Holdet 2024 re/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Religion C
Lærer(e) Kathrine Breum Andreassen
Hold 2024 re/n (2n re)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Intro: Hvad er religion? ✓
Titel 2 Islam ✓
Titel 3 Religion i Danmark i dag✓
Titel 4 Kristendom✓
Titel 5 Buddhisme✓

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Intro: Hvad er religion? ✓

Dette forløb har introduceret eleverne for religionsfaget: Dets metoder og kilder, samt formål med undervisningen.

Vi har arbejdet med at definere religion, hvilket ikke er let, men vi har brugt Ninian Smarts model i vores anstrengelser.
- Dachs, Heidi: "Verdens unge bliver mere religiøse", Kristeligt Dagblad, 16. jul 2008
Madsen & Motzfeldt m.fl.: Grundbogen til religion C, 2. udg, Systime (2012) s. 11-13, 18-19

Vi har desuden også arbejdet med den religionsfaglige terminologi, fx Myte, Ritual, Overgangsritual, Mystik, Kult, Tabu, Ofring, Bøn, Profet og Fundamentalisme.

Baggrundslitteratur:
Andreassen, Esben m.fl: "Religion og kultur – en grundbog," Systime (2002) s. 8-28, 200, 265-281


Faglige mål:
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi, fx Myte, Ritual, Overgangsritual, Mystik, Kult, Tabu, Ofring, Bøn, Profet og Fundamentalisme.  
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Islam ✓

Formålet med forløbet er at give eleverne en grundlæggende indsigt i islams oprindelse, ritualer og dogmer samt at undersøge, hvordan islam fortolkes og praktiseres i en moderne, dansk kontekst.

Profeten Muhammad og åbenbaringen
Vi indledte forløbet med at arbejde med islams grundfortælling: profeten Muhammads rolle og modtagelse af Guds åbenbaring.
- ”Profetens natterejse og himmelfærd” – en central, mytisk fortælling med betydning for profetforståelsen
- ”Hadith: Muhammed og Åbenbaring” – tekstnær læsning med fokus på til Muhammad og åbenbaringen

Tro og praksis – De fem søjler i islam
Fokus her er på, hvordan tro omsættes til religiøs praksis:

Fasten under Ramadan (ritual):
- Koranen, sura 2:183–187
- Amina Tønnesen: Om fasten

Pilgrimsrejsen (Hadj) som overgangsritual:
- BBC-dokumentaren ”Hadj” (via mitcfu.dk)

Islam i Danmark i dag – identitet og mangfoldighed
Vi undersøgte, hvordan islam praktiseres i et dansk kontekst som minoritetsreligion (integration, assimilation og segregation - se ppt)

Positioner inden for islam: sekularisme, modernisme, traditionalisme og fundamentalisme – herunder forskelle mellem minimalisme og maksimalisme i religiøs praksis (Koordinatsystemsodel, frit efter jan Hjärpe)
Citatøvelse: Eleverne arbejdede med udtalelser om "måder at være muslim på" som afsæt for diskussion om identitet og fortolkning

Islamisk etik og lov – sharia og retslære
Vi har arbejdet med begrebet sharia (”vejen”) og de kilder, der danner grundlag for islamisk retslære (se ppt):
1. Koranen
2. Sunna (Hadith-tekster om profetens sædvane)
3. Analogislutninger
4. Konsensus
Vi diskuterede desuden, hvordan sharia kan tolkes i moderne europæisk kontekst med udgangspunkt i:
- Sherin Khankan: ”Sharia er foreneligt med det europæiske samfund”

Konversion og forandret religiøs identitet
Gennem Lewis Rambos konversionsmodel arbejdede vi med individuelle konversionsprocesser og den personlige mening med tro.
- Tekst: ”Interview med Ali om konversion” dannede afsæt for diskussion om motivation og forandring i livssyn.

Islam i Danmark i dag:
Tørklæder & tildækning
- klip PerkerDansker, afs. 8, 3.05-952- (lånt via mitcfu.dk)
- Citater fra Hussain, Tønnsen og Khankan
- Koranen om tildækning: 24:30-31, 24:60, 33:53 og 33:59
Koranafbrænding
- Debat: Muslimsk organisation: Koranafbrændinger er klart misbrug af ytringsfriheden, af Bilal Itani


Baggrundslitteratur
  Følner, Hanne m.fl: ”Kuplen, Muren, Graven,”  Gyldendal (2002) s. 214-215
  Østergaard, Kate: ”Danske Verdensreligioner – Islam,” Gyldendal (2006) s, 21-29, 63-80, 138-143, 151-154, 194-201, 224-222
  
Faglige mål
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for væsentlige sider islam
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte, åbenbaring, ritual, overgangsritual, religiøse specialister
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Religion i Danmark i dag✓

I dette forløb har eleverne arbejdet med, hvordan religion og religiøsitet formes og forandres i takt med samfundets udvikling – fra det traditionelle, gennem det moderne og ind i det senmoderne samfund. Med afsæt i teoretiske begreber har vi undersøgt, hvordan faktorer som individualisering, globalisering og refleksivitet præger religiøs praksis og tilhørsforhold i dag. (Se ppt)

Et centralt fokuspunkt har været spændingen mellem sekularisering (religiøs tilbageskridt i det offentlige rum) og afsekularisering (religionens tilbagevenden), samt idéen om genfortryllelse – altså hvordan religion og spiritualitet får nye former og betydning i det senmoderne samfund. Eleverne har i den forbindelse arbejdet med begreber som ikke-institutionaliseret religion, hvor tro udleves udenfor traditionelle rammer, fx gennem selvvalgte, individuelle og ofte spirituelle praksisser.

Gennem arbejdet med Den Danske Værdiundersøgelse (1981–2017) har eleverne analyseret udviklingen i danskernes religiøse tilknytning, og herunder diskuteret tendenser som pluralisme (religiøst mangfoldighed) og  eklekticisme (sammensætning af elementer fra forskellige religioner). Vi har også set på, hvordan religiøse grupper positionerer sig i samfundet gennem enten minimalistiske eller maksimalistiske fortolkninger og praksisser – fx som udtryk for tilpasning eller modstand.

Eleverne har desuden arbejdet med en selvvalgt problemstilling inden for temaet ”Religion i det senmoderne samfund” i forbindelse med en fagdag i religion, hvor eleverne har mødt repræsentanter fra en bred vifte af religiøse grupper: Kristendom, Islam, Jødedom, Buddhisme, Scientology, Jehovas Vidner, Wicca, Asatro og Kirken for det Flyvende Spaghettimonster. Dette gav eleverne mulighed for at møde den religiøse aktør – det enkelte menneske, der aktivt vælger og sammensætter sin tro – i praksis.

Folkekirkens særstatus og religiøsitet i Danmark
Vi har også behandlet Folkekirkens særlige rolle i det danske samfund (jf. Grundloven), og analyseret udviklingen i medlemskab. Eleverne har herunder arbejdet med begreber som teisme, agnosticisme, panteisme og ateisme, samt diskuteret, hvordan religiøsitet i Danmark både præges af polarisering og individualisering.
Tekst: Erik Bjergager: ”Gud bevare Danmark” (fra: Religion i det senmoderne samfund, s. 131–133)

Forløbet har dermed givet eleverne mulighed for en nuanceret forståelse af religionens rolle i en kompleks og foranderlig samtid – præget af både tradition, opbrud og nye former for religiøs søgen.

I undervisningens tre andre forløb har vi desuden arbejdet med hhv. Kristendom, Islam og Buddhisme i Danmark i dag.


Baggrundslitteratur:
- Forman, Jens: ”De kristnes religion,” Systime (1992) s. 30-35
- Grundbogen til religion, uddrag s. 13-20 (tilpasning af KBA)
- Religiøsiteten i forhold til den Danske Værdiundersøgelse 1981-2008 (se ppt).


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for religion i Danmark i dag
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Kristendom✓

Formålet med dette forløb er at give eleverne en grundlæggende forståelse af kristendommens centrale forestillinger, tekster og historiske udvikling – fra Det Gamle Testamente til kristendommens rolle i nutidens Danmark og globale kontekst.

Det Gamle Testamente – Den gamle pagt
Vi indleder med centrale mytiske og religiøse forestillinger i Det Gamle Testamente:
- Skabelsen og syndefaldet (1 Mos 1–3): Kosmos vs. kaos, mytens antropologi og monoteistiske verdensbillede.
-Abraham og pagten (1 Mos 15–17): Abraham som stamfader til de tre monoteistiske religioner.
- Moses og loven (2 Mos 19, 20, 24): Pagtsforståelsen, lovens rolle og forventningen om en ny pagt.
- Vi arbejder med messiasforventninger og håbet om en kommende frelserfigur:
Esajas’ fredsrige (Es 11,1-9), Herrens lidende tjener (Es 52,13–53,12), Daniels visioner (Dan 7,1 og 7,13–15)

Det Nye Testamente – Den nye pagt
Vi undersøger forskellen på den historiske Jesus og den mytiske Kristus og den radikale nyfortolkning af den jødiske lov, hvor etik flyttes fra ydre handling til indre sindelag.
- Bjergprædikenen (Matt 5–7): Sindelagsetik, tilgivelse og menneskets syndighed.
- Lignelser og beretninger: Helbredelsen på sabbatten (Mark 3,1–6), Kaldelsen af Levi (Luk 5,27–32), Farisæeren og tolderen (
Luk 18,9–14)
- Den barmhjertige samaritaner (Luk 10,25–37): Næstekærlighed og spørgsmålet om "hvem er min næste?"
Vi diskuterer moderne fortolkninger:
- Hanne Kjærgaard: Næstekærlighed i kristendommen
- Marie Krarup: Hvem er min næste?
- Kim Hartzner: Hvem er min næste?

Jesu død og opstandelse – Den kristne grundmyte
Vi arbejder med Jesus' lidelse, død og opstandelse som kernen i kristendommens frelsesforståelse:
- Bibeltekster: Mark 14–16 og ApG 1–2
- Film : The Passion of the Christ (uddrag 0:00-52:00)
- Storgaard Mikkelsens tekst (s. 8–11): Guds plan for mennesket – realiseret i Jesus

Kristendommens udvikling og dogmer
Vi kortlægger kristendommens historiske udvikling med fokus på centrale dogmer og splittelser:
- Treenighedslæren: Faderen, Sønnen og Helligånden
- Den apostolske trosbekendelse
- Katolsk tro vs. Luthersk reformation: "5 skarpe om Luther" (dr.dk)
Luther: Opgør med gerningsretfærdighed

Kristendom i Danmark i dag
Vi undersøger kristendommens rolle i det moderne danske samfund: Folkekirken og ritualer: dåb, konfirmation, nadver, vielse og begravelse
- Nutidige trosformer: teisme, ateisme, agnosticisme og panteisme
- Essentialisme vs. socialkonstruktivisme
- Folkekirkens udfordringer og rolle i et moderne, sekulariseret samfund
De unge præster – del 1 (dr.dk via mitCFU)
"Filip mener ikke, at kvinder kan være præster"


Baggrundslitteratur:
- Religion & Kultur, s. 143-161
- Kuplen, Muren, Graven: Teologi og trosbekendelse, s. 162-166
- Kuplen, Muren, Graven: Luther, s. 177-180
- Forman. De kristnes religion, s.  30-35
- Sørensen & Brovall: "Folkekirken må helt lovligt frasortere kvindelige præster: Nu siger biskopper stop"


Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi
– redegøre for grundlæggende sider ved kristendom, herunder dens formative, historiske og nutidige skikkelser
– redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte, grundfortælling, kosmologi, eskatologi, ritual, etik
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionskritiske, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om religiøse etiske problemstillinger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Buddhisme✓

I dette forløb har eleverne arbejdet med buddhismens centrale elementer gennem de tre tilflugter: Buddha, Dharma og Sangha, som udgør fundamentet for den buddhistiske trospraksis og verdensforståelse.

1. Buddha – ”Jeg søger min tilflugt i Buddha”
Vi har arbejdet med Buddha som religiøs specialist og idealfigur. Gennem mytiske og legendariske fremstillinger, herunder Buddha-legenden, har eleverne fået indsigt i, hvordan Siddhartha Gautama opnår oplysning (bodhi) og indstifter praksisformer som meditation. Der blev lagt vægt på Buddhas rolle som formidler af dharma – den buddhistiske lære.
- Tekst: ”Buddha-legenden”

2. Dharma – ”Jeg søger min tilflugt i Dharma”
Her har vi fokuseret på buddhismens livs- og frelsessyn. Gennem tekster som Benares-talen og billedmateriale som Livshjulet, har eleverne arbejdet med begreber som de fire ædle sandheder, den otteleddede middelvej og målet om at bryde karma-samsara-kredsløbet. Centralt har stået forståelsen af nirvana som frigørelse og oplysning, samt etik og ritualer som redskaber i denne proces.
- Tekst: ”Benares-talen,” og Bloktryk: ”Livshjulet”

3. Sangha – ”Jeg søger min tilflugt i Sangha”
Vi har set på det buddhistiske fællesskab og forskellen mellem munke/nonner og lægfolk. Undervisningen har fokuseret på betydningen af at efterleve dharma med det rette sindelag, samt den praktiske udøvelse af buddhisme gennem ritualer og meditation.
- Artikel: ”Etik i Buddhismen,”

Buddhismens historiske og nutidige udbredelse
Forløbet har desuden introduceret eleverne til buddhismens historiske udvikling og geografiske udbredelse, herunder forskellen på Theravada, Mahayana og Vajrayana samt nyere vestlige fortolkninger i form af Navayana. I den forbindelse har vi også behandlet buddhismens tilstedeværelse i Danmark i dag – både blandt etniske buddhister og konvertitter – med fokus på fx Ole Nydahls rolle i udbredelsen af buddhismen i Europa.
- Tekst: ”Nydahls møde med Lamaerne”


Baggrundslitteratur
Andreasen, Esben: ”Buddhismen - introduktion, udbredelse og tekster til de første århundreder,” Gyldendal Uddannelse (2002) s, 10-29
Borup, Jørgen: ”Danske Verdensreligioner – Buddhisme,” Gyldendal (2007) s. 42-51
Madsen, m. fl. Grundbogen til religion C, 2. udg, Religiøs praksis i Buddhismen, s. 150-155

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– redegøre for væsentlige sider af Buddhisme
– redegøre for religiøse fænomener som myte, legende, ritual, overgangsritual, lære og etik
– anvende elementær religionsfaglig terminologi
– karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet dokumentarisk materiale
– fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære, herunder religionsvidenskabelige, synsvinkler
– formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende forholdet mellem religion og moderne samfund i en global kontekst
– formulere sig om etiske problemstillinger
– demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer