Holdet 2024 ps/3 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Psykologi C
Lærer(e) Ida Broe Lassen
Hold 2024 ps/3 (3g psC/3)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Barndommens betydning
Titel 2 Ungdommen nu til dags
Titel 3 Hukommelse og læring
Titel 4 Ondskab

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Barndommens betydning

Hvad påvirker vores livslange udvikling? Hvad skal der til i den tidlige barndom for at skabe en god udvikling i barnet? Hvordan påvirker omsorgssvigt barnet? Hvorfor er der nogen, der klarer den på trods af en dårlig start på livet, mens andre ikke gør?

Forløbet startede med en generelt intro til psykologi som fag og psykologiske undersøgelsesmetoder, hvorefter vi gik i gang med at undersøge forskellige faktorer, der påvirker vores udvikling gennem livet med særligt fokus på barndommen.
Vi har undersøgt den dynamiske systemteori, den genetiske indflydelse, femfaktormodellen, Bowlby og Ainsworths teorier om tilknytning, Stern,
typer af omsorgssvigt og Killéns reaktioner på omsorgssvigt. Afslutningsvist har vi lært om resiliens, herunder Kauaiundersøgelsen og de risiko- og resiliensfaktorer (beskyttende faktorer) der blev fundet i undersøgelsen.

Vi har undervejs analyseret tre cases: Patrick, Når de blå mærker mangler og Er du mors lille dreng?

Vi har læst:
PsykC s. 14-16 + 21-32 (intro til faget og fagets metoder)
PsykC s. 42-58 + 60-66 + 93-98
Uddrag fra Psykologiens Veje: Bowlby og Ainsworth, Omsorgssvigt og reaktioner på omsorgssvigt, Risiko- og resiliensfaktorer skema

Vi har set:
Youtubevideoer (link kan findes på timerne)
Lille menneske - hvad føler jeg (DR1, 2007)
Er du mors lille dreng (TV2, 2008 - oprindelig 1998)
Mors lille dreng på egne ben (TV2, 2017)

Kernestof:
Udviklingspsykologi
– menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø og kultur
– tilknytning, sårbarhed og resiliens

Personlighed og identitet
– identitet og personlighed
– individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Ungdommen nu til dags

Hvad kendetegner livet som ung i det senmoderne samfund? Hvorfor er der flere og flere unge der kæmper med psykiske problemer som f.eks. stress? Hvordan påvirker SoMe unge mennesker? Er det nemmere eller sværere at være ung i dag end for bare 50 år siden?

I dette forløb har klassen set nærmere på identitetsudvikling i det senmoderne samfund ud fra især Giddens og Gergens identitetsbegreber. Vi har fokuseret på Goffmans begreber om bl.a. selviscenesættelse, front stage og back stage og bagefter brugt Meyrowitz sekundære selviscenesættelse og side stage til at hjælpe os med at forstå de sociale mediers rolle i unges liv og identitetsdannelse.
Vi har kigget lidt på kønsroller og kønsidentitet, samt unges risikoadfærd (især de unge drenges) og undersøgt biologiske forklaringer på fænomenet.

Afslutningsvist har vi fokuseret på forskellige psykiske udfordringer med vægt på stress, og i et projektarbejde har klassen i fem forskellige grupper  undersøgt angst, depression, afhængighed, ensomhed og spiseforstyrrelser. Hver gruppe producerede en folder målrettet gymnasielever samt en fremlæggelse.

Vi har undervejs analyseret tre cases: Freja 21 år, De perfekte piger - historien bag historien og den afsluttende case (Det perfekte liv er en syg tendens i tiden + Nutidens unge)

Vi har læst:
PsykC s. 81 + 145-148 + 150-162 + 164-173
Scannede sider om Goffman og Meyrowitz (taget fra "Fra celle til Selfie)

Vi har set:
Youtubeklip (link er på timerne)
De dyre piger afsnit 1 (DR1, 2021) (de første 15 minutter)
Dumme mænd dummer sig på DR2 (DR2, 2020)
De perfekte piger - historien bag historien (DR1, 2015)

Kernestof:
Personlighed og identitet
- identitet og personlighed
- individuelle forskelle i livsstil og håndtering af udfordringer, herunder stress og coping

Udviklingspsykologi
- menneskets udvikling, herunder betydning af arv, miljø, køn og kultur

Socialpsykologi
- kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hukommelse og læring

Hvordan optager og bevarer man bedst information i sin hjerne? Kan man overhovedet stole på sin hukommelse? Hvordan påvirker motivation ens indlæring?

I dette forløb har klassen set nærmere på, hvordan hjernen opfanger og lagrer information. Vi har undersøgt hvordan opmærksomhed spiller en vigtig rolle i indlæring, og hvordan telefoner og computere kan påvirke vores opmærksomhed i undervisningen. Vi har testet hukommelsen, undersøgt dens opbygning og talt om falske erindringer.
Derefter har vi gennemgået to motivationsteorier; selvbestemmelsesteorien fra Ryan og Deci og Banduras teori om mestringsfornemmelse. Vi har undersøgt Blooms taksonomi og hvordan den spiller sammen med Qvortrups inddeling i viden- og undervisningsformer. med disse teorier har vi undersøgt forskellen på folkeskolen i Kina og Danmark.
Afslutningsvis har klassen kort gennemgået Piaget og Vygotskys syn på læring samt Kahnemans dobbeltprocesteori.

Vi har undervejs analyseret tre cases: Farlige Forklaringer + Gladere og klogere børn: Udeskole er et stort hit (findes i PsykC) + 9.z mod Kina

Vi har læst:
PsykC s. 101-105 + 108-114 + 118-121 + 124-137
Artikel fra Zetland: "Du husker det tydeligt, men måske er det aldrig sket. Din hukommelse snyder dig" af Torben Sangild
Artikel: Fortrænger man overgreb? Forskningsnyt fra psykologien (2004) nr. 13

Vi har set:
Youtubeklip (link er på timerne)
60 minutes Eye Witness del 1 og 2 (youtube)
Farlige forklaringer (DR1, 2003)
9.z mod Kina afsnit 4 (DR1, 2013)

Kernestof:
Kognition og læring
– psykologiske, sociale, digitale og kulturelle forholds betydning for læring, motivation og hukommelse
– perceptionens og tænkningens betydning for menneskets forståelse af sig selv og omverdenen
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ondskab

Hvordan opstår fordomme? Hvorfor er der konflikter mellem grupper af mennesker? Hvorfor opfører vi os anderledes, når vi er i en gruppe? Kan alle mennesker blive onde?

I dette forløb har startede vi med at se nærmere på fordomme og stereotyper ved bl.a. at undersøge Jane Elliotts forsøg med "brown eyed, blue eyed". Vi har talt om diskrimination og forsøgt at komme med forslag til, hvordan fordomme kan mindskes, når de først er opstået f.eks. gennem kontaktteorien. Efter dette fokuserede vi på gruppekonflikter og to teorier der kan bruges til at belyse dem (SIT og RKT). Herefter lærte vi om gruppedynamiske processer som gruppepolarisering, gruppepres, konformitet og gruppetænkning.

Vi gik derefter videre med radikalisering og ekstreme miljøer med incelkulturen som det primære eksempel, og afslutningsvist så vi på antisocial personlighedsforstyrrelse samt Svendens typer af ondskab.

Vi har undervejs analyseret to cases på skrift: "Forsker: Sådan bliver unge mænd til kvindehadende incels" + "Den sommer Ahmed blev radikaliseret"

Vi har læst:
Psyk C s. 192-231
Psykologiens Veje (udklip) "Gruppepres og social kontrol"

Vi har set:
Youtubevideoer (link kan findes på timerne)
Racismeeksperimentet (TV2, 2023)
Forenet med fjenden (1) (Kanal5, 2018)
Incels - mænd der hader kvinder (TV2, 2023)
En morder vender hjem (TV2, 2000)

Kernestof:
Socialpsykologi
– social adfærd, gruppepsykologiske processer og social indflydelse
– kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier
– stereotyper, fordomme og diskrimination
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer