Titel
2
|
Geologi – Hvordan så Danmark ud i fortiden?
BESKRIVELSE
Indgangsvinklen til dette forløb om Danmarks fortid er det forstenede dinosaurfodspor, der er blevet fundet på Bornholm. Hvordan kan et 170 mio år gammelt fodspor være bevaret til i dag? Hvordan ved man overhovedet, at det er så gammelt? Hvis dinosaurerne levede i et tropisk klima, hvordan er fodsporet så havnet så langt nordpå som Danmark? Hvordan så Danmark og resten af Skandinavien ud i de forskellige geologiske perioder? Hvordan har mennesker gennem tiden udnyttet de geologiske ressourcer, som fortidens klima og miljø har efterladt i undergrunden? Disse spørgsmål har vi arbejdet med i dette forløb.
LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for det geologiske kredsløb
- at kunne placere bjergarter i det geologiske kredsløb
- at kunne redegøre for Jordens opbygning
- at kunne redegøre for den pladetektoniske model
- at kunne redegøre for Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, samt for de argumenter han benyttede i sit forsvar for teorien
- at vide at bjergarter har forskellig densitet og kunne forklare hvorfor det fører til nedsynkning af oceanplader i subduktionszoner.
- at kunne forklare hvor i vulkanen forskellige vulkanske bjergarter (lavasten, granit m.fl.) er dannet
- at kunne redegøre for betydning af lavaers forskellige kemiske sammensætning
- at kunne forstå sammenhængen mellem vulkantyper og pladegrænser
- at kunne lave relativ aldersdatering af geologiske lag
CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Det geologiske kredsløb, den pladetektoniske model, den geologiske tidsskala, Den geomorfologiske trekant
CENTRALE BEGREBER
Aktualitetsprincippet, alle processer og lagre i det geologiske kredsløb (Processer: forvitring, erosion, transport, aflejring, diagenese, cementering, metamorfose, opsmeltning, afkøling, hævning - lagre: løse sedimenter, sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter, magmatiske bjergarter), Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, pladetektonik, subduktionszone/destruktiv pladegrænse, spredningszone, konstruktiv pladegrænse, bevarende pladegrænse, jordskælv, epicenter, hypocenter, Richterskalaen, skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner, viskositet, råstofudvinding.
EMPIRISK ARBEJDE
Laboratorieundersøgelser:
- Måling og beregning af densitet for granit, basalt, kalk og sandsten
- oliemigration
Feltarbejder:
- Skitsetegning, hårdhedsbestemmelse og fossiljagt (med geologhammer) i Karlstrup Kalkgrav
Andet empiribaseret arbejde:
- kategorisering af bjergarter i det geologiske kredsløb
- kategorisering af magmatiske bjergarter som hhv. dyb- gang- eller dagbjergarter
- relativ aldersdatering af geologiske lag (arbejdsark)
- undersøgelse af betydningen magmatypens viskositet for vulkantypen (titel på øvelse: Bland din egen lava!)
- tværsnit af keglevulkan og skjoldvulkan i Google Earth Pro
|