Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2023 HI/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2023/24 - 2025/26
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Historie A
Lærer(e)	Felix Nikolaj Nunnegaard
Hold	2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Vikingetiden - (DHO)
Titel 2	Antikken - det gamle grækenland
Titel 3	Forskellige folkedrab
Titel 4	Holocaust
Titel 5	Første verdenskrig
Titel 6	Middelalder - samfund og pres
Titel 7	Europa i førersædet
Titel 8	Amerikanske samfund før europæernes kolonisering.
Titel 9	Den kolde krig
Titel 10	Danmark og verden, fra passiv til aktiv
Titel 11	links til hjemmesider brugt i undervisningen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Vikingetiden - (DHO) Dette forløb har været en introduktion til historiefagets identitet og metoder. Her har fokus været på historiesyn, historiebrug og kildekritik. Vi har set på, hvilke syn der har været på vikingerne og på vikingetiden, og hvordan den er blevet brugt senere. Vi har haft et fokus på vikingesamfund, for at få et bredere billede af, hvem vikingerne var. Her har vi også set på den nordiske mytologi. Vi har set på vikingerne som pirater, handelsfolk, fiskere, håndværkere og landmænd - kort sagt et mere bredt billede af datidens beboere i Danmark. Endvidere har vi set på, hvilken baggrund der lå for vikingetiden. Derudover har vi kort set på, dannelsen af staten Danmark, med Gorm den Gamle og Harald Blåtand Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Vikingetiden, ca. 800-1050 I skal kun læse fra "Vikingetiden, ca. 800-1050" til og med afsnittet "Vikingetidens begyndelse". vikingetogter.docx description Opgaver vikingetogter.docx description 3. Folk og fæ Læs afsnittene ""Familie og arv", Landsbyens indmark og udmark" og "Handel og byer" Kvinder i Danmarks vikingetid Nordisk mytologi 1. Vikingetidens forudsætninger og begyndelse Vi skal arbejde med årsag virkning og perspektivering. Husk, at I skal fremlægge jeres opgave vedrørende vikingetiden. Formalia DHO litteraturliste 2024.pdf DHO materialer 1x 1. Optakt til DHO – Google Drev Google Forms: Sign-in
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Antikken - det gamle grækenland I dette forløb har vi set på, hvad der skaber en civilisation, og hvad der skaber fremdrift generelt. Endvidere har vi set på kendetegnene for den græske civilisation, med fokus på Polisens opbygning. Vi har set på borger, bonde og soldat-princippet. Dvs. hvis man var bonde, så var man borger, og så var man også soldat. I Athen var det særligt gældende pga. deres demokratiske styre. De hypoteser vi har arbejdet med i forhold til den græske civilisations opståen er: - Havet var den hurtigste transportvej, hvilket førte til ideelle forhold for handel i det græske område. Det græske område består af mange øer. - Naturforandringer gjorde betingelserne nemmere for landbrug, og dermed for at skabe det overskud der kunne skabe fremgang. (Dette er en påstand der fremkommer i dokumentarserien om "Civilisationernes storhed og fald" afsnit 1 og 2. - Samfundene var mere frigjorte, hvilket skabte grobund for mere nytænkning og dermed udvikling. Vi har endvidere arbejdet med det græske demokrati, og dets eventuelle årsag til udvikling. I denne henseende har vi også set på slaveriet som en baggrund for udvikling. Derudover har vi set på, hvor demokratisk Athen i virkeligheden var, når det nu var et slavesamfund, og det kun var frie borgere over 30 år der kunne stemme osv. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -historiebrug og -formidling
Indhold	Kernestof: Grækenland i oldtiden - historie - Se tidslinje - lex.dk Grækenland i oldtiden - historie - Se tidslinje - Lex Læs fra og med afsnittet "Forfatningsudviklingen i oldtidens Grækenland" til og med afsnittet "Grækenland under romertiden" DRTV - Civilisationernes storhed og fald: Katastrofen i Bronzealderen Læs s. 37 - 43 i historiebogen. Fra antikken til reformationen. Fra antikken til reformationen; sider: 43-49 Kim Beck Danielsen mfl.Gyldendal 2007 DRTV - Civilisationernes storhed og fald: Byer og imperier Her skal i fokusere på, hvad der gjorde, at Middelhavets nordlige områder blomstrede.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Forskellige folkedrab Fokus i dette forløb var, hvad der er et folkedrab, herunder kendetegnene og den dobbelte bevisbyrde, og Stantons ti stadier til et folkedrab. Heri lå også en nuancering, hvor vi så på krigsforbrydelser hvor hensigten er at udrydde en gruppe, eller krigsforbrydelser med hensigt på at vinde en krig. Eleverne har arbejdet særskilt med det armenske folkedrab, hvor de har skulle se, hvilke argumenter der talte for og imod, at det var et folkedrab. Endvidere har de set komparativt på det armenske folkedrab, folkedrabet i Bosnien og folkedrabet i Rwanda. Fokus har været på forskelle og ligheder. Fokuspunkter har også været på aktører som igangsættere og udførere (stat og civilsamfund), systematik og antal dræbte og udvikling via Stantons ti stadier. Dette forløb har også lagt grundlaget for det efterfølgende forløb om Holocaust. Faglige mål -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -andre folkedrab -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Hvad er folkedrab? Hvordan opstår folkedrab? – tre teoretiske bud What is a genocide? Krigens logik-1.pdf description Læs s. 93 - til øverst s. 98 DRTV - I magtens korridorer: Folkemordet i Rwanda Hutuer og tutsier Statskup og hadefulde kampagner Henvisninger til kilder om folkedrabet i Rwanda Revolution vender op og ned på Rwanda Armeniernes historie i Osmannerriget En bølge af massakrer i 1890'erne Ideer der dræber - ideologien bag det armenske folkedrab
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Holocaust Dette forløb skal ses i direkte sammenhæng med det forrige forløb om folkedrab. Her har vi set på det særlige ved Holocaust, og endvidere set på, hvordan man fagligt kan formidle både holocaust og andre folkedrab. Faglige mål -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -Holocaust og andre folkedrab -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Armenien DRTV - Fotografierne fra Auschwitz Antisemitisme i Europa og Tyskland Den nazistiske raceideologi Propagandaens fjendebilleder Nürnberglovene Hvad skete der under Holocaust? Sterilisation og eutanasi Jødiske ghettoer Deportation af Europas jøder Einsatzgrupperne Udryddelses- og koncentrationslejre Nazistiske menneskeforsøg Dødsmarcherne Tilskuere til Holocaust
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Første verdenskrig Vi har set på årsager til 1. verdenskrigs udbrud. Her har fokus været på bagvedliggende strukturer som imperialismen, industrialiseringen og nationalismen, men også på de udløsende faktorer som skuddet i Sarajevo og Østrig-Ungarn som magt. Faglige mål -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -politiske og sociale revolutioner -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Motorhead "1916" with film from the Somme Vi skal arbejde med historiesyn og historiebrug, i forbindelse med dette nummer og musikvideo fra Motörhead - "1916". Det er om 1. verdenskrig. Industrialisering - Wikipedia, den frie encyklopædi nationalisme - Læs om begrebets historie og årsager - Lex Nationalismen - den farlige understrøm – Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie \| Lex The First World War: The War to End War \| WW1 Documentary Imperialisme og industrialisering.pdf description Imperialismetegning.docx description Kildesamling Tema-sider \| Mosede Fort \| Danmark under 1. Verdenskrig Første verdenskrig.docx description 1. verdenskrig og Danmark 1914-1918 – Danmarkshistorien \| Lex
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Middelalder - samfund og pres I dette forløb ser vi på feudalisme, og hvad der skabte denne samfundsstruktur. Her har fokus været på islams ekspansion, folkevandringer og de mange småstater. Videre i dette forløb ser vi på korstogene, og årsager og konsekvenserne af disse, efterfulgt af "Den sorte død". Endvidere skal vi se på historiesyn, hvor begrebet "Den mørke middelalder" behandles. Herigennem ser vi overordnet på middelalderen som periode, og diskuterer hvad vi kan udlede om middelalderen som periode. Det skal fungere som en overgang til det efterfølgende forløb, der handler om Europa i udvikling med fokus på renæssancen, reformationen, oplysningstiden og den industrielle revolution. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Europas verdenshistorie.pdf description Europas verdenshistorie; sider: 48-72 Hans-Kurt Gade m.fl., Munksgaard 1985 korstog - Pilgrimsfærd og krigstogt i middelalderen - Lex Læs til og med afsnittet "Det fjerde korstog (1202-1204)" og læs ydermere afsnittene "Korstogene i Østersøområdet" og "Korstogenes betydning". Fulcher af Chartres.docx description Guide til kildekritik.docx description DRTV - Jerusalem - Kampen om den hellige by: Religionskrig Vi skal se dokumentaren i modulet, og diskutere hvilken indflydelse korstogene har på de nuværende konflikter vedrørende Mellemøsten. Her skal arbejde med konsekvenser, historiesyn og historiebrug. DRTV - Historien om Danmark: Tidlig middelalder DRTV - Historien om Danmark: Sen middelalder
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7	Europa i førersædet Dette forløb tager udgangspunkt i en 500-årig udvikling, der satte Europa i førersædet. Udgangspunktet er de brud der sker i renæssancen, og den efterfølgende oplysningstid og industrialisering. Der er således fokus på intellektuelle revolutioner, der udfordrer den katolske kirke, og fører til reformationen og videnskabelige fremskridt. Vi diskuterer årsager og følger. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -politiske og sociale revolutioner -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Verden før 1914 - i dansk perspektiv; sider: 123-150, 157-163, 166-171, 181-183, 192-199 Carl-Johan Bryld, Systime 2010 Arbejdsseddel til 3xHI d 06.11.2025.docx description Opgaver d. 19.11.2025 3xHI.docx description Det er samme lektie, som til var til sidste modul. Undervisningsministeriets trivselsværktøj Opgaver til 3xHI d. 02.12.2025 (Opdagelsen af nye verdener).docx description
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8	Amerikanske samfund før europæernes kolonisering. Dette forløb fokuserer på to folkeslag i Amerika - aztekern og inkaerne, men også et kig på Mayaerne. Vi ser på, hvad der kendetegnede disse folkeslag, hvad der drev udviklingen. Dette sker via en komparativ analyse. Herigennem ser vi på ligheder og forskelle folkeslagene i mellem, men også i forhold til den europæiske kultur. Faglige mål -analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Verden før 1914 - i dansk perspektiv; sider: 163-166, 172-178 Carl-Johan Bryld, Systime 2010 olmekere – Lex mayaer - Læs om de mellemamerikanske folkeslag - Lex Opgaver til 3xHI d 5. januar 2026.docx description DRTV - Conquistadorernes storhed og fald: Aztekerne Opgaver til 3xHI d. 19.01.2026 (Om Aztekerne).docx I skal arbejde selv. Se dokumentaren, og svar lav opgaverne i dokumentet. description Vi skal samle op på Mexicos tidlige og senere indianercivilisationer, herunder Mayaerne og Aztekerne. Europæerne har skabt en offermyte om indianerne
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9	Den kolde krig I dette forløb er der fokus på årsager til den kolde krigs start, og årsager til den kolde krigs ophør. Endvidere er der en perspektivering til nutidens problematikker, som en følge af den kolde krigs strukturer. Danmarks rolle under den kolde krig belyses, med fokus på Grønland og senere "fodnotepolitikken". Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid -formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg -behandle problemstillinger i samspil med andre fag -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forskellige styreformer og samfundsorganiseringer -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -politiske og sociale revolutioner -demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv -politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede -globalisering -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: den kolde krig - Storpolitisk konflikt ca. 1946-90 - Lex Trumandoktrinen - Doktrinens baggrund og betydning - Lex Marshallplanen - Hjælpeprogram efter 2. Verdenskrig - Lex inddæmningspolitik - Under den kolde krig - Lex Koreakrigen - Læs om årsager, forløb og afslutning - Lex Vietnamkrigen - Læs om krigens start og afslutning - Lex Berlinmuren - Læs om opførelsen og flugtforsøg - Lex Den Ungarske Opstand - Læs om oprøret i 1956 - Lex Titel Pragforåret – Lex planøkonomi - Læs om historiske eksempler - Lex kommunisme - Samfundsopfattelse og ideologi - Lex Vi skal arbejde med et eksamenssæt, som vedrører Vietnamkrigen og den kolde krig. I skal først læse, og så arbejde med sættet i modulerne. Den kolde krig. Fokus på Vietnam..pdf description Kold krig. Fokus på Vietnam 2.pdf description 1980-erne. Afslutningen på den kolde krig. Mikhail Gorbatjov - Sovjetisk præsident fra 1990-91- lex.dk Ronald Reagan - Amerikansk præsident 1981-1989 - Lex
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10	Danmark og verden, fra passiv til aktiv I dette forløb har vi set på den generelle politiske, økonomiske udvikling i Danmark i tiden efter 1945 op til i dag. Dog har vi haft et særligt fokus på Danmarks engagement i det internationale system. Her har vi haft et fokus på før murens fald og efter murens fald i den mere globaliserede verden. Vi har arbejdet med om Danmark førte en tilpasningspolitik eller en aktivistisk politik, og set på mulige årsagsforklaringer til den ene eller anden tilgang. Forløbet er set i forhold til forløbet om den kolde krig. Derfor er også "fodnotepolitikken" blevet berørt. Endvidere har vi set på udviklingen af dansk sikkerheds og udenrigspolitik fra Danmarks første engagement i Bosnien med FN-mandat, til militært engagement i Irak og Afghanistan uden FN-mandat. Faglige mål -redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie -redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling -skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper -anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie -demonstrere viden om fagets identitet og metoder. Kernestoffet er: -hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag -forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne -nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer -globalisering -historiebrug og -formidling -historiefaglige teorier og metoder.
Indhold	Kernestof: Danmarks historie 1945-1999 - Læs om perioden - Lex Læs til og med afsnittet "Politiske og kulturelle sammenstød i 1960'erne og 1970'erne" Noter til forløb om Danmark og verden fra 1945 til i dag.docx description Læs fra og med afsnittet "Danmarks udenrigspolitik efter 1973" og artiklen ud. Fodnotepolitikken og det alternative sikkerhedspolitiske flertal, 1982-1988 – Danmarkshistorien \| Lex DRTV - Historien om Danmark: Velfærd og kold krig Systemskiftet 2001 – Lex Danmarks historie efter 2000 - Læs om perioden - Lex Det er sidste modul vi har sammen.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11	links til hjemmesider brugt i undervisningen Vikingetiden DHO https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetiden,_ca._800-1050 https://danmarkshistorien.lex.dk/Vikingetogter_i_England_793-896 https://danmarkshistorien.lex.dk/Kvinder_i_Danmarks_vikingetid https://danmarkshistorien.lex.dk/Ibn_Fadlan_om_vikingernes_(ar-rus')_skikke,_ca._922 https://danmarkshistorien.lex.dk/Nordisk_mytologi https://cas.au.dk/danmarkshistorien/lektioner/lektion-1-vikingetiden-790-1050/1-vikingetidens-forudsaetninger-og-begyndelse Antikken det gamle Grækenland https://lex.dk/Gr%C3%A6kenlands_historie_i_oldtiden https://lex.dk/Gr%C3%A6kenlands_historie_i_oldtiden Forskellige folkedrab https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvad-er-folkedrab https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=L9n77DPJ7AE https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/materiale-om-folkedrabet-rwanda/henvisninger-til-kilder-om-folkedrabet-rwanda https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/revolution-vender-op-ned-paa-rwanda https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien/armeniernes-udsatte-position-osmannerriget/armeniernes-historie-osmannerriget https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien/armeniernes-udsatte-position-osmannerriget/boelge-massakrer-1890erne https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien/armeniernes-udsatte-position-osmannerriget/ideer-draeber-ideologien-bag-armenske-folkedrab https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/armenien Holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/antisemitisme-europa-tyskland https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nazistiske-raceideologi https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/propagandaens-fjendebilleder https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/antisemitiske-fjendebilleder-inddeling-mennesker-racer-eksklusion/nurnberg-lovene https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/sterilisation-eutanasi https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/joediske-ghettoer https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/deportation-europas-joeder https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/einsatzgrupperne https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/udryddelses-koncentrationslejre https://folkedrab.dk/temaer/nazistiske-menneskeforsoeg https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/hvad-skete-under-holocaust/doedsmarcherne https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/holocaust/mennesker-spillede-rolle-under-holocaust/tilskuere-til-holocaust-0 Første verdenskrig https://da.wikipedia.org/wiki/Industrialisering https://lex.dk/nationalisme https://gyldendalogpolitikensdanmarkshistorie.lex.dk/Nationalismen_-_den_farlige_understr%C3%B8m https://www.youtube.com/watch?v=3ypFeoDIsns https://graenseforeningen.dk/kildesamling-0?search=&reference_type=All&reference_periode=All&reference_emne=301 https://mosedefort.dk/viden-og-samlinger/artikler https://danmarkshistorien.lex.dk/1._verdenskrig_og_Danmark_1914-1918 Amerikanske samfund før europæernes kolonosering https://lex.dk/olmekere https://lex.dk/mayaer https://www.dr.dk/drtv/se/conquistadorernes-storhed-og-fald_-aztekerne_408902 https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/europaeerne-har-skabt-en-offermyte-om-indianerne Den kolde krig https://lex.dk/den_kolde_krig https://lex.dk/Trumandoktrinen https://lex.dk/Marshallplanen https://lex.dk/indd%C3%A6mningspolitik https://lex.dk/Koreakrigen https://lex.dk/Vietnamkrigen https://lex.dk/Berlinmuren https://lex.dk/Den_Ungarske_Opstand?gad_source=1&gad_campaignid=17600838629&gclid=EAIaIQobChMI3KKJy9jxkgMVnlORBR2Z4QEcEAAYASAAEgL2S_D_BwE https://arbejdermuseet.dk/bibliotek-arkiv/plads-til-os-alle/det-lange-seje-traek-om-parti-og-fagbevaegelse/storkonflikt-og-oproer-i-ungarn/ https://lex.dk/Pragfor%C3%A5ret https://lex.dk/plan%C3%B8konomi https://lex.dk/kommunisme https://lex.dk/den_kolde_krig?utm_medium=cpc&utm_source=google&utm_campaign=samfund_jura_politik&gad_source=1&gad_campaignid=20505639992&gclid=EAIaIQobChMIi_b2psvckwMVakeRBR19iRrWEAAYASAAEgJ4DvD_BwE https://da.wikipedia.org/wiki/Den_kolde_krig#F%C3%B8rste_halvdel_af_80'erne https://lex.dk/Mikhail_Gorbatjov?_gl=1i8o5qg_upMQ.._gsMQ..&gclid=EAIaIQobChMIi_b2psvckwMVakeRBR19iRrWEAAYASAAEgJ4DvD_BwE https://lex.dk/Ronald_Reagan?_gl=115q0wnk_upMQ.._gsMQ..&gclid=EAIaIQobChMIi_b2psvckwMVakeRBR19iRrWEAAYASAAEgJ4DvD_BwE Danmark og verden, fra passiv til aktiv https://lex.dk/Danmarks_historie_1945-1999?_gl=11tu08yu_upMQ.._gsMQ..&gclid=EAIaIQobChMIxfutx9nvkwMVuKODBx2dawMcEAMYASAAEgK6WvD_BwE https://danmarkshistorien.lex.dk/Fodnotepolitikken_og_det_alternative_sikkerhedspolitiske_flertal,_1982-1988 https://lex.dk/Systemskiftet_2001?_gl=11oc6gkf_upMQ..&gclid=EAIaIQobChMIxfutx9nvkwMVuKODBx2dawMcEAMYASAAEgK6WvD_BwE https://lex.dk/Danmarks_historie_efter_2000?_gl=11mxp9g8_up*MQ..&gclid=EAIaIQobChMIxfutx9nvkwMVuKODBx2dawMcEAMYASAAEgK6WvD_BwE
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb