Holdet 2024 ng/im - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Morten Lund Solgaard
Hold 2024 ng/im (2im ng)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i Greve
Titel 2 Hvorfor er klima og vejr som det er?
Titel 3 Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt?
Titel 4 Hvordan kan man overleve på en stillehavsatol?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i Greve

Formål med forløbet
Vand er en væsentlig faktor for alt liv og anvendes endvidere som ressource til stort set alt hvad et menneske kan foretage sig. Vandressourcer er derfor ofte diskuteret fx i forbindelse med forurening og omkring drikkevands tilstrækkelighed. Vand kan dog også skabe helt andre problematikker. I Danmark er en helt relevant og aktuel problematik, risikoen for ekstremnedbør og deraf oversvømmelser. Et problem som de seneste år har kostet samfundet mange hundrede millioner kroner.  
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæge sig i et kredsløb og hvordan vi mennesker påvirker dette kredsløb igennem arbejdet med ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. Derudover vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold og landbrugsproduktion.
Eleverne vil undervejs skulle bruge forskellige geografiske metoder i arbejdet med ovenstående, herunder feltarbejde i forbindelse med undersøgelse af vandføring og ved research af oversvømmelsesproblematikken i særlig Greve og Solrød (Projekt Kilen), eksperimentelt arbejde i forbindelse med forståelse af begreberne porøsitet og permeabilitet samt kortanalyse til udpegning af risikoområder ved ekstremnedbør.

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til vandets kredsløb og begreberne i vandbalanceligningen.
- Forstå hvordan parametrene i vandbalanceligningen forandres i en given situation som fx ved ekstremnedbør.
- Undersøge vands bevægelse i et vandløb og kunne beregne parametre som strømhastighed og vandføring samt kende til ændringer i disse henover året.
- Forstå dannelsen af grundvand og hvordan begreberne porøsitet og permeabilitet har betydning for dette og dermed også kende til de overordnede jordbundsforhold i Danmark.
- Undersøge hvilke forureningskilder vi har i Danmark og hvordan disse kan påvirke vores grundvand. Derudover kende til de grundlæggende miljøinitiativer der er sat i værk for at bekæmpe denne forurening samt incitamenterne for at bruge stoffer som gødning og pesticider.
- Forstå klimaforandringernes effekt på nedbørsfordelingen og intensiteten af nedbør med særligt fokus på nedbørstypen konvektionsnedbør.
- Forstå sammenhængen mellem temperatur og nedbørsdannelse ved inddragelse af luftens mætningskurve.
- Kunne analysere og diskutere hvor der er størst sandsynlighed for oversvømmelse i forbindelse med ekstremnedbør ved inddragelse af begreber som befæstelsesgrad, landskabets topografi, lavninger, jordbundsforhold mm.
Diskutere hvordan man kan implementere ekstremnedbørsløsninger i et område. Dette med et blik for områdets rekreative grundlag, infrastruktur mm. og ved inddragelse af eksempler fra realiserede nedbørsprojekter i Danmark som Projekt Kilen i Solrød og Skateparken i Musicon i Roskilde.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.  
- Vandets kredsløb
- Vandbalanceligningen
- Nedbørsdannelse med særligt fokus på ekstremnedbør
- Dugpunktskurven
- Fordampning
- Vandføring
- Porøsitet og permeabilitet
- Grundvansdannelse
- Vandforurening
- Klimaforandringer og ændrede nedbørsmønstre
- Topografi, befæstelsesgrad og lavninger


Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Permeabilitet og porøsitet
- Titel: Vandføring i Olsbækken
- Titel: Skydannelse i flaske  
- Titel: Analyse af oversvømmelsesrisiko i Greve
- Titel: Feltarbejde ved Projekt Kilen - Ekstremnedbør og bæredygtighed

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Hvorfor er klima og vejr som det er?

Formål med forløbet
Vejret skifter fra time til time, dag til dag, måned til måned og i løbet af året. Vejret er aldrig stabilt og det kan svinge kraftigt mellem isvintre og hedebølger uden at det betyder, at klimaet ændrer sig. Klimaet er det gennemsnit, vejret svinger omkring over en længere periode. Klimatologien lærer os om Solens indstråling som den bagvedliggende drivkraft i dannelsen af forskelle i temperaturer og atmosfærisk tryk og dermed cirkulation. Klimatologien lærer os, hvorfor disse forskelle skaber forskelle i nedbør, vind og temperatur og dermed livsvilkår forskellige steder på Jorden. Klimaet kan begynde at ændre sig, uden at vi umiddelbart opdager det, fordi ændringen bliver skjult af variationerne.
De seneste 10.000 år har været præget af et relativt stabilt klima, dog har de seneste år givet indikationer af et klima som er under hastig forandring. Og disse forandringer syntes i høj grad at hænger sammen med vores måde at leve på, hvor efterspørgslen på energi er historisk høj. Det høje energiforbrug har dog konsekvenser for vores klima og CO2 udledningen fra afbrænding af fossile brændsler påvirker drivhuseffekten der får temperaturen til at stige på Jorden. En temperaturstigning som har en række konsekvenser for vores klode og os mennesker.

I forløbet arbejder eleverne med globale og regionale forskelle i klima og vejr. Med Solen som udgangspunkt, skal eleverne forstå hvordan denne styre temperaturen og den atmosfæriske cirkulation og dermed også har direkte indflydelse på lufttryk, vind og nedbør. Derudover beskæftiger eleverne sig med de regionale forhold der ligeledes har indflydelse på klimaforholdene et givent sted, samt årstidernes indflydelse herpå.
Endelig diskuteres menneskets påvirkning af klimaet og hvordan vores levevis med et højt energiforbrug har direkte konsekvenser for klimaet og de ændringer der vil ses i fremtiden mht. temperatur, nedbør, tørke og vandstandsstigninger.   

Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
- Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
- Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
- Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
- Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
- Kunne forstå og analysere en hydrotermfigur og sætte det i relation til klimazoner og plantebælter.
- Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.  
- Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.
- Atmosfærens opbygning:
- Solen og temperatur (breddegrad og årstidsvariation)  
- Varmekapacitet
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Drivhuseffekten
- Grønlandspumpen
- Kyst- og fastlandsklima
- Termiske og dynamiske tryk
- Sø- og landbrise
- Det globale vindsystem
- Nedbørstyper
- Dugpunktskurven
- Klimazoner og plantebælter
- Menneskeskabte klimaforandringer og CO2 udledninger
- Kulstofkredsløbet
- Konsekvenser af klimaforandringer som temperatur- og vandstandsstigninger

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
- Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
- Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
- Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Årstidsvariation
- Titel: Varmekapacitet. Kyst og fastlandsklima
- Titel: Albedo
- Titel: Den thermohaline cirkulation
- Titel: Drivhuseffekten  
- Titel: Kondensation og nedbørsdannelse
- Titel: Termiske tryk
- Titel: Vandstandsstigning: Havis eller gletcher-is og varmeudvidelse
- Titel: Klimazoner og plantebælter: Analyse af hydrotermfigurer

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt?

Formål med forløbet
Vores verden i dag er presset på flere fronter og ressourceforbruget overstiger langt dannelsen og kapaciteten af afgørende elementer i vores hverdag. Problematikker som fossile brændstoffer, energiforbrug, plastik forbrug, madvaner og affaldshåndtering er blot nogle af de agendaer som skal løses i fremtiden, hvor den totale globale befolkning vil stige og mennesker vil komme ud af fattigdom og ind i den købestærke middelklasse.
Forløbet Bæredygtighed - hvorfor er det vigtigt har fokus på enkelte af disse problemstillinger og vil gennem arbejdet med verdens energiforbrug, olie-, kul og gasdannelse, vedvarende energikilder og madvaner forsøge at belyse udfordringer og løsninger på nogle af fremtidens problemer.
Igennem forløbet vil der blive arbejdet kontinuerligt med FN's 17 verdensmål og med en brug af bergebet om bæredygtighed som overordnet referenceramme for ovenstående problematikker.  


Fagligt indhold
Eleverne skal:
- Kende til begrebet bæredygtighed og hvorfor har FN udarbejdet forskellige verdensmål.
- Kende til forskellige fossile energiformer og hvordan de dannes.
- Kunne redegøre for energiforbruget på globalt, regionalt og nationalt niveau og analysere hvorfor der ses ændringer over tid og på tværs af lande og regioner.
- Arbejde med forskellige vedvarende energikilder med særligt fokus på sol- og vindenergi. Herunder inddrage viden fra tidligere undervisningsforløb til at forstå hvor og hvordan disse to energikilder er mest effektive.
- Arbejde med bæredygtige madvaner og undersøge hvordan man fx kan; spise mindre kød, mere årstidsbaserede fødevare, fødevare med minimalt plastikemballage, lokale fødevare, minimere madspild mm.
- Diskutere hvorfor det historisk set har været svært at blive enige om en global klimaaftale.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.  
- Energiforbrug på globalt, regionalt og nationalt niveau.
- Kul-, olie- og gasdannelse
- Vedvarende energikilder
- Plastikdannelse
- Mikroplast og plastiksupper
- Bæredygtige madvaner
- Klimapolitik

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
- Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
- Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
- Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
- FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Titel: Energiforbrug i verdens lande  
- Titel: Solceller
- Titel: Vindmøller
- Titel: Bæredygtig mad
- Titel: Olies migration  

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Hvordan kan man overleve på en stillehavsatol?

Formål med forløbet
I følgende undervisningsforløb arbejdes der med casen "Hvordan kan man overleve på en Stillehavsatol?". I forløbet vil eleverne skulle undersøge livet på Stillehavsatollerne og bruge kompetencer og viden fra tidligere gennemførte forløb i Naturgeografi C. Således vil eleverne skulle undersøge hvilke klima og vejrmønstre der ses på atollerne, hvilke muligheder man har for rent drikkevand, klimaforandringernes påvirkning af øerne mm. Endvidere vil eleverne skulle bruge viden fra NV-undervisningen i 1.g, til at undersøge atoldannelsen og hvilke naturkatastrofer pladetektonikken potentielt kan have for atollerne. Forløbet tager udgangspunkt i 6-7 indledende undervisningsgange hvor der sættes fokus på hvert sit delemne, inden forløbet ender ud i et projektarbejde med en videnskabelig poster som produkt, der afslutningsvis fremlægges.

Fagligt indhold
Forløbet arbejder med følgende læringsmål og fagligt indhold:
· At forstå dannelsen af atoløer, herunder forståelse af pladetektonik, hotspots, det geologiske kredsløb og bjergartsdannelse.
· At undersøge hvilke potentielle naturkatastrofer en stillehavsatol kan være udsat for med særligt fokus på jordskælv og tsunami.
· At undersøge klima og vejr på atoløerne med fokus på vind, nedbør og temperatur.
· At undersøge hvilke konsekvenser klimaforandringer har for atoløerne og fremtiden på øerne.
- At undersøge hvordan atoløernes beboere får rent drikkevand.  

Nøglebegreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet. Første indrykning viser de primære begreber, mens anden indrykning viser sekundære begreber som har været nødvendige at forstå i arbejdet med de primære begreber.
· Geologiske processer og de geologiske kredsløb
· Magmatiske bjergarter
· Sedimentære bjergarter
· Metamorfe bjergarter
· Den pladetektoniske model - forskellige pladetyper og pladegrænser
· Vulkanisme
o Dannelse
o Vulkanisme ved forskellige pladegrænser
o Hotspots
· Jordskælv
o Dannelse
o Jordskælv ved de forskellige pladegrænser
o Lokalisering af jordskælv
· Tsunamier
o Dannelse, udseende og udbredelse
· Bjergartsgenkendelse

· Endvidere arbejdes der med begreber der har været anvendt i tidligere undervisningsforløb. Disse omfatter begreber til forståelse af
o Klima og vejr
o Drikkevand
        o Klimaforandringer

Kernestof ifølge læreplanen for naturgeografi C
· Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
· Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
· Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
· Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
· Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter
· Vandets kredsløb, herunder grundvandsdannelse samt udnyttelse af vandressourcer
· Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår
· Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
· Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
· Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
· FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Ekskursioner, forsøg mm.
- Bjergartsgenkendelse
- Jordskælvsbølger målt med geofoner
- Tsunamiers udbredelse og hastighed

Undervisningsmateriale
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer