Holdet 2024 ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Thomas Peer Bruun
Hold 2024 ng/1 (3g ngC/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko
Titel 2 Hvorfor ændrer klimaet sig?
Titel 3 Energiforbruget i Danmark og verden
Titel 4 Jordens geologi og mennskets tilpasning

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko

Forløbsbeskrivelse: Formål med forløbet

I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæger sig i et kredsløb og hvordan dets kredsløb påvirkes af menneskelig aktivitet. Der er især fokus ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. desuden vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold.
Eleverne vil undervejs skulle bruge forskellige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring og ved research af oversvømmelsesproblematikken i særlig Greve og Solrød (Projekt Kilen), eksperimentelt arbejde i forbindelse med forståelse af begreberne porøsitet og permeabilitet samt kortanalyse til udpegning af risikoområder ved ekstremnedbør.

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
- Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
- Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
- Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne porøsitet og permeabilitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
- Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand. Derudover kende til de grundlæggende miljøinitiativer der er sat i værk for at bekæmpe denne forurening samt incitamenterne for at bruge stoffer som gødning og pesticider.
- Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør med særligt fokus på nedbørstypen konvektionsnedbør.
- Forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbørsdannelse ved inddragelse af luftens mætningskurve.
- Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm. og ved inddragelse af eksempler fra realiserede nedbørsprojekter i Danmark som Projekt Kilen i Solrød og Skateparken i Musicon i Roskilde.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.  
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse med særligt fokus på ekstremnedbør
- Dugpunktskurven
- Fordampning
- Vandføring
- Porøsitet og permeabilitet
- Grundvansdannelse
- Vandforurening
- Klimaforandringer og ændrede nedbørsmønstre
- Topografi, befæstelsesgrad og lavninger


Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Permeabilitet og porøsitet
- Titel: Vandføring i Olsbækken
- Titel: Skydannelse i flaske  
- Titel: Analyse af oversvømmelsesrisiko i Greve
- Titel: Feltarbejde i BKH - bæredygtige bydele og bygninger
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Projektarbejde
  • Almene (tværfaglige)
  • Kommunikative færdigheder
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
  • IT
  • Regneark
Væsentligste arbejdsformer
  • Eksperimentelt arbejde
  • Gruppearbejde
  • Projektarbejde
Titel 2 Hvorfor ændrer klimaet sig?

Formål med forløbet
I forløbet arbejdes der med at forstå forskellen på vejr og klima. Vejret kan virke ustabilt og med store udsving, men udsvingende betyder ikke at klimaet ændrer sig. Klimaet er nemlig gennemsnit målt over en periode på 30 år kaldet normalperiode. Sammenligninger af normalperioder viser dog, at klimaet er under forandring. Disse forandringer syntes i høj grad at hænger sammen med vores måde at leve på, hvor efterspørgslen på energi er historisk høj. Det høje energiforbrug har dog konsekvenser for vores klima og CO2 udledningen fra afbrænding af fossile brændsler påvirker drivhuseffekten der får temperaturen til at stige på Jorden, hvilket har en række konsekvenser for jorden og livet. I klimatologien  gennemgås Solens indstråling som den bagvedliggende drivkraft for temperatur, atmosfærisk tryk og cirkulation. Endvidere arbejdes der medi nedbør, vind og temperatur og livsvilkår forskellige steder på Jorden.   


Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
- Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
- Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
- Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
- Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
- Kunne forstå og analysere en hydrotermfigur og sætte det i relation til klimazoner og plantebælter.
- Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.  
- Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.
- Atmosfærens opbygning:
- Solen og temperatur (breddegrad og årstidsvariation)  
- Varmekapacitet
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Drivhuseffekten
- Grønlandspumpen
- Kyst- og fastlandsklima
- Termiske og dynamiske tryk
- Sø- og landbrise
- Det globale vindsystem
- Nedbørstyper
- Dugpunktskurven
- Klimazoner og plantebælter
- Menneskeskabte klimaforandringer og CO2 udledninger
- Kulstofkredsløbet
- Konsekvenser af klimaforandringer som temperatur- og vandstandsstigninger

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Måling af strålingsbalance i Ørestaden - kort- og langbølget stråling,
            albedo
- Titel: Sand og vands varmekapacitet - Kyst og fastlandsklima
- Titel: Den thermohaline cirkulation
- Titel: Kondensation og nedbørsdannelse - sky i flaske
- Titel: Vandrende lavtryk
- Titel: Vandstandsstigning: Havis eller gletcher-is og varmeudvidelse
- Titel: Klimazoner og plantebælter: Analyse af hydrotermfigurer
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 18 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Energiforbruget i Danmark og verden

Forløbsbeskrivelse: Formål med forløbet

Formålet er at få indsigt i energiforbruget i Danmark og i verden, samt de problemer der følger med. Størstedelen af energiforbruget i verden kommer fra fossile brændstoffer, hvilket er drivkraften i klimaforandringerne. I forløbet arbejdes der med dannels af olie og naturgas samt, hvorfor fossile brændsler er problematiske. Endvidere arbejdes der med alternative energiformer som atomkraft og vedvarende energi. Eleverne analyserer desuden kort mhp. at påvise sammenhæng mellem energiforbruget i Danmark (og import/eksport af energi) og de vejrmæssige forhold (sol/vind). Desuden vurderer eleverne placeringen af vindmøller i Danmark ift. naturgeografiske og kulturgeografiske forhold (fx urbanisering). De forskellige energiformer præsenteres af eleverne i gruppefremlæggelser.  

Faglige mål:
benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
̶ identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
̶ udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
̶ give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶ indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
̶ formidle geofaglig viden og forholde sig til den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner med mulig inddragelse af teknologiske og innovative løsningsmuligheder

Ekskursioner, forsøg mm.
Titel: Fremlæggelser om energiformer
Titel Energi i Danmark

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet:
Energi og forskellige energiformer
Naturlige og kunstige energistrømme
Fossile brændstoffer - dannelse af naturgas og olie
Atomkraft
Solenergi
Vindenergi
Bioenergier
Vandkraft
Bølge- og tidevandsenergi
Geotermisk energi
Power to X

Kernestof:
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og  produktionsmønstre
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Forsøg, feltarbejde, empirisk arbejde:
- Titel: Energi i Danmark - GIS, energiforbrug, import og eksport af energi, undersøge
  produktion af vedvarende energi samt vejrdata fra samme dage
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Havspejlstigning 24-01-2025
Fremlæggelser - Energiformer 12-02-2025
Energi i DK 28-02-2025
Omfang Estimeret: 5,00 moduler
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Søge information
  • Almene (tværfaglige)
  • Analytiske evner
  • Personlige
  • Selvstændighed
  • Sociale
  • Samarbejdsevne
Væsentligste arbejdsformer
  • Projektarbejde
Titel 4 Jordens geologi og mennskets tilpasning

Forløbsbeskrivelse: Formål med forløbet
Formølet med forløber at er få indsigt i geologiens betydning for livet på jorden. I forløbet skabes der en forståelse for geologisk tid og forskellige geologiske perioder. Jorden dannelse og lagdeling samt pladetektonikken og de processer den skaber - jordskælv og vulkanisme, men også malmforekomster og frugtbar jord.


Formålet er at få indsigt

Faglige mål:
benytte fagets fagsprog, såvel mundtligt som skriftligt
dentificere, genkende og klassificere rumlige mønstre
udføre simple former for empiribaseret arbejde i laboratorium og i felten
udvælge og anvende digitale kort, geoinformation samt andre geofaglige repræsentationsformer
give en beskrivelse af udviklingsforløb og processer i naturen og menneskets omgivelser baseret på empiriske data og observationer
̶indkredse geofaglige problemstillinger og anvende enkle problemformuleringer i analysen af naturen og menneskets omgivelser
emonstrere viden om naturgeografis identitet og metoder
behandle problemstillinger i samspil med andre fag.

Ekskursioner, forsøg mm.
Titel: Bjergarters densitet
Titel: Det geologiske kredsløb
Titel: Triangulering -- epicenter (fra nv-ng)
Titel: Tsunami (fra nv-ng)

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet:
Jordens dannelse og lagdeling
absolut og relativ tidsdatering
Pladetektonik - destruktive, konstruktive og bevarende pladerande
Den geologiske cyklus
Mineraler
Bjergarter - magmatiske, sedimentære,  metamorfe
Jordskælv - epicenter, hypocenter, forkastning
Vulkanisme - spaltevulkaner og skjoldvulkaner, hotspotvulkaner, kegle- og eksplosionsvulkaner, supervulkaner
Dag- og dybbjergarter
Tsunamier
Malmforekomster


Kernestof:
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
bjergsarters densitet 28-04-2025
Vulkaner - malmforekomster og frugtbar jord 12-05-2025
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
  • Faglige
  • Lytte
  • Almene (tværfaglige)
  • Overskue og strukturere
Væsentligste arbejdsformer
  • Gruppearbejde
  • Individuelt arbejde
  • Lærerstyret undervisning