|
Titel
6
|
Danmark som kolonimagt & Historiebrug ✓
I dette forløb har vi arbejdet med Danmarks rolle som kolonimagt og deltagelse i den transatlantiske slavehandel. Vi har undersøgt, hvordan de slavegjorte blev behandlet, hvordan slaveriet blev legitimeret i samtiden, og hvordan denne del af historien erindres og anvendes i dag (historiebrug, se. PowerPoint).
Et centralt fokus har været den sproglige diskurs og betydningen af, hvordan vi taler om fortiden – fx forskellen på at sige ”slave” vs. ”slavegjort”. Gennem dette har vi reflekteret over, hvordan sproget kan være med til at fastholde eller opløse sociale og historiske kategorier.
Vi har inddraget oplysningstidens ideer og set på, hvordan disse begyndte at udfordre datidens opfattelse af slaveri. Vi har desuden analyseret det eurocentriske og racistiske verdensbillede, som medvirkede til at legitimere kolonimagternes dominans over andre kulturer – herunder de slavegjorte.
I forløbet har vi også arbejdet med trekantshandlen som en del af merkantilismen og set på, hvordan koloniressourcerne bidrog til Danmarks økonomiske vækst. Herunder har vi beskæftiget os med orientalisme og den europæiske fascination af ”Orienten”, som skabte et marked for importerede varer fra kolonierne.
Som en del af undervisningen var vi på skattejagt rundt i København, hvor vi undersøgte, hvordan spor efter slavehandlens rigdomme stadig er synlige i byrummet. Vi reflekterede samtidig over, hvordan historien om kolonitiden formidles og anvendes i dag (historiebrug). Derudover modtog vi undervisning på Nationalmuseet.
Hver undervisningsgang tog udgangspunkt i en eller flere problemstillinger, og i begyndelsen af næste skoleår vil vi arbejde videre med temaet ved at udarbejde et materialesæt – ligesom man gør til eksamen
Baggrundsmateriale:
Christian Vollmond: "Sukker, slaver og skæbner"- s. 2-36
Halberg & Coley - Dansk Vestindien
- kap 4 - Det europæiske syn på afrikanere - s. 39-48
- kap 15 - Sprog og historie - s. 129-131
- kap 16 - Metode - s. 133-139
Adriansen m.fl "Fokus 2: Fra oplysningstid til imperialisme"
- Kolonialisering, s. 18-22
- Oplysningstiden, s. 34-38
Undervisning på Nationalmuseet: “Stemmer fra kolonierne”
DR1: ”Historien om Danmark: Enevælde og oplysningstid”
DR1: ”Slavenation Danmark 1-3”
Podcast: Bag om København - Slavehandler Nation Danmark
Podcast-serie i 7 afsnit: ”På tur i historien”
Hvad er blackfacing?: ” Blackface: A Cultural History of a Racist Art Form”
Kildetekster
J.R. Haagensen om de slavegjortes arbejdsdag (1758), gjort nutidig af ChatGBT og KBA
Paul Iserts oplevelse af slaveriet på St. Croix (1787), gjort nutidig af ChatGBT og KBA
Kong Christian den 7.'s forordning om negerhandlen (1791)
”Var Danmark de første der ophævede slaveriet?” fra damnarkshistorien.dk
Selvvalgte kilder
Materiale sæt til Danmark som kolonimagt & Historiebrug:
- Carl von Linnés klassificering af 'menneskeracer' (1758)
- Opslag fra Facebook om Julekalenderen om Pyrus og blackfacing
Faglige mål:
̶ redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
̶ redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
̶ analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
̶ skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer (…)
̶ reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
̶ anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
̶ opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
̶ formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
̶ formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt (…)
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestof
̶ hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
̶ forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
̶ kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
̶ nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
̶ demokrati, menneskerettigheder (…)
̶ historiebrug og -formidling
̶ historiefaglige teorier og metoder.
|