Holdet 2024 ng/3 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Sofie Ranfelt
Hold 2024 ng/3 (3g ngC/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?
Titel 2 Geologi – Hvordan så Danmark ud i fortiden?
Titel 3 Hvor skal fremtidens energi komme fra?
Titel 4 Vand – Vil der være nok af det i fremtiden?
Titel 5 Tilladte dybe links til eksamen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?

BESKRIVELSE
I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan lokale temperaturer og vandets kredsløb påvirkes af bynær bebyggelse. Konkret har eleverne undersøg varmeø-effekten ved Gymnasium og omkring Køge Bugt og Hovedstaden mere generelt. Eleverne har desuden arbejdet med vandets kredsløb med fokus på infiltration og afstrømning. På baggrund af elevernes viden har de udarbejdet en skitse til, hvordan man kunne indrette skolens parkeringsplads på en måde, der reducerede mængden af asfalt og til gengæld reducerede risikoen for oversvømmelse og høje temperaturer i sommermånederne.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for effekten af bynatur på biodiversitet, vandets kredsløb og temperaturen i byen
- at undersøge omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. satellitbilleder
- at kunne redegøre for begrebet 'den urbane varmeø'
- at undersøge og vurdere omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. feltarbejde
- at kunne redegøre for vandets kredsløb
- at kunne bestemme nedsivningshastigheden på forskellige overflader ved hjælp af feltarbejde
- at kunne give eksempler på forskellige måder, hvorpå man kan sikre byområder mod oversvømmelser
- at kunne planlægge og gennemføre empirisk feltarbejde i forbindelse med udtænkning af lokale klimatilpasningsløsninger.
- at kunne tage kritisk stilling til bæredygtigheden af lokale klimatilpasningsløsninger.
- at kunne argumentere fagligt for valg af egne innovative klimatilpasningsløsninger.

CENTRALE BEGREBER
LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), befæstede arealer, ubefæstede arealer, kapillarkraft, permeabilitet, infiltrationshastighed, faskiner, regnbede, varmeø-effekten, albedoeffekt, varmekapacitet

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER:
vandets kredsløb, vandbalanceligningen, Strålingsbalancen

EMPIRISK ARBEJDE
Laboratorieøvelser:
- bestemmelse af albedoeffekten ved forskellige farver
Feltarbejder:
- bestemmelse af albedoeffekten ved forskellige udendørs overflader om sommeren
- infiltrationsundersøgelse på hhv. sand og lerjord
- vurdering af sociale, økonomiske og miljømæssige værdier i gymnasiets lokalområde.
Ekskursion:
- Besøg på tre skybrudsprojekter i Københavns Sydhavn (Karens Minde Aksen, Mozarts Plads og Scandiagade)
Andet empiribaseret arbejde:
- undersøgelse af konsekvenser af skybrud og stormflod for Greve Gymnasium i KAMP-værktøjet
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Plakat - Gentænk GG's parkeringsplads 13-09-2024
NG-journal: albedoeffekten (feltundersøgelse) 16-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Geologi – Hvordan så Danmark ud i fortiden?

BESKRIVELSE
Indgangsvinklen til dette forløb om Danmarks fortid er det forstenede dinosaurfodspor, der er blevet fundet på Bornholm. Hvordan kan et 170 mio år gammelt fodspor være bevaret til i dag? Hvordan ved man overhovedet, at det er så gammelt? Hvis dinosaurerne levede i et tropisk klima, hvordan er fodsporet så havnet så langt nordpå som Danmark? Hvordan så Danmark og resten af Skandinavien ud i de forskellige geologiske perioder? Hvordan har mennesker gennem tiden udnyttet de geologiske ressourcer, som fortidens klima og miljø har efterladt i undergrunden? Disse spørgsmål har vi arbejdet med i dette forløb.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for det geologiske kredsløb
- at kunne placere bjergarter i det geologiske kredsløb
- at kunne redegøre for Jordens opbygning
- at kunne redegøre for den pladetektoniske model
- at kunne redegøre for Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, samt for de argumenter han benyttede i sit forsvar for teorien
- at vide at bjergarter har forskellig densitet og kunne forklare hvorfor det fører til nedsynkning af oceanplader i subduktionszoner.
- at kunne forklare hvor i vulkanen forskellige vulkanske bjergarter (lavasten, granit m.fl.) er dannet
- at kunne redegøre for betydning af lavaers forskellige kemiske sammensætning
- at kunne forstå sammenhængen mellem vulkantyper og pladegrænser
- at kunne lave relativ aldersdatering af geologiske lag

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Det geologiske kredsløb, den pladetektoniske model, den geologiske tidsskala, Den geomorfologiske trekant

CENTRALE BEGREBER
Aktualitetsprincippet, alle processer og lagre i det geologiske kredsløb (Processer: forvitring, erosion, transport, aflejring, diagenese, cementering, metamorfose, opsmeltning, afkøling, hævning - lagre: løse sedimenter, sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter, magmatiske bjergarter), Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, pladetektonik, subduktionszone/destruktiv pladegrænse, spredningszone, konstruktiv pladegrænse, bevarende pladegrænse, jordskælv, epicenter, hypocenter, Richterskalaen, skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner, viskositet, råstofudvinding.

EMPIRISK ARBEJDE
Laboratorieundersøgelser:
- Måling og beregning af densitet for granit, basalt, kalk og sandsten
- oliemigration

Feltarbejder:
- Skitsetegning, hårdhedsbestemmelse og fossiljagt (med geologhammer) i Karlstrup Kalkgrav

Andet empiribaseret arbejde:
- kategorisering af bjergarter i det geologiske kredsløb
- kategorisering af magmatiske bjergarter som hhv. dyb- gang- eller dagbjergarter
- relativ aldersdatering af geologiske lag (arbejdsark)
- undersøgelse af betydningen magmatypens viskositet for vulkantypen (titel på øvelse: Bland din egen lava!)
- tværsnit af keglevulkan og skjoldvulkan i Google Earth Pro
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvor skal fremtidens energi komme fra?

BESKRIVELSE
hvorfor skal vi gøre verdens energiforsyning mere bæredygtig? Hvorfor kan vi ikke bare afbrænde kul, olie og gas som vi ´plejer´? De spørgsmål var udgangspunktet for forløbet, der indledningsvis havde til formål at lære eleverne om kulstofkredsløbet og årsagen til, at det ikke må 'komme ud af balance'. Eleverne beregnede desuden deres eget økologiske fodaftryk.
Eleverne skulle  dernæst undersøge den aktuelle energiforsyning i Europa samt potentialet for mere vindenergi og solenergi.
Undervejs i forløbet arbejdede eleverne i grupper med et selvvalgt land med det formål at lave en plakat, som præsenterede muligheden for en mere grøn energiforsyning i det pågældende land.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for luftens trykforhold
- at kunne redegøre for det globale vindsystem
- at kunne redegøre for kulstofkredsløbet inkl. samtlige processer og lagre
- at kunne forklare hvorfor Danmark producerer meget vindenergi
- at kunne diskutere potentialet for solenergi i Danmark i sammenligning med andre lande

CENTRALE BEGREBER
Energi og kulstof:
kulstofkredsløb, kulstoflagre, processer i kulstofkredsløbet (fotosyntese, afbrænding osv.), økologisk fodaftryk, drivhusgasser, fossile energikilder, vedvarende energikilder, CO2-intensitet, vindenergi, landvindmøller, havvindmøller, vindressourcer, ruhedsfaktor, solenergi, biomasse, bioenergi, vandkraft, bølgeenergi, geotermisk energi.

Klima:
termiske og dynamiske lufttryk, corioliseffekten, solhøjde, ITK-zonen, subtropiske højtryk, polarfronten, polare højtryk, vestenvindsbæltet, passatvindene, albedoeffekt, drivhuseffekt, kortbølget og langbølget stråling, dugpunkt, kondensation.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Kulstofkredsløbet, strålingsbalancen, det globale vindsystem

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- Konvektion i luft
- Øvelse med solceller
- sky i flaske

Feltarbejde:
- ingen

Andet empiribaseret arbejde:
- beregning af økologisk fodatryk
- undersøgelse af forskellige europæiske landes energiforsyning og CO2-intensitet i ElectricityMap
- undersøgelse af vindforhold i Global Wind Atlas
- undersøgelse af strålingsforhold i Global Solar Atlas
- placering af vindmøller i Greve Kommun (GIS-øvelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Vand – Vil der være nok af det i fremtiden?

BESKRIVELSE
I dette forløb har eleverne med udgangspunkt i Verdensmål 6 (rent vand og sanitet) arbejdet med geofaglige problemstillinger knyttet til vandets kredsløb, grundvandsdannelse og -forurening, floder, klimaforandringer, samt forvaltning af vandressourcer. Forløbets første del handlede om vandets kredsløb og forvaltning i Danmark med fokus på forurening (vi så bl.a. første afsnit af DR-dokumentaren Byen med det giftige vand), mens forløbets anden del omhandlede Jordanfloden. I den del der handlede om Jordanfloden arbejdede eleverne både med betydningen af klimatiske faktorer, forvaltningen af vandet og med Jordandalens landskab (geologi, floddalens landskab).

LÆRINGSMÅL
- at kunne forklare nedbørsforskelle i Danmark og globalt
- at kunne redegøre for vandbalanceligningen
- at kunne redegøre for hvad grundvand er
- at undersøge jordbundens betydning for nedsivningshastigheden
- at kunne redegøre for årsager til forurening af drikkevandet i DK
- at kunne redegøre for forskellen på punktforurening, linjeforurening og fladeforurening
- at kunne forklare hvad et nedbørsopland er
- at forstå hvordan flodens landskab afhænger af hældningen på terrænet.
- at kunne redegøre for Jordandalens klima
- at kunne redegøre for Jordandalens geologi
- at kunne forklare de geologiske mekanismer bag riftdannelse
- at kunne analyse grafer over nedbørdunderskud og nedbørsoverskud
- at kunne redegøre for, hvordan teknologi, politik og demografi påvirker forvaltningen af vandet i Jordanfloden.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Vandets kredsløb, vandbalanceligningen, flodenslandskab, den pladetektoniske model, riftdannelse (pladetektonik).

CENTRALE BEGREBER
Nedbør, fordampning, afstrømning (på overfladen), afstrømning i undergrunden/nedsivning, nedsivningshastighed, porøsitet, permeabilitet, meanderbuer, erosion, transport, aflejring, nedbørsopland, spredningszone, riftdannelse, sprækkedal, normalforkastning,

EMPIRISK ARBEJDE
Forsøg:
- undersøgelse af forskel i porøsitet og permeabilitet i hhv. sand og ler
- observation af hældningens betydning for floddalens landskab i et vandstrømskar (flodens forskellige stadier)

Feltarbejder:
- undersøgelse af forskel i nedsivningshastighed i lerjord (boldbanen bag gymnasiet) og sand (beachwolleybanen bag gymnasiet)

Andet empiribaseret arbejde:
- opstilling af vandbalanceligning forskellige steder i verden med udgangspunkt i data fra Arcgis (Water Balance App)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Tilladte dybe links til eksamen

Tilladte links til eksamen

Dokumentar: Vi bygger det væk: Naturen ind i byerne: SÆSON 1 EPISODE 3 | 28M:
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-naturen-ind-i-byerne_83170

Dokumentar: Vi bygger det væk: Klimaforandringer: SÆSON 1 EPISODE 1 | 28M
https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914

Video: På jagt efter danmarks dinosaurer:
https://www.youtube.com/watch?v=hG-MiBMlr7g

Video: Sådan er olie og gas blevet dannet:
https://www.youtube.com/watch?v=IKzPTAc9gno

Dokumentar om dengang Danmark var en kul-nation: Da Danmark blev flettet sammen: Brunkul for fremtiden. S2:E7 Brunkul for fremtiden:
https://www.dr.dk/drtv/se/da-danmark-blev-flettet-sammen_-brunkul-for-fremtiden_247734

Video: DENMARK RISING - BORN FROM THE SEA: https://www.undergroundchannel.dk/denmark-rising-born-from-the-sea

Video: Rigets Rødder - Danmarks Istid:
https://www.undergroundchannel.dk/rigets-rodder-danmarks-istid-1

Video: Istiden Danmark i de seneste 140.000 år (uden musik):
https://www.youtube.com/watch?v=2DT1j1oSgdc

Video: Mål 7: Bæredygtig energi:
https://www.verdensmaalene.dk/maal/7

Dokumentar: Grøn omstilling – Hvor svært kan det være:
https://mediehuset-kbh.dk/groen-omstilling-hvor-svaert-kan-det-vaere/

DRTV - 21 SØNDAG: Den dødsdømte by (min. 2:00-11:00):
https://www.dr.dk/drtv/se/21-soendag_-den-doedsdoemte-by-laerlingen-det-dybeste-dyk_483585  

Video: Geotermi Undergrundens Skjulte Ressource:
https://www.youtube.com/watch?v=quap2--BH6Q

Video: Kulstoffets kredsløb:
https://www.youtube.com/watch?v=eUw2geBCUq0

Video: Geoviden – CCS:
https://www.undergroundchannel.dk/geoviden-ccs

Video: Mål 6: Rent vand og sanitet:
https://www.verdensmaalene.dk/maal/6

Video: Grundvandet i Danmark:
https://www.youtube.com/watch?v=9T4PeoGHJ_o

Serie: Byen med det giftige vand: Splittelsen, SÆSON 1 EPISODE 1 | 28M:
https://www.dr.dk/drtv/se/byen-med-det-giftige-vand_-splittelsen_291342
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer