Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
|
Termin(er)
|
2024/25
|
|
Institution
|
Greve Gymnasium
|
|
Fag og niveau
|
Religion C
|
|
Lærer(e)
|
Anne Krista Randeris
|
|
Hold
|
2024 re/w (2w re)
|
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
|
Titel
1
|
Introduktion - metoder og begreber
Forløbet er en introduktion til religionsfaget, hvor eleverne introduceres for relevante fagbegreber og forskellige teorier om religion.
Vi tog udgangspunkt i religion i det senmoderne samfund og analyserede udvalgte billeder og tekster med anvendelse af begreberne: Sekularisering/afsekularisering, affortryllelse/genfortryllese, den religiøse aktør, pluralisme, institutionaliseret religion/ikke-institutionaliseret religion, minimalisme/maksimalisme.
Videnskabsteoretisk blev de to tilgange til religion: religionfænomenologi og religionssociologi præsenteret, ligesom indefra(emic)/udefra (etic) distinktionen blev bragt i spil som analysemetode.
De religionssociologiske teorier: 1)Deprivationsteori, 2) socialisationsteori, 3) teorien om rationelle valg og 4)teorien om søgen efter mening og tilknytning blev introduceret og afprøvet på fem fiktive cases.
Ninian Smarts syv dimensioner blev introduceret og afprøvet i forhold til eleverne almene viden om kristendom.
Max Webers sociologiske teori om karismatisk ledelse blev desuden introduceret, og kultlederen Jim Jones fra Peoples Temple blev inddraget som et ekstremt eksempel.
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
7 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
2
|
Kristendom
OM FORLØBET
Med udgangspunkt i Biblens skabelsesmyte har vi undersøgt kosmologien, Guds almagt og hvordan han med denne skaber kosmos/orden ud af kaos/mørkt urhav.
I vores læsning af syndefaldsmyten har vi haft fokus på menneskets syndighed, dødelighed og adskillelsen mellem menneske og Gud. Vi har løbende vendt tilbage til denne (problem)myte, da den forklarer menneskets centrale problemer i livet, som Jesus er løsningen på.
Dernæst har første halvdel af vores kristendomsforløb omhandlet centrale myter om vigtige profeter i Det gamle Testamente: Abraham og Moses. Fokus har været på at forstå jødedommen som en pagtreligion kun for de indviede markeret ved omskærelsen, der starter med Abraham og bliver bekræftet gennem Moses, da Gud gennem ham viser, at jøderne er hans udvalgte folk, da han redder dem fra slaveriet i Egypten.
I kontrast til Gud som en straffer og belønner jøderne har vi med særligt udgangspunkt i Jesu Bjergprædiken, som positionerer den kristne etik som noget andet end jødedommens etik. Jesu omtolkning – eller rettere radikalisering – af De Ti Bud viser nemlig, at fokusset skifter fra handlinger til motivation og følelser, når man sammenligner GT og NT. Jesus siger, at det ikke er nok at overholde de ti bud med sine handlinger, man skal også overholde dem i hjertet. Jesus gør dermed buddene sværere at overholde og lægger derved ekstra tryk på menneskets syndighed, hvilket netop stemmer overens med den kristne frelsesforståelse, hvor man har brug for Guds tilgivelse og ikke kan handle sig til frelsen.
På Jesu tid var der i jødedommen en forventning om messias, der skulle komme som en stærk konge, men Jesus levede ikke op til dette, og det kommer til at skille kristendommen fra jødedommen.
Derudover har vi i forløbet kigget på den kristne etik gennem Jesu lignelser, samt studeret hans lidelseshistorie, fordi hans lidelse, død og opstandelse netop er omdrejningspunktet for kristendommen. Det er troen på Jesus, herunder hans død og opstandelse, som er centralt for at kunne blive frelst for sin syndighed. Af samme grund har vi analyseret nadveren som et centralt kristent ritual, da det er her, man forbinder sig med Jesus og hans lidelseshistorie. Til analysen blev ritual-myte modellen anvendt.
Dåben, som er indvielsesritualet i kristendommen, blev analyseret som overgangsritual ved hjælp af Arnold van Genneps trefasemodel. Overgangritualers betydning for mennesker blev diskuteret i klassen.
Afslutningsvis har vi kigget på de interne forskelle i måder at være kristen på. Dels gennem forskellen mellem de forskellige kristne hovedretninger, dels gennem programmet ”De unge præster”.
BEGREBER
- arvesynd
- syndefald
- næstekærlighed
- det dobbelte kærlighedsbud
- den gamle pagt vs. den nye pagt
- kristus/messias
- forkyndelse
- nåde
- forsoning
- sindelagsetik
- radikal etik
- treenighed
- disciple
- opstandelse
- gerningsretfærdighed vs. retfærdiggørelse ved tro
KERNETEKSTER
Det gamle Testamente:
- Verdens skabelse (1. Mos., kap. 1-2)
- Syndefaldet (1. Mos., kap. 3)
- Guds pagt med Abraham (1.Mos. kap. 16-17 + 22)
- Åbenbaringen på Sinaj (2. Mos. 19-20)
Det nye Testamente:
- Bjergprædiken (Mattæus. kap. 5, 17-48)
- Lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukas., kap. 10, 25-37)
- Lidelseshistorien (Markus, kap. 14-16)
Andre kernetekster:
- "Bibelen Leth fortalt/Syndefaldet", P1 2022, DRLYD
- Nadverliturgi fra folkekirken (folkekirken.dk)
- De unge præster, afsnit 1, DR1
- Martin Luther: "Tro og gerninger i den rigtige rækkefølge" (fra Om et kristenmenneskes frihed, 1520)
Særlige fokuspunkter:
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
13 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
3
|
Islam
OM FORLØBET
Analyse af forskellige muslimers udsagn om deres tro med henblik på at afdække deres religiøse engagement i henholdsvis maksimalisme og minimalisme.
Redegørelse for islams tilblivelse og vigtige begivenheder i Muhammeds liv - i 600-tallets Arabien, som var kendetegnet ved polyteisme og klansamfund. Analyse af ”Muhammeds kaldelse” (Hadithtekst) som myte.
Undersøgelse af forskellene mellem hovedretningerne: sunni- og shia-islam.
Redegørelse for de seks islamiske trosartikler med fokus på dommedag (:eskatologi dvs. læren om de sidste tider). Analyse af sura 56 "Det Uafvendelige", hvor paradis for de troende og helvede for de vantro bliver beskrevet.
De fem søjler - redegørelse for de forskellige ritualer og analyse af relevante korantekster i matrixgruppearbejde. Herefter fordybelse i udvalgte ritualer: pilgrimsrejsen, bønnen og fasten, herunder analyse af dokumentaren ”The World's Largest Pilgrimage” (Vice), podcasten "En dag i mit liv som troende muslim - Isam B" (i serien Tro på det på Radio4) samt Abdul Wahid Pedersen: "Faste i Ramadan-måneden".
Det islamiske samfundssyn, herunder sharia som begreb og som retssystem. Analyse af "Pigerne i Kabul" med fokus på fortolkning af sharia i Afghanistan efter Talibans tilbagevenden.
Traditionalisme og modernisme trækker i lyset af globaliseringen i hver sin retning, også når det kommer til kvinders ligestilling. Inddragelse af den første kvindelige imam i Danmark Sherin Khankan, som finder, at islam er demokratisk og kan tilpasses ethvert samfund.
Undersøgelse af udsagn om kønsroller og tørklædet i Koranen samt fortolkninger heraf.
BEGREBER
- monoteisme
- profet
- kalif
- imam
- sunna
- hadith
- de fem søjler
- wudu
- moske
- qibla
- sharia
- halal og haram
- jihad
- sunni og shia
KERNETEKSTER
Koranen:
"Åbningen" (Sura 1, vers 1-7)
"Det Uafvendelige" (sura 56)
Hadith:
"Muhammeds kaldelse" (al-Bukari)
"Muhammeds natterejse og himmelfart" (sammenfatning af flere hadith)
ANDRE KERNETEKSTER
"The World's Largest Pilgrimage” (dokumentar fra Vice)
Abdul Wahid Pedersen: "Faste i Ramadan-måneden" (forkortet)
"En dag i mit liv som troende muslim - Isam B" (podcast fra Radio4, uddrag)
"Pigerne i Kabul" (animeret dokumentar, DR 2023)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
9 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
4
|
Buddhisme
OM FORLØBET
Vi indledte med buddhismens oprindelse i Nordindien, herunder buddhismens udspring i den indiske livsopfattelse med forestillingen om karma og samsara (livshjulet).
Analyse af udvalgte dele af Buddhalegenden. Perspektivering til BBC-dokumentaren "The Life of Buddha".
Buddhas lære om middelvejen og de fire ædle sandheder. Analyse af teksten "Benarestalen".
Analyse af teksterne ”Nirvana” fra Tripitaka samt ”Nagasena om personlig identitet” fra Milindapanha omhandlende an-atman
Analyse af den buddhistiske praksis bestående af tre typer praksis (ifølge Melford E. Spiro):
• Nirvanisk
• Karmisk
• Apotropæisk (magisk)
Buddhismens udbredelse af hovedretningerne Theravada, Mahayana og Vajrayana. Analyse af fremstillingen af bodhisattva-idealet i tekster fra mahayana. Undersøgelse af upaya, såkaldte effektive midler, samt lamaens rolle som åndelig vejleder i vajrayana/tibetansk buddhisme.
Analyse af interview fra BBC med Dalai Lama.
Dansk buddhisme -forskellen på konvertitbuddhisme og etniske buddhisme. Analyse af kildeteksten "Tilflugten forbinder os med buddhisme", som omhandler konvertitbuddhisme.
BEGREBER
- brahmin
- asket
- karma
- samsara
- nirvana
- buddha
- bodhisattva
- an-atman
- sangha
- dukkha/lidelse
- meditation
- upaya
- lama
- guru
KERNETEKSTER
"The life of Buddha" (BBC dokumentar)
"Benarestalen" (fra Tripitaka)
"Nirvana" (fra Tripitaka)
"Nagasena om personlig identitet” (fra Milindapanha)
ANDRE KERNETEKSTER
Arakawa Genki: "de Hellige Skifteres Gode Fortjenester" (Zen buddhisme)
Jørn Borup: "Japanere på pilgrimsfærd" (Kristeligt Dagblad 2003)
"Buddhistisk Meditation" (buddha.dk)
"Interview med Dalai Lama" (BBC News 2020)
"Tilflugten forbinder os med buddhismen" (Merete Boe Nielsen, religion.dk, 2005)
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
8 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
|
Titel
5
|
Videnskab og ateisme
OM FORLØBET
Det overordenede spørgsmålet er, om naturvidenskabernes fremkomst og deres teorier om naturen og universet leder til ateisme, eller om det religiøse verdensbillede kan tilpasses videnskaben.
Undersøgelse og diskussion af, om kristendom og naturvidenskab kan forenes: Udelukkelsestesen eller kombinationstesen.
Definition af ateisme og agnosticisme. Ateismens historiske udvikling, herunder den klassiske tyske religionskritik: Marx, Freud og Nietzsche.
Analyse af dokumentarprogram om Nietzsches liv, religionskritik og filosofi.
Analyse af forskellige ateistiske tekster
Undersøgelse af Dansk Ateistisk Selskab rolle i samfundet, herunder analyse af tekst om begravelsesplads for ateister og foreningens hjemmeside.
BEGREBER
ateist
agnostiker
fundamentalisme
modernisme
kreationisme
intelligent design
TEKSTER
Stinus Lindgren: "Ateister har også følelser", Kristeligt Dagblad d.3.6.2011
David Favrholdt: "Præstesøn gør op med kristentro", religion.dk 6.3.2006
"Nietzsche om modgang" (dokumentar DR2)
Karl Marx: "Mennesket skaber religionen..." , kort uddrag af Kritik af den Hegelske Retsfilosofi (1843-1844)
Sigmund Freud: "Om religiøse forestillinger", kort uddrag af En illusions fremtid (1927)
BEGREBER
ateist
agnostiker
fundamentalisme
modernisme
kreationisme
intelligent design
|
|
Indhold
|
Kernestof:
|
|
Omfang
|
Estimeret:
Ikke angivet
Dækker over:
5 moduler
|
|
Særlige fokuspunkter
|
|
|
Væsentligste arbejdsformer
|
|
{
"S": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_student.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726368918",
"T": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_teacher.aspx?teacherid=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726368918",
"H": "/lectio/71/stamdata/stamdata_edit_hold.aspx?id=666\u0026prevurl=studieplan%2fuvb_hold_off.aspx%3fholdid%3d64726368918"
}