Holdet 2024 Sa/2 - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Theis Søgaard Hansen
Hold 2024 Sa/2 (2h Sa/2)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Dansk økonomi
Titel 3 Politik og demokrati i Danmark
Titel 4 Ulighed, velfærd og ideologier

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

I dette forløb har 2h arbejdet med kriminalitet. Det har primært været et sociologisk forløb, som har taget udgangspunkt i lærebogen Fra drengestreger til bandekrig fra Forlaget Columbos. Vi har arbejdet med nogle af de problematikker det danske samfund står overfor i forhold til kriminalitet, og vi har defineret, hvad kriminalitet er. Vi har også arbejdet med, hvorfor nogle bliver kriminelle frem for andre, og hvad der fastholder folk i kriminalitet.

Vi har arbejdet med begreberne primær og sekundær socialisation (bogens betegnelse), SNAP-modellen, Maslows behovspyramide.
Vi har arbejdet med Honneths tre sfærer den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære.

Vi har arbejdet med de tre kapitalformer, felt og habitus hos Bourdieu. Vi har også arbejdet med resocialisering (kapitel 7). Desuden har vi arbejdet med magtens tredeling og hvordan retssystemet fungerer i Danmark.
Vi har set på sociologerne Robert Merton, Edward H. Sutherland og Travis Hirschi, Axel Honneth (kapitel 4), Mihaly Csikszentmihalyi, Michel Maffesoli, Pierre Bourdieu og Erving Goffman. Til de forskellige sociologer hører begreber, som findes i kapitlerne i Fra drengestreger til bandekrig.

Pensum: Kriminalitet

Popendasagen pdf. bilag fra forskellige medier blandt andet Ritzau og Ekstrabladet. Taksonomisk øvelse: redegørelse, analyse, diskussion.

Bog:
Victor Bjørnstrup, Tobias Matthiesen og Oliver Boserup Skov (20??): Fra drengestreger til bandekrig. Forlaget Columbus. Danmark.
Kapitel 1, side 11-26; kapitel 2, side 27-37; kapitel 4, side 51-66; kapitel 6, side 77-87.

Artikler:

Richardt, Mette (2018): ”Lars kæmper for et liv efter kriminalitet: I skjul i Dubai med Bandidos' øjne i nakken”. Danmarks Radio 20. august 2018. https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-kaemper-et-liv-efter-kriminalitet-i-skjul-i-dubai-med-bandidos-oejne-i-nakken



Dokumentarfilm:

Med døden til følge (2011).

Pensum:
Fra drengestreger til bandekrig (2017)
side 11-26, 27-37, 51-66

Modul 1 og 2
Pensum: 11-26 i DTB
Typer af kriminalitet se 11-14
I skal generelt have styr på at læse de forskellige figurer på disse sider

mørketal
opportunitet (dvs. om det kan betale sig at begå kriminalitet i denne forbindelse)
Den kriminelle lavalder
Ungdomskriminalitet
Social arv
Social baggrund
Opdragelsesformer

Modul 2
Vi arbejdede med casen om Rasmus Popenda. Primært som en øvelse, der omhandlede de tre taksonomiske niveauer: redegørende, undersøgende og diskuterende. Vi brugte ikke egentlig teori.

Modul 3
Pensum DTB: 27-37
Vi arbejdede med Lars Olsen og Merton som case.

Sutherland → opvisningskriminalitet)
Kulturteorier Motivationsteorier Kontrolteorier
Kriminalitet er en adfærd, der er tillært og er et resultat af den kultur, den kriminelle færdes i.

(Merton → overlevelseskriminalitet)
Det omkringliggende samfund giver ikke lige muligheder for alle. De mindre godt stillede er motiverede til at opnå samme goder som andre, men har ikke de fornødne evner til at opnå disse på legal vis, hvorfor de forsøger at opnå disse via kriminalitet.

(Hirschi → organisk kriminalitet)
Individet mangler egenkontrol og er utilstrækkeligt. De kriminelle har ikke samme moralkodeks som den resterende del af samfundets idnvider og begår derfor kriminalitet.

Begreber til modulet:
Socialisation (primær og sekundær)
Internalisering
Imitation
Livsstilskriminelle
Engangslovovertrædere
SNAP-modellen
Kriminalitetsfaktorer – overlevelses-kriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet
Behovsfrustration
Maslows behovspyramide
Afvigermentalitet
Inklusion, eksklusion og latent dysfunktion
Legitime midler
Kopieringsproces
Social interaktion
Fejlslag
Social kontrol
Binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger


Modul 4 og 5 Bandekriminalitet
Pensum DTB: 51-66

Vigtige begreber:
Subkulturgrupper
Behovet for anerkendelse
Privatsfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære
Social eksklusion
Selvrealisering
Flow - flow experience
Neostammer
Kulturel frisættelse
Overinstitutionalisering
Habitus og felter
Negativ social arv
Den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital
Stigmatisering


Modul 6 Bandekriminalitet

I arbejdede med casen om Yaccoub Ali og Ali Najei.

Modul 7
Pensum DTB: 88-105
Vigtige begreber:
Resocialisering
Den nyttige straf
Utilitarisme
Social stigmatisering
Socialt brændemærke
Recidivist

Modul 8
Forløbsprøve. I har defineret de fleste af begreberne i denne.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Dansk økonomi

Dette forløb har primært været økonomisk og har handlet om at kunne forstå og anvende økonomiske begreber på dansk økonomi med udblik til verden.
Vi har haft fokus på økonomien på kort sigt og følgende begreber
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturforløbet
- Finans- og pengepolitik
- De samfundsøkonomiske mål og målkonflikter samt multiplikatoreffekten og beregninger af denne
- Indkomst og valutapolitik


Vi har også set længere fremad med:
- Interne og eksterne udfordringer for Danmark, herunder demografi, social dumping, globalisering
- Strukturpolitik
- Arbejdsudbuddet og reformer. Her har vi haft fokus på store bededag, og hvordan afskaffelsen af store bededag vil påvirke dansk økonomi
Derudover har vi også diskuteret forholdet mellem skattelettelser, velfærd og inflation (den politiske debat og finanslov)

Vi har løbende involveret EU og resten af verden, og hvilket betydning det har for Danmark. Vi har fx diskuteret EU's rolle i forhold til finanspolitik, pengepolitik og valutapolitik.

Se pensum på de enkelte moduler beskrevet nedenfor.

Uddrag af kapitel 9 Luk samfundet op. (modul 1)

Uddrag af Kapitel 7 Samf på B. (modul 2)

Cases, artikler og ekstra pensum:
Personskattereformen (eksempel på at øge arbejdsudbuddet)
Statsministerensnytårstale
DR explainer om afskaffelse af Store bededag (modul 6)
https://www.dr.dk/nyheder/politik/finanslovsforslag-paa-vej-regeringen-finder-fire-milliarder-ekstra-de-naeste-aar



Vigtige begreber samt pensum til moduler:
Modul 1
Pensum: pdf om velfærdsstat
Begreber:
Velfærdsstat
Stat
Marked
Civilsamfund
Den offentlige sektor
De tre velfærdsmodeller (den universelle, den residuale, den korporative)
Velfærdsstatens udfordringer: demografisk udvikling, stigende ulighed, immigration, global konkurrence, forandringer på arbejdsmarkedet, forventningspres.


Modul 2
Pensum: pdf om de økonomiske mål
Begreber:
De overordnede samfundsøkonomiske mål er:
• Økonomisk vækst
• Bæredygtig udvikling
• Lav arbejdsløshed og høj beskæftigelse
• Balance på de offentlige finanser
• En ligelig fordeling af velstanden
• Stabil inflation
• Balance på betalingsbalancen.

Modul 3
Samf på B (236-239) + cases ligger på modulet.
Det økonomiske kredsløb
Finanspolitik
Kontraktiv finanspolitik
Ekspansiv finanspolitik

Modul 4
Samf på B (239-241)
Begreber:
Pengepolitik
Kontraktiv pengepolitik
Ekspansiv pengepolitik
Strukturpolitik
Valutapolitik - fastkurspolitik

Modul 5 + 6
Pensum: Samf på B (241-248)
Strukturpolitik
Trepartsforhandlinger
Flexicurity
Stramningsstrategi
Opkvalificeringsstrategi
Skattepolitik
Substitutionseffekten
Indkomsteffekten

Modul 7
EU
Pensum (249-252)

Begreber:
Fællesmarked
ECB
ØMU
Fastkurspolitik
Pengepolitik og EU
Finanspolitik og EU
Stabilitets- og vækstpagten
Finanspagten

Modul 8 + 9
Den offentlige sektor
Pensum Samf på B (252-261)
Begreber:
Den offentlige sektor
De direkte skatter
De indirekte skatter
Skattetrykket
Skatteloft
Topskat
Marginalskatten
Ejendomsskatter
Immobil skattekilde
Indkomstoverførsler
Vertikal omfordeling
Horisontal omfordeling

Modul 10 + 11
Globalisering og eksamensspørgsmål
Samf på B (262-266)

Interdependens
International arbejdsdeling
Outsourcing
Multinationale koncerner
Det globaliserede handsmønster
Produktutivitet
Konkurrenceevne


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Politik og demokrati i Danmark





Pensum Samf på B:


87-97, 103-111, 123-126 (Medier og politisk meningsdannelse), 192-198 (Partiadfærd), 198-208 (Vælgeradfærd), Luk samfundet op 160-165 kopi på modul 8

Casemateriale til forløbet:
Per Stig Møller advarer mod SVM-regeringen: Vi er på glidebanen til det autoritære demokrati 28. september 2023, Berlingske.dk, Per Stig Møller (Modul 1)

Modul 1 og Modul 2
Pensum: Samf på B side 87-97
Vigtige begreber:
- Demokrati
- Konkurrencedemokrati
- Styreform
- Deltagelsesdemokrati
- Deliberativt demokrati
- Medborgerskab
- Rettigheder og pligter
- Identitet og tilhørsforhold

Modul 3 og Modul 4
Pensum Samf på B 103-111
Vigtige begreber:
- Repræsentativt demokrati
- Folkeafstemninger
- Magtens tredeling
- Parlamentarisme (negativ og positiv)
- Den parlamentariske styringskæde
- Forholdstalsvalg

Modul 5
”Op til to års fængsel: Regeringen klar med lovindgrab mod koranafbrændinger” (25. august, 2023, Altinget) https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-er-klar-med-lovindgreb-det-handler-ikke-kun-om-koraner

Pensum Samf på B 192-198
Vigtige begreber:
- Medianvælgermodellen (Downs model)
- Rational choice
- Medianvælger
- Kaare Strøms model (vote seeking, policy seeking, office seeking)
- Molins model (Se modellen på side 195 for begreber, der er mange)



Modul 6 og Modul 7
”Professor har gransket de danske vælgere - nu taler han om ”totalt skelsættende” tendens” (2024, februar)
Pensum Samf på B side 198-208
Vælgeradfærd
Vigtige begreber
- Parti-identifikationsmodellen
- Rational choice-modellen
- Den sociologiske model
- Class voting
- Kernevælger
- Højre-venstre skala
- Marginalvælger
- Materialister
- Postmaterialister
- old politics, new politics
- Issue voting
- Nærheds- og retningsmodellen

”Overblik: Her er alle punkterne i den nye forsvarsaftale” (1. maj, 2024, Altinget)

Modul 8 Medier og politisk meningsdannelse
Pensum Samf på B 123-126
Vigtige begreber:
- Meningsdannelse
- Medialisering
- Kanyleteorien
- Opinionslederteorien
- Markedsteorien
- Personificering
- Spin
- Spindoktor
- Prime
- Framing

Internettets betydning for individet - Luk samfundet op!
https://vimeo.com/582936964/0e6d526779?&login=true

Modul 9 og Modul 10
Medier og demokrati
Pdf. på modul 9. Pensum Luk samfundet op afsnit 7.5-7.6

Vigtige begreber:
- Spin
- Digitale bobler og ekkokamre
- Sociale medier
- Fake news
- Konspirationsteorier
- Det postfaktuelle demokrati

Modul 11
”Europæisk oprustning møder national modstand” (20. marts, 2025, Jyllands-Posten)

”Danmark har sat tydeligt fingeraftryk på EU's forsvarsplaner” (22. marts, 2025, Berlingske Tidende)


Begreber til forløbet:

Partiadfærd
Værdipolitiske og fordelingspolitiske akse
Politiske skillelinjer
Klassepartier
Markedspartier
Catch all-partier
Pragmatiske partier
Enkeltsagsbaserede partier
Klassiske ideologier (socialisme, liberalisme, konservatisme)
Nyere ideologier (socialliberalisme, socialdemokratisme, nyliberalisme, nationalkonservatisme)
Issue ownership
Medianvælgermodellen, Downs Model
Stemmemaksimering
Brand
Rational choice-model
Kaare Strøms model: office-seeking, policy-seeking, vote-seeking
Molins model
Medialisering
Medianvælger

Vælgeradfærd
Kernevælger
Class-voting
Issue voting (retningsmodellen, nærhedsmodellen)
Post-materielle værdier (Ulandshjælp, flygtningehjælp, miljø, kultur, kollektiv trafik, uddannelse osv
Populisme (tekstboks 6.1)

Parti-identifikationsmodellen
Rational choice-modellen
Den sociologiske model
Class voting


Kapitel 4 Hvem har den politiske magt?

4.2
Demokrati
Repræsentativt demokrati
Konkurrencedemokrati
Deltagelsesdemokrati
Deliberative demokrati
Styreform
(overvej medborgerskab)
Den parlamentariske styringskæde
Magtens tredeling (lovgivende, dømmende og udøvende magt)
Positiv parlamentarisme
Negativ parlamentarisme
Mistillidsvotum
Forholdstalsvalg

EU
Direktiver
Forordninger

4.6 Medierne og politisk meningsdannelse
Medialisering
Meningsdannelse
Personificering
Spin
Spindoktor
Priming
Framing
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Ulighed, velfærd og ideologier

I dette forløb har vi taget udgangspunkt i sammenhængen mellem ideologi, velfærdsstat og ulighed. Vi har gennemgået de klassiske ideologier samt nyliberalisme, nationalkonservatisme, socialdemokratismeog socialliberalisme.

Vi har arbejdet med de tre klassiske velfærdsmodeller: den universelle, den kooperative og den residuale velfærdsmodel. Vi har set på forholdet ml. stat marked og civilsamfund i de tre modeller.

Vi har derudover arbejdet med social arv og social mobilitet. Det har vi gjort med fokus på blandt ligestilling ml. kønnene på arbejdsmarkedet.

Vi har derudover talt om, hvordan man måler ulighed.

Pensum:

Samf på B:
side 55-72
side 147-173
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer