Holdet 3y id (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Idræt C
Lærer(e) Mads Bernhard Utoft, Aage Fredsgaard
Hold 2023 id/y (1y id, 2y id, 3y id)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Sundhedsforløb
Titel 2 Rytmisk opvarmning og Thai Bo
Titel 3 Kampsport
Titel 4 Beachvolley og motivation
Titel 5 Lindyhop og sundhed
Titel 6 Springgymnastik og danskernes idrætsdeltagelse
Titel 7 Les Lanciers
Titel 8 Salsa - mini forløb
Titel 9 Basketball
Titel 10 Crossfit og træningsprojekt
Titel 11 Jive og chachacha

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Sundhedsforløb

Fællesfagligt forløb i 1.g med fokus på sundhed og testmetoder i idræt.

Forløbet er bygget op over tre moduler.

1. modul: Introduktion til forløbet, oplæg om sundhed samt bip-test
2. modul: Hoppe- og sprinttest. Spørgeskema om sundhed
3. modul (teoretisk): Fælles arbejde med at tolke på indsamlet data.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Rytmisk opvarmning og Thai Bo

Rytmisk opvarmning og Thai Bo
Færdighedsområde: Musik og bevægelse
Overordnede faglige mål:
I dette forløb skal eleverne i grupper udarbejde, gennemføre og evaluere et opvarmningsprogram til musik. Eleverne bliver introduceret til den tilhørende teori hvorefter de afprøver undervisers bud på et rytmisk opvarmningsprogram. Herefter får eleverne tid til at planlægge og afprøve deres egne opvarmningsprogrammer, inden de på skift skal stå for opvarmningen til det efterfølgende forløb i springgymnastik. Evalueringen består i, at eleverne efterfølgende skriftligt reflekterer over deres program og deler det med underviser.
Thai Bo er ligeledes et forløb under færdighedsområdet musik og bevægelse. Her kombineres praktiske delelementer fra kampsport (fx slag, spark, grundstilling) med elemeneter fra musik og bevægelse. Der vil særligt være fokus på rytme- og taktforståelse. Derudover skal eleverne kunne kombinere og selv skabe forskellige blokke med slag og spark.
Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
grundlæggende principper for træning
aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder
Praktiske mål
Eleven skal kunne:
- Tælle takter og bevæge sig i takt til musikken
- Lave øvelser med tilstrækkelig bevægelseskvalitet
- Demonstrere et for målgruppen acceptabelt niveau i forhold til deres fysiske kapacitet
- Instruere dele af et opvarmningsprogram samt blokke med typiske thai bo øvelser
Teoretiske mål
Eleven skal kunne:
- Redegøre for vigtigheden af opvarmning
- Forklare og foretage hensigtsmæssige og mindre hensigtsmæssige musikvalg til bestemte dele/øvelser i et rytmisk opvarmningprogram (tempo og stemning)
- Evaluere eget opvarmningsprogram på tilstrækkeligt detaljeret niveau med udgangspunkt i forløbets teori
- Skal kunne forklare og demonstrere en forståelse for progression i øvelsesvalg og deraf intensitet.  
Materialer og pensum:
- Yubio 1287-1291
- Opvarmningsprogrammer PPTX (ikke pensum)
I alt ca. 6 ns
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Kampsport

Kampsport
Færdighedsområde:
Nye og klassiske idrætter
Overordnede faglige mål:
Formålet med forløbet er en grundlæggende indsigt i basale teknikker i kampsportsdisciplinerne boksning og thai-boksning. Den praktiske del af forløbet sigter mod, at eleven skal opnå forbedrede alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder, der tilgodeser færdighedsområdet nye og klassiske idrætsdiscipliner. Endvidere sigter forløbet mod, at eleven skal udvikle sin kropsbevidsthed samt opnå en forbedret fysisk kapacitet. Udgangspunktet for den praktiske del af forløbet er trygheds- og tillidsskabende kamplege, hvorefter der undervises konkret i boksning og thai-boksning. På denne måde tilgodeses også en forståelse af egen og andres roller i forskellige idrætsspecifikke samarbejdsrelationer. Undervejs udarbejdes en drejebog som delvist skal danne grundlag for en afsluttende forløbsprøve.
Kernestof:
- Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
- Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
- Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde
Praktiske mål
Eleven skal kunne:
- Demonstrere grundstillingen i henholdsvis boksning og thai boksning.
- Demonstrere korrekt benarbejde
- Forevise jab, krydsslag, hook og uppercut isoleret og i sammensatte serier med forventeligt teknisk niveau, timing og kraft
- Forevise front kick, low kick og high kick isoleret og i sammensatte serier med forventeligt teknisk niveau, timing og kraft
- Holde pletpuder og thai pads korrekt ved slag og spark. Herunder kunne ”styre” serier for makker.
- Parere og undgå aftalte slag med korrekt teknik

Teoretiske mål (kampsport)
Eleven skal kunne:
- Redegøre for tekniske fokuspunker til de gennemgåede praktiske dele af kampsportsforløbet
- Diskutere hvordan der skabes et trygt læringsrum til indlæring af kampsport
- Redegøre for relevante tekniske fokuspunkter
- Kunne give relevant teknisk peer-feedback
Materialer og lektier:
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Beachvolley og motivation

Beachvolley og motivationsteori
Færdighedsområde: Boldspil
Overordnede faglige mål:
Eleven skal gennem den praktiske del af forløbet træne sine samarbejds- og relationelle kompetencer, opnå en forbedret krops- og boldbeherskelse (teknik), opnå en forbedret fysisk kapacitet samt træne sin taktiske forståelse i idrætsdisciplinen beachvolley. Forløbet sigter mod, at eleverne foruden at mestre grundslagene bliver i stand til at spille to mod to. Der laves undervejs med en mindre videoopgave med fejlretning og forløbet afsluttes med et stævne. Ved undervisning i beachvolley tilgodeses færdighedsområdet boldspil. Indenfor den teoretiske del af forløbet skal eleven foruden en indsigt i de grundlæggende regler i beachvolley, også arbejde med motivationsteori i en sports-/idrætskontekst. I det tematiserede teoretiske forløb introduceres eleverne til fire forskellige motivationsteorier, som efterfølgende skal anvendes i arbejdet med egen undersøgelse. Denne undersøgelse/indsamling af empiri er udgangspunktet for en skriftlig aflevering. På denne måde vil også de samfundsvidenskabelige metoder komme i spil. I 3.g vil motivationsteorierne igen indgå som en del af et tematiseret teoretisk idrætspsykologisk forløb med fokus på undervisning.
Motivationsteorier:
- Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
- Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
- Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
- Målorienteringteorien (John Nicolls)
Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder, natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
aktiviteter, der fokuserer de for undervisningen relevante digitale redskaber
aktiviteter, der fokuserer de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.
 
Praktiske faglige mål
Eleven skal kunne:
- Demonstrere spilforståelse i kamp og kamplignende spil/situationer
Spilforståelse vil blandt andet demonstreres ved at forsøge at positionere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til makker/bolden/modstanderne/vinden, samt træffe fornuftige valg i forhold til hvorhen bolden forsøges modtaget/hævet/slået.
- Kommunikere hensigtsmæssigt med sin makker
Kommunikation og samarbejde er afgørende for, at man som makkerpar kan fungere godt sammen på banen. Derfor skal man være i stand til, med sin kommunikation og attitude, at støtte sin makker og eksempelvis fortælle hvordan man ønsker at blive hævet, hvem som modtager bolden, etc.
- Udføre en sikker serv – også i let vind
Serven er en forudsætning for at kunne spille det færdige beachvolley-spil. Derfor skal denne tekniske færdighed mestres. Der stilles ingen krav til, om der udføres underhåndsserv eller overhåndsserv/svæveserv. Med sikker serv i let vind forstås en serv, der som oftest rammer modstanderens banehalvdel.  
- Modtage nemme bolde med et kontrolleret baggerslag frem mod ”hæver-positionen” ved nettet – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal modtage bolden efter en serv. Når man modtager nemme bolde, skal disse spilles i en kontrolleret bue op til nettet (”hæverpositionen”), hvorfra makker vil have de bedste forudsætninger for at lave en god hævning. Med nemme bolde forstås bolde som eksempelvis kastes eller spilles i en blød bue over nettet fra modsatte banehalvdel.
- Hæve bolden kontrolleret til makker med baggerslag – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal hæve bolden til sin makker. Hævningen er en forudsætning for, at man kan komme til et angrebsslag, hvor chancen for at vinde pointet er størst. Hævningen skal forstås som et kontrolleret slag, hvor bolden i en rimelig afstand til nettet bliver spillet op i en højde, hvor makker har mulighed for at spille bolden over nettet med et slag udført over hovedet. Hævningen kan også udføres som fingerslag, hvor der i undervisningen ikke tages udgangspunkt i de samme høje krav til den tekniske udførsel.


- Kende til de særlige regler omkring fingerslag, som adskiller beachvolley fra indendørs volleyball.
På trods af at fingerslaget i indendørs volleyball er et meget anvendt slag, bliver fingerslaget i beachvolleyball kun benyttet af mere erfarne beachvolley-spillere. Det skyldes primært det påkrævede tekniske niveau, for at kunne lave et gyldigt fingerslag, hvor bolden træffes tilstrækkeligt rent og spilles vinkelret på skuldernes retning.
- Til dels beherske angrebslag såsom smash og ”knockle” på gode hævninger.
Når man skal udføre et angrebsslag, træffes bolden oftest så højt som muligt. Dette for at man kan slå bolden med tilstrækkelig vinkel, så man kan ramme modstandernes banehalvdel, selv med et hårdt slået slag. Mulighederne af angrebsslag er flere, men to anvendte varianter er en smash, som slås med flad hånd, og ”knockle”, hvor bolden stødes med knoerne. At kunne udføre et angrebsslag betyder at kunne spille en godt hævet bold (evt. kastet) over nettet, så den som oftest rammer modstanderparrets banehalvdel.
- Kende til anvendelsen af ”højt forsvar”
Da man ikke må modtage bolden med fingerslag, med mindre der er tale om et hårdt slået slag eller en helt ren berøring (fingerslag) vil man som oftest være nødsaget til at lave andre former for ”højt forsvar”, når bolden spilles hen over hovedet på en. Elevernes for demonstreret forskellige variationer.

Teoretiske faglige mål
Eleven skal kunne:
• Redegøre for de vigtigste regler i beachvolley
• Redegøre for beachvolleyspillets opbygning og hensigtsmæssige taktiske handlemuligheder i spilliggende situationer
• Undersøge og forklare danskernes bagvedliggende årsager til idrætsdeltagelse.  
• Redegøre for begrebet motivation. Herunder kunne forklare hvilket rolle motivation potentielt spiller i en idrætskontekst.
• Redegøre for og anvende følgende motivationsteorier:
o Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
o Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
o Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
o Målorienteringteorien (John Nicolls)
• Redegøre for fordele og ulemper ved kvalitative samt kvantitative metodevalg.

Materialer og pensum:
• Egen video om finger- og baggerslag (1 ns.)
• Video om serv (1 ns.)
• Psykologiens veje afsnit 3.1 (6 ns)
I alt ca. 8 ns

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Lindyhop og sundhed

Lindyhop og sundhed

Færdighedsområde: Musik og bevægelse

Overordnede faglige mål:
Formålet med den praktiske del af forløbet er at eleverne opnår færdigheder i forhold til at kunne bevæge sig i takt til musik med bevægelseskvalitet, der knytter sig specifikt til swingdansen, lindyhop. Udover de helt konkrete trinkombinationer og aerials (løft) er der fokus på den kropslige kommunikation, der opstår i danseparrets samspil, hvor eleverne tydeligt i praksis skal kunne demonstrere hvad det vil sige at føre og bliver ført. Eleverne evalueres undervejs i forløbet i form af en videoevalueringsopgave og ved visning af en afsluttende danserutine. Hertil undervises eleverne i hvordan man giver den gode og konstruktive feedback til sig selv og andre. Underviserrollen veksler mellem instruktøren/mesterlære og trænerrollen, samt sekvenser med læreren som vejleder, hvor eleverne gruppevis underviser andre elevgrupper. Progressionen afspejles både i sværhedsgraden ift. de præsenterede trin men også gennem det anvendtes musik ”takt-tydelighed” og tempo.
Formålet med den teoretiske del af forløbet er en nuanceret forståelse af sundhedsbegrebet. Hertil undervises eleverne i oplevelsesbeskrivelser som metode, som skal fungere som empiri til en analyse og diskussion om, hvorvidt lindyhop kan forbedre ens fysiske, sociale og mentale sundhed.

Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om dansk og international idræts- og bevægelseskultur de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.

Faglige mål
Praktiske mål
Eleven skal kunne:
● Føre/blive ført i forskellige bevægelsessituationer og kommunikere kropsligt
● Følge takten i musikken
● Udføre grundtrin, grundtrinsvariationer og areals (løft) med tilstrækkelig bevægelseskvalitet
● Indgå konstruktivt i læringsrummet og have forståelse for ens rolle som elev i idrætsundervisningen. Herunder kunne bidrage med relevant, korrekt og konstruktiv feedback til sig selv og andre.
● Udvikle egen rutine med hensyn til eget niveau, fysisk, variation i rutinen og motivation

Teoretiske mål
Eleven skal kunne:
- Redegøre for begreber indenfor basal musikforståelse (rytme/takt/tempo)
- Redegøre for begrebet sundhed. Herunder sundhedens tre ansigter (mentalt, fysisk, socialt)
- Redegøre for hvorfor sundhed er vigtigt for den enkelte. Herunder kunne diskutere hvorvidt det er den enkeltes ansvar?
- Diskutere hvorvidt lindy-hop kan påvirke individets sundhed ud fra arbejdet med egne og andres oplevelsesbeskrivelser.
- Redegøre for fysisk aktivets betydning for sundheden.

Materialer og pensum:
Yubio afsnit 1.1 + 1.2.1 (5 ns)
Lindyhop og hum.metode pptx (1 ns)
I alt: 6 ns
 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Springgymnastik og danskernes idrætsdeltagelse

Springgymnastik og danskernes idrætsdeltagelse

Færdighedsområde: Nye og klassiske idrætter

Overordnede faglige mål:
Formålet med undervisning i springgymnastik er indsigt i de basale teknikker samt at indlære eller videreudvikle tekniske færdigheder i og forståelse for springgymnastik. Derudover sigtes der i forløbet imod at eleverne skal træne deres samarbejdskompetencer, opnå en forbedret kropsbeherskelse, samt opnå en generel forbedret fysisk kapacitet. Forløbet er bygget op med tydelig progression og giver forståelse for anvendelsen og udførelsen af de forskellige tekniske delelementer såsom balance, timing, kropsspænding, smidighed, mv. Udgangspunktet er grundlæggende bevægelser, som så efterfølgende kan tilpasses den enkeltes niveau ved brug af forskellige former for modtagning og progressions-/deløvelser. Forløbet afsluttes med at eleverne viser forskellige udvalgte øvelser/spring i en opvisning, som planlægges og øves i mindre springgrupper. Denne fungerer også som forløbsprøve. Der anvendes videofeedback til fejlretning af teknik gennem hele forløbet, mens der også fokuseres på vigtigheden af korrekte modtagning og generel sikkerhed.

Teoretisk kobles der til emnet danskernes idrætsdeltagelse, hvor eleverne primært ved hjælp af samfundsvidenskabelige metoder og empiri skal undersøge og diskutere udviklingen i danskernes idrætsdeltagelse samt idrættens organisering i Danmark.
Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik - grundlæggende principper for træning
basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
de for undervisningen relevante digitale redskaber
de for undervisningen relevante videnskabelige metoder
 
Praktiske mål
Eleven skal kunne:
- Udvise kropsforståelse og kropsbeherskelse med udgangspunkt i kropsspænding, timing og rytmefornemmelse, balance, smidighed og styrke
- Kunne anvende indre såvel som ydre feedback til korrektion af egne bevægelser
- Kunne give hensigtsmæssig og konstruktiv feedback i forbindelse med fejlretning af andre
- Kende til og udføre sikre modtagninger
- Udvise tydeligt engagement og koncentration
- Deltage konstruktivt og seriøst i gruppearbejde. Herunder skabe den nødvendige tillid til klassekammerater i forbindelse med modtagninger.
- Demonstrere udvalgte praktiske forløbsmål

Konkrete spring (praktiske forløbsmål) som der arbejdes med i forløbet:
- Håndstand
- Hovedstand
- Hovedspring (lavt overslag)
- Strakt overslag (flyvespring)
- Vejrmølle
- Kraftspring
- Forlæns salto

Teoretiske mål (springgymnastik)
Eleven skal kunne:
- Kende til de vigtigste tekniske fokuspunkter ved de spring, som eleverne er blevet undervist
- Redegøre for vigtigheden af modtagninger
Teoretiske mål (danskernes idrætsdeltagelse)
- Læse og tolke kvantitativ empiri
- Redegøre for idrættens organisering i Danmark.
- Redegøre for tendenser og trends i relation til danskernes idrætsvalg
- Redegøre for bl.a. demografiske træk ved de danskere som henholdsvis dyrker og ikke dyrker idræt.
- Diskutere idrættens kulturelle værdi (med særlig fokus på idrætsdeltagelse i idrætsorganisationer versus selvorganiseret eller kommercielle idrætstilbud)
- Diskutere potentielle konsekvenser ved den aktuelle udvikling i danskernes idræts- og motionsvaner
 
Materialer og pensum (springgymnastik):
- "Spring for drenge" (uddrag), DGI, af Palle Yde og Niels Martin Vind
- https://www.youtube.com/watch?v=4HBGbdXmHM4 (kraftspring)
- https://gymdanmark.dk/oevelsesserie/hovedspring-lavt-overslag/?vid=hovedspring-fra-springbraet (lavt overslag)
- https://www.youtube.com/watch?v=GuPerWpta0s (strakt overslag)
ca. 6 ns.
Materialer og pensum (danskernes idrætsdeltagelse):
Idræt B – 4. udgave (Franch et al. 2024) s. 111-116 (6 ns)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/fitness-og-faellesskab.-er-det-en-synd-dyrke-motion-i-ental (3 ns)
https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/idraetsforskere-findes-faellesskabet-i-fitnessworld(3 ns)
Diverse hjemmesider (herunder dgi.dk, dif.dk, dfif.dk)

Ca. 14 ns
I alt ca. 20 ns.

 
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Les Lanciers

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Salsa - mini forløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Basketball

Basketball

Forløbet har lagt vægt på følgende elementer:
• Tekniske færdigheder i spillet: afleveringer, driblinger, skud, lay-up og finter.
• Taktiske elementer: “løb i det tomme rum” og at “sætte sin forsvarer af” gennem forskellige cuts. Dette er blevet præsenteret og trænet i små spil med faste afleverings- og løbemønstre.
• Spilforståelse: at kunne indgå i og forstå de grundlæggende regler i det færdige spil.
Det skal du kunne:
• Udføre lay-up med primær hånd – både uden og med dribling.
• Skyde med korrekt teknik, hvor bolden styres med den ene hånd, mens den anden hånd udfører selve skuddet.
• Drible med både venstre og højre hånd, samtidig med at du holder hovedet oppe og orienterer dig i spillet.
• Aflevere på forskellige måder: stødaflevering, studsaflevering og aflevering over hovedet.
• Udføre finter som crossover og pumpfake (kængurufinten).
• Vise forståelse for og kunne udføre rebound både i isolerede øvelser og i kampsituationer.
• Have taktisk forståelse for cuts samt idéen med opstilling i forsvar og angreb.
• Indgå i kampsituationer (3 mod 3 på én kurv og 5 mod 5 på hel bane), hvor du kan modtage bolden og spille den videre.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 7,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Crossfit og træningsprojekt

Crossfit og træningsprojekt
Forløbet har haft fokus på at udvikle elevernes alsidige og grundlæggende idrætslige færdigheder med udgangspunkt i funktionel styrketræning inspireret af crossfit. Målet har været at styrke både kropsbevidsthed, teknik og fysisk kapacitet.
I den praktiske del er eleverne blevet introduceret til og trænet i en række typiske crossfit- og styrketræningsøvelser. Der er arbejdet systematisk med tekniktræning, herunder brug af videoanalyse og makkerfeedback, hvor eleverne har øvet sig i at give konstruktiv og fagligt funderet feedback på hinandens bevægelser.
I den teoretiske del har forløbet taget udgangspunkt i basal træningslære, træningsplanlægning og muskelfysiologi. Eleverne har arbejdet med centrale begreber og principper for at kunne forstå, planlægge og analysere træning – særligt med fokus på anaerobe adaptationer og styrketræning.
Kernestof
• Aktiviteter, der fremmer fysisk kapacitet
• Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse
• Aktiviteter med fokus på samarbejde
• Grundlæggende træningsprincipper
• Relevante digitale redskaber (fx videoanalyse)
Det skal du kunne – praktisk:
• Demonstrere god kropsbevidsthed og teknik i de gennemgåede styrketræningsøvelser.
• Vise en forbedret fysisk kapacitet (styrke, udholdenhed og power).
• Give konstruktiv makkerfeedback og hjælpe andre med at fejlrette teknik.
Det skal du kunne – teoretisk:
• Redegøre for træningsformen crossfit og dens karakteristika.
• Forklare centrale begreber inden for muskelfysiologi, herunder:
o muskelkontraktion
o neuralt drive
o musklens opbygning
o kontraktile egenskaber
o muskelfibertyper
• Redegøre for basal træningslære og træningsplanlægning, fx:
o styrkekvaliteter
o formål
o intensitet
o sæt og gentagelser
• Anvende arbejdskravs- og kapacitetsanalyser.
• Udarbejde træningsplaner med fokus på anaerob træning og styrketræning, herunder periodisering og de tre faser i styrketræning.
• Udføre simple bevægelsesanalyser med brug af begreber som:
o statisk, koncentrisk og excentrisk muskelarbejde
o agonist, antagonist og synergist
• Forklare de vigtigste tekniske fokuspunkter i de gennemgåede øvelser.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Jive og chachacha

Jive/cha cha cha

I forløbet jive og cha cha cha er der arbejdet med følgende:

Elever skal have kendskab til og kunne udføre følgende variationer i isolerede øvelser i cha cha cha:
- New Yorker
- Alemana
- Spot-turn
- Hand-to-hand
- Triple-lock-step
- Fan-Alemana


Fokuspunkter i Chachacha
- Vægt på forfod (hælen bruges aldrig i chachacha).
- Små trin man har kun brug for 1-2 m2 pr. par til grundtrin.
- Der er kun en som bestemmer og det er den, som fører. Kommunikation
  gennem hænder/arme.
- Parret danser i “en boks” med samme afstand altid.
- (Udvidet: Bløde hofter og skarp på 1 og 3)

Elever skal have kendskab til og kunne udføre følgende variationer i jive:
- Damedrejning under armen
- Chassé ved siden af hinanden
- Vindmøllen
- Stop-and-go
- American spin
- Kick and Change

Fokuspunkter i jive:
- Ingen slæbende fødder - altid placér foden i jive.
. Microtrin i jive ellers kan det ikke nås i fuld tempo.
- Jive HELT op på forfoden.
- Bounce i knæ/ankler
- (Udvidet: Pendulhofter i jive - overkroppen danser ikke.)

I begge danse skal eleverne kunne danse en rutine, hvori der indgår udvalgte variationer, adskilt af grundtrin
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer