Holdet 3u HI (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Historie A
Lærer(e) Lisa Fuglheim
Hold 2023 HI/u (1u HI, 2u HI, 3u HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro til historie, fagbegreber og metoder
Titel 2 Emne 1 Køn og kønsroller gennem tiden - Optakt DHO
Titel 3 Emne 2: Antikken
Titel 4 Emne 3:Pestens tid - sygdom, samfund og behandling
Titel 5 Emne 4: Oplysningstid, krig og revolutioner
Titel 6 Emne 5: Industrialisering og imperialisme
Titel 7 Emne 6: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Titel 8 Emne 7: Danmark efter 1945, et land i forvandling
Titel 9 Emne 8: Folkedrabet i Rwanda
Titel 10 Opsamlende kronologiforløb og klar til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro til historie, fagbegreber og metoder

Intro til historie, fagbegreber og metoder

Introduktion til historie, fagbegreber til kildeanalyse, periodisering, historiebrug og historiebevidsthed mm
Materiale:
Anders Hassing (m.fl): Fra fortid til historie 2.udg, s. 9-14, 24-34, 44-47
Christian Lund (m.fl), På sporet af historien s. 110-112
Ibn om vikingernes (ar-rus') skikke, ca. 922 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ibn-fadlan-om-vikingernes-ar-rus-skikke-ca-922/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Emne 1 Køn og kønsroller gennem tiden - Optakt DHO

Som optakt til DHO arbejder vi med køn og kønsroller gennem historien fra vikingetiden til det moderne gennembrud

Anvendt materiale:
Intro:
Jeanette Varberg: Dansk ligestilling begyndte for 3500 år siden, Kristeligt Dagblad, 30.11.18
1.2 Forestillinger om køn, https://fleresiderafkoen.ibog.frydenlund.dk/?id=136  
Hovedpunkter: Klasse og køn, https://danmark.systime.dk/?id=200

Vikingetiden:
Vikingetiden ca. 800-1050. Danmark bliver til (pdf) s. 25-29, 31-37, 39-45  i: P. Frederiksen. Vores Danmarkshistorie. Columbus 2021
Historien om Danmark - Vikingetiden (de første 24 + sidste 5 minutter)
Kvinder i Danmarks vikingetid: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-danmarks-vikingetid
Kilde 1: Kvinder på runestenene
Kilde 2: Arabisk beretning om nordboerne
Kilde 3: Fortælling om et kærlighedsdrama
(alle tre fra: Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie – Klasse og køn Vikingetiden, https://danmark.systime.dk/?id=200)
Thyra Danebod, død ca. 950: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/thyra-danebod-doed-ca-950
Jellingstenene, ca. 950-965: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/jelling-stenene-ca-935-985
Uddrag af dokumentaren: Gåden om Thyra (DR) ca 18 min.
Podcasten Magtens Kvinder - 2. Vikingedronningen Thyra fra minuttal ca. 13-19 og 24-29.30 -  https://www.spreaker.com/episode/2-vikingedronningen-thyra--42033968?utm_medium=app&utm_source=widget&utm_campaign=episode-title

Middelalderen:
Kvinder i middelalderen, 1050-1536, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvinder-i-middelalderen
Højmiddelalderen, 1050-1340: https://danmarkshistorien.dk/perioder/hoejmiddelalderen-1050-1340
Historien om Danmark: Tidlig middelalder (uddrag)
Kvindesynet i Bibelen - især hos Paulus - Kristendom.dk 22. august 2006
Kvinden i middelalderen - i: Katolsk Liv, 21. december 2019
Det patriarkalske samfund | Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie (systime.dk) Forfatter: Carl-Johan Bryld, Systime, 2013
Podcasten om Margrete 1., 1353-1412.: https://politikenhistorie.dk/podcast/kongeraekken/art7724559/Margrete-1.
Margretes valg til fuldmægtig frue, 10. august 1387:
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/margrethes-valg-til-fuldmaegtig-frue-10-august-1387/
Uddrag af filmen Margrete den Første - klip 1, 2 og 5: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/margrete-den-foerste-0?sub-page=120622
Anskuelsestavle: Margrete 1. og Erik af Pommern ved Eriks kroning til konge over det samlede Norden den 17. juni 1397 i Kalmar, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/margrethes-valg-til-fuldmaegtig-frue-10-august-1387/

Enevælde og oplysningstid:
Enevælde, 1660-1814: https://danmarkshistorien.dk/?id=2798
Oplysningstiden, ca. 1750-1800, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/oplysningstiden
Ægteskab, lejermål og uægte børn, Fra: Carl-Johan Bryld: Danmark - tider og temaer. Digital danmarkshistorie https://danmark.systime.dk/?id=479&MP=154-435 Systime 2024
Kvinder under enevælden
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/kvinder-1660-2000/kvinder-under-enevaelden/
Oplysningstidens tanker om kvinder. fra: Dorte Chakravy og Hanne Mortensen: De danske kvinders historie, Systime,
https://kvinder.systime.dk/?id=131
Inger Wiene: KØBENHAVNSKE KVINDER PÅ KANTEN - Vilkår og muligheder
for kvindeliv i oplysningstiden (uddrag), Kulturstudier Nr. 2, 2017, s.60-62
Tekst af Reverdil: Dronningens politiske interesse, nedskrevet mellem 1789-92
Tekst af Asser Amdissen: Dronningen var Struensees politiske medspiller, 2012
Malerier: Boucher (ca 1745) Louis 15’s elskerinde samt billedtekst og Vigiluis Erichsen: Katarina den Store, 1762, samt billedtekst

Det moderne gennembrud - anden halvdel af 1800-tallet
Fra enevældig helstat til nationalstat, 1814-1914: https://danmarkshistorien.dk/perioder/fra-enevaeldig-helstat-til-nationalstat-1814-1914
Nationalmuseet: Det moderne gennembrud (hæfte til undervisning: https://natmus.dk/museer-og-slotte/nationalmuseet/undervisning-paa-nationalmuseet/undervisningsmaterialer/ungdomsuddannelserne/danmarks-nyere-tid/det-moderne-gennembrud/
'Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed' - tale af Johanne Meyer, 1888, https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/kvindens-politiske-valgret-og-valgbarhed-tale-af-johanne-meyer-1888
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888,
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/carl-ploug-i-landstinget-om-kommunal-valgret-til-kvinder-1888



Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Emne 2: Antikken

Vi arbejder med Antikkens Grækenland og Rom med særligt fokus på:

- Styreformer i Antikken (Grækenland og Rom): monarki, aristokrati, oligarki og demokrati
- Hvilken betydning har græsk historie haft for eftertiden? Kan man lære noget af de græske bystaters demokrati i dag?
- Antikkens syn på sygdom
- Hvordan kunne en lille bystat (Rom) erobre så stort et område og hvorfor kunne det holde så længe??

Som afslutning på emnet, har eleverne arbejdet med et selvvalgt fordybelsesemne: Kvinder, slaver, Cæsar, Asterix, Gladiatorer, Pompeji, Augustus

Materiale:
Fremstillinger/baggrundsmateriale:
P Frederiksen (m.fl.) Grundbog til historie - Verdenshistorien indtil 1750 Systime, 2000 s. 43-51, 75-87 (pdf)
Claus Bryld: Verden før 1914 i dansk perspektiv s. 19-23, s.32-34 (pdf)
Hvorfor har vi ikke demokrati som i oldtidens Athen? https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-har-vi-ikke-direkte-demokrati-som-i-oldtidens-athen/
Antikken og sygdom: Teori og praksis – fra Brøndum K., (2024), Pestens tid, Columbus
Sven Erik Hansen:  Hippokrates og væskerne, https://www.museion.ku.dk/blog/hippokrates-og-v%c3%a6skerne/

Kilder:
Perikles om Athens forfatning, Grundbog til Verdenshistorien s. 59-61
Om opdragelse i Sparta
Homer om sygdom som gudernes straf, Grundbog til Verdenshistorien s. 68-71
Thukydid om pesten i Athen
Augustus: Res Gestea
Tacitus: Vurderinger af Augustus' styre

Videoer: Sandheden om Athens demokrati (ca 20-33) https://hval.dk/mitCFU/mm/player/?copydan=321111162000
Mogens Herman Hansenbystaten Om bytstaten (polis) https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=c1099
Video: Jesper Carlsen, Hvem bestemte i Rom? https://verdenfoer1914idanskperspektiv.systime.dk/?id=540

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
̶- historiebrug og -formidling
̶- historiefaglige teorier og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Emne 3:Pestens tid - sygdom, samfund og behandling

Pestens tid - sygdom, samfund og behandling - med udgangspunkt i middelalderen.

Vi har arbejdet med følgende problemstillinger:
Hvad er karakteristisk for middelalderen?
Hvordan var sundhedstilstanden i middelalderen?
Hvordan og hvorfor kom pesten til Europa? Og hvad er pest egentlig?
Hvordan blev pesten forstået og forklaret i middelalderen?
Hvordan reagerede mennesket og samfundet på pesten?
Pestens konsekvenser på kort og lang sigt
Hvad er mentalitetshistorie og hvordan forandrede pesten opfattelsen og fremstillingen af døden i middelalderen.
Indledte pesten en ny tidsalder?
Behandlingsformer og lægevidenskaben i middelalderen

Ekskursion til Museion:  Den klassiske omvisning fokuserer på kropsopfattelser og sygdomsforståelser fra antikken til genetikken, fra kropsvæsker til kemiske reaktioner. Omvisningen er for dig, som er interesseret i medicinhistoriens store linjer og du kommer rundt i mange af museets udstillinger. Hør om kirurgiens historie i Danmark, om åreladninger og tarmskylninger og om dårlig luft, der gav kolera.

Baggrundsmateriale/fremstillinger mm:
Kristian Brøndum: Pestens tid, Columbus 2021, s. 5, 6-14, 18 (Mentalitetshistorie) 64-88, s.158-161 samt s. 19-31 og 36-46 som matrixarbejde
Hvad er mentalitetshistorie? https://historiskmetode.weebly.com/centrale-begreber.html

Kilder: (i Pestens tid)
Hans Holblein den yngre: Dødedansen s.10
Husbogmesteren: Saturn og hans børn s.12
Ukendt kunstner: træsnit af afstraffelses og henrettelsesmetoder  s.13
Tabel 1: Forventet resterende levetid i år for mænd i England mellem år 1200 og 1450 s.11
Kildetekst fra kap.2: Det medicinske fakultet i Paris, 1348 s.46
Kildetekst fra kap.3: Det medicinske fakultet i Paris, 1348 s.72
Kildetekst: Gabriele de Mussis om pestens ankomst til Europa s.70
Kildetekst: Guy de Chauliac om pestens symptomer, 1363 s.73
Vægmaleri fra 1400-tallet i Sankt Sebastian-kapellet s.73
Josse Lieferinxe: Sankt Sebastian beder for de pestramte s.75
Pierart dou Tielt: Folk begraver deres døde i Tournai s.65
Stefan Lochner: Dommedag s.81
Giotto di Bondone: Den hellige Frans' begravelse s.85
Buonamico Buffalmacco: Dødens Triumf s.87 (eller her kan i zoome: https://da.wikipedia.org/wiki/Campo_santo#/media/Fil:Buonamico_Buffalmacco_001.jpg)
Bernt Notke: Dødedansen s.88

Boccacio: Dekameron, Pesten i Firenze: Hanne Guldberg Mikkelsen og Ingelise Kahl: Pest over Danmark, Gyldendal, 2006 s. 98-101
Henrik Jensen: Når pesten ændrer verden, s.126-127
Brian McGuire: Nyt syn på pesten, s. 130-131

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Emne 4: Oplysningstid, krig og revolutioner

Formål:
Vi har bl.a. arbejdet med:
- Hvad er oplysningstiden (og periodisering)?
- Hvordan ændrede oplysningstidens ideer synet på samfundet? Og hvordan spredte ideerne sig?
- Var oplysningstiden udelukkende et europæisk fænomen?
- Den amerikanske revolution
- Den franske revolution, menneskerettigheder, og tolkninger af den franske revolution
- Den franske revolutions betydning på kort og lang sigt
- at kunne diskutere konsekvenser af oplysningstidens tanker og anvende de historieteoretiske begreber Brud og kontinuitet

Kernestof:
- hovedlinjer i Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
- politiske og sociale revolutioner
- demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv

Grundbogsmateriale/fremstillinger mm:
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2, Lindhardt og Ringhof, 2015 s. 6-7, 10-44
Problemstillinger i historie:  https://historiskmetode.weebly.com/problemstillinger.htm
Billedanalyse i historie: http://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/billedanalyse/
Historiebrug: https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=186&L=0  
Brud og kontinuitet: På sporet af historien, Gyldendal 2019 s. 25-27

Kilder mm:
Teselskabet i Boston, 1773 https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=655
Den engelske te kastes i havnen, 16. dec. 1773 https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=655
Øjenvidneberetning af James A. Hawk, 1834 https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=655
Den amerikanske uafhængighedserklæring 4. juli 1776 https://verdenfoer1914.systime.dk/index.php?id=655
Inge Adriansen m.fl., Fokus 2, Gyldendal, 2007 s. 71-75 Tre forskellige Tolkninger af Den Franske Revolution (kopi)
Cahiers des doleances, 1789
Forfatningen af 1791
Edmund Burke Tanker om den franske revolution
alle 3 i Fokus 2 (kopi)
Menneskerettighedserklæringen 26. august 1789, https://verdenfoer1914.systime.dk/?id=96
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/fns-menneskerettighedserklaering-10-december-1948/
Fukuyama: https://www.washingtonpost.com/opinions/2022/03/14/putin-could-lose-ukraine-fukuyama-optimistic/
Donald Trumps indsættelsestale på dansk. »Amerikas forfald og nedtur er forbi« USA, 21. januar 2025, 00.37 (Politiken)


Videoer:
Rather Homemade Productions: "Oplysningstiden - Hvad fanden skete der lige der"
The Tea Party Movement: https://www.youtube.com/watch?v=e4-c2SAjLFA
The French Revolution: Crash Course World History #29: https://www.youtube.com/watch?v=lTTvKwCylFY&ab_channel=CrashCourse
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Emne 5: Industrialisering og imperialisme

Formålet med dette forløb er at undersøge forudsætningerne for industrialisering og vurdere følgerne heraf på kort og lang sigt. Vi ser også på imperialismen som konsekvens af industrialiseringen, og undersøger imperialismens motiver samt arv.
I forbindelse med historiefagdagen om Grønland har vi beskæftiget med Danmark som kolonimagt.

Kernestof:
- hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
- globalisering


Grundbogsmateriale/Fremstillinger:
Thorkil Smitt og Christian Vollmond: Verdenshistorie 2, Lindhardt og Ringhof, 2015 s. 56-94, 98-99, 102
Billedanalyse i historie: http://www.his2rie.dk/metode-og-redskaber/billedanalyse/
Kort intro til diskursanalyse: https://historiskmetode.weebly.com/diskursanalyse.html

Kilder i Verdenshistorie 2.
Anmodning fra uldarbejdere i Leeds, 1786 (s. 94 i bogen)
The White Man´s Burden s.98-99
Billeder: s. 59, 61, 68, 71, 73, 80

Adam Smith: Arbejdsdeling,
Fabriksregler
begge i: E. Jensen og B. Kledal: Den industrielle revolution i England, Gjellerup, 1979

Kilder til synet på Grønlands befolkning
Kilde 1: Billede af den vandaliserede statue af Hans Egede i Nuuk,2020
Kilde 2: Uddrag af Grønlandskommissionens betænkning (1851)
Kilde 3: Hans Hedtofts bidrag til Grønlandsbogen, 1950
Kilde 4: Interview: ”Danskerne forstår stadig ikke Grønland”16. jan. 2025 | 10:27

Videoer:
Coal, Steam, and The Industrial Revolution: Crash Course World History #32
https://www.youtube.com/watch?v=zhL5DCizj5c&ab_channel=CrashCourse
Spinde i hånden: https://www.youtube.com/watch?v=ex1Atx1tQPk&ab_channel=Scribble
Spinning Jenny: https://www.youtube.com/watch?v=gM6T2mb-C6M&ab_channel=HanneSnitgaard
The Waterframe + Spinning Mule https://www.youtube.com/watch?v=M7RAlNNgEQQ&ab_channel=dokumentARfilm-Schulfilme-Lehrfilme


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Emne 6: Ideologiernes kamp i det 20. århundrede

Det 20. århundrede blev ideologiernes kampplads. Århundredet blev præget af 2 verdenskrige og den kolde krig. Hvordan skulle vi indrette vores samfund? Hvilken ideologi ville sejre i det lange løb?
Vi ser på det 20. årh. historie med følgende fokuspunkter:
• Ideologiernes epoke og 1.verdenskrig
• Mellemkrigstiden og demokratiernes krise
- Holocaust og folkedrab
• Fascismen og 2.verdenskrig
• Den kolde krigs udbrud (og Danmark)
• Opbrud i Østeuropa og murens fald
• Den nye verdensorden

Kernestof:
- ideologiernes kamp

Materiale
Sofie Lene Bak: Nazisme og Holocaust. Systime, 2023, s. 19-41 (pdf)
Solvej Berlau m.fk., Vejen til folkedrab, Columbus, 2023, s. 22-29 (pdf)
- Murens fald
- Danmarks internationale placering
- europæisk integration
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Emne 7: Danmark efter 1945, et land i forvandling

Vi har i dette forløb har vi haft fokus på:
- Hvordan så Danmark ud i 1945 og hvilke udfordringer havde landet?
- Hvordan var livet i Danmark i 50erne? Brud og kontinuitet
- Hvad menes der med en velfærdsstat og hvilke motiver peger bogen på som forklaring på velfærdsstatens opståen efter 1945?
- Hvorfor er der diskussion om, hvem der har ”opfundet” velfærdsstaten?
- Hvorfor gjorde dele af de unge oprør mod det stigende forbrug og fremmedgørelsen bag ligusterhækken?
- Hvad var årsagerne til jordskredsvalget og hvordan er det gået det økonomisk og politisk i Danmark siden da? (EU/EF, fodnotepolitik, tamilsagen...) og perspektivering til i dag

Derudover har vi arbejdet med:
at forstå eksamenskravene
at opstille relevante historiske problemstillinger til et eksamenssæt
at øve fagbegreber




Kernestof
- udviklingen i Danmarkshistorie efter 2.verdenskrig
- forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
samt begreberne: mikrohistorie, den lille og den store historier, brud og kontinuitet, repræsentativitet

Fremstillinger/grundbogsstof:
Peter Frederiksen: Vores Danmarkshistorie, Columbus, 2024, s.205, 234-289
Uddrag fra: Historien om Danmark - fra 31.30 (39)
https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-velfaerd-og-kold-krig_474371

Kilder: (alle i: Vores Danmarkshistorie)
Kilde 72: "Den der hjælper sig selv" s. 242-243
Kilde 73: Fjernsynet og familien, s. 245
Reklame for Ribe Jernstøberi, 1961, s. 244,
KIlde 74: Rock'n'roll og Statsradiofonien, s. 247
Billederne s. 248, 249, 250 og 253
Kilde 75: Vejen Frem, s.251
Kilde 76: Den vanskelige balance, s.253
Kilde 77: Til Nashet, s. 256
Kilde 78: Når jeg bliver statsminister, s.257
Kilde 79: Seksualundervisning i folkeskolen, s. 260-61
Billederne s. 254-262
Billederne side 253, 257, 267 og 268

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2026,
Træning i eksamensformen:
Kilde 1: Uddrag af junigrundloven 1849
Kilde 2: Økonomiske nøgletal 1955-1973, i procent og milliarder
Kilde 3: Socialdemokratisk valgplakat, 1960
Kilde 4: Hans Jørgen Lembourn om velfærdsstaten (1960)
Kilde 5: Uddrag fra Socialdemokratiets hjemmeside 2019


Dokumentar om ungdomsoprøret: Husker du: Ungdomsoprøret
https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000111515&s=45865307&n=11&o=hits


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Emne 8: Folkedrabet i Rwanda

Formålet med dette forløb er at undersøge:
- Hvad er folkedrab og hvad er begrebets historie?
- Hvordan var forholdene for hutuer og tutsier før og i koloniperioden?
- Hvordan eller i hvor høj grad kan dette være med til at forklare årsagerne til folkedrabet i 1994?
- Årsager til folkedrabet
- Hvordan udviklede folkedrabet sig?
- Hvorfor greb omverdenen ikke ind?
- Hvordan og hvorfor er forsoningen i Rwanda efter folkedrabet lykkedes – og er den overhovedet lykkedes?
- Kan folkedrab forhindres?
- Hvordan arbejder man med erindringer?
- Hvordan arbejder man med spillefilm i historiefaget?
Kort repetition af historiebrug, fagbegreber til kildeanalyse, årsagsanalyse samt de taksonomiske niveauer i faget.

Kernestof:
- Holocaust og andre folkedrab
- Samfund og kulturer uden for Europa og USA.

Grundbogsmateriale/Fremstillinger:
Morten Severin: Folkedrabet i Rwanda, Frydenlund, 2024 s. 13-21, 28-29, 32-47, 57-63, 77-84, 106-113. 124-128
Eksempler på folkedrab: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab  
Uddrag af podcasten:  Kampen om historien: Rwanda - verdens hurtigste folkemord: https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rwanda-verdens-hurtigste-folkemord-11032315182
Stantons 10 stadier: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud/stanton-folkedrab-stadier

Kilder
FN'S FOLKEDRABSKONVENTION (1948): https://folkedrab.dk/kilder/kilde-fns-folkedrabskonvention-1948
Tekst: 3 Uddrag af leksikonartikel om Afrika, https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-3/
Tekst 6 belgisk rapport om tutsier og hutuer (1925) , https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-6/

3 erindringer: fra: https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/
Paul Rusesabagina erindrer, hvorfor hans ven blev smidt ud af skolen i 1973 (2007)
Valentine Iribagizas vidnesbyrd (tutsi)
Gloriasses vidnesbyrd (tutsi)

Tekst 31 Bill Clintons tale til det amerikanske flådeakademi den 25.maj 1994, https://www.his2rie.dk/kildetekster/folkedrabet-i-rwanda/kildetekst-31/
Tekst 44: Let´s Unite s. 1-8. Kildetekst 44: Uddrag fra tegneserie/undervisningsmateriale om folkedrabet og tiden efter
Samt billeder og statistikker i grundbogen


Film: Hotel Rwanda
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer