|
Titel
7
|
Socialpsykologi, psykisk sygdom, ondskab &vidnep ✓
Socialpsykologi, psykisk sygdom, ondskab & vidnepsykologi
I dette forløb har vi arbejdet med en bred vifte af psykologiske temaer, herunder psykisk sygdom, socialpsykologiske faktorer, ondskab og retspsykologi.
Vi indledte forløbet med fokus på psykisk sygdom. Eleverne har fordybet sig i selvvalgte diagnoser og undersøgt symptomer, årsager og behandlingsmuligheder – særligt med fokus på kognitiv terapi. Vi har diskuteret, hvordan man kan nedbryde tabu omkring psykisk sygdom, og rejst etiske spørgsmål om strafansvar for psykisk syge: I hvilken grad skal mennesker med psykiske lidelser kunne straffes?
Herefter rettede vi blikket mod ondskab og gruppepsykologiske dynamikker. Vi arbejdede med begreber som primær- og sekundærgrupper, formelle og uformelle grupper, medlems- og referencegrupper samt egen- og fremmedgrupper. Eleverne blev introduceret til forskellige rollekategorier: formelle og uformelle roller samt tilskrevne, opnåede og skabte roller.
Vi inddrog Kurt Lewins teori om ledelsesstile – demokratisk, autoritær og laissez-faire – og undersøgte, hvordan han eksperimentelt udviklede sine teorier. Dette dannede grundlag for videre arbejde med klassiske socialpsykologiske eksperimenter: Aschs forsøg med konformitet, Milgrams lydighedsforsøg, Festingers teori om kognitiv dissonans og Zimbardos Stanford Prison Experiment. Centrale begreber som gruppepres, autoritet, deindividualisering, dehumanisering, stereotyper og mobning blev behandlet i denne sammenhæng. Vi arbejdede desuden med Gordon Allports kontaktteori, der forklarer, hvordan fordomme kan mindskes gennem bestemte former for social kontakt.
Afslutningsvis har vi besøgt Politimuseet og arbejdet med forskellige forståelser af ondskab. På vejen hørte vi om Florence McLean undersøgelse af seriemordere.
Vi inddrog Lars Svendsens fire former for ondskab: den sadistiske, den instrumentelle, den idealistiske og den dumme. Vi undersøgte også, hvordan barndom og opvækst kan spille en rolle i udviklingen af ekstrem adfærd, med afsæt i Goldberg og i analyser af Anders Breivik og Peter Lundin som cases. Her koblede vi psykologiske forklaringer til begreber som antisocial personlighedsforstyrrelse ("psykopati").
Forløbet blev afsluttet med fokus på retspsykologi og vidnepsykologi. Vi diskuterede pålideligheden af vidneudsagn og undersøgte, hvordan falske erindringer kan opstå – især hos børn. Dette åbnede for en diskussion om, i hvor høj grad kriminelle handlinger kan forklares ud fra individuelle kontra sociale og psykologiske faktorer.
Materiale:
Psykologiens veje: 174-182, 347-379, 381-389, 427-434
- TEDTalk: Phillip Zimbardo “The Psychology of Evil,” https://www.ted.com/talks/philip_zimbardo_the_psychology_of_evil
Ondskabens Psykologi, s. 29-31 om Goldbergs teori
Dahl og Dalsegg, s, 78-83, 160-169, 214-217 . Pattersons trodsteori
Mørkeland: Særafsnit: Samtale med Florence McLean (1:14:15)
Vidnepsykologi og 60 minutes, se ark her
Se del 1 https://www.youtube.com/watch?v=u-SBTRLoPuo (13:00)
Se del 2 https://www.youtube.com/watch?v=I4V6aoYuDcg (13:07)
Selvvalgt materiale om selvvalgt psykisk sygdom
Case: Husfædre & stress
Case: Jeg overlevede mobning
Onde situationer af Jens Lenler
- Case: Kashifa
- "Breivik & barndommen" af Aage Borchgrevink
- "ForskningsNyt: Falske erindringer"
- Case: Lene
-“Gælder Milgram også i dag?” Jensen, C.T. og Quorning, K., 2025. 2. Socialpsykologi. I Undersøgelser i psykologi. [iBog] Aarhus: Systime. Tilgængelig her: https://undersoegelseripsykologi.systime.dk/?id=131, set 06.04.2025.
- ”På jagt efter ondskabens DNA” Ebdrup, Niels, fra:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/pa-jagt-efter-ondskabens-dna, set 06.04.2025
- Case: Peter Lundin ”Lundin: Sådan myrdede jeg Marianne” Ruus, Torsten, fra:
http://ekstrabladet.dk/112/article4306700.ece, set 06.10.2018
Dokumentar: “Farlige forklaringer” (58:29)
Dokumentar: ”Morderen på den hvide hest”(60 min)
Film: American History X
|