Holdet 2023 SP/4 (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Spansk A
Lærer(e) Anne Birgitte Castberg
Hold 2023 SP/4 (1g SPb/4, 2g SPb/4, 3g SPb/4)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 1 Begynderforløb
Titel 2 Forløb 2 Los jóvenes en Latinoamérica (2g)
Titel 3 Forløb 3 Dictadura y democracia en Chile (2g)
Titel 4 Forløb 4 La cultura española 1 (2g)
Titel 5 Forløb 5 La dictadura de Franco (2g)
Titel 6 Forløb 6 Drogas en Colombia (3g)
Titel 7 Forløb 7 La cultura española 2 (3g)
Titel 8 Forløb 8 El Día de Muertos en México (3g)
Titel 9 Forløb 9 Pandillas en Centroamérica (3g)
Titel 10 Repetición

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 1 Begynderforløb

Vi har med udgangspunkt i bogen Viva la vida haft fokus på at opbygge et ordforråd og lære den basale grammatik, så I kan kommunikere om hverdagsemner i tale og på skrift. Foruden oplæsning, små skriveøvelser og tavlegennemgange af særligt grammatikken, har I bl.a. arbejdet med øvelser i Quizlet, Min læring og Duolingo, set og lyttet til videoer, lavet små videoer selv, hvor I bl.a. har præsenteret Greve Gymnasium, sunget sange og beskrevet billeder mundtligt og skriftligt. Vi har bl.a. trænet billedbeskrivelse med nogle af kunsteren Okuda San Miguels billeder, og I har beskrevet handlingen i musikvideoen til sangen Besos en la guerra a Morat og Juanes.

Vi har arbejdet med følgende emner:
- at kunne præsentere sig selv og kunne stille og besvare spørgsmål ang. navn, bopæl, alder, søskende, kæledyr, arbejde osv.
- familien
- fritidsinteresser og venner
- mad
- tallene 1-100 og klokken
- måneder, ugedage og årstider
- at kunne sige sin fødselsdag og spørge, hvornår andre har fødselsdag
- kroppen
- at kunne beskrive en typisk hverdag og weekend
- at kunne beskrive, hvad I har lavet i perfektum
- at kunne give udtryk for, hvad I kan lide og ikke kan lide (gustar)
- at kunne fortælle om sommerferieplaner i nær fremtid


Vi har gennemgået følgende grammatiske emner:
- spørgeordene
- substantivernes bøjning
- adjektivernes bøjning og placering
- nægtelsens placering
- genitiv
- muy og mucho

Verber:
- præsens inkl. nogle go-verber samt diftongerende verber
- ser, estar, hay og ir samt reglerne for deres anvendelse
- refleksive verber og pronomener
- perfektum
- gustar
- nær fremtid (den allersidste gang, så det sidder nok ikke så godt fast)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 39 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb 2 Los jóvenes en Latinoamérica (2g)

I forløbet har vi haft fokus på at repetere grammatikken fra 1g samt fortsætte med at opbygge et basalt ordforråd og kunne tale om dagligdags emner.  Som det første arbejdede vi med emnet la casa y los muebles med udgangspunkt i kapitel 5 i Ya vamos. Derefter læste I teksterne om Mariángeles de Argentina og Héctor de Nicaragua fra La identidad contrastada. Der var fokus på at kunne tale og skrive om de unges situation i disse lande og kunne sammenligne med DK.
I har desuden lært udvidet tid og de personlige objektsprononemer i dette forløb, og i de skriftlige afleveringer har I arbejdet med brevgenren samt lavet en delprøve 1 om Mariángeles. Forløbet blev afsluttet med, at I enkeltvis talte 5 minutter med mig om en af teksterne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Forløb 3 Dictadura y democracia en Chile (2g)

Forløbet, som dannede optakt til et SRP-forløb med historie, fokuserede på sammenhængene mellem militærkuppet i 1973, Augusto Pinochets diktatur frem til 1989 og det folkelige oprør i 2019 (El Estallido Social). I spansk startede vi med at læse s. 68-69 i teksten El país de Nicolás fra La identidad contrastada. Her fik I et første indblik i Chiles geografi, kultur, historie og samfundsforhold. Vi talte om, hvem Salvador Allende og Augusto Pinochet var, og hvordan tiden under Allende blev mere og mere kaotisk med demonstrationer og uro som følge af varemangel, samt hvordan kuppet fandt sted. I hørte 1. del af Bakspejl-podcasten "Nu hvisker vinden Allende" (dr.dk, 30/10 2023). Dernæst arbejdede vi med filmen Machuca (Wood, 2004) med særligt fokus på de miljøer, som Gonzalo og Machuca kommer fra, de ideologiske modsætninger, samt hvordan kuppet fremstilles i filmen. Derefter fokuserede vi på Víctor Jara. I så en kort dokumentar om hans liv og kunst (Sange der ændrede verden, CFU), og I analyserede og fortolkede sangteksten Las casitas del Barrio alto (s. 102-103 i Retratos chilenos). Vi berørte bl.a. den ironiske tone i sangen med brugen af diminutiv og forholdet ml. tekst og melodi, og I sammenlignede miljøet i el Barrio alto med Gonzalos' miljø i Machuca. Desuden arbejdede vi med Jaras sang El derecho de vivir en paz fra 1970 og med den version af sangen, som chilenske kunstnere indspillede under El Estallido i 2019 (https://www.youtube.com/watch?v=wlfAf2AibA8). I selve SRP-forløbet arbejdede I ved hjælp af fagenes metoder med Chiles fortid og nutid og særligt, hvad el Estallido social gik ud på, og hvordan det var relateret til kuppet og diktaturet.  
Grammatisk er I i dette forløb blevet introduceret til de to datider. I de skriftlige afleveringer har I lavet delprøve 1 og delprøve 2 om Machuca samt skrevet dagbog eller brev, hvor I skulle berette om El Estallido Social.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Forløb 4 La cultura española 1 (2g)

Vi har i dette forløb fokuseret på forskellige aspekter af spansk kultur. Vi er dykket ned i 3 forskellige aspekter:
1) El botellón. Med udgangspunkt i teksten "Los jóvenes españoles bebemos mucho, pero sabemos controlarlo" fra España en la calle har I lært om de unges måde at feste på på offentlige steder samt deres forhold til alkohol. Vi har også talt om, hvorfor de godt kan lide at feste udenfor, og at det er forbudt. Vi afsluttede denne del med, at I lavede en delprøve 1 om teksten
2) Spaniernes barvaner. Vi læste teksten "Un bar para hacer amigos: "Somos como una familia"" fra samme bog, og vi arbejdede intensivt med den i "Sprog på skrift". I den forbindelse fokuserede vi på verber med vokalskifte (fx servir) og I lærte om verbalperifraser. Vi brugte desuden især tid på at lave billedbeskrivelser, der passer til emnet. Desuden havde jeg enkeltsamtaler, hvor I efter eget valg skulle tale med mig om enten botellón-teksten eller bar-teksten.
3) Tyreløb i gaderne. I den sidste del af forløbet læste vi teksten "Pasión peligrosa: "Correr con los toros me hace sentir más vivo"" (España en la calle) for at få indblik i den spanske tradition med tyreløb: hvad det går ud på, og hvorfor spanierne gør det. Vi afsluttede også denne del af forløbet med en delprøve 1.
I har desuden læst de to danske introduktioner på s. 8-11 og s. 80-83, og vi har arbejdet intensivt med at opbygge ordforråd med forskelige øvelser og Quizlet. I 3g arbejder vi videre med emnet i ugerne op til vores tur til Malaga.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Forløb 5 La dictadura de Franco (2g)

Omdrejningspunktet for dette forløb var konsekvenserne af borgerkrigen og Francos diktatur for det spanske samfund i dag. Vi havde primært fokus på diktaturet men inddrog ofrene fra borgerkrigen i en behandling af, hvordan fortiden stadig spørger i Spanien i dag. Vi startede med at læse to korte artikler om en kvinde, der er Franco-tilhænger og pårørende til ofre fra borgerkrigen ("Pilar er Spaniens mest Franco-tro kvinde: Alt var konstant fremgang under Franco" og "Franco henrettede deres familie: Efter 80 år graver de dem endelig op igen", dr.dk, 25.11.2028). Vi havde fokus på, de pårørendes kamp for at finde deres familiemedlemmer, der blev dræbt under borgerkrigen og stadig ligger i anonyme massegrave, samt på tilhængerne af Franco, der stadig i dag hylder ham. Vi læste teksten "Entre cráneos y huesos" (España en la calle), s. 74-77, og I så uddrag af 21 Søndag fra den 25.11.2018, der viser debatten ml. de der ønsker at finde sandheden om fortiden og de, der ønsker at glemme fortiden. I så desuden, hvordan de to fløje hhv. støttede og prosterede imod, at Franco blev fjernet fra mausoleet i El Valle de los Caídos og flyttet til en mere anonym kirkegård. Dernæst var i biografen og se dokumentaren El silencio de otros (A. Carracedo y R. Bahar, 2018), som handler om ofre og pårørendes kamp for at få åbnet massegravene og dømt de skyldige fra diktaturet. I arbejdede derefter med nogle af personerne fra dokumentaren med særligt fokus på María Martín og Ascención Mendieta. I den forbindelse lærte I om de forskellige love:
- La Ley de Amnistia (1977), hvor der blev givet amnesti for forbrydelser begået under borgerkrigen og diktaturet, og som kom som en følge af El pacto del olvido, hvor partierne indgik en aftale om at lægge låg på fortiden og se fremad.
- La Ley de Memoria Histórica (2007), der bl.a. fjernede de frankistiske symboler fra det offentlige rum og anerkendte vigtigheden af at udgrave massegravene
- La Ley de Memoria democrática (2018), der bl.a. oprettede et DNA-bank for ofrene og det blev bestemt, at staten skulle tage ansvar for udgravningerne
I læste om lovene i bogen La guerra civil española, la dictadura franquista y la memoria histórica (Caprani, 2024)
Dernæst fokuserede vi de frankistiske symboler: I læste teksten "Símbolos franquistas en las calles de España: Polémica y viejas heridas" (España en la calle, s. 70-73), og teksten "Los símbolos del franquismo" (La guerra civil española, la dictadura franquista y la memoria histórica, s. 126-129). I lavede desuden en delprøve om emnet.
Afslutningsvist så vi filmen Madres paralelas (Almodóvar, 2021). Vi brugte en tid på gloseindlæring, personkarakteristikker og kunne genfortælle handlingen samt på at analysere filmens tematikker og budskab. I lavede en delprøve 1 om filmen, og I talte enkeltvis med mig om den.
I er blevet introduceret til passiv, men ellers har vi brugt mest tid på at forstå emnet og opbygge et solidt ordforråd og mindre tid på grammatikken.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 20 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Forløb 6 Drogas en Colombia (3g)

Vi startede med at se videoen tilhørende DR-artiklen "Colombianer til danske kokainbrugere": 'Du dræber mit land' https://www.dr.dk/nyheder/udland/colombianer-til-danske-kokainbrugere-du-draeber-mit-land#!/ og læse artiklen "Kokain er udbredt som aldrig før - det fik journalist til at prøve stoffet på egen krop" fra dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/kokain-er-udbredt-som-aldrig-foer-det-fik-journalist-til-proeve-stoffet-paa-egen. Dernæst undersøgte vi
konsekvenserne af kokainproduktionen i Colombia for både miljø og mennesker med udgangspunkt i afsnit 5 og 6 af serien "Kokaines pris" (dr.dk, findes på CFU). Gennem udsendelserne opnåede I viden om:
- hvordan kokain produceres på kokamarker og i illegale laboratorier i junglen
- politiets jagt på bagmændene og den væbnede konflikt, der udspiller sig i den forbindelse, hvor politimænd sætter deres liv på spil
- hvordan udskyldige colombianere lever som internt fordrevne, fordi narkokartellerne jager dem væk, fordi de ønsker at  bruge deres jord til kokaproduktion
- stofmisbrugere i Colombia, der både tager kokain og det meget stærkere stof bazuko
- Pablo Escobar og hans lejemorder el Popeye, som Søren Vejby interviewede i fængslet
- FARC's brug af børnesoldater
Undervejs i udsendelserne tog I noter i kladdehæftet og opbyggede derved et relevant ordforråd. I lavede også videoer, hvor I skulle opføre selvvalgte scener fra Kokainens pris på spansk. Dernæst arbejdede vi med Horisont-udsendelsen "Pablo Escobars flodheste - Colombias groteske udfordring" (dr.dk), der sætter fokus på konsekvenserne af Pablo Escobar og hans narkokartel, herunder udbredelsen af de flodheste, han importerede i 80'erne. Vi så desuden to scener fra afsnit 1 i Narcos og læste transkriptionen af den ene scene (Plata o plomo) med fokus på, hvordan Escobar fremstilles.
Afslutningsvist så vi filmen María llena eres de gracia (2004), og vi arbejdede bl.a.med personkarakteristikker, og I lavede en delprøve 2 om filmen. Vi afsluttede forløbet med, at I enkeltvis talte med mig om selvvalgte dele af emnet.
Da vi repeterede modulet, læste I desuden to tekster om Pablo Escobar og hans søn, Sebastián Marroquín.
I har desuden lavet delprøve 1 og 2 af eksamensopgaven La escuela, og vi har løbende repeteret grammatikken fra sidste år, særligt verbalbøjninger.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Forløb 7 La cultura española 2 (3g)

Dette forløb er en fortsættelse af forløbet i 2g om spansk kultur, og forløbet dannede optakt til vores tur til Malaga i november.

Vi lagde ud med La fiesta de San Fermín i Pamplona, fordi tyrene spiller en central rolle i denne fest. I lærte om forskellige aspekter af festen: el chupinazo, el encierro (tyreløbene i gaderne), la procesión religiosa de San Fermín, los desfiles de gigantes y cabezudos. Vi så denne lille dokumentar om festlighederne fra Tío Spanish: https://www.youtube.com/watch?v=AHKO2DyPBnc&list=PLYYn8ySg7EAS3h30sCAFzoHO8pbKSaomD&index=6 og vi arbejdede med opgaver til festen på denne hjemmeside: https://www.spanishunicorn.com/sanfermines-de-pamplona/
Dernæst lærte i om La Feria de Abril, som finder sted hvert år i Sevilla. Vigtige aspekter af festen er: La noche de alumbrao, la noche del pescaito, las casetas, el baile de flamenco, el paseo de caballos og los fuegos artificiales, som festugen afsluttes med. I læste uddrag af transkriptionen til denne video fra Burbuja del Español: https://www.youtube.com/watch?v=amkUgcPh1nA og I så også videoen, og vi talte også om denne video: https://www.youtube.com/watch?v=yWWoJidME54. Afslutningsvist  lavede I en delprøve 1 om La Feria de Abril, og til prøven læste I en tekst om la feria.
Inden Malaga-turen arbejdede vi med madgloser og med denne video om, hvordan man bestiller mad på en restaurant: https://www.youtube.com/watch?v=Hn5Mk8yDDb8 og denne film om at handle på et marked: https://www.youtube.com/watch?v=etd0-GwJJ0Y.
I lavede desuden en i turistvideo om Malaga i grupper.
Ift. grammatikken er I blevet introduceret til konditionalis og futurum, og vi har arbejdet videre med verbalperifraserne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Forløb 8 El Día de Muertos en México (3g)

I har fået indblik i mexicanernes fejring af døden under Día de Muertos, og vi har særligt fokuseret på følgende aspekter af traditionen:
- Hvor traditionen stammer fra i mødet mellem spaniere og oprindelige folk under og efter koloniseringen
- Hvornår og hvordan mexicanerne fejrer Día de Muertos
- Synet på døden og troen på, at de afdøde besøger de levende i løbet af Día de Muertos
- La Catrina og hendes betydning
Vi har arbejdet med følgende materialer:
- Tekst om Día de Muertos + opgaver fra Profesdele: https://www.profedeele.es/actividad/dia-muertos-mexico/
- Tegneserie om Día de Muertos fra Rockalingua
- Filmen Coco (2017) og en transkriberet scene med Héctor, Miguel og Chicharrón samt sangen Recuérdame
- Uddrag af dokumentaren Så er der fest! (CFU)
- Tekst om Día de Muertos fra Viva la vida s. 216-217 (brugt til aflevering 5)
- Teksten La Catrina es el símbolo de la muerte y el ícono del Día de Muertos en México
- Den animerede kortfilm om den lille pige, som møder sin mor i de dødes rige (vi så den, da vi repeterede forløbet)

I lavede delprøve 2 om emnet, og vi afsluttede det med, at I talte enkeltvis med mig om selvvalgte dele af forløbet. Mht. grammatikken har vi særligt fokuseret på pronomener og datiderne og vi har fokuseret på, at I snart skulle lave terminsprøve. Som optakt til terminsprøven lavede I desuden delprøve 1 af eksamensopgaven Fiesta
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forløb 9 Pandillas en Centroamérica (3g)

Vi har fokuseret på de to største bander i Mellemamerika: MS-13 og Barrio 18, og vi har særligt set på deres betydning i El triángulo Norte, som består Honduras, El Salvador og Guatemala. I har lært om:
- Hvordan banderne opstod i Los Angeles under borgerkrigene i Mellemamerika i 80'erne, og hvordan banderne spredte sig til Mellemamerika med deportationen af bandemedlemmer fra USA i 90'erne.
- Hvorfor unge føler sig tiltrukket af banderne og går ind i dem, og hvorfor det er meget sværere at gå ud af en bande igen.
- Bandelivet og bandemedlemmernes tatoveringer, loyaliteten til banden og bandernes kriminalitet, herunder pengeafpresning, vold og mord.
- Præsident Nayeb Bukeles forsøg på at komme bandeproblemerne til livs i El Salvador ved bl.a. at bygge et megafængsel.
- Endelig har vi også beskæftiget os med illegal migration fra Latinamerika til USA på toget la bestia, som kører gennem México.

Vi har arbejdet intensivt med de forskellige opgavetyper til delprøve 1, og vi har gennemgået perfektum og pluskvamperfektum (særligt de uregelmæssige) samt repeteret dannelse af passiv (ser + participium) og pronominerne er også blevet berørt i dette forløb. De elever, der ønskede det, er blevet introduceret til præsens konjunktiv. Afslutningsvist har I allesammen talt 5 minutter med mig om emnet.

Vi har brugt følgende materialer:
- Dokumentaren Entras si quieres y sales si puedes, : https://www.youtube.com/watch?v=5ib9RVx9VHs
- Spillefilmen Sin nombre (2009)
- Horisontudsendelsen Det berygtede superfængsel, 04.03.2025, dr.dk: https://www.dr.dk/drtv/se/horisont_-det-berygtede-superfaengsel-indefra_509331
- Uddrag af teksten BBC Mundo en territorio de las maras en Guatemala, 24.10.2025, BBC Mundo: https://www.bbc.com/mundo/articles/clykze9wy64o
- Uddrag af teksten Cómo es el Cecot, la megacárcel en la que Bukele encerró a los cientos de venezolanos que el gobierno de Trump deportó a El Salvador desde Estados Unidos, 17.03.2025, BBC Mundo: https://www.bbc.com/mundo/articles/cp8y60n4m88o
- Uddrag af teksten El peligroso viaje en la bestia para conseguir el sueño americano, 14.01.2019, France 24
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Repetición

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer