Holdet 3y DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Cecilie Venø Nielsen, Louise Wegersleff Kjertum
Hold 2023 DA/y (1y DA, 2y DA, 3y DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Den kroniske uskyld
Titel 2 Forløb#2 Lyrik
Titel 3 Forløb#3 Det moderne gennembrud og DHO
Titel 4 Forløb#4 Nyhedsformidling
Titel 5 Forløb#5 Tæt på et menneske - dokumentar (værk)
Titel 6 Forløb#6 Den realistiske novelle
Titel 7 Forløb#7 Retorik og argumentation
Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler til prøver i dansk
Titel 9 Forløb#8 Skriftlighed
Titel 10 Forløb#9 Død og sorg
Titel 11 Forløb#6 SRP 6
Titel 12 Forløb#10 Eksistentialisme
Titel 13 Klimakriselitteratur og økokritik
Titel 14 Diskursanalyse
Titel 15 Autofiktion

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Den kroniske uskyld

DEN KRONISKE USKYLD
Litterært forløb med værklæsning af 'Den kroniske uskyld' af Klaus Rifbjerg

I dette forløb har vi læst klassikeren 'Den kroniske uskyld' med fokus på temaerne ungdom, uskyld og uskyldstab.
Vi har især arbejdet med temaerne ud fra:
- romanens personer (venskabet mellem Janus og Tore, Janus som tredje hjul ift. Tore og Helle, Fru Junkersens rolle i Janus' og Tores uskyldstab)
- sproglige stil (gennemgående metaforer og slang)
- og referencer til biblen (syndefaldsmyten som motiv i romanen, Fru Junkersen, der er slangen i paradis, der forårsager uskyldstabet)

FAGLIGE MÅL
- udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt
- dokumentere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster
- litteraturanalyse og -fortolkning
- læsning af kanonforfatter Klaus Rifbjerg

BEGREBER
- personkarakteristik
- fortællerstemme
- sproglige virkemidler
- intertekstualitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 Forløb#3 Det moderne gennembrud og DHO

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Nyhedsformidling

NYHEDSFORMIDLING
Medieforløb om nyhedsformidling

OM FORLØBET
I dette forløb beskæftiger vi os med nyheder, primært i den trykte presse men også på de sociale medier. Vi tager et historisk kig på nyheder og deres udvikling op gennem tiden. Vi har fokus på at lære den meget forskellige vægtning af nyhedskriterierne i forskellige medier og i forskellige nyhedshistorier. Formålet er at lære, hvorfor journalisten /redaktionen vælger lige præcis at vægte DE nyhedskriterier til DE historier, samt hvilken forskel i nyhedskriterier og vinkling der er mellem reelle nyhedsartikler og nyheder på sociale medier. Derudover diskuterer vi nyhedernes rolle i vores samfund i dag som en instans, der placerer sig mellem at være den fjerde statsmagt og sensationslysten.
Eleverne præsenteres for forskellige nyhedsgenrer, men vi har særligt fokus på reportagen som genre, idet den henter virkemidler fra skønlitterære fremstillinger og fokuserer på en mere dybdegående journalistik med en personlig stemme ift. mange af de andre nyhedsgenrer.
Afslutningsvis i forløbet arbejder vi værklæsning af forskellige aviser. Dvs. klassen har læst forskellige aviser  (én pr. gruppe) fra den samme dag med fokus på at forstår forskel i vinkling, udvælgelse af nyheder, den redaktionelle linje og de forskellige modtagere til de forskellige aviser ud fra segmenter.

FAGLIGE MÅL
- Nyhedskriterier
- Analyse af nyhedstekster
- Nyhedernes rolle i samfundet
- Sprog og stilistik

BEGREBER
- Nyhedstrekant
- Nyhedskriterier, aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation, konflikt – og konstruktivitet
- Tilstræbt objektivitet
- Den redaktionelle linje
- Vinkling og de fire typer hunde (jagthund, hyrdehund, vagthund, redningshund)
- Nyhedsgenrer
- Medierne som den 4. statsmagt
- Segmenter / minervamodellen
- Reportagens særtræk: øjenvidneberetning, formidlingssituation, sanseindtryk, autenticitet,
- Nyheder på sociale medier: gatekeepers, ekkokamre, ændrede nyhedskriterier, remediering af nyheder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Tæt på et menneske - dokumentar (værk)

TÆT PÅ ET MENNESKE - DOKUMENTARFILM
Medieforløb om dokumentarfilm

OM FORLØBET
Formålet med forløbet har helt overordnet været at analysere og reflektere over dokumentarfilms repræsentations af og forhold til virkeligheden. Vi har kredset om dokumentaren som en 'kreativ bearbejdning af virkeligheden' og reflekteret meget over den dobbeltsidighed, der ligger i dokumentaren ift. at være forpligtet på virkeligheden, men samtidig at skildre den på en meget kunstnerisk, bearbejdet og iscenesat måde - herunder også dokumentarens selvbevidsthed om iscenesættelsen.
Udover dokumentarens overordnede genredefinition har vi arbejdet med FIRE forskellige hovedgenrer inden for dokumentaren: Den observerende, den autoritative, den deltagende dokumentar og den refleksive
Tematisk har vi gennem forløbet (som forløbstitlen antyder) haft fokus på portrætdokumentaren og primært arbejdet med eksempler inden for det tema for at undersøge, hvordan dokumentarfilm på meget forskellige måder kan skildre et menneske, og hvordan filmens valg af genre og virkemidler påvirker den måde, vi som seere kommer til at opfatte den portrætterede person i filmen. Her har vi også diskuteret dokumentarfilmsetik ift. hvilke gråzoner der kan være i at gå helt tæt på andre mennesker og vise deres liv på dokumentarfilm.

FAGLIGE MÅL:
- Genreforståelse, genredefinition
- Filmiske virkemidler
- Fiktions- og faktakoder (autenticitetsmarkører)
- Værkanalyse
- Iscenesættelse
- Dokumentarfilmens forhold til virkeligheden

BEGREBER
- Variationer inden for: beskæring, perspektiv, komposition, kamerabevægelser, klipning,
lyd, lys, musik m.fl.
- Fiktionskoder og autenticitetsmarkører (faktakoder)
- Genredefinition
- Iscenesættelse
- Genrekoder
- Genrekontrakt
- Den observerende dokumentar
- Den autoritative dokumentar
- Den deltagende dokumentar
- Den refleksive dokumentar, den dramatiserende dokumentar
- Dokumentaretik

FILM (kun en sekvens fra filmen er set, medmindre andet er angivet)
DR3: Se på mig
Jørgen Leth: I walk
Emil Næsby Hansen: Skjold og Isabel
Mads Brügger: Den sorte svane
Lea Pors: Apolonia, Apolonia
Mads Brügger: Ambassadøren (VÆRK)

Link til begreber
https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog/ (det er tilladt at trykke sig ind på de forskellige underkategorier til virkemidler)
Link til forløbets powerpoint: https://docs.google.com/presentation/d/1OF02dYhBRB4sBpQZULRiE7LTYoQ8OrxIDLjsXjAd8bo/edit#slide=id.g1eb66cda60e_0_208
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Den realistiske novelle

I dette forløb dykker vi ned i den realistiske novelle, som med sine korte, koncentrerede fortællinger giver os en mulighed for at zoome ind på centrale temaer i menneskers liv.

Forløbet er opdelt i tre fokusområder, hvor vi undersøger forskellige vinkler og stilistiske træk ved den realistiske novelle:

1. Psykologi som tema: Vi ser på, hvordan noveller kan skildre menneskers indre liv, følelser og psykologiske konflikter gennem personkarakteristik.

2. Sociale forhold som tema: Vi arbejder med noveller, der stiller skarpt på de vilkår og udfordringer, der præger menneskers liv i forskellige sociale kontekster. Her undersøger vi bl.a., hvordan miljø og samfundsforhold bliver en central del af fortællingen.

3. Minimalistisk stil: Vi afslutter forløbet med at analysere noveller skrevet i en minimalistisk stil, hvor det usagte og det, der står mellem linjerne, bliver afgørende for læserens fortolkning.

Gennem forløbet vil vi arbejde tekstnært med analyse, fortolkning og perspektivering, og vi vil både læse ældre og nyere noveller.

Begreber
Minimalisme
In medias res
Dirty realism
Kritisk realisme (Pontoppidan)
Isbjergteknikken
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Retorik og argumentation

Retorik og argumentation

I forløbet har vi arbejdet med retorik, argumentation og sproglig analyse med fokus på, hvordan sprog bruges til at påvirke modtagere i forskellige kommunikations situationer. Under forløbet har vi kombineret teori om retorik og argumentation med analyse af 2 tekster, reklamer, taler og tv klip.

BEGREBER
Det retoriske pentagram
Appelformer: Logos, patos og etos
Toulmins argumentationsmodel + den udvidede argumentationsmodel:
Påstand
belæg Hjemmel
Styrkemarkør
Gendrivelse
Rygdækning
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Tilladte digitale hjælpemidler til prøver i dansk

Her kan du som elev se de hjemmesider, som du må tilgå under prøver:

MinLæring - God Stil:
- https://app.minlaering.dk/bog/45

MinLæring - Danskgram:
- https://app.minlaering.dk/bog/3

De skriftlige genre:
- Generelt: https://www.gymdansk.dk/skriftlighed-i-dansk.html
- Analyserende artikel: https://www.gymdansk.dk/analyserende-artikel.html
- Debatterende artikel: https://www.gymdansk.dk/debatterende-artikel.html
- Reflekterende artikel: https://www.gymdansk.dk/reflekterende-artikel.html



Ordbøger:
- Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
- Sproget.dk: https://sproget.dk/
- Synonymordbog: https://www.synonymbog.com/


Dansksiderne:
- Argumentation: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2979
- Retorik: https://dansksiderne.dk/index.php?id=2980
- Sproglig værktøjskasse: https://dansksiderne.dk/index.php?id=6565
- Tekstanalytiske begreber: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3489
- Litteraturhistorisk oversigt: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3440
- Analyse af film: https://dansksiderne.dk/index.php?id=3459

Hjælp til danskfaglige begreber:
https://www.gymdansk.dk/begreber.html (der må gerne trykkes ind på de forskellige faner / underside til denne)

Teori og metode: (der må gerne trykkes ind på de forskellige faner / underside til disse)
https://www.gymdansk.dk/teorier.html
https://www.gymdansk.dk/genrer.html
https://www.gymdansk.dk/analysemodeller.html


Filmcentralens filmleksikon:
- https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmcentralen/filmsprog


Bøger, der har været anvendt i undervisningen.
Dokumenter fra undervisningen, der er gemt på elevens computer.

Undervisningsbeskrivelsen gemt på elevens computer som pdf.

Egne noter - gemt lokalt på computeren (ikke google docs)
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 10 Forløb#9 Død og sorg

SORG I LITTERATUREN
Multimedialt forløb (med hovedfokus på litteratur) om sorg

OM FORLØBET
I dette forløb har vi læst forskellige skønlitterære tekster om sorg og sorghåndtering. Metodisk har vi arbejdet nykritisk og synkront i tekstanalysen, idet fokus har været på forskellige fremstillinger af sorg, uden at tage højde for en historisk udvikling i denne fremstilling.
Teoretisk har vi forsøgt at forstå forskningen og psykologien inden for sorgteori til at åbne teksterne op med. Kort fortalt har vi arbejdet med udviklingen inden for sorgteorien ud fra Freud (som en af de første sorgteoretikere), som udarbejder en teori om sorgens 4 faser, som alle sørgende skal igennem for til sidst at blive helbredt for deres sorg. I modsætningen til dette finder vi i den nyere sorgforskning teorien om, at sorgen er utroligt forskellige fra person til person samt at sorgen aldrig stopper - mennesket kan blive ved med at sørge hele livet, også selvom den sørgende får mere og mere afstand til sin sorg.
Vi har desuden arbejdet med Judith Butlers sorgteori, der ser sorgen som en politisk størrelsen. Butler anskuer sorgen som en politisk størrelse: ved at undersøge hvilke liv vi sørger over (især hvilke liv der sørges over i pressen), kan vi afdække, hvilke liv vi ser som 'rigtige', værdsatte liv.


TEMABEGREBER
- Sorg som et grundvilkår i menneskets liv
- Freuds 4 sorgfaser: chok, reaktion, bearbejdning nyorientering
- At gensørge
- Butlers sorgteori: Sorgens rammesætning + sårbart vs. sorgbart liv

DANSKBEGREBER
- Fortællertyper
- Genre
- Forholdet mellem form og indhold
- Stilistiske virkemidler, særligt troper (sproglige billeder)
- Vanitassymbol
- Den klassiske novelle og den moderne novelle
- Paratekstualitet

Læste primærtekster

Eventyr:
Historien om en moder (H.C. Andersen, 1847)

Noveller
Kødet (Astrid Saalbach, 1985)

TV program:
Deadline
(03.05.2016)

Digte:
Funeral Blues (W.H. Auden, 1936)
Aftensol (Henrik Nordbrandt, 1995, Ormene ved himlens port)
Noget at leve op til (Benny Andersen, 1993, Denne kommen og gåen)
Når et menneske dør (Henrik Nordbrandt, 1972, Omgivelser)
Tur til døden (Michael Strunge, 1983, Popsange)
Sidste ønske (Piet Hein, 1941, Vers i Verdensrummet)
Keed af verden, og kier ad himmelen (Thomas Kingo, 1681)

Roman:
Har døden taget noget fra dig giv det tilbage (Naja Marie Aidt, 2017)

Kortfilm:
Ridder Lykke
(Lasse Lyskjær Noer, 2024)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#6 SRP 6

Dette forløb skal have fokus på projektstyring og skal træne eleverne i at kombinere forskellige faglige tilgange og metoder. Videnskabsteori skal indgå i forløbet, herunder den videnskabelige basismodel og begrebspar.  Produkt og evt. fremlæggelse bestemmes af de involverede lærere.
Deadline: Senest uge 41
Medvirkende fag: Mat (ONI) + Old (MBJ) + Dansk (JEB)

Mads introducerer Trello (en gennemgang og en forståelse for anvendelse af projektstyringsværktøjet).
Jens introducerer/udvider basismodellen og begrebspar. Hvad den populærvidenskabelige artikel går ud på.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#10 Eksistentialisme

EKSISTENTIALISME
Litterært forløb om eksistentialisme

OM FORLØBET
Forløbet har taget udgangspunkt i efterkrigstidens eksistentialisme, idet eleverne har reflekteret over, hvorfor en eksistentialistisk strømning i litteraturen gik i (gen)opblomstring netop i denne tidsperiode. Meningstabet efter de to verdenskrige, erfaringerne om, hvad krigen krigen gør ved mennesket ansporede til, at mennesket begyndte at tænke over, hvad der definerer det. Eleverne er således blevet introduceret til efterkrigstidens eksistentialistiske filosofi som teoretisk grundlag, men ligeledes 1800-tallets eksistentialistiske filosofi (i form af Kierkegaard og Nietzsche). Herudfra har vi læst udvalgt skønlitteratur og brugt filosofien som pejlemærke for analyse og fortolkning.
Centralt i læsningerne har været menneskets stillingtagen til dets eget liv i forskellige afskygninger.

FAGLIGE MÅL:
- Analyse og fortolkning af skønlitterære tekster
- Kendskab til filosofisk teori
- Samspillet mellem litteratur og historie
- Tematisk læsning af litteratur

BEGREBER:
- Valg
- Eksistens vs. essens
- Det absurde
- Nihilisme
- Vilje til magt
- Herremoral
- Slavemoral
- Overmennesket
- Kierkegaard stadielære: Spidsborgeren, Æstetikeren, Etikeren, Den religiøse
- Troens paradoks
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Klimakriselitteratur og økokritik

KLIMAKRISE OG ØKOKRITIK
Litterært forløb om natur og klimakrise i dansk samtidslitteratur samt metoden økokritik

OM FORLØBET
Forløbet har til hensigt at præsentere en specifik strømning i dansk samtidslitteratur for eleverne, nemlig klimakrisen og herunder også opfattelsen af menneskets forhold til naturen.
Forløbet har lagt sig i forlængelse af vores forrige forløb om naturskildringer i romantikken på den måde, at vi har læst naturskildringerne i samtidslitteraturen som et opgør med romantikkens idylliserede forestillinger om naturen som noget guddommeligt og noget adskilt fra mennesket. Vi har kigget på, hvordan den romantiske opfattelse  af naturen som noget uberørt, oprindeligt; som et sted, hvor mennesket kunne blive dets autentiske selv, gøres op med i en række nyere danske digtsamlinger.
Eleverne er blevet introduceret til den økokritiske metode, som er en litterær metode, der har fokus på menneskets forhold til naturen. Metoden forholder sig kritisk til skildringer af naturen som noget adskilt fra mennesket, da dette fastholder os i et romantisk natursyn, hvor vi tror, at vi vende tilbage til naturen. Ud fra denne teori har vi læst en række danske forfatteres forsøg på at skildre mennesket som sammenvævet med naturen og ligeledes deres stigende fokus på klimakrisen og menneskets andel heri.

FAGLIGE MÅL:
- Metodebevidsthed
- Stilistik
- Refleksion over kunsten og litteraturens rolle
- Tværmedialt fokus (både kunst, litteratur, film, reklamer, teater)
- Litteraturens og kunstens samfundskritiske rolle

SKØNLITTERATUR
- Inger Christensen: Alfabet
- Lea Løppenthin: Nervernes adresse + Marts er bedst
- Victor Boy Lindholm: Guld
- Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster
- Theis Ørntoft: Digte 2014

KUNST
- Olafur Elliason & Minik Rosing: Ice Watch
- Efter naturen (udstilling på Glyptoteket, set på en ekskursion)

SPILLEFILM & REKLAMEFILM
- Reklame for Faroe Islands
- Greenpeace & Ludovico Einaudi: Elegy for the Arctic
- An Inconvenient Truth (trailer)
- Geostorm (trailer)
- The Day After Tomorrow (trailer)

ARTIKLER
- Litteratur, der gør den økologiske bevidsthed sanselig (Information den 5. maj 2014)
- Led os ikke i forbrug (Weekendavisen den 17. juni 2011)
- Kan litteraturen redde klimaet (Politiken den 15. april 2016)
+ klip fra andre artikler, der ligger i forløbets powerpoint

BEGREBER:
- Økokritik
- Mørk økologi
- The mesh
- Apokalypse
- Postapokalypse
- Antropocentrisme vs. anti-antropocentrisme
- Den holocæne vs. antropocæne tidsalder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Diskursanalyse

OM FORLØBET
Eleverne er blevet introduceret til den socialkonstruktivistiske teori om at der ikke findes én objektiv virkelighed. Heri ligger samtidig forestillingen om, at sproget - måden vi taler om verden på - er det, der skaber mange forskellige virkeligheder. Dette har ansporet diskursanalysen, der kan ses som en sproglig metode, som har fokus på at analysere, hvilke værdier der gemmer sig under de ord, vi bruger. Vi har haft særlig fokus på den magtudøvelse og definitionskamp, der ligger i måden vi taler om verden på. Eleverne har således analyseret tekster ud fra teorien om, at sproget ikke er uskyldigt, men har til hensigt at påvirke og manipulere.
Metodisk har vi diskuteret, at diskursanalysen i et danskfagligt perspektiv naturligvis har sine begrænsninger, idet vi i den daglige undervisning kun kan se på, hvordan sproget bruges i tekster (inkl. medietekster), men at vi ikke kan sige så meget om, hvilken reel påvirkning sproget har på mennesker, da dette ligger uden for fagets område.

Faglige mål:
- analysere ikke-fiktive tekster
- sprogiagttagelse
- sprogteori
- kendskab til socialkontruktivisme
- metodebevidsthed
- analysere diskurser på tværs af medier

TEMAER I FORLØBET:
- Abort
- Prostitution
- Køn / forholdet mellem kønnene + transkønnede i sport
- Indvandring
- Fedme

BEGREBER¨
- Socialkonstruktivisme
- Nodalpunkt
- Ækvivalenskæde
- Konnotationer
- Flydende betegner
- Hegemonisk diskurs
- Antagonistisk diskurs
- Faircloughs tre-dimensionelle model: Tekst, diskursiv praksis, social praksis
- Dialektisk vekselvirkning mellem sprog og virkelighed(er)
- Priming
- Framing
- Modalitet
- Agens
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Autofiktion

AUTOFIKTION
Litteraturforløb om fokus på identitet og biografi i den nyeste danske litteratur

OM FORLØBET
Dette litterære forløb omhandler selvfortællinger, primært i dansk litteratur. Vi vil starte forløbet med at diskutere genrebegrebet, da de autofiktive værker ofte leger med vores forventning til eksempelvis digtet eller romanen som en ren fiktiv genre, mens forfatteren samtidig via parateksten eller tegn inde i bogen peger på, at værket ikke er ren fiktion. Efterfølgende diskuteres forfatterens selviscenesættelse i de autofiktive værker, og hvorfor de selviscenesættende eller identitetspolitiske elementer i værkerne er interessante for læseren. Med andre ord: Hvordan det private kan være vedkommende læseren.
Derudover taler vi om, hvordan særligt de autofiktive værker pga. deres performativitet (og dermed påvirkning på verden uden for bogen) kan være med til at starte diskussioner om bogen, hvor læsere, anmeldere og forfattere diskuterer forfatterens eller bogens karakterers privatliv i et feedbackkredsløb.
Tematisk har vi kigget på, hvordan mange af disse autofiktive værker kredser om skam som et centralt tema – måske netop fordi skammen bliver mere ærlig og rå, udstillet og aftabuiseret, når den optræder i en autentisk beretning.

FAGLIGE MÅL
- Analysere og fortolke skønlitterære tekster
- Kendskab til den nyere tids litteratur (seneste 5 år)
- Metodisk bevidsthed
- Kendskab til fakta- og fiktionskoder
- Verdenslitteratur i oversættelse

BEGREBER:
- Autofiktion
- Performativ biografisme
- Kunstværket som performativ ytring
- Navneidentitet (mellem fortæller/hovedperson og forfatter)
- Feedbackkredsløb
- Paratekst (herunder: avanttekst, peritekst, epitekst)
- Skam
- Dobbeltkontrakt
- Hovedstol
- Fiktionalisering
- Nykritik vs. biografisme som modsatrettede metoder

SKØNLITTERATUR:
- Hassan Preisler: Brun mands byrde
- Das Beckwerk: Suverænen (kun parateksten)
- Jørgen Leth: Det uperfekte menneske (parateksten)
- Amina Elmi: Barbar
- Caspar Eric: Crip
- Liv Helm: Hvis du er bange, så ryk tættere på
- Édouard Louis: Forvandlingens metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer