Holdet 3n SA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag A
Lærer(e) Niels Krog Mogensen
Hold 2023 SA/n (1n SA, 2n SA, 3n SA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Demokrati med særligt fokus på SVM-regeringen
Titel 2 Økonomiske mål og finanspolitik
Titel 3 Kriminalitet
Titel 4 Ulighed
Titel 5 USA
Titel 6 Integration
Titel 7 EU's udfordringer
Titel 8 Ungdom
Titel 9 Økonomiske prioriteringer i en trængt velfærdsstat
Titel 10 Danmark i en ny tid
Titel 11 Demokrati og magt
Titel 12 Køn
Titel 13 Tilladte hjemmesider
Titel 14 Ulighed

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)


Titel 3 Kriminalitet

I dette forløb har 1n arbejdet med kriminalitet. Det har primært været et sociologisk forløb, som har taget udgangspunkt i lærebogen Fra drengestreger til bandekrig fra Forlaget Columbos. Vi har arbejdet med nogle af de problematikker det danske samfund står overfor i forhold til kriminalitet, og vi har defineret, hvad kriminalitet er. Vi har også arbejdet med, hvorfor nogle bliver kriminelle frem for andre, og hvad der fastholder folk i kriminalitet. Vi har arbejdet med begreberne primær og sekundær socialisation (bogens betegnelse), SNAP-modellen, Maslows behovspyramide. Vi har arbejdet med de tre sfærer den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære, de tre kapitalformer felt og habitus hos Bourdieu. Vi har også arbejdet med resocialisering (kapitel 7). Desuden har vi arbejdet med magtens tredeling og hvordan retssystemet fungerer i Danmark. Sociologerne Robert Merton, Edward H. Sutherland og Travis Hirschi, Axel Honneth (kapitel 4), Mihaly Csikszentmihalyi, Michel Maffesoli, Pierre Bourdieu og Erving Goffman. Til de forskellige sociologer hører begreber, som findes i kapitlerne i Fra drengestreger til bandekrig.

Pensum: Kriminalitet

Popendasagen pdf. bilag fra forskellige medier blandt andet Ritzau og Ekstrabladet. Taksonomisk øvelse: redegørelse, analyse, diskussion.

Bog:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov (20??): Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus. Danmark.
Kapitel 1, side 11-26; kapitel 2, side 27-37; kapitel 4, side 51-66; kapitel 6, side 77-87.

Artikler:

Richardt, Mette (2018): ”Lars kæmper for et liv efter kriminalitet: I skjul i Dubai med Bandidos' øjne i nakken”. Danmarks Radio 20. august 2018. https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-kaemper-et-liv-efter-kriminalitet-i-skjul-i-dubai-med-bandidos-oejne-i-nakken

Film:
Noer, Michael (2013): Nordvest.

Dokumentarfilm:

Med døden til følge (2011).
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Ulighed

I dette forløb har vi anskuet emnet ulighed ud fra forskellige synsvinkler.
Vi har diskuteret om ulighed er retfærdigt og nødvendigt i et samfund. Vi har i den forbindelse diskuteret begreberne chancelighed versus resultatlighed, og negativ frihed versus positiv frihed.
Vi har haft fokus på ideologierne og inddraget Bourdieu, Rawls, Nozick og Marx.
Vi har undersøgt, om hvordan udviklingen i ulighed har været i Danmark. Vi har her arbejdet måltalet gini-koefficent, og hvad det egentlig viser. Derudover har vi undersøgt fremstillingen af de sociale klasser i Danmark med fokus på underklassen.
¨
Vigtige begreber og teorier
Sociologi
• Bourdieu: En kombination af struktur/aktør, men ofte kritiseret for at være ren struktur. Vores habitus og kapitaler styrer vores konkrete smag og praksis (hverdagshandlinger). Nogle bliver ekskluderet pba. deres (klasse) habitus. Det sker uden der stilles spørgsmålstegn ved det, og der sker altså symbolsk vold,  og derfor bliver uligheden oftest større. Også selvom man øger uddannelse (kulturelle kapital) hos underklassen.
• Giddens: Mere aktør end Bourdieu. Mennesket er frisat fra sin klasse, aftraditionalisering, men der stadig klare sociale klasser
• Nozick:  Ulighed er retfærdigt, da ingen skal holde sig tilbage
• Rawls: Ulighed er okay, så længe de fattigste får det bedre. Det vil vi nemlig vælge, hvis vi var bag uvidenhedens slør
• Marx Ulighed leder til konflikt. Grundlæggende udbytter kapitalisterne arbejderne og stjæler deres merværdi.

Politik
• Liberalisme: Ulighed er retfærdigt, og staten skal i hvert fald ikke bekæmpe det
• Socialliberalisme
• Konservatisme og funktionalisme: Ulighed har en funktion/er godt. Det gør, at de dygtige gider blive læger osv.
• Socialisme: VI burde alle være ens, og uligheden skal bekæmpes
• Negativ/positiv frihed
• Ginikoefficient: Mål for at beregne ulighed





Materiale:
Lærebøger
Ind i samfundet (kapitel 1 s. 11-22. Introduktion til forskellige perspektiver på ulighed, herunder om ulighed er godt eller skidt

Ulighedens mange ansigter. (kapitel 1 s. 13-27, Kapitel 5 s. 84-98 om teorier om ulighed primært Bourdieu og funktionalisme, kapitel 7 om sammenhængen mellem ulighed og ideologi s. 135-151).
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum, 2. udgave 2019. Columbus.

Ulighedens mange ansigter. Kapitel 11 s. 249-270 om bekæmpelse af ulighed.
Jensby, Jakob Glenstrup og Peter Brøndum, 1. udgave 2017. Columbus.


Eleverne har derudover arbejdet nogle ulighedsproblemer med udgangspunkt i FN's verdensmål (global goals).

Kernestof:

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd

Metode
̶ kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
̶ statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 USA

BESKRIVELSE
Dette forløb tager udgangspunkt i det amerikanske præsidentvalg 2024 (Trump vs. Harris). Formålet med forløbet er at kvalificere elevernes forståelse amerikansk politik og samfund. Formålet var også at forstå det amerikanske valgsystem og styrker og svagheder ved USA's demokrati.

LÆRINGSMÅL
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder (fokus på modeller for vælgeradfærd)
- forholde sig kritisk til forskelligartede materialer fra forskellige typer afsendere (amerikanske medier og bias)

CENTRALE SAMFUNDSFAGLIGE MODELLER
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd (rational choice-, Michigan- og Issue voter-modellerne)
- politisk meningsdannelse og medier
- statistisk usikkerhed (i de amerikanske meningsmålinger)
- komparativ metode (delvist, eleverne har hver undersøgt en svingstat og fremlagt den for klassen - de har ikke sammenlignet dem direkte i en analyse, men vi har diskuteret forskelle og ligheder i klassen)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Integration

I forløbet har vi arbejdet primært sociologisk og til dels politologisk med problemstillinger vedr. integration og nationalisme i Danmark. I den sociologiske del af forløbet har vi haft fokus på følgende:
De tre integrationsformer (pluralistisk integration, assimilation, segregation)
• De tre identitetsvalg og dobbeltsocialisering
• Fordomme og
• Honneths teori om anerkendelse
• Bourdieus teori om ulighed (habitus, kapitler, felt og symbolsk vold)
• Rosenthal-effekten
• Putnamsteori om social kapital og kontaktteori (Allport)
• Sammenhængskraft, social og konkret tillid

I den politologiske del har vi kigget på:
• Partiernes holdning til integration og indvandring (placering på ny og gammel skala)
• Vi har arbejdet med partiadfærd, dvs. Molin, Downs og Strøms modeller. Konkret har vi arbejdet med socialdemokratiet og deres overvejelser i forhold til udlændingepolitikken.

Materiale:
Lærebøger:
Ærkedansker - perkerdansker (kaptitel 2 og 3). Morten Hansen Thorndal, 2. udg. 2017. Columbus

Nationer og nationalisme (kapitel 11 om sammenhængskraft og kapitel 13 om danskernes solidaritet). Kristian Iversen, 1. udg. 2017. Columbus

Sociologi
̶ identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
̶ politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
̶ samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.

Politik
̶ politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 EU's udfordringer

BESKRIVELSE
I dette forløb har vi lært om EU’s udfordringer. Europa er lige nu er udsat for ’en perfekt storm, hvor vi bl.a. er udfordret i forhold til økonomi, sikkerhed og migration.
Vi har først fokuseret på den økonomiske dimension. Vi har diskuteret fordele og ulemper ved det indre marked og konvergenskriterierne med udgangspunkt i Grækenland. Derudover har vi arbejdet med protektionisme og frihandel med udgangspunkt i forholdet mellem EU og USA.
Efterfølgende har vi diskuteret migrationspolitik i EU og diskuteret, om EU bevæger sig i en føderalistisk eller intergovernmentalistisk retning. Vi har i den forbindelse haft fokus på forskellen mellem stater og nationer.
Vi har løbende haft fokus på, hvorfor lande afgiver suverænitet og om EU kan overkomme udfordringerne


CENTRALE SAMFUNDSFAGLIGE MODELLER og begreber

Europæisk integration og politik
Oversigt over EU-institutioner
- magtens tredeling i EU
- Integrationsteorierne (føderalisme, intergovernmentalisme og neofunktionalisme)
- Mellemstatsligt/overstatsligt
- Reel/formel suverænitet
- Europæisk samarbejde i dybden og i bredden

EU’s økonomiske integration:
- frihandel, toldzone, fællesmarked/indre marked, ”de fire friheder”, konvergenskrav, stabilitetspagten

Handel
- Teorier om udenrigshandel: Absolutte fordele (Adam Smith), Komparative fordele (David Ricardo), Stordriftsfordele (Krugman)
-Protektionisme


Teori
• Økonomibogen s.198-205 (hvor handler lande sammen), s. 209-215 + 219(protektionisme) & s. 127-150 (Økonomiske politikker).
• Det politiske Europa s-9-15 (et overblik), s. 24-49 (om unionen, integrationsteorier, organisationen og det indre marked)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Ungdom

Vi har i dette korte forløb haft fokus på sociologi. Vi har set på, hvordan unge er påvirkede af både egne og samfundets krav til at præstere, og hvad det medfører af konsekvenser.
Vi har prioriteret at træne at opstille problemstillinger og udarbejde synospsi.
Vi har konkret arbejdet med sociologerne Giddens, Ziehe, Goffman og Rosa.


Materiale
Sociologibogen

Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politiske meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier
- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur


Anthony Giddens: senmoderne, moderne og traditionelle samfund, aftraditionalisering, udlejring af sociale relationer, adskillelse af tid og rum, dobbeltsocialisering, øget refleksivitet, livsfortælling,

Thomas Ziehe: kulturel frisættelse, formbarhed, individualisering, subjektivisering, ontologisering, potensering

Erving Goffman: fronstage, backstage

Joshua Meyrowitz: middle region
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Økonomiske prioriteringer i en trængt velfærdsstat

Formålet med dette forløb var at undersøge, hvordan det går med dansk økonomi, og hvilke udfordringer der pt er.
Vi har her set på de samfundsøkonomiske mål og målkonflikter samt multiplikatoreffekten. I den forbindelse har vi arbejdet med kortsigtede økonomiske politikker, nemlig finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik og indkomstpolitik. Det førte os videre til at se på DK's økonomiske integration i EU, og hvilke muligheder og begrænsninger det medfører med særligt fokus på fastkurspolitikken, der reelt betyder, at renten følger ECB's, og at hverken penge- eller valutapolitiken kan bruges af Danmark. Vi diskuterede også hvilken rolle staten skulle spille i økonomien. Her satte vi Keynes op mod monetarister som Hayek og Friedman.
Anden halvdel af forløbet handlede om økonomi på lang sigt. Her har vi undersøgt nogle af de økonomiske udfordringer Danmark har på lang sigt, fx demografi og social dumping og løsninger derpå. Vi havde vi fokus på strukturpolitik og arbejdsudbud. Vi diskuterede også den danske model, flexicuritybegrebet med udgangspunkt i og afskaffelsen af store bededag

Begreber og teorier
- Udbud/Efterspørgsel og pricelasticitet
- Økonomiske mål
a. Lav inflation (omkostnings- og efterspørgselsinflation + deflation)
b. Lav arbejdsløshed (Typer af arbejdsløshed: Sæson-, friktions-, konjunktur-, og strukturledighed)
c. Høj vækst (BNP)
d. Balance på statens budget
e. Neutral betalingsbalance
f. Bæredygtig
- Multiplikatoreffekten
- Målkonflikter (fx arbejdsløshed versus inflation eller vækst versus bæredygtighed=
- Finans- og pengepolitik (kontraktiv og ekspansiv)
- Valutapolitik (devaluering og revaluering, fastkurspolitik)
- Konkurrenceevne:
- Flexicurity
- Konkurrencestaten
- Strukturpolitik: interventionistisk vs. markedsorienteret strategi og opkvalificeringsstrategi vs. stramningstrategi
- Arbejdsudbud
- Arbejdsløshed:
- Keynesianisme: Efterspørgsel, regulering, kort sigt
- Monetarisme: Udbud, deregulering, langt sigt
- Forbrugs-, opsparings- og importkvote
- Velfærdsmodeller
- Demografi

Økonomibogen (kapitel 2, 3, 6, 7. 8)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Danmark i en ny tid

I IP-forløbet brugte vi primært krigen i Ukraine som case i arbejdet med de forskellige begreber og teorier. Vi lagde ud med at forstå baggrunden for krigen ved at kigge på annekteringen af Krim, og I blev introduceret til de to store teorier, realisme (primært neorealisme), liberalisme og konstruktivisme.
Vi gennemgik de forskellige aktører, der er på den ene eller anden måde er til stede i konflikten, og I lærte om de forskellige magtbegreber med særligt fokus på hård, blød og klog magt, men vi diskuterede også, hvordan institutionel og strukturel magt spiller ind.
Herefter kom vi ind på sikkerhedspolitik: Trusler, det udvidede sikkerhedsbegreb og regionale sikkerhedskomplekser samt sikkerhedsliggørelse.
Vi sluttede forløbet af med at diskutere, om den liberale og unipolære verdensorden er ved at være slut og er ved at komme en ny pluralistisk verdensorden.

BEGREBER OG TEORIER:
- Aktører: Stat, nationalstat, IGO, NGO, MNC, enkeltpersoner
- Magt: Ressourcemagt (hård og blød), institutionel magt, strukturel magt (materiel og symbolsk: diskurs og definitions)
- Neorealisme: Muti-, bi- og unipolaritet, kapabilitet, balancering, bandwagoning, offensiv og defensiv neorealisme.  nulsumsspil, anarkisk system, selvhjælp, sikkerhedsdilemma, magtbalanc
- Liberalisme: lineært historiesyn, plussumsspil, (kompleks) interdependens, high og low politics, den demokratiske fredstese, liberalt demokrati, liberal interventionisme
- Sikkerhed: Indre og ydre sikkerhedspolitik, sikkerhedsliggørelse
- Huntingtons teori
- amerikansk verdensorden, multipolær verdensorden og multipartner-orden og pluralistisk orden

Bøger:
- IP-bogen (Kapitel 1,2,3, 7, 8, 10 om Ukraine)

FAGLIGE MÅL:
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger i Danmark og andre lande og diskutere foreliggende og egne løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og forskellige teorier fra fagets discipliner til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser
̶ forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system og diskutere Danmarks handlemuligheder i forbindelse hermed
̶ påvise faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller med brug af digitale hjælpemidler
̶ analysere og formidle – skriftligt og mundtligt – empiriske og teoretiske sammenhænge på en struktureret og nuanceret måde på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af fagets terminologi
̶ på et fagligt grundlag argumentere sammenhængende og nuanceret for egne synspunkter, placere disse i en teoretisk sammenhæng og indgå i en faglig dialog.

KERNESTOF:
̶ aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 24 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Demokrati og magt

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Køn

I dette forløb har vi arbejdet med køn ud fra en sociologisk og politisk vinkel: I dannede jer et sociologisk begrebsapparat, der kan anvendes til at beskrive og forklare vores syn på køn og på ligestilling. Vi arbejdede med forskellige teorier om køn og diskuterede om køn handlede om biologi eller kultur. I lavede caseanalyser af kendtes sociale profiler, og undersøgte, om køn havde en betydning for deres profil.
VI så derefter på, hvilken rolle køn spiller i forhold til indkomst, og diskuterede på baggrund af vores teorier, om hvad årsagen til lønforskellen kunne være. Slutteligt så vi på, hvordan ideologierne forholder sig til ligestilling med særlig fokus på kampen mellem neoliberalisme og socialliberalisme. Her så vi på debatten mellem Marie Bjerre og Solbjørk Jakobsen om, hvorvidt staten skal spille en større rolle for at få ligestlling.
Bøger
Køn og ligestilling. s. 62-72, 77-91, 113-130, 139-158


Fagbegreber og teorier
- Køn som social konstruktion (Simone de Beauvoir, forskellen på sex og gender)
- Biologisk determinisme
- Teorier om patriarkatet
- Diskursivt køn (Judith Butler, både sex og gender er socialt konstrueret i kønningsprocesser)
- Liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialisme
- - Formel lighed, chancelighed og resultatlighed
- Det smalle og det brede politikbegreb
- Eastons, marxismens og feminismens politikbegreber (feminismen: det private er politisk)
- Magt (direkte, indirekte og strukturel magt, herunder institutionel og diskursiv)
- De 4 feminismebølger
- Positiv særbehandling
- Hård og blød kønskvotering
- Øremærket barsel til mænd
- Horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling
- Crossovers
- Glasloftet
- Glasrulletrappen
- Loven om stigende ulighed
- Rip, Rap og Rup-effekt


Kernestof:

Sociologi
- identitetsdannelse og socialisering samt social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark
- politisk meningsdannelse og medier, herunder adfærd på de sociale medier


- samfundsforandringer og forholdet mellem aktør og struktur.
-
Politik
- politiske ideologier, skillelinjer, partiadfærd og vælgeradfærd
- magt- og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene politiske
Økonomi
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold
Metode
- kvalitativ og kvantitativ metode, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser samt systematisk behandling af forskellige typer data
- komparativ metode og casestudier
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Tilladte hjemmesider

SKRIFTLIGHED I SAMFUNDSFAG: https://sites.google.com/gg-drev.dk/skr-samf/forside
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Ulighed

Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer