Holdet 2024 ng/n - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Anna Schiøler
Hold 2024 ng/n (2n ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i Greve
Titel 2 Hvorfor er klima og vejr som det er?
Titel 3 Hvor skal fremtidens energi komme fra?
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?
Titel 5 Hvordan kan man overleve på en stillehavsatol?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i Greve

Formål med forløbet
Vand er en væsentlig faktor for alt liv og anvendes endvidere som ressource til stort set alt hvad et menneske kan foretage sig. Vandressourcer er derfor ofte diskuteret fx i forbindelse med forurening og omkring drikkevands tilstrækkelighed. Vand kan dog også skabe helt andre problematikker. I Danmark er en helt relevant og aktuel problematik, risikoen for ekstremnedbør og deraf oversvømmelser. Et problem som de seneste år har kostet samfundet mange hundrede millioner kroner.  
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæge sig i et kredsløb og hvordan vi mennesker påvirker dette kredsløb igennem arbejdet med ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. Derudover vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold og landbrugsproduktion.
Eleverne vil undervejs skulle bruge forskellige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring og ved research af oversvømmelsesproblematikken i særlig Greve og Solrød (Projekt Kilen), eksperimentelt arbejde i forbindelse med forståelse af begreberne porøsitet og permeabilitet samt kortanalyse til udpegning af risikoområder ved ekstremnedbør.

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
- Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
- Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
- Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne porøsitet og permeabilitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
- Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand. Derudover kende til de grundlæggende miljøinitiativer der er sat i værk for at bekæmpe denne forurening samt incitamenterne for at bruge stoffer som gødning og pesticider.
- Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør med særligt fokus på nedbørstypen konvektionsnedbør.
- Forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbørsdannelse ved inddragelse af luftens mætningskurve.
- Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm. og ved inddragelse af eksempler fra realiserede nedbørsprojekter i Danmark som Projekt Kilen i Solrød og Skateparken i Musicon i Roskilde.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.  
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse med særligt fokus på ekstremnedbør
- Dugpunktskurven
- Fordampning
- Vandføring
- Porøsitet og permeabilitet
- Grundvansdannelse
- Vandforurening
- Klimaforandringer og ændrede nedbørsmønstre
- Topografi, befæstelsesgrad og lavninger


Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Permeabilitet og porøsitet
- Titel: Vandføring i Olsbækken
- Titel: Skydannelse i flaske  
- Titel: Analyse af oversvømmelsesrisiko i Greve
- Titel: Feltarbejde ved Projekt Kilen - Ekstremnedbør og bæredygtighed

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er klima og vejr som det er?

Formål med forløbet
Vejret skifter fra time til time, dag til dag, måned til måned og i løbet af året. Vejret er aldrig stabilt og det kan svinge kraftigt mellem isvintre og hedebølger uden at det betyder, at klimaet ændrer sig. Klimaet er det gennemsnit, vejret svinger omkring over en længere periode. Klimatologien lærer os om Solens indstråling som den bagvedliggende drivkraft i dannelsen af forskelle i temperaturer og atmosfærisk tryk og dermed cirkulation. Klimatologien lærer os, hvorfor disse forskelle skaber forskelle i nedbør, vind og temperatur og dermed livsvilkår forskellige steder på Jorden. Klimaet kan begynde at ændre sig, uden at vi umiddelbart opdager det, fordi ændringen bliver skjult af variationerne.
De seneste 10.000 år har været præget af et relativt stabilt klima, dog har de seneste år givet indikationer af et klima som er under hastig forandring. Og disse forandringer syntes i høj grad at hænger sammen med vores måde at leve på, hvor efterspørgslen på energi er historisk høj. Det høje energiforbrug har dog konsekvenser for vores klima og CO2 udledningen fra afbrænding af fossile brændsler påvirker drivhuseffekten der får temperaturen til at stige på Jorden. En temperaturstigning som har en række konsekvenser for vores klode og os mennesker.

I forløbet arbejder eleverne med globale og regionale forskelle i klima og vejr. Med Solen som udgangspunkt, skal eleverne forstå hvordan denne styre temperaturen og den atmosfæriske cirkulation og dermed også har direkte indflydelse på lufttryk, vind og nedbør. Derudover beskæftiger eleverne sig med de regionale forhold der ligeledes har indflydelse på klimaforholdene et givent sted, samt årstidernes indflydelse herpå.
Endelig diskuteres menneskets påvirkning af klimaet og hvordan vores levevis med et højt energiforbrug har direkte konsekvenser for klimaet og de ændringer der vil ses i fremtiden mht. temperatur, nedbør, tørke og vandstandsstigninger.   

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
- Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
- Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
- Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
- Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
- Kunne forstå og analysere en hydrotermfigur og sætte det i relation til klimazoner og plantebælter.
- Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.  
- Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.
- Atmosfærens opbygning:
- Solen og temperatur (breddegrad og årstidsvariation)  
- Varmekapacitet
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Drivhuseffekten
- Grønlandspumpen
- Kyst- og fastlandsklima
- Termiske og dynamiske tryk
- Sø- og landbrise
- Det globale vindsystem
- Nedbørstyper
- Dugpunktskurven
- Klimazoner og plantebælter
- Menneskeskabte klimaforandringer og CO2 udledninger
- Kulstofkredsløbet
- Konsekvenser af klimaforandringer som temperatur- og vandstandsstigninger

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Årstidsvariation
- Titel: Varmekapacitet. Kyst og fastlandsklima
- Titel: Albedo
- Titel: Den thermohaline cirkulation
- Titel: Drivhuseffekten  
- Titel: Kondensation og nedbørsdannelse
- Titel: Termiske tryk
- Titel: Vandstandsstigning: Havis eller gletcher-is og varmeudvidelse
- Titel: Klimazoner og plantebælter: Analyse af hydrotermfigurer

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Hvor skal fremtidens energi komme fra?

Formål med forløbet
Vores verden i dag er presset på flere fronter og ressourceforbruget overstiger langt dannelsen og kapaciteten af afgørende elementer i vores hverdag. Problematikker som fossile brændstoffer, energiforbrug, madvaner og affaldshåndtering er blot nogle af de agendaer som skal løses i fremtiden, hvor den totale globale befolkning vil stige og mennesker vil komme ud af fattigdom og ind i den købestærke middelklasse.
Forløbet Hvor skal fremtidens energi komme fra? har fokus på enkelte af disse problemstillinger og vil gennem arbejdet med verdens energiforbrug, olie-, kul og gasdannelse, vedvarende energikilder og madvaner forsøge at belyse udfordringer og løsninger på nogle af fremtidens problemer.
Igennem forløbet vil der blive arbejdet kontinuerligt med FN's 17 verdensmål og med en brug af bergebet om bæredygtighed som overordnet referenceramme for ovenstående problematikker.  


Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til begrebet bæredygtighed og hvorfor har FN udarbejdet forskellige verdensmål.
- Kende til forskellige fossile energiformer og hvordan de dannes.
- Kunne redegøre for energiforbruget på globalt, regionalt og nationalt niveau og analysere hvorfor der ses ændringer over tid og på tværs af lande og regioner.
- Arbejde med forskellige vedvarende energikilder med særligt fokus på sol- og vindenergi. Herunder inddrage viden fra tidligere undervisningsforløb til at forstå hvor og hvordan disse to energikilder er mest effektive.
- Arbejde med bæredygtige madvaner og undersøge hvordan man fx kan; spise mindre kød, mere årstidsbaserede fødevare, fødevare med minimalt plastikemballage, lokale fødevare, minimere madspild mm.
- Diskutere hvorfor det historisk set har været svært at blive enige om en global klimaaftale.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.  
- Energiforbrug på globalt, regionalt og nationalt niveau.
- Kul-, olie- og gasdannelse
- Vedvarende energikilder
- Plastikdannelse
- Mikroplast og plastiksupper
- Bæredygtige madvaner
- Klimapolitik

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Energiforbrug i verdens lande  
- Titel: Solceller
- Titel: Vindmøller
- Titel: Bæredygtig mad
- Titel: Olies migration  

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Er vulkaner gode naboer?

Formål med forløbet
Forløbet er rammesat ud fra at eleverne skal ende med at besvare den overordnede problemstilling: Er vulkaner gode naboer? Forløbet har taget inspiration fra bogen Geodetektiven, som netop indeholder et kapital, som dykker ned i denne problemstilling. For at eleverne kan besvare den overordnede problemstilling starter forløbet med at undersøge hvordan en dynamisk jord har betydning for Jordens udseende nu men også igennem tiden. Eleverne skal derfor arbejde med at forstå kontinentaldrift og konvektion og de forskellige pladegrænser og hvad der er karakteristik ved disse. I undervisningsforløbet arbejder eleverne med de dynamiske geologiske processer og deres betydning for mennesker og natur. Eleverne skal således forstå de forhold der er medvirkende til dannelsen af jordskælv men med hovedfokus på vulkaner. De skal kunne analyser de fordele og ulemper, der er ved at bo tæt på en aktiv vulkan.

Faglige mål
Eleverne skal:
- Forstå Jordens indre og ydre opbygning.

- Forstå hvorfor denne opbygning har betydning for den dynamiske jord gennem arbejdet med Alfred Wegners kontinentaldrift teori og den pladetektoniske opbygning af Jorden.

- Kunne forstå sammenhængen mellem det geologiske kredsløb og forskellige bjergarter.

- Kunne analysere og diskutere dannelsesmiljø for forskellige bjergarter med fokus på magmatiske bjergarter.

- Forstå hvordan pladetektonisk aktivitet er medvirkende til jordskælvs- og vulkandannelse.

- Kunne analysere sammenhængen mellem litosfærepladernes grænser og forekomsten af jordskælv og vulkanisme.

- Kunne diskutere konsekvenserne ved vulkanisme for lokalbefolkning med hensyn til samfundsvidenskabelige faktorer som befolkningstæthed, infrastruktur og jordens nærringsindhold/frugtbarhed.

Begreber
- Kontinentskorpe, oceanbundsskorpe, kappen og kernen
- Kontinentaldrift
- Konvektion
- Pladetektonik
- Bevarende pladegrænser
- Destruktive pladegrænser
- Konstruktive pladegrænser
- Geologiske processer og det geologiske kredsløb
- Magmatiske bjergarter
- Sedimentære bjergarter
- Metamorfe bjergarter
- Bjergartsgenkendelse
- Vulkanisme og de forskellige vulkantyper
- Viskositet

Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde

- Analyse af pladetektoniske forhold i Google Earth Pro
- Magmatiske bjergartsgenkendelse
- Vulkaner i Google Earth Pro
- Bjergarters densitet

Kernstof ifølge læreplanen for Naturgeografi C
- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner.

- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer.

- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund.

Undervisningsmateriale

- Kapitel: 1.2.1 Wegeners teori: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=202

- Kapitel: 1.2.2 Den pladetektoniske model i dag: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=203

-Kapitel: 1.2.3 Pladerandene: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=204

- Kapitel: 1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=206&L=0
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Hvordan kan man overleve på en stillehavsatol?

Formål med forløbet

I følgende undervisningsforløb arbejdes der med casen "Hvordan kan man overleve på en Stillehavsatol?". I forløbet vil eleverne skulle undersøge livet på Stillehavsatollerne og bruge kompetencer og viden fra tidligere gennemførte forløb i Naturgeografi C. Således vil eleverne skulle undersøge klima og vejrmønstre på atollerne, mulighederne for drikkevand, klimaforandringernes påvirkning af øerne mm. Endvidere vil eleverne skulle bruge viden fra NV-undervisningen i 1.g, til at undersøge atoldannelsen og hvilke naturkatastrofer pladetektonikken potentielt kan have for atollerne.

Forløbet består af 6 moduler som hver sætter fokus på hvert sit delemne, inden forløbet ender ud i en aflevering, som indeholder et tsunamiforsøg og en vurdering for atoløernes fremtid.

Forløbet arbejder med følgende læringsmål og fagligt indhold:

- At forstå dannelsen af atoløer og deres udviklingsproces, herunder forståelse af hotspots.
- At undersøge hvilke potentielle naturkatastrofer en stillehavsatol kan være udsat for med særligt fokus på jordskælv og tsunami og orkaner.
- At undersøge klima og vejr på atoløerne med fokus på vind, nedbør og temperatur.
- At undersøge hvordan atoløernes beboere får rent drikkevand.  
- At undersøge fødevareproduktionen på atolsamfund og hvilke udfordringer der er ved at dyrke afgrøder på en atol, og hvordan lokalbefolkningen forsøger at løse disse udfordringer.
- At undersøge hvilke konsekvenser klimaforandringer har for atoløerne og fremtiden på øerne.

Faglige begreber
- Atol
- Vulkanisme
- Pladetektonik
- Tsunami
- Klimazone/plantebælter
- Hydrotermfigurer
- Orkaner
- Vandbalanceligningen
- Vandets kredsløb
- Grundvanddannelse
- Fødevareproduktion
- Klimaforandringer
- Havspejlsstigninger
- Koralrev


Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde:

- Tværsnit af udvalgte atoller via. Google Earth Pro (udviklingsstadie)
- Tsunami: Forsøg om bølgehastighed og vanddybde
- Fødevareproduktion på udvalgte atoller via FN’s landbrugsorganisation FAO’s landbrugsstatistik.
- Konsekvenser for koralrev ved stigende pH-værdi i havene

Kernstof ifølge læreplanen for Naturgeografi C:

- Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
- Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
- Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Undervisningsmateriale
- Kap. 1.4.3: Tsunami: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=300

- Uddrag fra GEOdetektiven, Casebaserede forløb i naturgeografi, Birk og Vinter, Lindhardt og Ringhof, 2019, 1. udgave, 2. oplag, 2020:  Uddrag af Kapitel 2: Hvordan kan man overleve på stillehavsatoller? Geodetektiven_udklip_Kapitel_2_Birk_og_Vinter_Lindardt_og_Ringhof_Uddannelse_Købanhavn_2019.pdf
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer