Holdet 2024 Sa/1 - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag B
Lærer(e) Laura-Marie Lønstrup
Hold 2024 Sa/1 (2h Sa/1)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Kriminalitet
Titel 2 Økonomi og velfærdsstaten
Titel 3 Klima og bæredygtighed
Titel 4 Politisk polarisering
Titel 5 Opsamling

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Kriminalitet

Forløbet har omhandlet emnet Kriminalitet med særligt fokus på bandekriminalitet.
Forløbet har primært haft et sociologisk og politologisk fokus.
I sociologi har forløbet haft fokus på hvem der bliver kriminelle og bandemedlemmer, og hvilke årsager der kan være der på. Her har vi arbejdet med teoretikerne Merton, Sutherland, Hirschi, Maffesoli, Bourdieu, Honneth og Csikszentmihalyi.

Vi har også arbejdet med, hvordan og hvorfor man straffer kriminelle.
Her har vi brugt begreberne retfærdig og nyttig straf samt formålene med straf: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering.

Politologisk har vi i forløbet set nærmere på hvordan de klassiske ideologier ser på kriminalitet og straf samt gennemgået lovgivningsprocessen i Danmark.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- social differentiering og kulturelle mønstre
- politiske ideologier

Omfang:
Kernestof: ca. 80 sider
Supplerende: ca. 20 sider
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbsprøve: Kriminalitet 22-10-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Økonomi og velfærdsstaten

I dette forløb har i arbejdet med den danske velfærdsstat og økonomi. Forløbets fokus har været på at forstå og diskutere aktuelle udfordringer for dansk økonomi og den danske velfærdsstat. Forløbet har således haft primært fokus på den økonomiske side af faget samfundsfag, men har også inddraget politologien i form af modstridende ideologiske syn på statens rolle i forhold til økonomi.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb
- økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling,
- økonomisk styring nationalt og regionalt
- globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne og arbejdsmarkedsforhold.

Forløbets centrale begreber inkluderer:
- Velfærdsmodellerne (den universelle, residuale og korporative)
- Det økonomiske kredsløb
- Konjunkturer (lavkonjunktur og højkonjunktur)
- De økonomiske mål (Økonomisk vækst, Bæredygtig udvikling, Beskæftigelse, Balance på offentlige finanser, Ligelig fordeling af velstanden, Inflation og Ligevægt på betalingsbalancen)
- Finanspolitik
- Pengepolitik
- Strukturpolitik
- Den danske model/Flexicurity
- Økonomiske skoler (Keynesianisme og monetarisme)
- Konkurrenceevne
- EUs institutioner (rådet, parlamentet og kommissionen, herunder magtens tredeling i EU)
- Velfærdsstatens udfordringer (interne og eksterne)
- Konkurrencestaten
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Forløbsprøve: Økonomi og velfærdsstaten 04-02-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Klima og bæredygtighed

Dette forløb har fokuseret på klima og bæredygtighed. Eleverne har arbejdet ud fra præmissen, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Forløbet har haft 3 forskellige fokus: Individet, virksomhederne og politikkernes syn på og adfærd i forhold til klima og bæredygtighed. Således har forløbet arbejdet med teori og viden fra sociologi, økonomi og politik samt en lille smule international politik i form af FN og EU.

Forløbet har taget udgangspunkt i bogen ”Klima og Bæredygtighed – I samfundsfaglige perspektiv” af Morten Hasselbalch og Michael Helt Knudsen.

Desuden har eleverne i forbindelse med forløbet og i samarbejde med faget Erhvervsøkonomi besøgt virksomgeden Bring, hvor de bl.a. snakkede om hvordan virksomheden arbejder med grøn omstilling.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering  
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng, herunder de politiske systemer i Danmark og EU.
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål, herunder bæredygtig udvikling, og økonomisk styring nationalt og regionalt globaliseringens og EU’s betydning for den økonomiske udvikling i Danmark, herunder konkurrenceevne

Centrale begreber og teori:
- Giddens’ paradoks
- Giddens’ tre reaktionsmønstre (Pragmatisk accept, Kynisk pessimisme, Vedholden optimisme)
- Rational choice teori
- Spill-over effekt
- Forholdet mellem kapitaler, habitus, felt og klimalivsstil
- Forbrugerisme
- Marslows behovspyramide
- Transaktionsøkonomi
- Oplevelsesøkonomi
- Transformativ økonomi
- Negative produktionseksternaliteter
- Den miljømæssige kuznet-kurve
- Doughnut-økonomi
- Mellemstatslige- og overstatslige samarbejde
- EU direktiver og EU forordninger
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Politisk polarisering

Forløbet har fokuseret på politik og politisk polarisering.

Forløbet har fokuseret på aktuelle politiske emner, herunder integration, identitetspolitik, ligestilling og demokratisk deltagelse.

Forløbet har således primært fokuseret på politologi, men har også inddraget relevant viden, teori og modeller fra tidligere forløb, herunder bl.a. Bourdieu, Honneth og Giddens.

Kernestof:
- social differentiering og kulturelle mønstre i forskellige lande, herunder Danmark.
- politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
- magtbegreber og demokratiopfattelser samt rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene


Centrale teorier/modeller fra forløbet:
- Demokratiopfattelser, herunder Dahls demokratikriterier
- Eastons model for det politiske system
- Deltagelsesdemokrati
- Konkurrencedemokrati
- Partiadfærd (Molins model, Downs model og Strøms model)
- Medialisering, spin og politiske diskurser
- Politiske skillelinjer
- Identitetspolitik
- Vælgeradfærd (kernevælger, marginalvælger, issue-voter, Michigan modellen)
- Integration (assimilering, pluralistisk integration, segregation)
- Rollekonflikter og identitet i forbindelse med integration (ren identitet, bindestregs identitet og kreolsk identitet)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 5 Opsamling

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer