.dk/oversigt/andersen-h-c
https://forfatterweb.dk/oversigt/bang-herman
https://forfatterweb.dk/oversigt/zpontoppidan00
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Nyhedsformidling

Medieforløb om nyhedsformidling

Introducerende begreber: nyhed, nyhedskredsløb, tilstræbt objektivitet, journalistikkens autenticitetsmarkører, vinkling, nyhedskompasset (vagt-, jagt-, hyrde- og redningshund), nyhedstrekanten, click bait

De to overordnede artikelgenrer: informerende tekster og opinionstekster

Ydre komposition: Rubrik, underrubrik, brødtekst, byline, citat, mellemrubrik, faktaboks, billede, billedtekst, fotokreditering

Nyhedskriterier: aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt (+ eksklusivitet)

Avistyper (omnibusavis, tabloidavis, nicheavis, lokalavis) og målgrupper

Genremix: aviser og sociale medier, offentlighed og demokrati (Habermas' begreb "den borgerlige offentlighed" og medierne som den 4. statsmagt), vinkling og fake news - gatekeeping og gatewatching.

"Krig og kærlighed i nyhedskredsløbet" (Rangvid & Sørensen, 2023)
Quiz om unges medievaner (Globalnyt, 2024)
"12 flygtninge skudt i Rwanda" (Ekstra Bladet, 6.5.21)
"Vildfaren i Afrika" (Berlingske, 2.6.21)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Tilladte hjælpemidler til eksamen

Tilladte hjælpemidler

Her kan du som elev se de hjemmesider, som du må tilgå under prøver:

MinLæring.dk God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

MinLæring.dk Danskgram
https://app.minlaering.dk/bog/3

De skriftlige genrer:

Generelt: https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html
Analyserende artikel: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
Debatterende artikel: https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
Reflekterende artikel: https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html

Hyppige spørgsmål om genrerne: https://emu.dk/stx/dansk/proever-og-eksamen/faq-om-de-skriftlige-genrer-i-dansk?b=t6-t1075-t1600

Analysemodeller:
Digtanalyse: https://faktalink.dk/emner/digtanalyse
Novelleanalyse: https://faktalink.dk/emner/novelleanalyse
Tekstanalyse: https://faktalink.dk/emner/tekstanalyse
Filmanalyse: https://faktalink.dk/emner/filmanalyse og https://dansksiderne.dk/index.php?id=3459

Analysevejledninger (diverse):
https://dansksiderne.dk/index.php?id=4905

Tekstanalytiske begreber: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3489
Symboler: https://indidansk.dk/symboler/

Sprog:
Argumentation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979
Retorik: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2980
Sproglig værktøjskasse: https://dansksiderne.dk/index.php?id=6565

Medier:
Markedsføring: https://faktalink.dk/emner/markedsforing
Mediernes magt: https://faktalink.dk/emner/mediernes-magt

Litteraturhistorie (oversigt over perioder og forfattere)
https://www.dr.dk/dr-laer/webfeature/litteraturhistorie
https://dansksiderne.dk/index.php?id=3440

Ordbøger:

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Sproget.dk: https://sproget.dk/
https://abc.ordbogen.com/dictionary
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer