Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2023/24 - 2025/26
|
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Historie A
|
|
Lærer(e)
|
Felix Nikolaj Nunnegaard
|
|
Hold
|
2023 HI/x (1x HI, 2x HI, 3x HI)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Vikingetiden - (DHO)
Dette forløb har været en introduktion til historiefagets identitet og metoder. Her har fokus været på historiesyn, historiebrug og kildekritik.
Vi har set på, hvilke syn der har været på vikingerne og på vikingetiden, og hvordan den er blevet brugt senere.
Vi har haft et fokus på vikingesamfund, for at få et bredere billede af, hvem vikingerne var. Her har vi også set på den nordiske mytologi.
Vi har set på vikingerne som pirater, handelsfolk, fiskere, håndværkere og landmænd - kort sagt et mere bredt billede af datidens beboere i Danmark.
Endvidere har vi set på, hvilken baggrund der lå for vikingetiden.
Derudover har vi kort set på, dannelsen af staten Danmark, med Gorm den Gamle og Harald Blåtand
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
19 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Antikken - det gamle grækenland
I dette forløb har vi set på, hvad der skaber en civilisation, og hvad der skaber fremdrift generelt. Endvidere har vi set på kendetegnene for den græske civilisation, med fokus på Polisens opbygning. Vi har set på borger, bonde og soldat-princippet. Dvs. hvis man var bonde, så var man borger, og så var man også soldat. I Athen var det særligt gældende pga. deres demokratiske styre.
De hypoteser vi har arbejdet med i forhold til den græske civilisations opståen er:
- Havet var den hurtigste transportvej, hvilket førte til ideelle forhold for handel i det græske område. Det græske område består af mange øer.
- Naturforandringer gjorde betingelserne nemmere for landbrug, og dermed for at skabe det overskud der kunne skabe fremgang. (Dette er en påstand der fremkommer i dokumentarserien om "Civilisationernes storhed og fald" afsnit 1 og 2.
- Samfundene var mere frigjorte, hvilket skabte grobund for mere nytænkning og dermed udvikling.
Vi har endvidere arbejdet med det græske demokrati, og dets eventuelle årsag til udvikling. I denne henseende har vi også set på slaveriet som en baggrund for udvikling.
Derudover har vi set på, hvor demokratisk Athen i virkeligheden var, når det nu var et slavesamfund, og det kun var frie borgere over 30 år der kunne stemme osv.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-historiebrug og -formidling
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Forskellige folkedrab
Fokus i dette forløb var, hvad der er et folkedrab, herunder kendetegnene og den dobbelte bevisbyrde, og Stantons ti stadier til et folkedrab. Heri lå også en nuancering, hvor vi så på krigsforbrydelser hvor hensigten er at udrydde en gruppe, eller krigsforbrydelser med hensigt på at vinde en krig.
Eleverne har arbejdet særskilt med det armenske folkedrab, hvor de har skulle se, hvilke argumenter der talte for og imod, at det var et folkedrab.
Endvidere har de set komparativt på det armenske folkedrab, folkedrabet i Bosnien og folkedrabet i Rwanda. Fokus har været på forskelle og ligheder. Fokuspunkter har også været på aktører som igangsættere og udførere (stat og civilsamfund), systematik og antal dræbte og udvikling via Stantons ti stadier. Dette forløb har også lagt grundlaget for det efterfølgende forløb om Holocaust.
Faglige mål
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-andre folkedrab
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
12 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Holocaust
Dette forløb skal ses i direkte sammenhæng med det forrige forløb om folkedrab. Her har vi set på det særlige ved Holocaust, og endvidere set på, hvordan man fagligt kan formidle både holocaust og andre folkedrab.
Faglige mål
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-Holocaust og andre folkedrab
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Første verdenskrig
Vi har set på årsager til 1. verdenskrigs udbrud. Her har fokus været på bagvedliggende strukturer som imperialismen, industrialiseringen og nationalismen, men også på de udløsende faktorer som skuddet i Sarajevo og Østrig-Ungarn som magt.
Faglige mål
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-stats- og nationsdannelser, herunder Danmarks
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
15 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
6
|
Middelalder - samfund og pres
I dette forløb ser vi på feudalisme, og hvad der skabte denne samfundsstruktur. Her har fokus været på islams ekspansion, folkevandringer og de mange småstater. Videre i dette forløb ser vi på korstogene, og årsager og konsekvenserne af disse, efterfulgt af "Den sorte død". Endvidere skal vi se på historiesyn, hvor begrebet "Den mørke middelalder" behandles. Herigennem ser vi overordnet på middelalderen som periode, og diskuterer hvad vi kan udlede om middelalderen som periode. Det skal fungere som en overgang til det efterfølgende forløb, der handler om Europa i udvikling med fokus på renæssancen, reformationen, oplysningstiden og den industrielle revolution.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
7
|
Europa i førersædet
Dette forløb tager udgangspunkt i en 500-årig udvikling, der satte Europa i førersædet. Udgangspunktet er de brud der sker i renæssancen, og den efterfølgende oplysningstid og industrialisering. Der er således fokus på intellektuelle revolutioner, der udfordrer den katolske kirke, og fører til reformationen og videnskabelige fremskridt. Vi diskuterer årsager og følger.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-reflektere over samspillet mellem fortid, nutid og fremtid samt over mennesket som historieskabt og historieskabende
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
8
|
Amerikanske samfund før europæernes kolonisering.
Dette forløb fokuserer på to folkeslag i Amerika - aztekern og inkaerne, men også et kig på Mayaerne. Vi ser på, hvad der kendetegnede disse folkeslag, hvad der drev udviklingen. Dette sker via en komparativ analyse. Herigennem ser vi på ligheder og forskelle folkeslagene i mellem, men også i forhold til den europæiske kultur.
Faglige mål
-analysere eksempler på samspillet mellem mennesker, natur, kultur og samfund gennem tiderne
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-opnå indsigt i, hvordan historiefaget kan medvirke til at forstå og løse problemer i nutiden
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-kulturer og kulturmøder i Europas og verdens historie
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
9
|
Den kolde krig
I dette forløb er der fokus på årsager til den kolde krigs start, og årsager til den kolde krigs ophør. Endvidere er der en perspektivering til nutidens problematikker, som en følge af den kolde krigs strukturer. Danmarks rolle under den kolde krig belyses, med fokus på Grønland og senere "fodnotepolitikken".
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-formulere historiske problemstillinger og relatere disse til elevernes egen tid
-formidle og remediere historiefaglige problemstillinger mundtligt og skriftligt og begrunde de formidlingsmæssige valg
-behandle problemstillinger i samspil med andre fag
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-politiske og sociale revolutioner
-demokrati, menneskerettigheder og ligestilling i nationalt og globalt perspektiv
-politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
10
|
Danmark og verden, fra passiv til aktiv
I dette forløb har vi set på den generelle politiske, økonomiske udvikling i Danmark i tiden efter 1945 op til i dag. Dog har vi haft et særligt fokus på Danmarks engagement i det internationale system. Her har vi haft et fokus på før murens fald og efter murens fald i den mere globaliserede verden.
Vi har arbejdet med om Danmark førte en tilpasningspolitik eller en aktivistisk politik, og set på mulige årsagsforklaringer til den ene eller anden tilgang.
Forløbet er set i forhold til forløbet om den kolde krig. Derfor er også "fodnotepolitikken" blevet berørt. Endvidere har vi set på udviklingen af dansk sikkerheds og udenrigspolitik fra Danmarks første engagement i Bosnien med FN-mandat, til militært engagement i Irak og Afghanistan uden FN-mandat.
Faglige mål
-redegøre for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks, Europas og verdens historie
-redegøre for sammenhænge mellem den lokale, nationale, regionale, europæiske og globale udvikling
-skelne mellem forskellige typer af forklaringer på samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
-anvende en metodisk-kritisk tilgang til at udvælge og analysere historisk materiale, herunder eksempler på brug af historie
-demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Kernestoffet er:
-hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
-forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
-nationale, regionale og globale konflikter og samarbejdsrelationer
-globalisering
-historiebrug og -formidling
-historiefaglige teorier og metoder.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921247018",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921247018",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d58921247018"
}