Holdet 3t HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Anders Pultz Lundgaard
Hold 2023 HI/t (1t HI, 2t HI, 3t HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Vikingetiden og dansk identitet
Titel 2 DHOForløb
Titel 3 Besættelsen som kollektiv erindring
Titel 4 Pest, middelalder og renæssance
Titel 5 Imperialisme, afkolonisering og globalisering
Titel 6 Dem og os  - Flygtninge og indvandring i DK.
Titel 7 Pax romana og pax americana
Titel 8 Oplysning og revolution
Titel 9 Vejen til Holocaust
Titel 10 Fra kold krig til kold krig

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Vikingetiden og dansk identitet

Forløbets fokus er Danmark og Skandinaviens historie i perioden ca. 700-1100, og de myter, fremstillinger og forestillinger vi har om perioden.
Forløbet ser på begrebet "vikingetiden" og dets opståen i det 19.århundrede. Forløbet beskæftiger sig med centrale begivenheder (togter, trosskiftet) og vinkler på datidens samfund, men i lige så høj grad med eftertidens brug og syn på perioden, herunder historiebrugstypologier, samt vikingetidens betydning for nationalromatikken og de danske nazister.

Forløbsspecifikke begreber:
Slægt, Kongemagt, trosskifte, brud og kontinuitet, nationalisme, romantikken,

Særlige kildeanalytiske begreber:
Tendens, første/andenhåndskilde, afsender/modtagerforhold, kontekst, anvendelighed

Metoder:
Erindringshistorie, Historiebrugsanalyse, kildeanalyse

Materiale:
Fremstillingsstof:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, s.28-32
Uddrag af Danmarkshistorien.dk
Anders Lundt Hansen: Sølv. blod og kongemagt, 2018, s.183-186
Kristian Iversen, Ulla Nedergård: Danmarkshistorien mellem erindring og glemsel, s.40-43
John T. Lauridsen: Vikingernes sande efterkommere.

Kilder:
Adam Af Bremen
Wikukind,
Årbøgerne fra St.Bertin
En Arabisk købmand om Hedeby

Andet:
Amon Amarth: Twilight of The Thundergod
DR: Historien om Danmark afsnit 3
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 DHOForløb

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Besættelsen som kollektiv erindring

Forløbet har fokus på de dilemmaer samarbejdspolitikken medførte. Forløbet undersøger hvilken rolle besættelsen har spillet for eftertiden, herunder den politiske historiebrug af besættelsestiden. Særligt vigtige begreber er kollektiv erindring, samt konsensusmyten.
Eleverne kommer til at arbejdet med historiografisk analyse, og kommer forhåbentlig på en tur til Frihedsmuseet i den forbindelse

Fremstillingsstof:

Kollektiv erindring: Fra Fra fortid til erindring, Columbus 2022, https://frafortidtilhistorie.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=142 (Se Worddokument på lektionen 3/2 2022)
Danmarkshistorien Mellem Erindring Og Glemsel: s.97-107, s.112-119,


Kilder:
Vilhelm Buhls tale 1942
Anders Fogh Rasmussens tale August 2003


Andet materiale:
Den Sidste Modstandsmand, afsnit 1+2
https://www.dr.dk/lyd/p1/den-sidste-modstandsmand-2649287840000
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Pest, middelalder og renæssance



Forløbet har fokus på pesten og dens demografiske og mentalitetshistoriske konsekvenser, samt centrale træk ved middelalderens samfundsstruktur, tro og verdensbilleder og brud og kontinuitet i forbindelse med skillelinjen mellem middelalder renæssance som begreber og perioder. I den forbindelse  arbejder vi med begrebet mentalitetshistorie.
Forløbet perspektiverer til Coronapandemien, og arbejder i  den forbindelse kort med konspirationsteorier.


Materiale:
Henrik Jensen: Den Sorte Død, s.8-10, 13-16, 21-27, 53-57

https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2020/juni/corona-har-skabt-3-slags-konspirationsteorier-dem-boer-vi-lytte-til
Henrik Harpestrengs urtebog:
http://www.roskildehistorie.dk/1200/billeder/domkapitel/laerde/Harpestreng1.htm
Gunver Lystbæk: Den Sidste Pandemi

Faglige mål

̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper

̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie


̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.

Kernestof


̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Imperialisme, afkolonisering og globalisering


Forløbets fokus har været på sammenhængen mellem imperialismen, afkoloniseringen og globaliseringen. Forløbets fokus har været på Afrika og europæernes rolle i Afrika i perioden fra 1870erne og frem til nu. Forløbet har beskæftiget sig med motiverne bag imperialismen, globaliseringen, samt sammenhængen mellem kapitalisme og udvikling og risikoen for udbytning af den tredje verden. I den forbindelse har vi inddraget Rodricks trilemma. Forløbet har perspektiveret til Trumps ideer om Grønland, samt Grønland og Dansk Vestindien og salget af disse øer.
Centrale forløbsspecifikke begreber har været: Transfer pricing, Eurocentrisme, globalisering, imperialisme, kapitalisme, trilemma, Berlinkonferencen, frihandel, afkolonisering, kolonisering
Centrale analysebegreber: Mentalitetshistorie, afsender, kontekst, tendens,



Materiale:
Verden efter 1914 s. 14-15, 197-201
Uddrag fra International Økomomi A Systime:
Globaliseringens bølger https://io-a.systime.dk/?id=1834
Rodricks trilemma https://io-a.systime.dk/?id=1834


Kilder:


Jarlen af Cromer, tidligere britisk guvernør, om protektoratet over Ægypten, 1908

Sir Charles Dilke om den britiske imperialisme, 1869

Cecil Rhodes: Den Britiske race (1877)

Salmonsen leksikonopslag om ”Negeren” (1902)

Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?


Tanzanias præsident, Joseph Nyerere, om ny-kolonialisme, 1970

Løbesedler om salget af de Dansk Vestindiske Øer

HC Hansenbrevet (1957)


Andet materiale:


Dokumentar om Congo: https://www.youtube.com/watch?v=qx2Sj1fhSso

Dokumentar: Tyveriet af Afrika (Christoffer Guldbrandsen, 2012)
https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/tyveriet-af-afrika

"Afrika", 1985
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 3,00 moduler
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Dem og os - Flygtninge og indvandring i DK.

Forløbet  beskæftiger sig med indvandringens historie i nyere tid i Danmark. Forløbet undersøger hvorledes udlændingedebatten har præget dansk politik siden 1980erne, med særligt fokus på den københavnske vestegn

Forløbet arbejder med Benedict Andersons begreb Imagined Communities og ser på hvad der ligger i begrebet indfødsret.

Fremstillingsstof:

Af Mikkel Flohr / 7. februar 2016
Forestillede fællesskaber. En meget kort introduktion til Benedict Anderson

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-2001
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-anders-fogh-rasmussen-og-den-ideologiske-vaerdikamp-i-2000erne


Danmark i nyeste tid s.112-119.




Kilder:
Forordning om indfødsret for embedsmænd, 1776
Jens Fisker: Velkommen Mustafa
Interview med Per Madsen 1976
Interview med Per Madsen 1987
Margrete 2 Nytårstale, 1984
Poul Nyrup Rasmussens tale i folketinget, 2001

Andet materiale:
Kampen om indvandringen afsnit 2
Dansk Folkepartis valgvideo 2007
Kampen om indvandringen, afsnit 3
https://www.dr.dk/drtv/serie/kampen-om-indvandringen_18846
https://www.mm.dk/politik/artikel/danskernes-viden-om-integration-halter-flertallet-skyder-helt-forbi-virkeligheden-i-ny-undersoegelse

https://videnskab.dk/kultur-samfund/bliver-du-ogsaa-fanget-af-nyheder-som-ser-flygtninge-og-indvandrere-som-et-oekonomisk-problem/

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Pax romana og pax americana

Forløbet har været et komparativt studie af antikkens rom og nutidens  USA:
Republik, demokrati
Forløbet har beskæftiget sig med styreformer og levevis i det antikke rom, samt Romerrigets opståen, det antikke rom som både republik  og kejserdømme, Romerrigets ekspansion og endelig Romerrigets sammenbrud. Der har været særligt fokus på:
Styreformer
Republik og Imperium
Klient/Patron
Slaveri
Romerrigets fald
Arven fra Rom
Forløbet har set på ligheder og forskelle på de antikke Rom og det nutidige USA, ved at sammenligne det nutidige USA med det USA der blev grundlagt, blandt andet med inspiration fra Romersk forfatningslære, samt oplysningsfilosofferne
Forløbet har trænet kildekritik, problemstillinger, historiesyn (idealistisk og materialistisk historieskrivning) begrebsparret diakron/synkron

Materiale:


Sider om oplysningstiden og de store oplysningsfilosoffer fra Verden Før 1914
Uafhængighedserklæringen 1776
Kristian Steg: På Sporet af Rom, s.29-33, kap.V,, 29-33, 48-57, 71-78,97-101
A Storm Foretold
Kampen om Historien:  https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2024/kan-vi-laere-af-romerrigets-undergang-11032415057

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Oplysning og revolution

Forløbet har i forlængelse af forløbet om antikkens Rom og nutidens USA beskæftiget sig med revolutioner som værende hhv nationale, sociale og politiske omvæltninger,
Hovedvægten i forløbet har været på den franske revolution og den måde den har præget Europa på, i form af fokusset på menneskerettigheder og i form af de politiske ideologier der hænger sammen med revolutionen. Oplysningstiden er blevet eksemplificeret ved Montesquieu, Locke, Rousseau og Voltaire og Inden arbejdet med den franske revolution blev den amerikanske revolution gennemgået og perspektiveret ved hjælp af oplysningsfilosofferne. Den Franske revolution er blevet analyseret ud fra et materialistisk såvel som et idealistisk perspektiv, at diskuteret hvordan og i hvor høj grad man bør lægge hovedvægten på den ene af de to historieopfattelser, i synet på revolutionen som et udslag af fattiges kamp for bedre vilkår eller som relativt privilegeredes kamp for politiske rettigheder.¨¨



Fremstillingsstof:
Carl Johan Bryld: Verden før 1914 (2008) s.192-199, 205-225

Kilder:
Menneskerettighedserklæringen
Protest mod britisk beskatning
Søren Krarup om menneskerettighederne
Edmund Burke om den franske revolution
Thomas Paine om den franske revolution

Andet:
Sick of it All: Uprising Nation, 2005

– dokumentere viden om centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, herunder sammenhænge mellem den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
– dokumentere viden om forskellige samfundsformer
– formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
– analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
– analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
– forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
– forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
– reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende


Kernstof:
- Oplysningstiden
– revolutioner
– national identitet
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Vejen til Holocaust


Forløbet har haft fokus på mellemkrigstidens Tyskland og har arbejdet med kausalitet og forskellige syn på hvorfor nazismen opstod på dette tidspunkt, ved at fokusere på både strukturer og aktører, samt propaganda.
Holocaust er blevet fortolket ved hjælp af den intentionalistiske og den funktionalistiske forklaring, og klassen har arbejdet med teorier om folkemord, gerningsmænd og socialpsykologi. Endelig har vi diskuteret fascismens mulige genkomst i forbindelse med højrepopulismen, samt undersøgt og analyseret kampagner og aktioner fra den danske afdeling af Generation Identitær.
Klassen har arbejdet med Holocaustbenægtelse samt hvorledes man kan modargumentere.
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
̶ behandle problemstillinger i samspil med andre fag
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
2.2. Kernestof
Gennem kernestoffet skal eleverne opnå faglig fordybelse, viden og kundskaber.
Kernestoffet er:
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
2
̶ stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ politiske og sociale revolutioner
̶ demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
̶ politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
̶ globalisering
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder

Fremstillingsstof:
Verden efter 1914, Carl Johan Bryld, 2006-2019:
Vejen mod fascismen (se worddokument på lektionen 29/11)
Peter Frederiksen: Det tredje rige, 2001, 24-27, 37-43, 75-79, 109-111,
Videnskab.dk Fandt Holocaust virkelig sted? (se Worddokument på lektionen d.6/2 2024)

Kilder:


Otto Kumm: Kommunist eller Nazist, Frederiksen s.144-146

Brev fra tysk skolepige, Frederiksen s.184

Görings bemyndigelse til Heydrich, 31. juli 1941: fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp

Heydrichs invitation til konferencen, 29. november 1941: fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp

Generalguvernør Hans Franks forventninger til Wannsee-konferencen, formuleret i en tale den 16. december 1941: fra http://www.holocaust-uddannelse.dk/kildetekster/wannsee.asp

Vejledning til skoleelver fra Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning

Andet:
Film om Milgrams lydighedsforsøg.
Film: Uddrag af Wannsee - Konferencen (2022)
Videoer og  onlinekampagne fra Generation Identitær.
Video: Plakataktion i Holbæk: https://identitaer.dk/2018/plakat-aktion-i-holbaek
Video: Det store ghettolotteri: https://identitaer.dk/2018/det-store-ghettolotteri
Video: Identitær aktion – luftkaptajner og stewardesser for remigration af syriske migranter!: https://identitaer.dk/2017/identitaer-aktion-luftkaptajner-og-stewardesser-for-remigration-af-syriske-migranter


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Fra kold krig til kold krig




Forløbet har beskæftiget sig med danmark i perioden fra 1950erne og 1960erne og haft sigte på  Marshallhjælpen og den økonomiske genopbygning efter anden verdenskrig sant Danmarks tøvende medlemsskab af NATO og den kolde krigs opstart og truslen om atomkrig.
Forløbet har kort beskæftiget sig med den kolde krig i globalt perspektiv, men har ellers primært beskæftiget sig med den kolde krig og hvorledes Danmarks geografiske placering og ikke midt formelle kontrol med Grønland satte Danmark i dilemmaer, både i forhold til den hjemlige indenrigspolitik og i forholdet til internationale forpligtelser  og alliancer, især i forhold til fodnotepolitikken, som vi beskæftigede os l med, da en del af den nyere Danmarkshistorie kan forstås på denne baggrund. Forløbet har arbejdet med teorierne om historiens afslutning vs civilisationernes sammenstød. Endelig har forløbet beskæftiget sig med den nuværende sikkerhedspolitiske situation i forbindelse med krigen i Ukraine og de mulige fremtidige konsekvenser den kan få for Danmark og Europa. I den forbindelse har vi set på forskellige positioner og syn på Rusland og NATOS rolle fra den kolde krigs afslutning og til nu.


Fremstillingsstof:
POLITIKEN, 22. JUL. 2006 KL. 00.00
Genanmeldelse: Francis Fukuyama 'Historiens afslutning' (Se worddokument d.11/4 2024)
Det nye Rusland efter år 2000 – Putins visioner for Rusland (Uddrag, Karsten Jakob Møller Poul Steiner Jensen, 2021).
(Se worddokument d.16/4 2024)

Intet belæg for, at fodnotepolitikken bragte Danmark i fare
Jonathan Baagø Tybjerg, Information
27. februar 2014

Bent Jensen om fodnoterne: I løvens gab
MADS BONDE BROBERG, MORTEN PIHL, MATIAS SEIDELIN


Politiken INDLAND 07.02.2014 kl. 23:00

Kilder:
Gustav Rasmussen om Marshallhjælpen
Aksel Larsen om Marshallhjælpen

Putin om Ruslands rolle i et europæisk samarbejde (2021)
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød.

Anna Libak: Glasset er stadig det samme, Weekendavisen 27/3 2026
Kasper Støvring og Frederik Christensen: Udskamning, Weekendavisen 1/4 2026
Kristian L. Nielsen: Urealistisk realisme, Weekendavisen, 10/4 2026
Niels Klingenberg Vistisen: München 2025 er langt værre end München 1938, Ræson, 20.02.2025
Henrisk Dahl: Vances München-tale var en blanding af tiltrængt opsang og bizart hykleri

Fra https://www.liberalalliance.dk/blog/vances-munchen-tale-var-en-blanding-af-tiltraengt-opsang-og-bizart-hykleri/

18. februar 2025


Andet materiale:
Mr.Nobody Against Putin (2025)
Killing Joke: New Cold War (2014)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer