Holdet 2024 Ng/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi B
Lærer(e) Sofie Ranfelt
Hold 2024 Ng/1 (3g NgB/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?
Titel 2 Hvordan kan vi tilpasse os klimaændringer i Greve?
Titel 3 Er dæmninger en bæredygtig energiform?
Titel 4 Er der nok geologiske råstoffer i fremtiden?
Titel 5 Hvordan påvirker klimaændringerne Arktis?
Titel 6 Hvordan sikrer vi danske kyster mod stormfloder?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Hvordan skal vi bygge byer i fremtiden?

BESKRIVELSE
Forløbet om fremtidens byer gik på to ben:

Første del handlede om, hvordan vi kan tilpasse byerne til de stigende globale temperaturer på en måde, så vi begrænser den urbane varmeø-effekt.

Anden del af forløbet handlede om de byggematerialer, vi anvender når vi bygger. Forbruget af geologiske råstoffer som metal og sand vokser og vil fortsætte med at vokse i fremtiden. Stigningen i efterspørgsel skyldes både vores voksende forbrug og at omstillingen til grøn energi kræver flere og nye typer råstoffer. Men hvor skal råstofferne komme fra? Hoveddelen af tillagsmaterialerne i beton består af sand og grus fra Danmark og udlandet. Vi har diskuteret perspektiverne for flere grusgrave i Danmark, udvinding af sand fra floder i lav- og mellemindkomstlande og afslutningsvis diskuteret på mulighederne for udvinding af sand fra smeltevandsfloder i Grønland. Vi har også undersøgt mulighederne for recirkulering. Undervejs i forløbet udarbejdede eleverne en folder til danske grusgraves naboer med argumenter for nødvendigheden af at åbne en grusgrav i netop deres lokalområde.

LÆRINGSMÅL
Del 1 om den urbane varmeø-effekt:
- at kunne redegøre for effekten af bynatur på biodiversitet, vandets kredsløb og temperaturen i byen
- at kunne redegøre for begrebet 'den urbane varmeø'
- at undersøge omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. satellitbilleder
- at undersøge og vurdere omfanget af varmeø-effekten lokalt og globalt vha. feltarbejde
- at kunne redegøre for begrebet 'varmekapacitet' og for varmekapacitetens betydning for et byområde
- at undersøge varmeø-effekten i en selvvalgt storby
- at kunne redegøre for energibalancen

Del 2 om byggematerialer:
- at kunne redegøre for forskellen på cirkulær og lineær økonomi
- at kunne redegøre for, hvordan man i praksis fremmer cirkulær i økonomi i byggesektoren
- at kunne redegøre for byggesektorens påvirkning på kulstofkredsløbet
- at analysere hvor i det geologiske kredsløb, tillagsmaterialerne til beton kommer fra
- at undersøge alternativer til beton i byggesektoren
- at kunne redegøre for de geologiske processer, der foregår i Danmark
- At undersøge udviklingen i grusgravning forskellige steder i verden kvalitativt i Google Earth
- at kunne diskutere fordele og ulemper ved etablering af grusgrave ved deltaer fra smeltevandsfloder i Grønland


CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Energibalancen, det geologiske kredsløb, kulstofkredsløbet.

CENTRALE BEGREBER
Begreber om klima og miljø i byer: Bynatur, urban varmeø-effekt, albedoeffekten, overfladetemperatur, energibalance

Geologiske begreber: Det geologiske kredsløb (Processer: forvitring, erosion, transport, aflejring), sedimentsortering, kornstørrelse, afrundethed,

Begreber om ressourceforvaltning: megatrends (befolkningsudvikling, økonomisk udvikling, teknologisk udvikling m.fl.), råstofudvinding, råstofforbrug, minedrift, grusgrave, 'Not in my backyard!'/'Ikke i min baghave!', arbejdsforhold, lav- mellem- og højindkomstlande, værdikæde, småkala og storskala minedrift, cirkulær økonomi, lineær økonomi.

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- undersøgelse af forskel i varmekapacitet for vand og sand
- Måling og beregning af densitet for granit og basalt

Feltarbejder:
- undersøgelse af albedoeffekten på skolens område
- måling af relativ luftfugtighed og temperatur på forskellige lokaliteter i Ørestaden

Andet empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af varmeø-effekten i en selvvalgt storby vha. kortdata
- Analyse af geologien omkring grusgrave i Danmark vha. virtuelle boringer i GeoAtlas Study
- Udpegning af bæredygtige løsninger på både varmeø-effekten, regnvandshåndtering og byggematerialer i Ørestaden

Tilladte links til eksamen:
- NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
- Verdensmål 12 - Ansvarligt forbrug og produktion (4 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=2ojNg2RZmWw&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
- DR-explainer: 'Ikke i min baghave': Er borgere hykleriske, når kommunen lægger planer?: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kommunalvalg/ikke-i-min-baghave-er-borgere-hykleriske-naar-kommunen-laegger-planer
- DRTV - Vi bygger det væk: Naturen ind i byerne (30 min): https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-naturen-ind-i-byerne_83170
- DRTV - Vi bygger det væk: Byggerier uden CO2 (30 min): https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-byggerier-uden-co2_83171
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - albedoeffekten på GG 02-09-2024
Brochure: Hvorfor skal der anlægges grusgrave? 03-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvordan kan vi tilpasse os klimaændringer i Greve?

BESKRIVELSE
I forløbet har eleverne undersøgt, hvordan oversvømmelsesproblematikker kommer til at påvirke deres hverdag, og hvordan de selv kan bidrage til klimatilpasning i Danmark. Som afslutning på forløbet udarbejdede eleverne en 3D-model med tilhørende forklarende plakat over deres bud på LAR-løsninger på gymnasiets parkeringsplads i et scenarie, hvor 75% af p-pladsen skulle laves om til opholdsareal. Undervejs i forløbet blev eleverne introduceret KAMP-platformen.

LÆRINGSMÅL
.  at kunne redegøre for konsekvenserne ved ekstremnedbør i Danmark
- at kunne give eksempler på forskellige måder, hvorpå man kan sikre byområder mod oversvømmelser
- at kunne redegøre for Jordens energibalance
- at undersøge strålingsbalancen lokalt ved Greve Gymnasium
- at kunne redegøre for drivhuseffekten
- at kunne udføre simpel modellering modellering af strålingsbalancen i NetLogo
- at kunne redegøre for fremtidsscenarierne for udvalgte klimaparametre
- at kunne redegøre for de fire forskellige typer nedbørsdannelse (stigningsnedbør, konvektionsnedbør, konvergensnedbør, frontnedbør)
- at kunne redegøre for forskellige RCP-scenarier for nedbør
- at kunne forklare jordtypens betydning for nedsivningshastigheden og dermed risikoen for oversvømmelse
- at kunne redegøre for, hvordan befæstede overflader påvirker vandets kredsløb
- at kunne tage kritisk stilling til bæredygtigheden af lokale klimatilpasningsløsninger
- at kunne argumentere fagligt for valg af egne innovative klimatilpasningsløsninger

CENTRALE BEGREBER
Klimatilpasning, drivhuseffekten, Parisaftalen, RCP-scenarier, skybrud, 100-årshændelse, ekstremnedbør, vinternedbør, LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand), befæstede arealer, ubefæstede arealer, permeabilitet, infiltrationshastighed, regnbede.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER:
Energibalancen, vandets kredsløb, vandbalanceligningen

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- demonstrationsforsøg: drivhuseffekten
- sky i flaske
Feltarbejder:
- infiltrationsundersøgelse på hhv. græs, asfalt og fliser
- vurdering af sociale, økonomiske og miljømæssige værdier i gymnasiets lokalområde.
Ekskursion:
- Besøg på tre skybrudsprojekter i Københavns Sydhavn (Karens Minde Aksen, Scandiagade og Mozarts Plads)
Andet empiribaseret arbejde:
- modellering af strålingsbalancen i NetLogo
- undersøgelse af konsekvenser af skybrud for Greve Gymnasium i KAMP-værktøjet

Tilladte links til eksamen:
- NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
- DRTV - Vi bygger det væk: Klimaforandringer (30 min): https://www.dr.dk/drtv/se/vi-bygger-det-vaek_-klimaforandringer_82914
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Nedsivningshastighed i sand- og lerjord 01-10-2024
Journal - strålingsbalancen 08-10-2024
GG's Parkeringsplads - formidlende plakat 22-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Er dæmninger en bæredygtig energiform?

BESKRIVELSE
Dette forløb handler primært om overfladevand (dvs. ikke grundvand). Hvad bestemmer, hvor meget afstrømning der er på overfladen, dvs. om floder er store, små eller helt fraværende. For at forstå det, må vi kende til vandets kredsløb, vandbalanceligningen, men også til de globale høj- og lavtryk, der bestemmer hvor meget nedbør, de forskellige klimazoner modtager. I den forbindelse repeterede eleverne centrale geofaglige-modeller om vand og klima.
Vi har også beskæftiget os med, hvordan floder kan udnyttes i jagten på grøn energi, herunder hvilke fordele og ulemper der er ved dæmningsbyggeri. I den forbindelse har vi set filmen Mekong, der handler om netop dét.
Vi har desuden undersøgt, hvad dæmningsbyggeri og klimaforandringer vil betyde for de millioner af mennesker, der bor i Mekong-deltaet i Vietnam. I den forbindelse har vi også set en film om konsekvenserne af dæmningsbyggeri for befolkningen dér.

Som en del af forløbet arbejdede eleverne i grupper med en selvvalgt dæmning. På den baggrund lavede eleverne plakater, som blev udstillet og evalueret i klassen.

I forbindelse med oversvømmelserne i Valencia i 2024 arbejdede eleverne med både de klimatiske og planlægningsmæssige årsager.

Faglige mål
- at kunne redegøre for fordele og ulemper ved vandkraft som energikilde
- at kunne inddrage viden om social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed i diskussion om fordele og ulemper ved dæmninger
- at kunne reflektere over dæmningers bidrag til reduktionen af CO2-udledningen fra energiforsyning
- at kunne redegøre for relevante megatrends der driver den stigende efterspørgsel på vandkraft i SØ-Asien
- at kunne redegøre for årstidsvariationer i vandbalanceligningen på udvalgte steder ved Mekongfloden
- at kunne analysere kort og grafer
- at kunne redegøre for monsunsystemet og koble det til stigningsregn og varmekapacitet
- at undersøge betydningen af klimaforandringer for monsunsystemet i SØ-Asien
- at kunne indsamle, analysere og præsentere empiri koblet til et selvvalgt problemstilling relateret til vandkraft i et andet geografisk område end SØ-Asien
- at kunne redegøre for omfanget af vandkraft i Danmark
- at kunne redegøre for, hvad et floddelta er
- at undersøge hvilke udfordringer der præger Mekongdeltaet
- at kunne redegøre for materialetransport i et vandløb
- at undersøge hældningens betydning for vandløbets forløb

Særmodul om oversvømmelsen i Valencia i 2024
- at kunne redegøre for årsagerne til oversvømmelsen i Valencia i 2024
- at kunne forklare årsager til nedbørsdannelse

CENTRALE MODELLER
Strålingsbalancen
Monsunsystemet (højtryk og lavtryk over SØ-Asien)
Stigningsnedbør
Det geologiske kredsløb
Vandløb (ungt, modent, gammelt)
Erosion, transport og aflejring i et vandløb
klimabælter og plantezoner
dugpunktskurven
Det globale vindsystem
vandets kredsløb
vandbalanceligningen
økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

CENTRALE BEGREBER
Befolkningsudkling, økonomisk vækst, Delta, meanderbuer, hesteskoformet sø, erosion, transport, aflejring, sedimenter, vandføring, vandkraft, dæmninger, oversvømmelse, stigningsnedbør, varmekapacitet, højtryk, lavtryk, ITK-zonen, sommermonsun, vintermonsun, fisketrapper, klimaforandringer, permeabilitet, porøsitet, grundvand, afstrømning.

EMPIRIBASERET ARBEJDE
Forsøg
- Vandløbsdannelse i vandstrømskar
- undersøgelse af forskel i varmekapacitet for sand og vand (koblet til monsunsystemet)
- undersøgelse af sedimentaflejring i et sedimentrør

Andet empiribaseret arbejde
- Opstilling af vandbalanceligning for forskellige lokaliteter langs Mekong, vha. data fra Living Atlas Water Balance App
- Lokalisering af floddelta i Google Earth
- Analyse af geofaglige problemstillinger præsenteret i filmen 'Mekong - the film'

Tilladte links til eksamen:
NaturgeografigundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
Mekong - the film: https://www.youtube.com/watch?v=ci_0L55_WEA&ab_channel=DzapProductions
Mekong - the delta film: https://www.youtube.com/watch?v=Tnf5kAKywLo&ab_channel=DzapProductions
DRTV - 21 SØNDAG: Vrede i Valencia. Slutspurt i USA. Dansker-valget (fra 1:30-8:35): https://www.dr.dk/drtv/episode/21-soendag_-vrede-i-valencia-slutspurt-i-usa-dansker_valget_486327
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er der nok geologiske råstoffer i fremtiden?

BESKRIVELSE
I fremtiden skal vi bruge endnu mere metal end vi gør i dag. Både til vores voksende forbrug og i omstillingen til grøn energi. Men hvor skal metallerne komme fra?
I dette forløb har eleverne både arbejdet med de globale megatrends, der er årsag til den øgede efterspørgsel på metaller, med metallernes dannelse, samt med mulighederne for genanvendelse. Vi har også set en dokumentar (Sølvbjergets Børn) om de sociale konsekvenser, der i værste tilfælde kan være ved udvinding af metaller ved minedrift. Hele forløbet blev introduceret ved at eleverne skilte elektronikskrot ad for at undersøge, hvilke metaller, der er i en gammel højtaler, elkedel osv.

Gennem et innovationsbåret engineeringforløb (udviklet som del af underviserens efteruddannelse i engineering gennem Engineer the Future-programmet) skulle eleverne i grupper udvikle og afprøve forskellige mekanismer til kategorisering af metallerne fra elektronikskrottet. Eksempler på kategoriseringsmekanismer kunne være undersøgelse af densitet, magnetisme mv. Formålet med engineeringforløbet var, at eleverne skulle undersøge metallernes forskellige egenskaber og bruge denne viden i praksis.

Som optakt til engineeringforløbet gennemførte eleverne undervisningsspillet ‘Råstofjagten’, udviklet af Økolariet. Herigennem fik de viden om metallernes dannelse, forekomster, egenskaber og udvinding.

Faglige mål
- at undersøge og kategorisere forskellige dele af elektronikskrot
- at kunne redegøre for de megatrends, der driver efterspørgslen på geologiske råstoffer
- at kunne forklare forskellen på en malm og en 'almindelig' bjergart
- at kunne redegøre for forskellen på geologiske ressourcer og reserver
- at kunne forklare hvilke faktorer, der påvirker forsyningssikkerheden for geologiske råstoffer
- at kunne redegøre for udfordringer ved småskala-minedrift i lavindkomstlande
- at kunne redegøre for forskellige typer mineralforekomster

Engineeringforløb:
- at udtænke og konkretisere ide til en sorteringsmekaisme af elektronikskrot

CENTRALE MODELLER
Det geologiske kredsløb, mineralske ressourcer og reserver (trekant-model på s. 48 i MiMa-bogen)

CENTRALE BEGREBER
Megatrends, mineralressourcer og mineralreserver, mineralske råstoffer, magmatiske forekomster, hydrotermale forekomster, sedimentære forekomster, arbejdsvilkår, genanvendelse, kritiske råstoffer,

Geologiske begreber: Alle processer og lagre i det geologiske kredsløb (Processer: forvitring, erosion, transport, aflejring, diagenese, cementering, metamorfose, opsmeltning, afkøling, hævning - lagre: løse sedimenter, sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter, magmatiske bjergarter), Alfred Wegeners teori om kontinentaldrift, pladetektonik, subduktionszone/destruktiv pladegrænse, spredningszone, konstruktiv pladegrænse, bevarende pladegrænse, jordskælv, skjoldvulkaner, keglevulkaner, eksplosionsvulkaner, viskositet, relativ aldersdatering, geologiske lag, intrusioner, forkastninger, smeltepunkt,  malm-årer.

EMPIRIBASERET ARBEJDE
- Undersøgelse af elektronikskrot for indhold af metaller
- kategorisering af hhv. malme og bjergarter
- Ekskursion til Greve Miljøcenter (genbrugsstation) med fokus på muligheder og udfordringer inden for genanvendelse af husholdningsaffald
- måling af densitet for forskellige metaller

Tilladte links til eksamen:
- NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
- Video: Guld i computeren (8 minutter): https://www.undergroundchannel.dk/mima-guld-i-computeren
- Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion: https://www.youtube.com/watch?v=2ojNg2RZmWw&ab_channel=Verdensm%C3%A5leneforb%C3%A6redygtigudvikling
-Video: skal vi åbne en mine?: https://www.undergroundchannel.dk/mima-skal-vi-abne-en-mine
-TV-udsendelse: DRTV - Jorden kalder: Står elbilen distancen? (28 min): https://www.dr.dk/drtv/episode/jorden-kalder_-staar-elbilen-distancen_502137
-Film: Sølvbjergets børn (55 min): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/soelvbjergets-boern
-Video: Looking at silver - Underground Channel (4 minutter): https://www.undergroundchannel.dk/looking-at-silver
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan påvirker klimaændringerne Arktis?

BESKRIVELSE
Forløbet handlede om konsekvenserne af de aktuelle klimaændringer i Arktis. Eleverne undersøgte konsekvenserne for havisen og lufttemperaturen, og arbejdede også med de teoretiske forklaringer på, hvorfor ændringerne sker, herunder hvilken rolle feedbackprocesser spiller for usikkerheden i klimamodeller. Forløbet handlede også om, hvilke muligheder, havisens afsmeltning giver for de arktiske stater. På baggrund af filmen 'Rejsen til isens indre', opstillede eleverne forsøg, der skulle simulere de forskningsprojekter, som hhv. Dorte Dahl Jensen, Jason Box og Alun Hubbard præsenterer i filmen. Efterfølgende diskuterede vi, hvordan forsøgene kunne forbedres. Som en del af forløbet besøgte vi også iskernefryseren på Niels Bohr Instituttet for at lære, hvordan man analyserer data fra de iskerner, man borer ud i bl.a. Grønland.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for udviklingen i havisens udbredelse i Arktis
- at kunne undersøge udviklingen i havisens udbredelse gennem lineær regression
- at kunne redegøre for konsekvenserne af global opvarmning i Arktis
- at kunne redegøre for den Arktiske amplifikation
- at kunne redegøre for og anvende begrebet 'feedbackprocesser' analytisk
- at redegøre for hvordan klimaforandringer påvirker havstrømme
- at kunne redegøre for havstømme på baggrund af eksperimentelt arbejde
- at kunne redegøre for begrebet 'kontinentalsokkel'
- at forstå, hvordan geologer arbejder med at undersøge Polhavets geologi
- at forstå, hvordan iskerner fra Indlandsisen opbevares og analyseres på Københavns Universitet
- at kunne redegøre for aktuel klimaforskning i Grønland
- at kunne designe simple forsøg i naturgeografi

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Energibalancen, Grønlandspumpen, vandets kredsløb, kulstofkredsløbet, globale havstrømme,

CENTRALE BEGREBER
afsmeltning, feedbackmekanismer/feedbackprocesser, albedoeffekten, permafrost, vegetation, termohalin cirkulation, salinitet, havstrømme, klimamodeller, klimascenarier, kontinentalsokkel,

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- Grønlandpumpen/termohalin cirkulation (repeteret fra c-niveau)
- densitetsforskelle i hhv. koldt og varmt vand og salt og fersk vand
- drivhuseffekten (repeteret fra c-niveau)

Ekskursioner:
- Besøg i iskernefryseren på Niels Bohr Insitituttet på Københavns Universitet

Andet empiribaseret arbejde:
- udarbejdelse af lineære regressionsmodeller på baggrund af data om isens udbredelse i Arktis (øvelse fra Geodetektiven)

Tilladte links til eksamen:
- NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
- Dokumentarfilm: Rejsen til isens indre (84 minutter): https://filmcentralen.dk/grundskolen/film/rejsen-til-isens-indre
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 Hvordan sikrer vi danske kyster mod stormfloder?

BESKRIVELSE
Udgangspunktet for dette forløb var, hvordan man kan sikre kysten i Greve mod oversvømmelse. Byområdets beliggenhed ud til kysten gør det udsat for stormfloder. Gennem forløbet lærte eleverne om,
- Hvorfor stormfloder opstår
- Hvorfor man regner med, at der vil komme flere stormfloder i fremtiden
- Hvordan man gennem kystsikring kan forebygge erosion af kysten under storm
- Hvordan man gennem kystsikring kan forebygge oversvømmelse i kystnære områder

For at kunne svare på disse spørgsmål, fik eleverne repeteret viden om konsekvenserne af klimaændringer, og arbejdede med betydningen af global opvarmning for det globale havniveau. Derudover arbejdede de med årsagerne til stormfloder, lærte om forskellige kysttyper, og om de landskabsdannende processer, der foregår ved kysten.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for problemerne ved nutidens byplanlægning i kystområder
- at kunne redegøre for forskellige modeller for kystsikring i byområder
- at kunne redegøre for årsager til den øgede risiko for stormfloder
- at kunne efterprøve årsager til vandstandsstigninger eksperimentelt
- at kunne redegøre for forskellige typer kystbeskyttelse
- at kunne diskutere fordele og ulemper ved forskellige typer kystbeskyttelse
- at kunne redegøre for og kategorisere forskellige kysttyper
- at kunne beskrive en kyst kvalitativt
- at tegne et kystprofil
- at kunne lave databehandling i Excel
- at kunne udarbejde en journal på baggrund af kvantitative data fra feltarbejde

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Energibalancen, Erosion, transport og aflejring i en å, langsgående sedimenttransport, sommer- og vinterprofil på en strand, det geologiske kredsløb (herunder FETA-modellen)

CENTRALE BEGREBER
Stormfloder, oversvømmelse, kystsikring, termisk varmeudvidelse, isostatisk landhævning, eustatisk havspejlsstigning, langsgående sedimenttransport, tværgående sedimenttransport, kornstørrelse, kornstørrelsesfordeling, stejlkyst (herunder klintkyst og klippekyst), fladkyst (herunder barrierekyst, strandvoldskyst og tilgroningskyst), høfder og bølgebrydere, strandfodring, stenrev, skråningsbeskyttelse.

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- termisk udvidelse af vand
- afsmeltning af gletchere vs. afsmeltning af havis

Feltarbejder:
- bestemmelse af langsgående sedimenttransport ved Greve Strand vha. havregryn
- opmåling af kystprofil på Greve Strand
- analyse af kornstørrelsesfordeling fra sand fra forskellige dele af kystprofilet

Andet empiribaseret arbejde:
- undersøgelse af omfanget og typerne af kystsikring i Køge Bugt vha. kystatlas

Tilladte links til eksamen:
- NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
- DRTV - Fremtidens havnebyer - værn mod stormfloden (58 minutter): https://www.dr.dk/drtv/se/fremtidens-havnebyer-_-vaern-mod-stormfloden_367438
-
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer