Holdet 2024 Id - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2023/24 - 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Idræt B
Lærer(e) Linda Hejselbak Jensen
Hold 2024 Id (3g2h Id)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ultimate - Grundforløb
Titel 2 Lindhop og sundhed
Titel 3 Beachvolley, sportspsykologi og talentudvikling
Titel 4 Crossfitinspireret styrketræning, træningslære
Titel 5 Akroyoga og sundhed
Titel 6 Moderne dans, KI og Labans bevægelsesprincipper

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ultimate - Grundforløb

Formål med forløbet
Undervisningsforløbet Ultimate fungerer som første undervisningsforløb i idræt på Greve Gymnasium og er et obligatorisk det af grundforløbet, som alle 1.g og 1h id eleverne gennemfører.
Formålet med forløbet er at introducere eleverne til spillet og de tekniske, taktiske og spilforståelsesmæssige elementer, som spillet indeholder. Eleverne skal kunne redegøre for- og i praksis udføre optimal kaste- og gribeteknik, samt kunne variere dette under hensyntagen til spilsituation og flowet i spillet. Derudover skal eleverne kunne positionere sig, gøre sig spilbare og vurdere hensigtsmæssige løbemønstre ift. den enkelte spilsituation.
Forløbets praktiske undervisning er på et meget overordnet niveau koblet til teoretisk viden om teampsykologiske begreber og forhold som er afgørende for et godt samarbejde og resultat på banen.
Den primære undervisningsmetode/organisationsform har primært været gruppearbejde/ i mindre teams for dermed at højne muligheden for at de kunne koble teorien fra teampsykologien; herunder et teams forskellige faser, begreber om kohæsion og rollefordeling til deres egen praksis.


Lektionsbeskrivelse
Forløbet er bygget op omkring 7 undervisningsgange med hvert sit tema og teoretiske arbejde.

Introduktion til grundlæggende kaste- og gribeteknik.

Introduktion til idræt på Greve Gymnasium - omklædning, skader, karakterer, forløb mm.

Det primære fokus har været på praktikken jf. nedenstående
Grundlæggende kaste- og gribeteknik: Herunder kunne foretage et korrekt baghåndkast og forhåndskast med korrekt benarbejde
Spilforståelse og det tomme rum;  herunder kunne foretage cuts med passende tempo og retningsskifte, for at gøre sig spilbare.
Forsvar og forståelse for regler
Angreb - overblik og præcision
Taktik og repetition
Drejebøger og selvtræning
Forløbsprøve/evaluering
Spil/turnering.

Forløbet er på et overordnet plan koblet til teori
Teampsykologi, Kohæsion, Roller og hieraki


Faglige mål og kernestof
Forløbet tilgodeser følgende punkter inden for Idræt C’s faglige mål og kernestof:

Faglige mål:
Følgende faglige mål fra idræt c bekendtgørelsen, arbejdes der med i nærværende forløb
Gennem alsidig undervisning opnå god fysisk kapacitet og i forbindelse hermed kunne redegøre for centrale begreber inden for træning og idrættens discipliner.
Beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for de tre færdighedsområder: boldspil, musik og bevægelse, klassiske og nye idrætter.
Opnå kropsbevidsthed
Indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
Kunne forstå den fysiske aktivitets og livsstilens betydning for sundheden
Demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder.

Kernestof:
Følgende kernestof fra idræt c bekendtgørelsen, arbejdes der med i nærværende forløb
Kernestoffet er:
Aktiviteter, der fremmer den fysiske kapacitet
Aktiviteter, der fremmer kropsbeherskelse og boldbeherskelse
Aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
Basale natur- og sundhedsvidenskabelige samt humanistiske og samfundsvidenskabelige begreber om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
De for undervisningen relevante digitale redskaber

Teoretiske mål:
Eleverne skal
- Kunne kende til og redegøre for regler og terminologier.
- Kunne redegøre for tekniske fokuspunkter i forbindelse med forhånds- og baghåndskast, samt forskellige gribeteknikker.
- Analysere og diskutere den enkelte spilsituation og agere hensigtsmæssigt på baggrund af med- og modspilleres bevægelsesmønstre.
- Desuden skal eleverne arbejde med følgende teampsykologiske læringsmål:
- Kunne redegøre for et teams forskellige faser
- Kunne redegøre for begrebet kohæsion
- Kunne redegøre for og diskutere forskellige roller på et team bl.a. ved indragelse af viden om hieraki
- Kunne perspektivere ovenstående til egne erfaringer fra nuværende eller tidligere idrætsdeltagelser.

Praktiske mål:
Eleverne skal kunne følgende praktiske færdigheder
- Udføre forhånds- og baghåndskast
- Udføre optimal gribeteknik
- Variere tempo og gøre brug af retningsskift i løbemønstre
- Gøre brug af forskellige taktiske dispositioner for dermed at kunne ændre kampforløbet.

Materiale:
Grupppeopgaver https://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/gruppeopgaver?authuser=0 - 10 ns
Teknikbeskrivelse - 5 ns
Videomateriale https://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/videomateriale?authuser=0 10 ns
Wolf og Hansen (2010),  B-for bedre idræt s. 156-166 Teampsykologi  - 4 ns
Yubio Idræt C+B (2023) , side 661-668, Ultimate regler mv. - 5 ns

Supplerende materiale (kun anvendt delvist via. gruppeøvelserne i undervisningen. Kan anvendes som supplerende stof til eksamen:
Tekniske øvelserhttps://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/%C3%B8velser/tekniske-%C3%B8velser?authuser=0
Spilrelaterede øvelserhttps://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/%C3%B8velser/spilrelaterede-%C3%B8velser?authuser=0
Forsvarsøvelserhttps://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/%C3%B8velser/forsvars-%C3%B8velser?authuser=0
Angrebsøvelserhttps://sites.google.com/gg-drev.dk/ultimategrevegymnasium/%C3%B8velser/angrebs-%C3%B8velser?authuser=0
ca. 10 ns. (Bruges på B niveau)

Du finder materiale i denne drevmappe:
https://drive.google.com/drive/folders/1drnNme2xbwRl_8MbVplkKYn6vqv4PQtd?usp=drive_link

Pensum:
44 normalsider

Indhold
Omfang Estimeret: 9,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Lindhop og sundhed

Forløbsbeskrivelse
I lindyhopforløbet er det målet, at I får erfaringer med swingdansens elementer. Det vægtes at I kan føre og blive ført og danse med mange forskellige partnere, da social dans er en væsentlig del af dansegenren. I dansen lægges der vægt på at I kan bevæge jer med god energi og vi vil både arbejde med improvisation; dvs. at finde på i nu'et og med en færdig koreografi (til slut i forløbet). Det vægtes højt, at I kan danse i takt til musikken og at I sammen med en partner bliver i stand til kropsligt at udtrykke jer med bevægelseskvalitet, der er let, legende og spontan.
I starten af undervisningen vil indholdet være lærestyret og henimod slutningen mere projektorienteret, da I i grupper skal lave jeres egen lindyhop-performance, som I kan fremvise til forløbsprøve og evt. eksamen.
Lindyhop er et obligatorisk forløb for alle 1hf'ere og 2. g'ere på Greve gymnasium.

Den praktiske-teoretiske kobling af lindyhop forløbet sker med inddragelse af teori hørende til lindyhop som stilart og til teori om sundhed, set i et helhedsorienteret perspektiv.
Teori til LIndyhop som stilart handler om at eleverne kan redegøre for musikkensgrundelementer; melodi, puls, rytme og takt. Den viden skal de kunne omsætte til kropslig praksis, f.eks. ved at kunne igangsætte bevægelser på 1-slaget og holde takten til forskellige swing-musikstykker  med god bevægelseskvalitet. Også kommunikation og rolledynamik og i forhold lead og follow har været centralt i forløbet.
På sundhedsdelen, har vi  arbejdet med WHOs brede sundhedsdefinition, hvor sundhed ses social og fysisk begreb (WHOs definition). Vægten har teoretisk været på alle parametre af sundhedsbegrebet, imens den praktiske del mest har været koblet til det naturvidenskabelige igennem et udvalg anaerobe og aerobe test. Særligt i forbindelse med elevernes besøg på Life.dk har det arbejdsfysiologiske og testdelen været genstand for analyse og vurdering af elevernes fysiske kapacitet og sundhedstilstand.
Konkret blev følgende test udført: Grebsstyrke, Wingate test, VO2 max løbetest, Lodret Hoppehøjde, Sprinttest.
Wingate og Vo2-max testen er kun udført af 4 forsøgspersoner på holdet, hhv. 2 piger og 2 drenge.
Forløbet er et tværfagligt forløb med biologi A.
Af "bufferaktivitteter" har vi haft 2 moduler på "demokratiodag", hvor eleverne fik oplæg fra 2  frivillige hjerteløbere , og efterfølgende et minikursus på 3 timer om hjerte-lungeredning.  

Faglige mål - teoretisk:
Du skal kunne
o Redegøre for musikkensgrundelementer; melodi, puls, rytme og takt.
o Redegøre for typer af kommunikation og roller i lindyhop med særlig vægt på samspillet mellem follow og lead.
o Redegøre for redegøre for hvad sundhed er WHOs, brede sundhedsbegreb
o Redegøre for KRAMS faktorerne og analyse egen sundhedstilstand i forhold til dem.
O Redegøre for livsstilsygdomme og konsekvenserne af fysisk inaktivitet i forhold til at udvikle livsstilssygdomme
O På et overordnet plan kunne redegøre for idrættens organisering og koble det til danskernes idrætsdeltagelse anno 2023
O Redegøre for begrebet, ulighed i sundhed og koble begrebet til danskernes idrætsdeltagelse og fysisk inaktivitets betydning for udvikling af livsstilssygdomme.
O I et gruppearbejde kunne anvende fagets metode ved at koble praktik og teori igennem arbejdet med en caseperson med en række sundhedsmæssige udfordringer. I denne forbindelse skal du/I vise at I kan lave en
O Fysisk kapacitetsanalyse af udøveren
        O En arbejdskravsanalyse af lindyhop, som primære idrætsgren og sekundært en selvvalgt idrætsaktivitet.
        O Et fagligt begrundet træningsprogram.
O Kunne redegøre for aerobe og anaerobe energiprocesser
O Kunne redegøre for hvordan fysisk kapacitet måles vha. forskellige tests
O Overordnet kunne redegøre for aerobe og anaerobe træningsformers effekt, med vægt på det sundhedsmæssige perspektiv.



Faglige mål - praktisk:
I forløbet vil du blive bedømt på hvor godt du kan følgende faglige mål:

o At beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for musik og bevægelse
o Kommunikere kropsligt, herunder at føre og bliver ført Lindyhop/swingdans
o holde rytmen og bevægelser i takt til musikken
o udføre arieals/ løft på et sikkert niveau
o udføre dansetrin + arieals med bevægelseskvalitet. Herunder særligt: Grundtrinnet, rockstep, tripplestep-tripplestep.

Variationerne:
o Tic toc
o Kick the dog
o Mess around
o Tuck turn, bring her out – bring her in

Aerials:
o The frog
o 2 selvvalgte aerials

o indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke samarbejdsrelationer
o kommunikere kropsligt, herunder at føre og bliver ført.
o At kunne danse med forskellige partnere med bevægelseskvalitet.
o kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af enkle, konkrete, idrætslige problemstillinger
o Med egen makker at kunne udvikle og vise en danserutine/bevægelsessekvens, der ligger i ’zonen for nærmeste udvikling' hos begge partnere.
o opnå kropsbevidsthed
o i stand til at beskrive og reflektere over sine egne og andres roller og oplevelser i bevægelsessituationer.
o via. rubric evalueringsskemaet i stand til at beskrive og reflektere over egen udvikling i forhold til de faglige mål i forløbet.
o demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder
o at kunne koble teori og praksis. Både at kunne inddrage teori i arbejdet med og refleksionen over praksis. Både konkret som bevægelse og dans som kulturelt fænomen om selve praksis

Materiale
Yubio (udgave 2023-2036), kapitel 36, side: 1463 til 1470 om lindyhoppens historie, musikforsåelse og teknik, dansefatninger og grundtrin.
Yubio (udgave 2023-2036), kapitel 1: Idræt og sundhed, side 13-34 (minus kapitlerne 1.2.4, 1.2.5. og 1.2.6.) = 10
B – for bedre idræt (2010) kapitel 2, side 24-36 = 4,5 ns
Udleveret lindyhop kompendium, pdf. =  8 ns
*i kompendiet er der henvist til en række videolinks, til det praktiske, f.eks. grundtrin, trinvariationer og arieals.
Udleveret Lindyhop kompendium  - 14 ns
Powerpoint med faglige mål, rubricskemaer mv, - 2 ns
Du finder alt materiale til lindyhop forløbet her: https://drive.google.com/drive/folders/1v4iHLAwvJgBI7KRewKWUo2GxNJma-ivi?usp=drive_link


Links
TESTNING, politiets optagelsesprøve:
Polititets fysiske optagelsesprøve for mænd [urlhttps://politi.dk/om-politiet/politiskolen/fysisk-optagelsesproeve-for-maend][/url]
Polititets fysiske optagelsesprøve for kvinder https://politi.dk/politiskolen/ansoegning-og-optagelsesforloeb/fysisk-optagelsesproeve-for-kvinder
- 2 ns

LHJ/ Lindas Playlister:
Musikinspiration
Langsomt tempo:  https://open.spotify.com/playlist/0N2AMlqSXFYuZ2oQ1rBS4N?si=d794c8d8a41640ed
Mellem tempo: https://open.spotify.com/playlist/64CwcMrTN8YmYeryqa1SzJ?si=db612896e4ff452e
Hurtigt tempo:  https://open.spotify.com/playlist/0rN92ydN70zPBgevo4Vwxo?si=5b22796a32124b48

Pensum: 26,5 normalsider inkl. links.

Fordeling af praktiske og teoretiske moduler:
Pratiske: 9
Teoretiske: 7
I alt: 16 moduler.


Særligt til censor
Nedenfor ses hvilke læreplansbestemte faglige mål og kernestof vi har arbejdet med.

Læreplansbestemte faglige mål vi har arbejdet med følgende:
o beherske centrale færdigheder i udvalgte idrætsdiscipliner og aktiviteter inden for musik og bevægelse
o   opnå kropsbevidsthed
o indgå i og opnå forståelse for egne og andres roller i forskellige, idrætsspecifikke   samarbejdsrelationer. * Særligt har vægten været på pardynamikken, follow/lead)*
o kunne indsamle data om, analysere og vurdere egen fysisk aktivitet med henblik   på forbedring af praksis * Især i forbindelse med elevernes ekskursion til Life.dk har dette punkt været aktuelt, idet elevere selv blev testet i aerobe og anaerobe test, fremsættelse af hypoteser, og analyse og vurdering af disse*
o kunne anvende faglig viden, kundskaber og færdigheder til løsning af idrætslige   problemstillinger. * Både opfyldt i forbindelse med ekskursion til Life.dk og afsluttende opgave, hvor eleverne arbejde med sundhedsfaglige cases og løsninger herpå*
o opnå viden og kundskaber om centralt arbejdsfysiologisk og funktionelt anatomisk stof, træningslære samt udvalgte områder inden for den naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige idrætsteori og anvende denne viden til at analysere og vurdere fysisk aktivitet.
o behandle problemstillinger i samspil med andre fag *Forløbet er tværfagligt med biologi*
o demonstrere viden og kundskaber i relation til fagets identitet og metoder * Forløbet trækker både på samfundsvidenskabelige metoder, særligt kvantitative metoder, og praktisk-teoretisk metode*


Kernestof:
o ̶aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
o aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
o aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
o grundlæggende principper for træning
o natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
o de for undervisningen relevante videnskabelige metoder
Indhold
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Beachvolley, sportspsykologi og talentudvikling

Beachvolley, sportspsykologi og talentudvikling

Færdighedsområde: Boldspil

Overordnede faglige mål:

Eleven skal gennem den praktiske del af forløbet træne sine samarbejds- og relationelle kompetencer, opnå en forbedret krops- og boldbeherskelse (teknik), opnå en forbedret fysisk kapacitet samt træne sin taktiske forståelse i idrætsdisciplinen beachvolley. Der arbejdes hen imod, at eleverne kan spille to mod to. Undervejs skal eleverne lave mindre undervisningsopgaver, der  dels træner tekniske og taktiske elementer, samt øger relflektionen omkring forskellige undervisningsformer, motivation og læring.  Forløbet afsluttes med en forløbsprøve.
Ved undervisning i beachvolley tilgodeses færdighedsområdet boldspil. Indenfor den teoretiske del af forløbet skal eleven foruden en indsigt i de grundlæggende regler i beachvolley, også arbejde med sportspsykologiske teorier og metoder, der giver dem en forståelse af hvordan kan kan skabe gode idrætsmiljøer/ talentudvikling for børn og unge. Der er lagt særlig vægt på motivationsteorier i sportskontekster, som er sat i relation til at undervisning af børn og unge (som del af DIF træner 1 kurset). I det tematiserede teoretiske forløb introduceres eleverne til moderne sportspsykologi; herunder Team Danmarks sportspsykologiske filosofi og model, med særlig vægt på afprøvning af metoder til mental styrke under pres, som team. Som beskrevet, er der lagt vægt på fire forskellige motivationsteorier, der er bidrager til at de kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning målrettet børn og unge.

Motivationsteorier:
- Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
- Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
- Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
- Målorienteringteorien (John Nicolls)

Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder, natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
aktiviteter, der fokuserer de for undervisningen relevante digitale redskaber


Praktiske faglige mål
Eleven skal kunne:
- Demonstrere spilforståelse i kamp og kamplignende spil/situationer
Spilforståelse vil blandt andet demonstreres ved at forsøge at positionere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til makker/bolden/modstanderne/vinden, samt træffe fornuftige valg i forhold til hvorhen bolden forsøges modtaget/hævet/slået.

- Kommunikere hensigtsmæssigt med sin makker
Kommunikation og samarbejde er afgørende for, at man som makkerpar kan fungere hensigtsmæssigt sammen på banen. Derfor skal man være i stand til, med sin kommunikation og attitude, at støtte sin makker og eksempelvis fortælle hvordan man ønsker at blive hævet, hvem som modtager bolden, etc.

- Udføre en sikker serv – også i let vind
Serven er en forudsætning for at kunne spille det færdige beachvolley-spil. Derfor skal denne tekniske færdighed mestres. Der stilles ingen krav til, om der serves med underhånd eller overhånd. Med sikker serv i let vind forstås en serv, der som oftest rammer modstanderens banehalvdel.  

- Modtage nemme bolde med et kontrolleret baggerslag frem mod ”hæver-positionen” ved nettet – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal modtage bolden efter en serv eller angrebsslag. Når man modtager nemme bolde, skal disse spilles i en kontrolleret ”bue” op til nettet, hvorfra makker vil have de bedste forudsætninger for at lave en god hævning. Med nemme bolde forstås bolde som eksempelvis kastes eller spilles i en blød bue over nettet fra modsatte banehalvdel.

- Hæve bolden kontrolleret til makker med baggerslag – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal hæve bolden til sin makker. Hævningen er en forudsætning for, at man kan komme til et angrebsslag, hvor chancen for at vinde pointet er størst. Hævningen skal forstås som et kontrolleret slag, hvor bolden i en rimelig afstand til nettet bliver spillet op i en højde, hvor makker har mulighed for at spille bolden over nettet med et slag udført over hovedet.

- Kende til de særlige regler omkring fingerslag, som adskiller beachvolley fra indendørs volleyball
På trods af at fingerslaget i indendørs volleyball er et meget anvendt slag, bliver fingerslaget i beachvolleyball kun benyttet af erfarne beachvolley-spillere. Det skyldes primært det påkrævede tekniske niveau, for at kunne lave et gyldigt fingerslag, hvor bolden træffes tilstrækkeligt rent og spilles vinkelret på skulderen retning. Derudover må fingerslaget i beachvolley ikke anvendes ved modtagning af eksempelvis en serv.

- Udføre lovlige angrebslag såsom smash og ”knockle”
Når man skal udføre et angrebsslag, træffes bolden oftest så højt som muligt. Dette for at man kan slå bolden med tilstrækkelig vinkel, så man kan ramme modstandernes banehalvdel, selv med et hårdt slået slag. Mulighederne af angrebsslag er flere, men to anvendte varianter er en smash, som slås med flad hånd, og ”knockle”, hvor bolden stødes med knoerne. At kunne udføre et angrebsslag betyder at kunne spille en godt hævet bold (evt. kastet) over nettet, så den som oftest rammer modstanderparrets banehalvdel.

Teoretiske faglige mål - beachvolley
Eleven skal kunne:
• Redegøre for de vigtigste regler i beachvolley
• Redegøre for beachvolleyspillets opbygning og hensigtsmæssige taktiske handlemuligheder i spilliggende situationer
• Redegøre for team danmarks sportspsykologiske model – og sportspsykologiske teammodel; herunder kunne redegøre for de 7 centrale færdigheder og 3R modellen. Modellens elementer skal kobles til egen idræts og eller undervisningspraksis.
• Koble din egen erfaring med at lære beachvolley til motivation og forklare hvad der kan øge den, som hhv. aktiv spiller og underviser for børn og unge i beachvolleyball.
• Redegøre for begrebet motivation. Herunder kunne forklare hvilket rolle motivation potentielt spiller i en idrætskontekst, gerne koble til egen erfaring med undervisning i beachvolley.
• Redegøre for og anvende følgende motivationsteorier:
o Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
o Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
o Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
o Målorienteringteorien (John Nicolls)
• Redegøre for fordele og ulemper ved forskellige undervisningsmetoder; induktiv og deduktiv principper.

Materialer og pensum - praktisk beachvolleyball:
ARK:
• Arbejdsark med regler og teknik 2x A4 - https://docs.google.com/document/d/1RxUzRv7riX0e92tf8g8eepsbOhMoxC4k/edit?usp=drive_link&ouid=111302304043459831917&rtpof=true&sd=true + https://docs.google.com/document/d/1PPxMG2ex9Eqr77T_zNyJW12cbqVjEHAa/edit?usp=drive_link&ouid=111302304043459831917&rtpof=true&sd=true  (1 ns)
• Beachvolleyball manualen, side 2-21, 23-26, 27-32.  https://drive.google.com/file/d/1mA1Bir2UKsxS_ECcr-DWuA7v81c7ZQ_X/view?usp=drive_link (8 ns)

VIDEOER:
• Video om finger- og baggerslag - https://drive.google.com/file/d/1BuMpRjwXhTB8OeYxHSWQeeN9dO9D5eNG/view?usp=sharing
(1 ns.)
• Video om sideout-øvelsen - https://drive.google.com/file/d/1-1uIplLX1R7Rl_3kkDqqGEqoWR1llp96/view?usp=sharing (1 ns.)
• Video om serv . https://drive.google.com/file/d/1crzRJ5SWX2V-KQJiq714qlEyW3ULC9U6/view?usp=sharing (1 ns.)
• 5 tips til gode beachvolleyball slag-, https://youtu.be/ZAzTOBZAbic  (1 ns)
• Video med professionel Beachvolley-kamp https://www.youtube.com/watch?v=alJ_M-fI3tU (1 ns.)
https://www.dr.dk/sporten/webfeature/dm-i-beachvolley (2 ns)

ca. 15 ns

Materialer og pensum - DIF træneruddannelse,  sportspykologi og talentudvikling
• Motivationsteorier, uddrag psykologiens veje – 5 ns
• 4. udkast til kompendium i sportspsykologi_GI-kursus september 2024, Linda Hejselbak Jensen.pdf , Side 12-23 om det mentale styrkekompas. – 10 ns
• LHJ slides til motivationsteori: - 1 ns
• Sekvensering og variation, uddrag fra pixiudgavepædagogikum – 1 ns *
• ALT, du bør vide om talentudvikling i sport, Henriksen et alt, 2022, kap 10_feedback  - 5 ns *
• ALT, du bør vide om talentudvikling i sport, Henriksen et alt, 2022, kap 15, gruppedynamikken  - 5 ns *

Sider med * er anvendt i undervisningen, men opgives ikke til eksamenspensum.
ca. 16 ns

I alt sider: 43

Find alt materiale her:
https://drive.google.com/drive/folders/1BV55HkYxk-c5EdkrJifjXMSu2sC6T_wZ?usp=sharing


Pratiske moduler: 10
Teoretiske moduler: 6

I alt: 16
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Aflever jeres træningspas til beachvolley 1 her 25-08-2024
Selvevaluering i beachvolley 25-09-2024
Aflevering af træningspas 2 26-09-2024
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 16 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Crossfitinspireret styrketræning, træningslære

Forløbsbeskrivelse
Crossfit, anatomi og træningslære hører under færdighedsområdet, klassiske og nye idrætter og det praktiske er koblet til teori om: træningsplanlægning, træningsmetoder, testning, arbejdstræningsfysiologi.

Formålet med forløber er, at eleverne bliver bekendte med teori om træningslære, udvalgte styrketræningstest, og får afprøvet et repertoire af crossfit-relaterede WODS/øvelser.
Vægten er på korrekt udført teknik og sekundært på den fysiske kapacitet.
Den teoretiske kobling til praksis har været særlig tydelig i forhold til de udførte WODs, hvor eleverne bl.a. har skulle reflektere over
1) Hvilke arbejdskrav; herunder hvilke af de 10 fysiske domæner, der var mest fremtrædende i WOD'en:
Kardiovaskulær og respiratorisk udholdenhed, muskeludholdenhed, muskelstyrke, fleksibilitet, power, hurtighed, koordination, behændighed, balance og præcision.
2) Hvilke grundlæggende bevægelsesmønstre: det hoftedominante, det knædominante, Det hoftelukkende, vertikalt træk  og pres og horisontalt træk og pres, de respektive øvelser i WOD'en kan klassificeres som - og hvilke muskler der er agonister i den pågældende øvelse.
3) Hvordan kan tilpasse træningspasset (WOD’en) regression og progression af øvelser med anvendelse af fagbegreberne: intensitet/vægtbelastning, Træningsmængde, Sæt/ Repetitioner, Pausernes varighed, Kontraktionshastighed og kontraktionstype: koncentrisk, excentrisk el. statisk, mikrocyklus, makrocyklus.

Udførte test
- Benchmarch wod - Dirty Thirty
- BIB-test

TEST udført på ekskursion til projekt hjerteblod.dk
Aerobe:
- 2 elever: VO2 max test

Anerobe:
- Håndgrebsstyrke (HGS) målt med håndholdt dynamometer
- Jump and reach/ Lodret hoppehøjde
- 2 elever - wingate testen
- Sprint test


Øvelser, som I bliver bedømt på jeres tekniske udførsel af: **
• Funktionelle: Lunges, Squat, Variationer af Situps, Pushpres, Rygbøjninger, Burbees, Variationer af planker, Glut-bridge
Cardio-øvelser (Sjip doube unders / singles, Moutainclibers, Roning )
• Øvelser med vægtstænger: Squat (front og back), Goodmornings, Dødløft, Forskellige varianter af Cleans, ( clean pull, Muscle clean - Hang, Power clean) Clean and Jerk.
• Andre CF-øvelser: Wallballs, Box jumps, jumping pull ups, knees to albows, Jump over barbel, BOB- Burpee over bar.
• Kettebell øvelser: KB swings, Power clean, Pushpress, Goblet squats, Russian twist.
• Forståelse for op-og ned skalering af øvelsesvalg i WOD så den tekniske udførsel bibeholdes jf. jeres fysiske kapacitet.


Bedømmelse og forløbsprøve
Eleverne bedømmes løbende i undervisningen samt i form af to start og sluttest i forbindelse med træningsprojektet: Benchmarch wod - Dirty Thirty og BIB-test. Teknik og progression i fysisk kapacitet er centralt i bedømmelseskriterierne.


Faglige mål - crossfit
Eleverne introduceres til fitness-sportsgrenen CrossFit. De skal:
• have kendskab til crossfit og kenskab til de 10 fysiske domæner, der definerer Crosffit; herunder de forskellige typer af WODs.
• have kendskab til de grundlæggende bevægelsesmønstre: det hoftedominante, det knædominante, Det hoftelukkende, vertikalt træk  og pres og horisontalt træk og pres.
• kunne genkende bevægemønstrene i forskellige typer af WODs og koble det til de specifikke øvelser.
• kunne udføre mindst én øvelse indenfor hvert bevægemønster teknisk korrekt.
• have indgående kendskab til teknikken i KB-swings og kunne fejlrette andre (peerfeedback).
• kunne sammensætte en alsidig WOD, hvori der indgår flere forskellige bevægemønstre.

Faglige mål - Træningsplanlægning
• kunne udforme, afprøve og vurdere formodede effekter af forskellige WOD's. V i har særligt haft fokus på koblingen mellem fysiske arbejdskrav og kapacitet i dirty thirty WOD'en.
• kunne analysere, vurdere og diskutere egne resultater med udgangspunk i udvalgt teori.


Materiale
• Udleveret ark med funktionelle øvelser til funktionel cirkeltræning - 1 ns https://drive.google.com/file/d/1Cz-PtPbzAyCeOldtdH66XR1n69_AMXyQ/view?usp=drive_link
• Udleveret ark med udførlig teknisk beskrivelse af Klassiske styrkeløft og Kettlebell øvelser. - 3 ns https://docs.google.com/document/d/1DZJQGbHEOP76wsCzEdCCLatljoWSd9l7/edit?usp=sharing&ouid=111302304043459831917&rtpof=true&sd=true
• Yubio, kapitel 25, side 902-910 (om crossfit), side 976-982 - 3 ns https://drive.google.com/file/d/1fQBIqV001wbbGS9WelaN_vjp94RD31hU/view?usp=sharing
• Yubio, kapitel 7, om testning, side 193-205 - 4 ns https://drive.google.com/file/d/1TR1XXkzpedulLLBLWv2Xj2rk-LHfG-ww/view?usp=sharing
• Yubio, kapitel 3, side 66-77, om træningsplanlægning - 9 ns - https://drive.google.com/file/d/19Sdq-1m6hb6XV5_6lug5rpfgC6c1vJD1/view?usp=sharing
• LHJs powerpoint med slides fra undervisningen https://docs.google.com/presentation/d/190Cj0Wqjog6_NQX-GrKy3XjPLlFPodK7/edit?usp=drive_link&ouid=111302304043459831917&rtpof=true&sd=true

Videomateriale/ Links:
BEVÆGELSESMØNSTRE
Det knædominante bevægemønster (benøvelser) https://www.youtube.com/watch?v=QT5ZadI6HPQ
Det hoftedominante bevægelsesmønster (bagkædeøvelser) https://www.youtube.com/watch?v=eyzTjFup5Pw
Det hoftelukkende bevægelsesmønster https://www.youtube.com/watch?v=MiSXKs73HMA
Det horisontale træk https://www.youtube.com/watch?v=lNV_TrhOMy8
Det vertikale træk https://www.youtube.com/watch?v=5byDhF7GJas
Det horisontale pres https://www.youtube.com/watch?v=Ki5Blpl9o-c
Det vertikale pres https://www.youtube.com/watch?v=xq_1wHyk6gM

Normal sider - 4 ns

Sider i alt: 24

Praktiske moduler: 9

Teoretiske moduler: 9

Ekskursion, blanding af teori og praksis: 4

I alt: 22
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Gruppeopgave med design af wod 21-10-2024
Svar på crossfit spørgsmål 21-10-2024
Projekt hjerteblod og crossfit 17-11-2024
Drejebog i crossfit 09-12-2024
Omfang Estimeret: 22,00 moduler
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Akroyoga og sundhed

Forløbsbeskrivelse
Forløbet er et tematiseret forløb med akroyoga, som det praktiske og sundhed som det teoretiske.
Den praktiske del er bygget op omkring temaerne; tillid, kommunikation, dynamiske bevægelser/positioner isoleret og skift imellem dem. I starten af forløbet arbejdes der en del med at skabe tillid, tryghed og kropsspænding igennem leg og kommunikationsøvelser. I slutningen af forløbet er vægten lagt på mere udfordrende positioner, hvor deltagerne har hovedet nedad og der stilles større krav til kropsspænding og balance. Vægten ligges også på at skabe flow i mellem overgangene fra en position til en anden i en kreativ og legende proces.  

Sideløbende med det praktiske introduceres eleverne for forskellige sundhedsbegreber, som særligt kobles til  fysisk aktivitet og bevægelsens betydning for sundheden. Eleverne skal vide hvad sundhed er, hvem der er de sunde i Danmark – og dermed kunne redegøre for begrebet, ulighed i sundhed.
Sundhed og fysisk aktivitet anskues på både individ og gruppe/samfundsmæssigt niveau, dog med den teoretiske vægt på Bourdieus teori og kernebegreber.

Det tematiserede træder særligt tydelige frem i forhold til WHOs brede sundhedsperspektiv med fokus på den fysiske, mentale og sociale sundhed. Det fysiske er koblet til elevernes muskelstyrke, bevægelighed og stabilitet. Det sociale træder frem i forhold til akroyogaens iboende sociale aspekt med vægt på kropskontakten og kommunikation. Koblingen til den mentale del af sundheden tydeliggøres ved at være afhængig af en gruppe/fællesskab for at kunne lykkes med en opgave og også kropskontakten til andre såvel som til elevernes egen krop kan være aktuelt.

Evalueringen sker løbende på et individuelt og gruppebaseret niveau. Individuelt skal eleverne reflektere over deres egen (praktiske) læringsproces ved at forholde sig til deres faktiske kunnen og faglige vurdering ved hjælp af et rubricskema. Deres sundhedsfaglige viden kommer bl.a. til udtryk ved egen sundhedsanalyse og ved den gruppebaserede opgave med design af et sundhedsprojekt.
Eleverne afleverer et videoprodukt hvor de i 3 mandsgrupper viser 5 selvvalgte figurer sammensat med fokus på flow, hvor de både viser rollerne som base, flyer og spotter.



Faglige mål

Teoretiske faglige mål
- Kunne redegøre for hvad sundhed er ud fra forskellige sundhedsbegreber; herunder WHOs, det fundamentale, det relativistiske, Wackerhausen /det relationelle og det Antonovsky/salutogenetiske begreb.
- Kunne redegøre for KRAMS faktorerne og analysere egen sundhedstilstand i forhold til dem.
- Kunne redegøre for konsekvenserne af fysisk inaktivitet i forhold til au udvikle livsstilssygdomme
- Kende til sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet
- På et overordnet plan kunne redegøre for idrættens organisering og koble det til danskernes idrætsdeltagelse i dag.
- Kunne redegøre for begrebet, ulighed i sundhed, og koble begrebet til danskernes idrætsdeltagelse og fysisk inaktivitets betydning for udvikling af livsstilssygdomme.
- Gruppearbejde med teoretisk praktisk kobling induktivt casearbejde. Eleverne har selv skullet opfinde en caseperson med sundhedsudfordringer, der viser at de kan koble deres viden om sundhedsmæssige udfordringer, personens biologiske forudsætninger, livsstil og levevilkår. Ydermere skal de  komme med løsning på udfordringen, med inddragelse af viden om træningsplanlægning; træningsprogram, testning, og formodet effekt af programmet.
- Kunne redegøre for forskellen på individorienterede (Livsstil/KRAMS) og strukturelle sundhedstiltag (Levevilkår) og herud fra diskutere hvor ansvaret for befolkningens sundhedstilstand bør placeres.


Praktiske faglige mål
- Kunne opbygge tillid og tryghed i gruppen
- Kunne spotte sikkert og korrekt: foruden de tekniske greb, at være tæt på flyveren, være opmærksom, vær direkte og ærlig i kommunikationen, være støttende og bevidst om egen fysisk formåen i forhold til at spotte andre par.
- Kunne vise forskellige positioner og overgange som flyver og base i et roligt, kontrolleret tempo med kropskontrol og bevidsthed.
- Med forskellige makkere af samme ”højde og drøjde” kunne vise muskelstyrke, fleksibilitet og stabilitet i de forskellige positioner og overgange.
- At kommunikere både verbalt og nonverbalt på en positiv og effektiv måde


Materiale
Yubio Idræt C+B (2023) kapitel 1, idræt og sundhed, side 13-46 - 19 ns
Sygt sund af Andersen og Engsted, (2014), kap 2. - 1,5 ns
Sygt Sund af Andersen og Engsted (2014) kap 3. - 3,5 ns
B – for bedre idræt (2010) kapitel 2, side 24-36 - 4,5 ns
Akroyoga i gymnasiet, udgave 4. ( inkl videolinks) - 10 ns
+ dertilhørende videolinks: 4 sider ns


Supplerende links (ikke pensum):
https://www.simonsakroyoga.dk/acroyoga-inspiration-gallery/


Sider i alt: 42,5 normal sider

Alt materiale finde i denne mappe: https://drive.google.com/drive/folders/1TXYUoQjP6RmeegLcrX27n8szR6eDu8y8?usp=sharing


Fordeling mellem praktiske og teoretiske moduler
Praktiske moduler: 9
Teoretiske moduler: 2

I alt: 11
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
undervisningsplan til fredag akroyoga 09-01-2025
Refleksion over undervisning 13-01-2025
Alpin ski video 26-01-2025
Omfang Estimeret: 11,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Moderne dans, KI og Labans bevægelsesprincipper

Forløbsbeskrivelse og faglige mål

Færdighedsområde:
Musik og bevægelse

Formål og forløbsbeskrivelse
Forløbet er det målet, at I får erfaringer med at arbejde med bevægelse til musik i en gruppe. Konkret skal I optræne færdigheder inden for genrerne; moderne dans og Kontakt Improvisation bevægelse, som I kobler til teorien om Labans bevægelseslære; BESS-konceptet.
Løbende i undervisningen I blive introduceret for mindre gruppeopgaver hvor I skal arbejde med tekniske elementer fra dansegenrerne og anvende BESS-konceptet på jeres egne kreative bevægelser og dansesekvenser.
Undervisningen er tilrettelagt således, at I både arbejder individuelt, parvis, som samlet hold, men allermest i grupper af 4-5 personer. Fokus ligger på at opnå bevægelseskvalitet og skabe materiale til jeres fælles afsluttende performance, der kan anvendes som del af jeres drejebog til eksamen.

Observation og feedback med udgangspunkt i Labans bevægelseslære indgår som central del af forløbet med det formål at træne jeres evne til at analysere og vurdere egne og såvel som andre gruppes bevægelseskvalitet. BESS konceptet anvendes som fælles sprog i at beskrivelse og vurdere bevægelser. I undervisningen anvendes også videooptagelser, der udgør en vigtig del af jeres gruppes feedback til jer selv, ligesom I udover feedback fra jeres underviser også får feedback fra andre grupper.
Vi har arbejdet med humanistisk metode i forløbet.

Teoretisk er forløbet koblet til teori om forskellige bevægelseskulturer (en blanding af humanistisk og samfundsvidenskablig teori) og nervesystem og motorisk læring (naturvidenskab).

Evalueringsformer
I evalueres både formativt (løbende) og sumativt (jeres endelige produkt)
Gruppedynamiske processer og evaluering i forhold til egen læringsproces frem mod den endelige performance er en central del af undervisningen.

Forløbet anvender humanistiske idrætsvidenskabelige metoder, idet logbog-skrivning indgår som del af den enkelte elevs individuelle reflektionsproces omkring egen læringsproces.
Der indgår en rubric-evaluering med de faglige mål, der indgår som værktøjer til en før, midt og slutevaluering. Desuden arbejdes der på et overordnet plan med motivation og målsætningsteori.

Faglige mål (praktisk) som du bliver bedømt på:  
• Din evne til at anvende rytme, udtryk, energi og forskellige bevægelseskvaliteter til forskelligartet musik
• Din evne til at bruge rummet, arbejde i niveauer, arbejde med tempo, arbejde med relationer og hvordan du formår at veksle mellem forskellige bevægelseskvaliteter.
• Din evne til at arbejde med energi, vægt og flow i frie og koreograferede bevægelser
• Din evne til at arbejde med bevægelse skabt via. kreativ dans og improvisation alene, parvis og i grupper.
• Din evne til at arbejde med kontakt improvisationsteknikkerne:
· Point of contact
· Counterbalance
· Contrabalance
· Shaping
· Lifting
· Flying
· Bodyimpulse
· Air impulse

• Din evne til i praksis og teori at anvende LABANS BESS-koncept i til at skabe, evaluere og vurdere bevægelser; herunder også en sammenhængende dansekoreografi.
• Din kreative proces; herunder at tage aktivt del i gruppearbejde frem mod det færdige produkt.

Sekundært (evt.) Det skriftlige produkt omkring deres koreografi som udgøres af en videoanalyse af egen performance med udgangspunkt i Labans bevægelsesprincipper.

Faglige mål (teoretisk) som du bliver bedømt på:  
Du skal kunne
- redegøre for nervesystemets anatomiske opbygning; herunder centralnevesystemet og det perifære nervesystem
-  redegøre for nervesystemets funktionelle opbygning; herunder det somatiske og autonome nervesystem og koble det praktikken.
- redegøre for hvordan styring af viljebestemte bevægelser sker; og koble det specifikt til danseforløbet.
- redegøre for relevante reflekser i forbindelse med idræt og bevægelse.
- til både medfødte bevægelsesmønstre , hvad kompleksetillærte bevægelser er, og hvor i hjernen tekniktræning især udvikles (den motoriske hjernebark og lillehjernen)
- koble viden om det autonome nervesystems aktivitet i forhold til en henholdsvis for høj eller for lav spændingstilstand jf. Mihalays flowteori.
- kunne redegøre for faser i et motorisk læringsforløb og koble det til din egen og din dansegruppes samlede praksis.
- redegøre fysiologiske for hvad visualisering er, forklare teknikkerne til hvordan det udøves og analysere hvordan det i praksis kan anvendes forhold til at forbedre egne dansefærdigheder.

Materiale - praktisk moderene dans og Kontakt improvisation
Følgende nedenstående tekster er samlet i dette kompendium https://drive.google.com/file/d/1CF3-J8Hyz7kdQAd0XbM88XJbQoBRN3Nf/view?usp=sharing
Labans bevægeleskvaliteter af John Friis (Bragt i Focus idræt, 2011) (~3 sider)
Guide til gymnasiet: Performance. / Winther, Helle. I: GISP, Nr. 129, 2007, s. 24-28. (forkortet version) (~ 2,5 sider)
Skema over Labans Bevægelseskvaliteter, BESS-koncept insp. af Katrine Andersen, Zahles gymnasieskole. (~1 side)
Rubric skema med de faglige mål (~1 side)

Hæfte med gruppeopgaver https://drive.google.com/file/d/1M3kPBxCFn_PeJ_BcwGIHr84V6-drotA-/view?usp=sharing
Lektionsplan, hvor I bl.a. kan finde playlister, som jeg har brug i undervisningen.  *ikke pensum, blot til info* https://drive.google.com/file/d/1tYToTudio0N2ryI12LUcSU3RMqmfuCM_/view?usp=sharing *ikke pensum, blot til info*

Sider: 7,5

Materiale - bevægelseskultur og motorisk læring
Tematisering til forskellige bevægelseskulturer:  When The Moment Sings The Muse Within 1996: youtube dokumentar:  https://www.youtube.com/watch?v=WMT5_bnLKU4 - 5 ns
Tematisering til grænser, alkohol og dans: Kronik: Sælsomt kiksede danskere, bragt i Information 30. juni 2000  ~ 4,5 ns
Tematisering til nervesystem, bevægelse  og motorisk læring:  Wolf Hansen (2010), B- for bedre idræt, side 126-136, kapitel 7: Nervesystem og bevægelse.  ~ 5 ns
Artikel: Motorik-ABC til underviseren af Lone Wiegaard, bragt i Focus – tidskrift for idræt, nr. 4., årgang 5, 2011. ~ 2,5 ns
krop og træning, uddrag om nervesystemet, uddrag ~ 2,5 ns

Sider: 27  ns.

Find materialet i denne mappe:https://drive.google.com/drive/folders/1Ku_UM3dZJ4l5eT8rd4FTwhffBmt1Hxac?usp=sharing


Fordeling af moduler  
Praktiske moduler: 9
Teoretiske moduler: 7
I alt : 16 moduler
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Analyse af film: det musiske i mennesket 26-02-2025
Opgave BESS-koncept moderne dans 03-03-2025
Selvevaluring moderne dans 28-04-2025
Omfang Estimeret: 16,00 moduler
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer