Holdet 3o HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Amalie Elisabeth Lundsteen
Hold 2023 HI/o (1o HI, 2o HI, 3o HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Danmarks historie
Titel 2 Forløb#2 1. Verdenskrig
Titel 3 Forløb#3 USA - et splittet land?
Titel 4 Forløb#4 Kampen for demokratiet
Titel 5 Forløb#5 Ruslands historie I
Titel 6 Forløb#6 Rusland II
Titel 7 Forløb#7 Holocaust
Titel 8 Forløb#8 Kulturmøde og integration
Titel 9 Forløb#9 Romerrigets storhed og fald
Titel 10 Forløb#10 Det arabiske forår
Titel 11 Forløb#11 Dansk sikkerheds og udenrigspolitik
Titel 12 Forløb#12 Opsamlende kronologiforløb

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Danmarks historie

Kronologiforløb med dansk, der ledte op til DHO-opgaven. Nedslag i centrale historiske kapitler i Danmarks historie med fokus på kildekritisk arbejde og udviklingen i det danske samfund.
Som en del af forløbet tog vi til Aarhus og besøgte Moesgaard museum.

Materiale vi har arbejdet med (alt materiale ligger i lectio):

Vikingetid:
Overblik og sammenhæng side 5–12

Kilder:
Jellingestenen
En arabisk købmand i Hedeby (Al-Tartusschi)
Vikingerne ved Volga (Ibn Fadlan)
Widukind og Adam af Bremen om Harald Blåtands kristning

TV serien Historien om Danmark (vikingetid)

Vi har analyseret en af de eneste kilder, som vi har fra vikingerne selv, Jellingestenen, som er et vidnesbyrd på en begyndende statsdannelse og kristendommens indførelse.  Vi analyserede også Adam af Bremen og Widukinds beretninger om Harald Blåtands overgang til kristendommen, og vi nåede frem til, at de realpolitiske forhold med Tyskland var en afgørende årsag, mens Widukinds kilde vidner om kristendommens betydning. Vi fokuserede desuden på, hvordan vikingerne er blevet portrætteret i udenlandske kilder bl.a. i muslimske Ibn Fadlans beretning om vikingernes begravelsesritualer og hygiejne.

Middelalder:
Danmarks Middelalder (GAD) introduktion side 8–15
Kilde: Saxos fortale til Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) fra ca. 1200
Podcast: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/middelalderens-forestillingsverden/id1639890396?i=1000586575673
Udvalgte kalkmalerier
Vi har særligt fokus på, hvordan kongemagten styrkes under Valdemarerne, og hvordan kirke og kongemagt arbejder tæt sammen. Vi arbejder med Saxos Danmarkshistorie o hvordan Valdemar femstilles som helten. Desuden lærer I om den feudale samfundsopbygning.


Renæssance:
Kap. 2 Overblik og Sammenhæng
Kilde: Om menneskets værdighed
Vi taler om, hvad renæssancen indebærer særligt ift. kunsten og hvorledes renæssancens mentalitet er et brud med middelalderens mentalitet (for de velstillede i samfundet).

Reformation:
Kultur og samfund om Reformationen (PDF) side 127–131
To kilder om Luthers kritik af den katolske kirke på s. 128 i Kultur og samfund:
- Martin Luther: Om det almindelige præstedømme
- Martin Luther: Om tro og gerninger
Vi ser på, hvilke brud reformationen forårsager både ift. til den katolske kirke, men også hvordan kirkens magt i DK svækkes, og kongemagten styrkes.

Enevælde:
Kapitel 3 Overblik og Sammenhæng
Side 101-102 i Grundbog til Danmarkshistorien: //drive.google.com/file/d/0B3m2JK8BrNnSUWd3elByYkpBdUE/view?usp=sharing&resourcekey=0-FiCSx8fBLElILLjagkEF-Q

Maleri: Arvehyldningen
Kilde: Kongeloven af 1665 (uddrag): https://docs.google.com/document/d/1zYrA3Z4o_C1C-GfVXJjxpT1rcs-TMnSkg0iIz1QccCQ/edit?usp=sharing

Vi fokuserer på enevældens indførelse med statskuppet i 1660 og baggrunden for dette, og vi analyserer et uddrag af Kongeloven fra 1665. Vi har særligt fokus på, hvordan kongemagten styrkes som en følge af overgangen fra valgkongedømme til arvekongedømme.

Oplysningstid og kolonier:
Kapitel 3 i Overblik og Sammenhæng
Kilde: Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787):https://www.his2rie.dk/kildetekster/dansk-vestindien/tekst-16/

Vi har særligt fokus på oplysningstidens idealer og på Chr. 7: Det problematiske i at have en enevældig konge, som er sindssyg, samt Struensees rolle og moderne reformer i den tid, der ikke var parat til dem. Vi ser også på den danske trekantshandel og behandling af slaver i dansk Vestindien.

Romantik:
Kapitel 4 Overblik og Sammenhæng
Podcast om krigen i 1864 https://politiken.dk/podcast/art7324523/Katastrofen-i-1864-skabte-nutidens-Danmark
Temaside om krigen i1864: https://danmarkshistorien.lex.dk/.temaside/krigen-i-1864
Vi har undersøgt kampen for demokrati i en krisetid med særligt fokus på Orla Lehmanns og den nationalliberale bevægelse.  Vi kommer desuden ind på, at demokratiet var temmelig indskrænket sammenlignet med i dag (de 7 f'er). Vi undersøger også hvordan nationalromantik kommer til udtryk i kunsten og hos de nationalliberale. Her fokuserer vi særligt på krigen i 1864 og hvilken betydning det nationale fælleskab fik i perioden.

Industrialisering og det moderne gennembrud:
Kapitel 5 Overblik og Sammenhæng  
Industrialisering og arbejderbevægelse fra
https://grundbogtildanmarkshistorien.systime.dk/?id=161
Maleri: Sat ud
I denne periode har vi fokus på konsekvenserne af industrialiseringen for den nye arbejderklasse i byerne og for bønder og husmænd på landet. Vi kommer ind på ændrede produktionsforhold på landet, der medfører stigende urbanisering og elendige bolig- og arbejdsvilkår samt arbejderbevægelsens kamp med strejker og lock outs, der til sidst munder ud i Septemberforlibet i 1899.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 25 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 1. Verdenskrig

Forløbet om 1. verdenskrig undersøger krigens årsager, forløb og konsekvenser med særligt fokus på nationalisme, aktør- og strukturforklaringer  (bl.a. Benedict Andersons forestillede fællesskaber) for at forstå, hvordan national identitet og politiske spændinger bidrog til krigens udbrud. Forløbet afsluttes med analyse af fredsforhandlingerne og de langsigtede konsekvenser i mellemkrigstiden.

Grundbogsmateriale vi har arbejdet med:
Vores Verdenshistorie 3af Peter frederiksen , Columbus 2020
side 16–19 (optakt, industrialisering og nationalisme)
side 29–31 (national identitet)
side 32–57 (krigens forløb)
Side  74–82 (Tyskland i mellemkrigstiden)

Om Danmark under 1. verdenskrig brugte vi Johansen, Anders Hjorth: 1. verdenskrig og Danmark 1914-1918 i Danmarkshistorien på lex.dk: https://danmarkshistorien.lex.dk/1._verdenskrig_og_Danmark_1914-1918

They Shall Not Grow Old (dokumentarfilm)
Kilder fra Vores verdenshistorie 3:
Serbiske nationalister side 33
Wilsons fredsmål side 53

Kilder fra bogen Kilder til Verdenshistorien af Peter Frederiksen, Columbus 2020:
Regeringens forræderi
Politisk uro og hyperinflation
Kan tilgås her: https://drive.google.com/file/d/1dmiRpXvewjQN8o7QmIQ4y-LnlNtzpELh/view?usp=sharing

Teori og begreber
Benedict Andersons forestillede fællesskaber
Aktør-struktur forklaringer på 1. verdenskrig

Andre materialer:
Crash Course World History #36 Archdukes, Cynicism, and World War I
Podcast: https://d.raeson.dk/wp-content/uploads/2018/11/Krisecast1-12_11_2018-09.55.m4a

Andre aktiviteter:
Ekskursion til Mosede Fort
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb#3 USA - et splittet land?

Forløbet undersøger USA’s historiske udvikling fra oplysningstidens ideer og uafhængighedskrigen til Den amerikanske borgerkrig og videre til borgerrettighedsbevægelsen i 1900-tallet. Der arbejdes med centrale politiske og ideologiske temaer som frihed, lighed, slaveri og segregation samt med hvordan disse konflikter har formet det amerikanske samfund. Forløbet kombinerer kildeanalyse, historiebrug og en dokumentarfilm om Tulsamassakren og afsluttes med et projekt om borgerrettighedsbevægelsen.

Materiale:

Faktalink om oplysningstid og uafhængighed
Uddrag fra Den amerikanske uafhængighedserklæring (kilde)

Den amerikanske borgerkrig:
Den amerikanske borgerkrig bryder ud side 24–29 (ligger på modulet) og kan også tilgås her: https://docs.google.com/document/d/1VR9CX4ra-Z2Gzdj27BjxE_fqS8YUsILf/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true
Taget fra https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=165

Faktalink om den amerikanske borgerkrig

Rekonstruktionstiden:
Rekonstruktionstiden fra: https://da.wikipedia.org/wiki/Rekonstruktionstiden

Forholdene for sorte efter rekonstruktionstiden:
Kilde: Lige men adskilt
Dokumentar: Massakren i Tulsa 1921

Borgerrettighedsbevægelsen:
Rosa Parks og borgerrettighedsbevægelsen - selvfundet materiale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb#4 Kampen for demokratiet

Forløbet har til formål at give en  forståelse af, hvordan demokratiske idéer er opstået, udviklet og implementeret. Vi undersøger demokrati fra det antikke Grækenland til oplysningstiden, den franske revolution, indførelsen af demokratiet i Danmark, kvinders kamp for politiske rettigheder samt Weimarrepublikkens sammenbrud.
Vi starter med at undersøge Det antikke Grækenland og Athen som demokratiets fødested og forklare forskellen mellem demokrati, oligarki og tyranni i det antikke Athen samt det antikke demokratis karakteristika. Derefter ser vi på den den franske revolution med fokus på samfundets spændinger, stændersamfundet og årsagerne til revolutionen og hvordan oplysningstankerne påvirkede.
Derefter vender vi blikket med Danmark og undersøger, hvordan demokrati blev implementeret i Danmark, og hvilke historiske betingelser der gjorde det muligt.
Vi undersøger suffragetterne i England med henblik på kvinders kamp for stemmeret og politiske rettigheder. Til sidst undersøger vi hvorfor demokratiet i Weimarrepublikken blev omstyrtet (her bygger vi videre på viden fra vores forløb om 1. verdenskrig).

Vi arbejder med begreberne historieskabt og historieskabende:  hvordan historiske aktører både formes af og former samfundet.
Derudover arbejder vi med Faircloughs kritiske diskursanalyse i analysen af Weimarrepublikkens fald og Hitlers vej til magten, hvor vi analyserer et uddrag af Mein Kampf. Dette for at forstå nazismens idelogo og modstand mod demokratiet.

Til sidst diskuterer vi nutidige demokratiske problemstillinger med fokus på store multinationale selskabers indflydelse på den demokratiske proces – særligt Elon Musk.

Forløbet dækker følgende faglige mål i læreplanen:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
- opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden

Det dækker endvidere kernestofområderne:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
- historiebrug og -formidling

Det antikke Grækenland og demokratiets opståen
Vi arbejdede med demokratiets oprindelse i Athen og undersøgte forskellen mellem demokrati, oligarki og tyranni.

Materialer:
Kilde: Herodot diskussion om styreformer.docx
Side 33-37 i Historie på tværs – magt og mennesker af Ulrik Grubb, Gyldendal 2013: Om Demokratiet i Athen: https://drive.google.com/file/d/1t_SUFkDKBFB0t3Fg17c28sDSNsgueG2I/view?usp=sharing


Den franske revolution
Vi arbejdede med årsagerne til den franske revolution, stændersamfundet og de sociale og politiske spændinger i Frankrig i slutningen af 1700-tallet.

Materialer:
Verden før 1914 - i dansk perspektiv af Carl-Johan Bryld, Systime 2008, s. 211-216
Dokumentarfilm:  Stormen på Bastillen.

Oplysningstiden og demokratiets genopfindelse
Vi arbejdede med oplysningstidens tanker og deres betydning for den amerikanske og franske revolution samt udviklingen af moderne demokrati.

Materialer:
Da demokratiet blev genopfundet af Anders Hassing, Nationalmuseets Skoletjeneste 2011: https://drive.google.com/file/d/10TKmmwYF7uqctPGQlKj1iCsDXalsQ0dk/view?usp=sharing
The Enlightenment: Crash Course European History #18

Demokratiets indførelse i Danmark
Vi undersøgte de historiske betingelser for demokratiets indførelse i Danmark og arbejdede med sammenhængen mellem samfundsforandringer og politiske reformer.

Materialer:
KS bogen kap. 4. Peter Frederiksen (red.), Columbus 2020. Kapitlet ligger som PDF på modulet og kan også tilgås her: https://docs.google.com/document/d/17WwJngjq6fkHgwItABGJttW5iECZhPNV/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Suffragetterne og kvinders kamp for stemmeret
Vi arbejdede med kvinders kamp for politiske rettigheder i England og med begreberne historieskabt og historieskabende.

Materialer:
BBC-link: https://www.bbc.com/news/newsbeat-34474123

Weimarrepublikken, fascisme og Hitlers vej til magten
Vi arbejdede med demokratiets sammenbrud i Weimarrepublikken, fascismens ideologi og nazismens modstand mod demokratiet. I den forbindelse arbejdede vi med Faircloughs kritiske diskursanalyse.

Materialer:
Kap 4 i KS
bogen:https://docs.google.com/document/d/17WwJngjq6fkHgwItABGJttW5iECZhPNV/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Slides om fascisme (ligger på modulet)

Den kritiske diskursanalyse: https://docs.google.com/document/d/1Hg2GP60EFbhAzDulvkVXqGwnqLUWSk5ek7l-j4j-mfs/edit?usp=sharing

Kilde: Uddrag_fra_Mein_Kampf.pdf: https://drive.google.com/file/d/1GPfuApolZwiYVuRhbHECLpz_NJ5Wgeqe/view?usp=sharing

Nutidige demokratiske problemstillinger
Vi diskuterede nutidige udfordringer for demokratiet med fokus på multinationale selskabers og sociale mediers indflydelse på den demokratiske proces – særligt Elon Musk.
Podcast: Genstart | MiskMusk i Europa | DR LYD: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/miskmusk-i-europa-11802550031

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb#5 Ruslands historie I

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb undersøger vi Ruslands historie med særligt fokus på, hvordan landets styreformer og politiske kultur har udviklet sig fra den russiske revolution i 1917 til Putins Rusland i dag. Forløbet kombinerer historisk overblik med kildekritiske analyser og historiebrugsstudier. Vi arbejder med centrale perioder: den russiske revolution, overgangen fra markeds- til planøkonomi, Stalins terror og forbrydelser, Sovjetunionens opløsning (herunder Gorbatjovs reformer), chok terapi under Boris Jeltsin, samt etableringen af det "suveræne demokrati" under Putin.

Nogle af de centrale begreber vi har arbejdet med:
Revolution (1917)
En grundlæggende politisk omvæltning, hvor magten blev taget fra zaren og senere den provisoriske regering. Målet var at ændre samfundet radikalt.

Zar
Ruslands enevældige kejser (fx Nikolaj 2. af Rusland), som mistede magten i 1917 pga. krig, krise og utilfredshed i befolkningen.

Provisorisk regering
En midlertidig regering efter zarens fald i februar 1917. Den forsøgte at fortsætte krigen og skabe demokrati, men mistede hurtigt opbakning.

Sovjetter
Arbejder- og soldaterråd, hvor folk diskuterede politik og organiserede sig. De fik stor magt og konkurrerede med den provisoriske regering.

Mensjevikker og bolsjevikker
To retninger i det russiske socialdemokrati:
Mensjevikker: ønskede demokrati og samarbejde med regeringen.
Bolsjevikker: ønskede revolution og et socialistisk samfund.
Lenin og bolsjevikkerne
Vladimir Lenin ledede bolsjevikkerne og gennemførte revolutionen i oktober 1917. De overtog magten gennem et kup.

Oktoberrevolutionen
Bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917, hvor de væltede regeringen og overtog staten.

Proletariatets diktatur
En overgangsperiode ifølge Marx, hvor arbejderklassen (proletariatet) har al magt, og modstandere af revolutionen undertrykkes.

Borgerkrig (de røde vs. de hvide)
De røde: bolsjevikker/kommunister
De hvide: modstandere af revolutionen (zar-tilhængere, liberale m.fl.)
De røde vandt og sikrede kommunisternes magt.

Demokratisk centralisme
Lenins styreform: der kan diskuteres internt, men når en beslutning er taget, skal alle følge den uden kritik.

Planøkonomi
Et økonomisk system hvor staten styrer produktion og priser (indført senere under Stalin). Modsætning til markedsøkonomi.

Kollektivisering
Samling af private landbrug i store statsstyrede landbrug. Bønder mistede deres egen jord.

Femårsplaner
Økonomiske planer, hvor staten fastsatte mål for produktion og udvikling i 5-årige perioder.

Udrensninger (Stalin)
Massiv politisk terror hvor Josef Stalin fjernede reelle og opfattede fjender gennem arrestationer, henrettelser og arbejdslejre.

Komintern
Kommunistisk Internationale – en organisation der skulle sprede kommunisme og støtte revolutioner i andre lande.

Styret demokrati / suverænt demokrati
Et politisk system, hvor der formelt findes valg og demokratiske institutioner, men hvor staten og præsidenten har stærk kontrol over opposition, medier og civilsamfund.
Vladimir Putin og hans ideologer mente, at Rusland skulle udvikle sin egen form for demokrati ud fra russiske værdier og traditioner – ikke kopiere den vestlige model.

Statskapitalisme
Et økonomisk system, hvor staten stadig spiller en stor rolle i økonomien, selvom der findes privat ejendom og markedsøkonomi. I Rusland beholdt staten kontrollen over strategiske sektorer som olie, gas og militærindustri.

Oligarker
Meget rige forretningsfolk, som blev rige under privatiseringerne i 1990’erne. Mange fik stor politisk indflydelse. Putin forsøgte senere at begrænse deres magt for at styrke staten.

Chokterapi
Hurtige og omfattende økonomiske reformer i 1990’erne, hvor Rusland gik fra planøkonomi til markedsøkonomi. Reformerne førte til inflation, arbejdsløshed og stor ulighed, men også til fremkomsten af oligarkerne.

Zapadnikker
En gruppe/tankegang der ønskede, at Rusland skulle moderniseres efter vestligt forbillede med demokrati, markedsøkonomi og tæt samarbejde med Vesten.

Slavofile
En tankegang der mente, at Rusland har sin egen særlige kultur og vej mellem Europa og Asien. Fokus er på fællesskab, traditioner og den russisk-ortodokse kirke.

Statskonservative
En politisk retning med fokus på stærk statsmagt, nationalisme, lov og orden samt kontrol med det politiske system. Denne retning forbindes mest med Putin.

Rose-revolutionen og Orange-revolutionen
Folkelige protestbevægelser i henholdsvis Georgia og Ukraine, hvor befolkningen krævede demokratiske reformer og gjorde oprør mod korrupte magthavere. Rusland så dem som vestligt støttede trusler og slog hårdt ned.

NATO-udvidelse
Udvidelsen af North Atlantic Treaty Organization mod øst efter Den Kolde Krig. Rusland opfattede især medlemskab til tidligere sovjetrepublikker som en sikkerhedstrussel.

Indflydelsessfære
Idéen om, at stormagter har særlige områder, hvor de ønsker politisk og sikkerhedsmæssig kontrol. Rusland ser mange tidligere sovjetrepublikker som sit naturlige indflydelsesområde.

Russisk-ortodoks kultur
En opfattelse af, at russisk kultur er mere kollektiv, religiøs og fællesskabsorienteret end den vestlige kultur, som beskrives som mere individualistisk og rationel. Denne tanke bruges ofte til at forklare, hvorfor Rusland vælger en anden politisk vej end Vesten.

Materiale:
Dokumentarfilm: Mr. Nobody Against Putin
Artikel: Putins tale: Her er centrale uddrag fra Vladimir Putins opsigtsvækkende tale om Ukraine (Information)
TVA-indslag om angreb mod Kyiv (DR)
DR Lyd: Tyran – Lenin 3:5

Artikel: Rusland hylder Stalin med buste 80 år efter blodigt slag
Kilde: “Arbejde handler om ære”
KIlde: Det kommunistiske manifest (uddrag)

Vi har læst sider fra disse bøger (teksterne ligger på modulerne) og du kan også tilgå dem her:

Om kommunisme, borgerkrig og revolution: https://docs.google.com/document/d/1PE-X6xxGJ4Uz6G_YY3awZmqKHKRq8KpP/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

(Fra https://voresverdenshistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=340)

Om Rusland efter kommunismen og før Putin: https://docs.google.com/document/d/1y_NPBzd-TSVZt5e_DkDeEcxfxBYcEv_c/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Om Putins nye Rusland – det styrede demokrati og statskapitalisme: https://docs.google.com/document/d/1y_NPBzd-TSVZt5e_DkDeEcxfxBYcEv_c/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Begge fra bogen https://rusland.systime.dk/?id=182

Om Stalinismens forbrydelser: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/stalinismens-forbrydelser-befolkningens-lidelser
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb#6 Rusland II

Vi afrunder forløbet om Ruslands historie med at undersøge de dramatiske omvæltninger, der fandt sted i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og Ruslands overgang til markedsøkonomi.

Vi har fokus på at:
Forklare baggrunden for Sovjetunionens opløsning og de økonomiske reformer i Rusland. Sovjetunionens sammenbrud skyldtes især en dyb økonomisk og politisk krise. Planøkonomien fungerede dårligt, produktiviteten var lav, og militærudgifterne drænede økonomien. Da Mikhail Gorbatjov indførte reformerne glasnost, perestrojka og demokratisering, skabte det større åbenhed og kritik af systemet, men reformerne gik for langsomt og svækkede samtidig kommunistpartiets kontrol. Flere sovjetrepublikker krævede selvstændighed, og i 1991 blev Sovjetunionen opløst.

Diskutere reformstrategier (hurtige vs. gradvise ændringer) og deres konsekvenser.
Efter sammenbruddet forsøgte Boris Jeltsin at omdanne Rusland til markedsøkonomi gennem hurtige reformer – den såkaldte chokterapi. Priserne blev frigivet, og statslige virksomheder blev privatiseret. Reformerne skabte dog store sociale problemer: inflation, arbejdsløshed og voksende ulighed. Samtidig opstod oligarkerne, som opkøbte virksomheder billigt og fik stor magt.

Reflektere over Ruslands erfaringer og betydningen for senere udvikling (oligarker, social ulighed, Putins autoritære styre).
Ruslands erfaringer viser, at hurtige reformer kan skabe store økonomiske og politiske omvæltninger. Overgangen til demokrati og markedsøkonomi blev præget af kaos, hvilket førte til stor skepsis over for vestlige reformidéer og bidrog til ønsket om en stærk statsmagt senere under Vladimir Putin.

Materiale:
Rusland efter kommunismen og før Putin: https://docs.google.com/document/d/14krb9CqPufztKH_CaucRxaGBc7ejU2b7/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Fra Ibogen rusland.systime

Artikel (uddrag): Per Stig Møller: Gorbatjov blev den uheldige helt, for hvem det hele styrtede sammen: https://docs.google.com/document/d/1WHEN-hWd9j5Syb8NxpTXVqdVH4qi9ndb/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb#7 Holocaust

Vi indledte med at undersøge hvordan Tysklands nederlag i 1.Verdenskrig og Versaillesfreden, samt hvordan strukturer i det tyske samfund og økonomisk verdenskrise efter krakket på Wall Street i 1929 var med til at bane vejen for Hitler og nazisternes magtovertagelse i 1933 - her så vi bl.a. på Dolkestødslegenden, som en central del af fortællingen og vi ser på aktør- og strukturforklaringer.
Som en central del af den nazistiske ideologi zoomede vi ind på antisemitismen, både historisk og under nazismen, og så på, hvordan jødeforføgelsen i Tyskland gradvist tog til op til 2. verdenskrig og hvordan den udviklede sig til beslutningen om Endlösung, og først Einzatsgrupperne i Sovjetunionen til det senere industrialiserede massemord i i udryddelseslejrene i Polen.
Vi arbejde med to socialpsykologiske teorier (Milgram og Kelman) til at undersøge mekanismerne, der får mennesker til at blive gerningsmænd under et folkedrab som Holocaust.
Under hele forløbet har I anvendt Stantons teori om folkedrabets ti stadier til at vurdere, hvilket stadie forskellige kilder var udtryk for. Vi har talt om den voksende antisemitisme mod danske jøger i dag og vi har talt om krigen i Gaza og den sag om folkemord som Sydafrika har anlagt mod Israel i ICJ.
Som en del af forløbet besøgte vi det jødiske museum i København og en større gruppe fra klassen har været på studietur i Krakow i 3g, hvor vi bl.a. besøgte Auschwitz og Schindlers fabrik.

Materiale:

Grundbog: Vejen til Folkedrab – Før, under og efter Holocaust kapitel: 3,4, 5, 6, 11, 12, 13, 18 og 19

Kilder:
Kilde 4 "Zions vises protokoller", Vejen til folkedrab s. 45
- Kilde 5 "Den sorthårede dreng lurer i timevis", Vejen til folkedrab s. 46
- Kilde 6 "Tyskland er ved at vågne", Vejen til folkedrab s. 52
- Kilde 7 Plakat til filmen "Der Ewige Jude", Vejen til folkedrab s. 55
- Kilde 8 "Jøder var monstre og ikke mennesker", Vejen til folkedrab s.55
-Kilde 25 »Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt«
- kilde 26 »Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet«.
- Kilde 30 "Vi vidste ikke, hvilken vej der var bedst"
-Kilde 31 "man mister evnen til at føle"
KIlde: 1500 ofre på en nat

Dokumentarfilm:
The Path to Nazi Genocide (USHMM):https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE&rco=1

The roots of anti semitism: https://www.youtube.com/watch?v=KHL4f7s10UA

Einsatzgruppen: https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=6
Einsatzgruppe der henretter civile: https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY&rco=1

DRTV - Deadline: Begår Israel folkedrab? FN undersøgelseskommission har udgivet en rapport, der mener at der begås et folkedrab i Gaza. Den endelig afgørelse skal ICJ (international court of justice):
https://www.dr.dk/drtv/se/deadline_-begaar-israel-folkedrab_547070

Yad Vashem: Auschwitz-albummet (fotos)

Stigende antisemitisme i dag i Danmark: https://www.dr.dk/nyheder/politik/reels/minister-had-mod-joeder-er-kaempestort-samfundsproblem

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb#8 Kulturmøde og integration

I dette forløb arbejdede vi med kulturmøder, indvandring og integration i Danmark fra 1960’erne og frem til i dag. Vi undersøgte udviklingen i dansk udlændinge- og integrationspolitik med fokus på gæstearbejdere, familiesammenføring, flygtningestrømme og den politiske debat om integration.

Derudover arbejdede vi med teorien om forestillede fællesskaber og diskuterede, hvordan nationale fællesskaber bliver skabt og opretholdt. Vi arbejdede også med kildekritik, partiernes syn på integration samt historiebrug i nutidige politiske debatter. Vi anvendte Molins model på Socialdemokratiet og analyserede partiets valg af standpunkt i deres udlændingepolitik.

Oversigt over materialer brugt i forløbet:
Danmark i nyeste tid efter 1989, af Henrik Bonne Larsen, Lindhardt og Ringhofs 2017, side 112-119: https://drive.google.com/file/d/13eDHjMN6S039oyL3Zv_C5WYRpAtMt3nB/view?usp=sharing

DRTV:
Kampen om indvandringen afsnit 2: “Ikke en krone!”
Kampen om indvandringen afsnit 3: Oprøret på vestegnen
https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846

Kilder:
Ishøjs borgmester Per Madsen om indvandring 1976
Interview med Ishøjs borgmester Per Madsen 1987
Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970
Dansk Folkepartis valgvideo 2007: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
Morten Messerschmidts tale maj 2025: https://www.dansketaler.dk/tale/morten-messerschmidts-tale-ved-folketingets-afslutningsdebat-2025

Historiebrug fra historiefaglig værktøjsbog: https://drive.google.com/file/d/13eDHjMN6S039oyL3Zv_C5WYRpAtMt3nB/view?usp=sharing

Artikel: https://www.dr.dk/nyheder/politik/udlaendingedebat-skaber-ballade-i-socialdemokratiet-beskyldes-skabe-grobund-racisme
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb#9 Romerrigets storhed og fald

I dette forløb har vi undersøgt, hvordan Romerriget opstod, ekspanderede, blev delt i to for til sidst at bukke under for Vestromerrigets vedkommende. Vi har haft særligt fokus på perioden under republikken og det efterfølgende kejserdømme. I har lavet opgaver om det politiske system og klient-systemet, og dette førte os videre til at diskutere strukturelle årsager til, at republikken gik til grunde. Desuden kiggede vi på væsentlige aktører: bl.a. Cæsar og Augustus, og hvordan sidstnævnte førte Romerriget videre (Pax romana).
Efterfølgende kiggede vi på de sidste århundreders voksende problemer frem mod 476: Soldaterkejserne og stigende utilfredshed i provinserne, økonomiske problemer samt generel usikkerhed som følge af bl.a. udefrakommende indtrængen.

Materialer
-På sporet af Romerriget af K.J. Steg, Lindhardt og Ringhof, 2015, kap. 1, 2, 4,5,6,7 og 8 (nogle af siderne er scannet og kan tilgås nedenfor, men I har også lånt bogen):

Kap 1: https://drive.google.com/file/d/1bKGKGOFpXT1tZ-fkTxFyTtqt37x2RxDJ/view?usp=sharing
Kap 2: https://drive.google.com/file/d/1Oomz74cA9-7x9gNpZwHw-xnqjvTkwOt2/view?usp=sharing
kap 4-6: https://drive.google.com/file/d/1QBVmIJLHGAQkKSqz8MbWoE7TkFMpdnny/view?usp=sharing

Kilde: Polyb: Om Roms forfatning
Podcast: Kampen om Historien:
Kampen om historien | Kan vi lære af Romerrigets undergang? | Lyt som podcast | DR LYD: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kan-vi-laere-af-romerrigets-undergang-11032415057

FAGLIGE MÅL:
- redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
- redegøre for sammenhænge mellem den regionale, europæiske og globale udvikling
- analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
- skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
- reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
- formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
- formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
- demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

KERNESTOF:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- stats- og nationsdannelser
- historiebrug og -formidling
- historiefaglige teorier og metoder

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Forløb#10 Det arabiske forår

I dette forløb har vi arbejdet med Det Arabiske Forår og de politiske og sociale omvæltninger i Mellemøsten og Nordafrika fra 2010 og frem. Forløbet har haft fokus på årsagerne til protestbevægelserne, autoritære styreformer, politisk kultur samt konsekvenserne af revolutioner og oprør i blandt andet Tunesien, Egypten, Iran og Syrien. Vi har arbejdet med både synkrone og diakrone analyser for at undersøge udviklinger over tid og sammenligne samtidige forhold i regionen. Derudover har vi arbejdet med kildekritik, historiebrug og analyse af aktuelle konflikter og protestbevægelser.

Materialer
Dokumentar: Horisont: Manden, der satte ild til sig selv
Dokumentar: Revolutionens børn råber på forandring

Vi har brugt bogen Mellemøsten i virkeligheden
Kapitel 2: https://drive.google.com/file/d/1uOaoGfle2pQvID6jWkaNY8YucwD4Gpq7/view?usp=sharing

Kapitel 3: https://drive.google.com/file/d/16_bNSifrWwQgjbG0zDj_Ke-Cy6JPQbof/view?usp=sharing

Kapitel 4: https://drive.google.com/file/d/1cR5PZU8wogxNm2bQA0DM1cWAF7MP3Pe8/view?usp=sharing

Kapitel 5:
https://drive.google.com/file/d/1e1lZ3LDaZxnVUYpH7h6pmHx2Ihyy_79q/view?usp=sharing

Kilde: Gianfranseco Morosini om den osmanniske sultans magtudøvelse (1580erne), side 52 i Mellemøsten i virkeligheden.

Diakron og synkron – fra På sporet af historien

Artikel: Nu brænder jorden under Khamenei.docx
Artikel: Livløse kroppe på gaden, blod i haven og familier, der må betale for deres børns lig: Sepideh fortæller om protesterne i Iran
Artikel: Kæmpe område i Syrien skifter hænder

Dokumentar: Revolutionens børn råber på forandring. En stor del af befolkningen i Iran er under 30 år. De er for unge til at have deltaget i den islamiske opstand i 1979 og kæmper mod de sociale og politiske begrænsninger. Mange kvinder har protesteret mod den lovbefalede hijab ved at tage deres tørklæder af på gaden og er blevet anholdt og mishandlet i fængslet. Interview med en række iranske kvinder afslører, at utilfredsheden også handler om et elendigt retsvæsen, fattigdom og forurening.
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000114246&s=46868371&n=1&o=hits
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Forløb#11 Dansk sikkerheds og udenrigspolitik

I dette forløb har vi arbejdet med udviklingen i dansk sikkerheds- og udenrigspolitik fra 1800-tallet og frem til nutiden. Forløbet har haft fokus på overgangen fra en mere passiv og tilpasningsorienteret udenrigspolitik til en aktiv international rolle efter Den Kolde Krig. Vi har undersøgt Danmarks forhold til stormagter, NATO-medlemskab, fodnotepolitikken samt dansk deltagelse i internationale militære operationer i blandt andet Eksjugoslavien (operation Bøllebank), Afghanistan og Irak.
Til sidst har vi diskuteret Danmarks situation i lyset af USAs (Trumps) ønske om at overtage Grønland.
Vi har anvendt erindringspolitik i forhold til samarbejdspolitikken og anvendt det på diskussionen om Erik Scavenius vej i Lyngby.
Materialer - alle materialer ligger på modulerne og kan også tilgås her:
Vi har læst kapitlerne:

- I Tysklands skygge: https://docs.google.com/document/d/1Nhjgt1WdFqX6E0pZ2rhrBunkrTM3wlZV/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

- Danmark i en ny verden efter 1945: https://docs.google.com/document/d/1hsMGMSyPTavr4a1MyOef065cl1NT9YiJ/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Begge fra bogen: Fokus kernestof i historie 2. Fra oplysningstid til europæisk integration. Inge Adriansen m.fl. Gyldendal 2016

I krig igen af Hans Branner, Columbus 2011:
Kapitel 3: https://drive.google.com/file/d/1QV2tVH7eGZTpRnvplDS1bZN2tBI5NDz0/view?usp=sharing

Kapitel 5: https://drive.google.com/file/d/1p9Bin5cxZTyM0Vypy4d7C3v_859L4qCJ/view?usp=sharing

Erindringshistorie: https://docs.google.com/document/d/1Ft54NoP03x8nHuFQSUJudl30e4UgKfw7/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true

Artikel: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/trump-siger-han-har-lavet-en-great-deal-om-groenland-her-er-hvad-vi-ved

Dokumentarer:
Operation Bøllebank, 24 timer vi aldrig glemmer: https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000016630&s=47518935&n=1&o=hits

Deadline (08.11.2019 ) om debat om Scavenius vej: I Lyngby vil en række beboere omdøbe deres vej til "Erik Scavenius vej", men den radikale Scavenius blev som udenrigs- og statsminister et symbol for den upopulære samarbejdspolitik med de tyske nazister under besættelsen i 1940-1945, så Scavenius har altid været tiet ihjel. Debat om, hvorvidt realpolitikeren Scavenius ofrede sit personlige omdømme for at redde Danmark, eller om han forrådte alle demokratiske idealer.
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000118337

Danmark i den kolde krig (12):
Terrorbalancenhttps://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000006156&s=47359660&n=1&o=hits

Deadline (14.01.2025) om Grønland: I diskussionen om Grønland har Trump truet med militær intervention og handelskrig, og det rejser spørgsmålet: Kan vi have tillid til Danmarks tætteste samarbejdspartner? Statsminister Mette Frederiksen siger, at vi ikke længere befinder os i fredstid, så er det tid til at genoverveje den transatlantiske relation? Orientering om Danmarks (mangelfulde) forsvarsmæssige oprustning ved lektor Peter Viggo Jakobsen, og politisk debat med Enhedslistens Pelle Dragsted og Konservatives Mona Juul - Dragsted ønsker et nærmere militært samarbejde med andre lande, der entydigt bekender sig til demokrati og internationale love, men Juul ser ikke noget realistisk alternativ til USA som hovedsamarbejdspartner. https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=CFUTV1141489&s=48041826&n=1&o=hits

Kilde: daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens forord til sin erindringsbog om fodnoteperioden "Vejen jeg valgte"
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Forløb#12 Opsamlende kronologiforløb

I dette opsamlende kronologiforløb har vi arbejdet med at skabe overblik over de historiske forløb fra undervisningen gennem centrale historiefaglige begreber og metoder. Forløbet har haft fokus på kronologi, periodisering, brud og kontinuitet samt diakrone og synkrone analyser. Derudover har vi arbejdet med aktør- og strukturforklaringer, historiebevidsthed, historiebrug og erindringshistorie. Eleverne har analyseret historiske eksempler og anvendt faglige modeller til at sammenligne udviklinger på tværs af tid og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer