Holdet 2024 sa/i - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Laura-Marie Lønstrup
Hold 2024 sa/i (1i sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Ulighed i DK
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Dansk politik
Titel 4 Velfærdsstatens udfordringer

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Ulighed i DK

Forløbet er bygget op om 2 cases, der hver belyser forskellige aspekter af ulighed i Danmark: Ulighed mellem kønnene og socioøkonomisk ulighed. Forløbet indledes med en introduktion til socialisering og Bourdieus begreber om habitus, kapitaler, felter, doxa og disse skal danne en rød tråd, således at man i begge cases kan bruge begreberne til at forklare forskelle og ligheder.

Desuden tilføjes relevant teori samt kvalitativ og kvantitativ empiri til de enkelte cases.

Vi tager udgangspunkt i Luk samfundet op.

Faglige mål:

anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
ligestilling mellem kønnene.
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet

Forløbet har omhandlet emnet Kriminalitet.
Forløbet har primært haft et sociologisk fokus.
I sociologi har forløbet haft fokus på hvem der bliver kriminelle og bandemedlemmer, og hvilke årsager der kan være der på. Her har vi arbejdet med teoretikerne Merton, Sutherland, Hirschi, Maffesoli, Bourdieu og Honneth.

Vi har også arbejdet med, hvordan og hvorfor man straffer kriminelle.
Her har vi brugt begreberne retfærdig og nyttig straf samt formålene med straf: gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering.

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Dansk politik

Dette forløb har fokuseret på danske politiske system. Eleverne har således lært om ideologier, det politiske system i Danmark, mediernes rolle i politik, pariadfærd og vælgeradfærd, demokratiske pligter og rettigheder og lovgivningsprocessen i Danmark, herunder kort om EU's indflydelse og forskellen på EU direktiver og EU forordninger.

Forløbet har således dækket følgende områder af kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng  
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund

Centrale teorier og begreber fra forløbet:
- Ideologierne (socialisme, konservatisme, liberalisme)
- Ideologiske forgreninger
- Magtens tredeling i Danmark
- Værdipolitik og fordelingspolitik
- Molins Model
- Kernevælgere, issuevælgere, marginalvælgere
- Eastons model
- Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Medborgerskab og demokratiske pligter og rettigheder
- Mediernes rolle som 4. statsmagt
- Politisk spin
- Massemedier og sociale medier
- Lovgivningsprocessen i Danmark
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 Velfærdsstatens udfordringer

Dette forløb har fokuseret på den danske velfærdsstats udfordringer og primært haft et teoretisk fokus på økonomi og velfærdsstaten.
I arbejdet med velfærdsstaten har eleverne stiftet bekendtskab med de tre velfærdsmodeller samt økonomiske mål og økonomisk politik. Derudover har eleverne arbejdet med hvordan ideologi influere prioriteringer i velfærd og økonomi.

Kernestof:
- velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
- det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Centrale begreber og teorier fra dette forløb:
- Velfærdsmodeller (universel, residual, korporativ)
- Arenaer for behovsopfyldelse (stat, marked, civilsamfund)
- Velfærdsstatens interne og eksterne udfordringer
- Det økonomiske kredsløb
- Økonomiske politik (finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik, herunder stramningsstrategien og opkvalificeringsstrategien)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer