|
Titel
16
|
Globalisering, ulighed og migration
Hvorfor er nogle lande rige mens andre er fattige?
BESKRIVELSE
Forløbet handlede grundlæggende om, hvorfor nogle lande er rige mens andre er fattige, og om hvad denne ulighed betyder for globale migrationsmønstre.
I første del af forløbet arbejdede vi med handelsmønstre på det globale marked: I forløbet undersøgte eleverne indledningsvist omfanget af økonomisk globalisering i forskellige lande vha. data for The Observatory of Economic Complexity. Eleverne undersøgte også mønstrene i dansk udenrigshandel hva. tal fra Danmarks Statistik. I forløbet lavede vi også et rollespil, hvori eleverne blev inddelt i landegrupper (høj- og lavindkomst) og fik tildelt forskellige mængder papir (råstoffer), penge, sakse, linealer og passere (realkapital). Med dem skulle de fremstille geometriske figurer (industriprodukter), og på den baggrund erfare, hvordan lande ikke har lige muligheder på det globale marked, jf. handelsteorierne, især faktorudrustningsteorien.
Anden del af forløbet handlede om konsekvenserne af den globale økonomiske ulighed, med fokus på udviklingsbistand og migration. Vi sammenlignede argumenter for danmarks udviklingspolitiske strategi og koblede de forskellige argumenter til liberalisme, kulturrealisme og marxisme. Eleverne har desuden arbejdet med, hvilket teoretisk ståsted de selv har i deres syn på global migration. Vi så filmen Bab Septa, der observerer og interviewer indbyggere i Mauretanien i en af de byer, hvor mange migranter sejler ud fra mod Europa. Formålet med at de filmen var at få en dybere forståelse af både push- og pullfaktorer, der driver migration fra Afrika mod Europa. I forbindelse med den spanske regerings beslutning fra april 2026 om at give 500.000 papirløse migranter opholds- og arbejdstilladelse arbejdede vi i klassen med forskellige IP-teories syn på en sådan beslutning.
Afslutningsvist arbejdede vi med hvordan den økonomiske globalisering har påvirket den danske velfærdsstat (fra velfærdsstat til konkurrencestat) og arbejdsmarked (outsourcing, opkvalificering), samt hvilke politiske tiltag, økonomisk globalisering har afstedkommen i Danmark (fremdriftsreform og aftaler om opkvalificering). Eleverne arbejdede i grupper med forskellige typer handelshindringer, og fik også lejlighed til at diskutere deres egen holdning til protektionisme vs. frihandel. Til sidst inddrog vi flexicuritymodellen i en diskussion af, hvorfor Danmark af nogle teoretikere (fx Stiglitz) fremhæves som forgangsland i håndteringen af økonomisk globalisering. Her skulle eleverne diskutere hvordan flexicuritymodellen virker i en fiktiv case, hvori en virksomhed skulle fyre 1/3 af sine medarbejdere.
CENTRALE BEGREBER
globalisering (politisk, kulturen og økonomisk), absolutte fordele (Smith), relative fordele (Ricardo), faktorudrustningsteorien, liberale handelsteorier (Linder og Krugman), gravitationsmodellen, realisme, liberalisme, marxisme, afkolonisering, neoimperialisme, liberalistisk udviklingsteori (herunder Rostows fasemodel), marxistisk udviklingsteori, konstruktivisme, udviklingsbistand, migration, remitter, 'The clash of civilization' (Samuel Huntington), reservearmé, det todelte arbejdsmarked, råvareøkonomi, konjunkturfølsomhed, velfærdsstat, konkurrencestat, outsourcing, opkvalificering, konkurrenceevne, protektionisme, handelshindringer, frihandel, flexicurity-modellen.
FAGLIGE MÅL
- at kunne redegøre for forskellen på politisk, kulturen og økonomisk globalisering
- at kunne redegøre for omfanget af globalisering på baggrund af kvantitativ empiri
- at kunne anvende gængse handelsteorier til at redegøre for, hvorfor lande har gavn af at handle med hinanden
- at kunne opstille teoretisk funderede hypoteser over dansk udenrigshandel
- at kunne redegøre for forskellige IPØ-teoriers bud på fattigdom i tidligere kolonier
- gennem rollespil at forstå hvorfor lavindkomstlande har ringere vilkår i den globale handel end høj- og mellemindkomstlande
- at kunne redegøre for forskellige udviklingsteorier
- at anvende udviklingsteorier analytisk til at forklare landes placering i regressionsmodeller over økonomi og udenrigshandel
- at kunne sammenligne forskellige argumenter for Danmarks udviklingspolitiske strategi
- at kunne redegøre for marxisters og liberalisters forskellige syn på udviklingsbistand
- at kunne argumentere teoretisk for forskellige syn på migration
- at kunne undersøge og forklare årsager til migration vha. kvantitativt bilagsmateriale
- at forstå push-faktorer for afrikansk migration til Europa
- at kunne redegøre for begrebet 'sikkerhedsgørelse'
- at kunne redegøre for marxistisk teori ift. synet på migration
- at kunne udlede viden om migration pba. statistisk materiale
- at kunne redegøre for udfordringerne ved at være en råvareøkonomi i en globaliseret verden
- at kunne redegøre for forskellen mellem en velfærdsstat og en konkurrencestat
- at kunne undersøge statistisk materiale om outsourcing og ledighed i DK
- at kunne redegøre for protektionisme
- at kunne diskutere fordele og ulemper ved forskellige typer af handelshindringer
- at kunne redegøre for den danske flexicuritymodel
- at kunne argumentere for, hvorfor flexicuritymodellen stiller Danmark godt i den globale konkurrence
KERNESTOF FRA LÆREPLANEN
- makroøkonomiske sammenhænge, bæredygtig udvikling, målkonflikter og styring globalt (økonomi)
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold (økonomi)
- mål og muligheder i Danmarks udenrigspolitik (international politik)
- globalisering og samfundsudvikling i lande på forskellige udviklingstrin (international politik)
- kvalitativ og kvantitativ metode (metode)
- komparativ metode og casestudier (metode)
- statistiske mål, herunder lineær regression og statistisk usikkerhed (metode)
|