|
Titel
1
|
Beachvolley og motivation
Beachvolley og motivationsteori
Færdighedsområde: Boldspil
Overordnede faglige mål:
Eleven skal gennem den praktiske del af forløbet træne sine samarbejds- og relationelle kompetencer, opnå en forbedret krops- og boldbeherskelse (teknik), opnå en forbedret fysisk kapacitet samt træne sin taktiske forståelse i idrætsdisciplinen beachvolley. Forløbet sigter mod, at eleverne foruden at mestre grundslagene bliver i stand til at spille to mod to. Der laves undervejs med en mindre videoopgave med fejlretning og forløbet afsluttes med et stævne. Ved undervisning i beachvolley tilgodeses færdighedsområdet boldspil. Indenfor den teoretiske del af forløbet skal eleven foruden en indsigt i de grundlæggende regler i beachvolley, også arbejde med motivationsteori i en sports-/idrætskontekst. I det tematiserede teoretiske forløb introduceres eleverne til fire forskellige motivationsteorier, som efterfølgende skal anvendes i arbejdet med egen undersøgelse. Denne undersøgelse/indsamling af empiri er udgangspunktet for en skriftlig aflevering. På denne måde vil også de samfundsvidenskabelige metoder komme i spil. I 3.g vil motivationsteorierne igen indgå som en del af et tematiseret teoretisk idrætspsykologisk forløb med fokus på undervisning.
Motivationsteorier:
- Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
- Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
- Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
- Målorienteringsteorien (John Nicolls)
Kernestof:
aktiviteter, der træner den fysiske kapacitet
aktiviteter, der træner kropsbeherskelse og boldbeherskelse
aktiviteter, der fokuserer på samarbejde og etik
aktiviteter, der giver mulighed for fordybelse under inddragelse af fagets teoriområder, natur- og sundhedsvidenskabeligt samt humanistisk og samfundsvidenskabeligt teoristof om fysisk aktivitet, livsstil og idrætsvaner
aktiviteter, der fokuserer de for undervisningen relevante digitale redskaber
aktiviteter, der fokuserer de for undervisningen relevante videnskabelige metoder.
Praktiske faglige mål
Eleven skal kunne:
- Demonstrere spilforståelse i kamp og kamplignende spil/situationer
Spilforståelse vil blandt andet demonstreres ved at forsøge at positionere sig hensigtsmæssigt på banen i forhold til makker/bolden/modstanderne/vinden, samt træffe fornuftige valg i forhold til hvorhen bolden forsøges modtaget/hævet/slået.
- Kommunikere hensigtsmæssigt med sin makker
Kommunikation og samarbejde er afgørende for, at man som makkerpar kan fungere godt sammen på banen. Derfor skal man være i stand til, med sin kommunikation og attitude, at støtte sin makker og eksempelvis fortælle hvordan man ønsker at blive hævet, hvem som modtager bolden, etc.
- Udføre en sikker serv – også i let vind
Serven er en forudsætning for at kunne spille det færdige beachvolley-spil. Derfor skal denne tekniske færdighed mestres. Der stilles ingen krav til, om der udføres underhåndsserv eller overhåndsserv/svæveserv. Med sikker serv i let vind forstås en serv, der som oftest rammer modstanderens banehalvdel.
- Modtage nemme bolde med et kontrolleret baggerslag frem mod ”hæver-positionen” ved nettet – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal modtage bolden efter en serv. Når man modtager nemme bolde, skal disse spilles i en kontrolleret bue op til nettet (”hæverpositionen”), hvorfra makker vil have de bedste forudsætninger for at lave en god hævning. Med nemme bolde forstås bolde som eksempelvis kastes eller spilles i en blød bue over nettet fra modsatte banehalvdel.
- Hæve bolden kontrolleret til makker med baggerslag – også i let vind
Baggerslaget er det mest anvendte slag i beachvolley. Det anvendes blandt andet ofte når man skal hæve bolden til sin makker. Hævningen er en forudsætning for, at man kan komme til et angrebsslag, hvor chancen for at vinde pointet er størst. Hævningen skal forstås som et kontrolleret slag, hvor bolden i en rimelig afstand til nettet bliver spillet op i en højde, hvor makker har mulighed for at spille bolden over nettet med et slag udført over hovedet. Hævningen kan også udføres som fingerslag, hvor der i undervisningen ikke tages udgangspunkt i de samme høje krav til den tekniske udførsel.
- Kende til de særlige regler omkring fingerslag, som adskiller beachvolley fra indendørs volleyball.
På trods af at fingerslaget i indendørs volleyball er et meget anvendt slag, bliver fingerslaget i beachvolleyball kun benyttet af mere erfarne beachvolley-spillere. Det skyldes primært det påkrævede tekniske niveau, for at kunne lave et gyldigt fingerslag, hvor bolden træffes tilstrækkeligt rent og spilles vinkelret på skuldernes retning.
- Til dels beherske angrebslag såsom smash og ”knockle” på gode hævninger.
Når man skal udføre et angrebsslag, træffes bolden oftest så højt som muligt. Dette for at man kan slå bolden med tilstrækkelig vinkel, så man kan ramme modstandernes banehalvdel, selv med et hårdt slået slag. Mulighederne af angrebsslag er flere, men to anvendte varianter er en smash, som slås med flad hånd, og ”knockle”, hvor bolden stødes med knoerne. At kunne udføre et angrebsslag betyder at kunne spille en godt hævet bold (evt. kastet) over nettet, så den som oftest rammer modstanderparrets banehalvdel.
- Kende til anvendelsen af ”højt forsvar”
Da man ikke må modtage bolden med fingerslag, med mindre der er tale om et hårdt slået slag eller en helt ren berøring (fingerslag) vil man som oftest være nødsaget til at lave andre former for ”højt forsvar”, når bolden spilles hen over hovedet på en. Elevernes for demonstreret forskellige variationer.
Teoretiske faglige mål
Eleven skal kunne:
• Redegøre for de vigtigste regler i beachvolley
• Redegøre for beachvolleyspillets opbygning og hensigtsmæssige taktiske handlemuligheder i spilliggende situationer
• Undersøge og forklare danskernes bagvedliggende årsager til idrætsdeltagelse.
• Redegøre for begrebet motivation. Herunder kunne forklare hvilket rolle motivation potentielt spiller i en idrætskontekst.
• Redegøre for og anvende følgende motivationsteorier:
o Flow-teori (Mihaly Csikszentmihalyi)
o Selvbestemmelsesteorien (Ryan and Deci)
o Den sociale indlæringsteori (Albert Bandura)
o Målorienteringteorien (John Nicolls)
• Redegøre for fordele og ulemper ved kvalitative samt kvantitative metodevalg.
Materialer og pensum:
• Video om finger- og baggerslag (1 ns.)
• Video om sideout-øvelsen (1 ns.)
• Video om serv (1 ns.)
• Video med professionel Beachvolley-kamp https://www.youtube.com/watch?v=alJ_M-fI3tU (4 ns.)
• https://www.dr.dk/sporten/webfeature/dm-i-beachvolley (2 ns)
• Psykologiens veje afsnit 3.1 (6 ns)
• https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=130&L=0 (1 ns)
• https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=178 (1ns)
• https://vidensmoenstre.systime.dk/?id=179 (1 ns)
• https://www.dr.dk/sporten/webfeature/dm-i-beachvolley (2 ns)
• Case motivation
I alt ca. 21 ns
|