Holdet 2024 sa/x - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Anne Birgitte Castberg
Hold 2024 sa/x (1x sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb 2 Velfærd og økonomi
Titel 2 Forløb 3 Kriminalitet
Titel 3 Repetition af grundforløbet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb 2 Velfærd og økonomi

Vi har haft fokus på to hovedmener i dette forløb:
1) Økonomi
2) Velfærd
Vi startede med økonomidelen og med at forstå, hvad markedet er, og hvordan det fungerer vha. modellen for det økonomiske kredsløb. Dernæst bevægede vi os ind på udbud og efterspørgsel og prisdannelse, og det førte os videre til at se på de økonomiske mål og konjunkturer. Vi undersøgte løbende, hvordan det går med dansk økonomi, og vi diskuterede konsekvenser af Trumps mulige toldpolitik. Vi inddrog også regeringens økonomiske redegørelse, og vi undersøgte tilstanden i dansk økonomi. Vi talte om, at inflationen har stabiliseret sig, men at fødevarepriserne stadig stiger, at der er rekordhøj beskæftigelse, og at væksten ser fornuftig ud. Dog er der faresignaler fra både USA og Tyskland, som er vores primære handelspartnere. Dernæst blev I introduceret til de økonomiske politikker; primært finanspolitik og pengepolitik og forskellen på dem. Vi koblede finanspolitikken til finansloven, og vi undersøgte rentens betydning for inflationsbekæmpelse, samt hvordan det går med renten pt. Vi sluttede denne del af forløbet af med kort at gennemgå strukturpolitik, og vi kom bl.a. ind på stramnings- og opkvalificeringsstrategier. I arbejdede desuden med et eksempel på et eksamensspørgsmål om dansk økonomi for at få en ide om, hvad eksamen går ud på.
I anden del af forløbet lærte I om velfærdstrekanten (stat, marked og civilsamfund) og velfærdsmodellerne (residual, korporativ og universel). Vi fokuserede på forskelle og ligheder ml. modellerne, og dernæst så vi på interne og eksterne udfordringer for den danske universelle model. Vi undersøgte og diskuterede konsekvenserne af den demografiske udvikling med flere ældre og færre erhvervsaktive, forventningspres, nye familiemønstre og stigende ulighed og marginalisering. Vi så også på forandringer på arbejdsmarkedet, truslen fra den globale konkurrence og immigration. Vi så særskilt på betydningen af, at flere indvandrere er kommet i arbejde de seneste år.
I hele forløbet har vi løbende inddraget statistik fra primært Danmarks Statistik, og I har også selv fundet relevant statistik. Vi har således primært arbejdet kvantitativt.

Kernestof: Vi har læst følgende sider i Luk samfundet op, 4. udgave:

Kap. 8
- s. 171-175: Markedet og det økonomiske kredsløb
- s. 179-182: De økonomiske mål
- s. 186-189: De økonomiske konjunkturer
- s. 189-192: Økonomisk politik

Kap. 9
- s.196-204: Velfærdstrekanten og velfærdsmodellerne
- s. 204-211: Velfærdsstatens interne udfordringer
- s. 211-217: Velfærdsstatens eksterne udfordringer

Supplerenede materiale:
- Klip fra TV-Avisen: 6/11 18.30: Danske virksomheder frygter fremtiden med Trump, 25/11 18.30: Præsentation af finansloven, 5/12 12.00: Dansk økonomis tilstand, 16/12:  Ny Novo-fabrik i Odense, 6/1 18.30: Opstart på overenskomstforhandlingerne
- Instruktionsvideoer fra Luk samfundet op: "Hvordan fungerer markedet": https://luksamfundetop.dk/kapitel-8/instruktionsvideoer, "Hvad går de tre velfærdsmodeller ud på?": https://luksamfundetop.dk/kapitel-9/instruktionsvideoer
- Diverse statistikker fra Danmarks Statistik (dst.dk) ang. ledighed, vækst, BNP, inflation, betalingsbalance, offentligt forbrug, folkepensionister, beskæftigelsesfrekvens, befolkningsfremskrivninger
- Video: "Finansloven" fra Folketinget, 2017-2018: https://www.youtube.com/watch?v=wmVKBzA2lqo
- Artikel: "Danmarks økonomi rider fortsat på bølgen": Det er ikke kun Novo, der trækker læsset" af M. Stigsgaard, dr.dk, 05.12.2024: https://www.dr.dk/nyheder/penge/danmarks-oekonomi-rider-fortsat-paa-boelgen-det-er-ikke-kun-novo-der-traekker-laesset
- Artikel: "Boligfesten fortsætter, men ikke alt buldrer videre: Her er overskrifterne om dansk økonomi" af M. Stigsgaard, dr.dk, 05.12.2024: https://www.dr.dk/nyheder/penge/boligfesten-fortsaetter-men-ikke-alt-buldrer-videre-her-er-overskrifterne-om-dansk
- Video: "Forskellen på Finanspolitik og Pengepolitik", Finansministeriet: https://fm.dk/oekonomisk-viden/videoer-oekonomiske-begreber-udfoldet/#accordion-forskellen-pa-finanspolitik-og-pengepolitik
- Artikel fra Nordea om renten: https://nytfranordea.nordea.dk/da/artikler/202405-ny-renteprognose-fra-nordea (uddrag)
- Artikel: "Mens jobmulighederne i Kalundborg synes nærmest uendelige, halter kultur og tilflytning gevaldigt efter" af Anna von Lowzow, dr.dk, 06.01.2025: https://www.dr.dk/nyheder/indland/mens-jobmulighederne-i-kalundborg-synes-naermest-uendelige-halter-kultur-og
- Artikel: "Kommentar: Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er kommet i job", Dansk Erhverv, 12.06.2024: https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2024/juni/kommentar-rekordmange-ikke-vestlige-indvandrere-er-kommet-i-job/

Faglige mål:
- anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
- anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
- undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
- undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
̶      formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
̶      formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler

Kernestof:
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
-     velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
̶   det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Forløb 3 Kriminalitet

I forløbet har vi med udgangspunkt i både kvantitativ og kvalitativ empiri undersøgt udviklingen i kriminalitet, og hvilke grupper i samfundet der er i risiko for at blive kriminelle, samt hvordan man kan forebygge kriminalitet. Vi har inddraget forskellige teorier, som kan forklare, at individet bliver kriminelt: Merton, Sutherland, Hirshi, Bourdieu og Honneth, og vi har taget udgangspunkt i SNAP-modellens fire kriminalitetsfaktorer: Opvisnings-, oplevelses-, organisk og overlevelseskriminalitet. Vi har haft særligt fokus på, hvorfor nogle individer tiltrækkes af bandemiljøet, og hvilke konsekvenser det har for den enkelte, samt hvordan man kan komme ud af miljøet igen.
I er dykket ned i statistik for at bl.a. at undersøge, hvem der typisk begår kriminalitet med inddragelse af forskellige variable som alder, køn, social baggrund og etnicitet, og I har også selv fundet relevant statistik, der kunne belyse kriminalitet og præsenteret denne for klassen.
Ift. bandekriminaliteten anvendte vi teorierne i undersøgelser af cases med to tidligere bandemedlemmer, Lars Olesen og Ali Najei. I så særligt på deres veje ind i og ud af kriminalitet. Vi talte også om rettigheder og pligter i et samfund og begreberne medborger og medborger. Hvordan man kan deltage i samfundet som en medborger, og hvad der karakteriserer en modborger. Derefter lærte I om, hvorfor et samfund straffer kriminelle med udgangspunkt i de fire formål med straf (gengældelse, afskrækkelse, uskadeliggørelse og resocialisering), og vi sporede os ind på en konkret lov, nemlig Bandepakke 4 og vedtagelsen af denne. I lærte om lovgivningsprocessen, og vi dykkede ned i, hvilke partier der havde været med til at vedtage loven, samt hvad de lagde vægt på.Vi repeterede fordelings- og værdipolitik og I inddelte i partierne i værdipolitisk højre og venstre alt efter, hvordan de forholder sig til længere straffe. Vi undersøgte også Bandepakkes 4's tiltag og diskuterede, hvilke formål med straf der kommer til udtryk i den. Derefter diskuterede vi med udgangspunkt i to debatindlæg, hvorvidt hårdere straffe virker eller ej. Vi fokuserede desuden på regeringens forsøg på at stoppe rekrutteringen til banderne med inddragelse af et interview med Ali Najei og hans egne oplevelser. Afslutningsvist blev I inddelt i grupper, der hver skulle undersøge et partis syn på staf, og vi havde en debat om dette, hvor I skulle repræsentere jeres partis synspunkter. I det sidste modul havde vi prøveeksamen: I fik 48 minutter til at læse et bilagssæt igennem og derefter afholdt vi en eksamination med en af jer.

Kernestof
Fra drengestreger til bandekrig af Bjørnstrup, Matthiesen og Skov, Columbus, 2018
Kap. 1
- s. 20-26: Baggrundsvariable, der kan forklare kriminalitet
Kap. 2
- s. 27-30: Socialisation og SNAP-modellen
- s. 30-36: Merton, Sutherland og Hirschis teorier
Kap. 4
- s. 62-64: Bourdieus teori om ulighed
- s. 53-57: Honneths teori om anerkendelse

Kriminalitet og straf af Okkels, Gyldendal, 2011
- s. 20-22 og 29: De 4 formål med straf og samfundskontrakten

Supplerende materiale
- Diverse statistik fra Danmarks Statistik (dst.dk) om udviklingen i kriminaliteten, tilbagefald til kriminalitet
- Udvalgte figurer fra Justitsministeriets rapport "Udvikling i børne- og ungdomskriminalitet 2014-2023", https://www.justitsministeriet.dk/wp-content/uploads/2024/08/Udvikling-i-boerne-og-ungdomskriminalitet-2014-2023.pdf (se modul 1)
- Artikel: "Lars kæmper for et liv efter kriminalitet: I skjul i Dubai med Bandidos' øjne i nakken" af M. Richardt, dr.dk, 20.08.2018: https://www.dr.dk/nyheder/indland/lars-kaemper-et-liv-efter-kriminalitet-i-skjul-i-dubai-med-bandidos-oejne-i-nakken (uddrag)
- BANDESTATISTIK
- Dokumentar: "Farvel til bandelivet", dr.dk, 18.03.2020. Kan ses på CFU
- Videoer fra Luk samfundet op: "Hvad betyder med- og modborgerskab?": https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/instruktionsvideoer og "Aydin Soei om modborgerskab": https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/debatfilm
- Artikel: "27-årige Ali har været en del af bandemiljøets hårde kerne. Nu er han ude på den anden side" af Müller m.fl, dr.dk, 11.03.2020: https://www.dr.dk/nyheder/indland/27-aarige-ali-har-vaeret-en-del-af-bandemiljoeets-haarde-kerne-nu-er-han-ude-paa-den
- Video: "Staffens formål", Alphafilm & Kommunikation og Forsete, 2015: https://vimeo.com/141041407
- Artikel: "Det mener partierne om hårdere straffe til kriminelle", af J. Jespersen m.fl, 01.10.2022: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-mener-partierne-om-haardere-straffe-til-kriminelle
- Pressemeddelse: "Bredt flertal enige om ny bandepakke", regeringen.dk, 08.11.2023: https://regeringen.dk/nyheder/2023/bredt-flertal-enige-om-ny-bandepakke/
- Video om lovgivningsprocessen: "Fra ide til lov", Folketinget, 2017-2018: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Artikel: "Salen: Implementerering af dele af bandepakken IV", Altinget, 26.04.2024: https://www.altinget.dk/kalender/54323
- Video: "Hvordan stopper man bandernes rekruttering af drenge?" TV2 Kosmopol, 24.09.2023: https://www.youtube.com/watch?v=ASGjU3ai9pM
- Debatindlæg: "Kriminolog: Politikerne trodser bevidst fakta, når de sælger hårdere straffe som et magisk værktøj" af D.B. Sausdal, Altinget, 17.09.2023: https://www.altinget.dk/artikel/politikernes-tro-paa-straf-som-det-ultimative-vaerktoej-er-mere-fantasi-end-fakta
- Debatindlæg: "Debatten om strengere straf er blevet sort-hvid" af E. Christensen, Det Kriminalpræventive Råd, 19.02.2025: https://dkr.dk/nyheder/2025/feb/debatten-om-strengere-straf-er-blevet-sort-hvid
Bilag til prøveeksamen:
- Artikel: "Saif vil altid være en del af sin bande" af  K. Stokbro, Life Changes, u.å.: https://lifechanges.dk/saif-vil-altid-vaere-en-del-af-sin-bande/ (uddrag)
- Debatindlæg: "Forskere: Bandepakken skaber flere kriminelle", af T. Christensen og L. Mørck, Altinget, 30.03.2017: https://www.altinget.dk/social/artikel/forskere-bandepakken-skaber-flere-kriminelle



Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
̶ demonstrere viden om fagets identitet og metoder
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Kernestof:
̶ identitetsdannelse og socialisering
̶ sociale og kulturelle forskelle
̶ politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund
̶ kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Repetition af grundforløbet

Vi har brugt de første to moduler på at repetere grundforløbet med særligt fokus på køn og ligestilling. Vi har særligt fokuseret på ulighed på arbejdsmarkedet og årsager til denne ulighed med inddragelse af begreber som glasloft, horisontal og vertikal kønsarbejdsdeling, Rip, Rap, Rup-effekten osv. Vi har også inddraget bagvedliggende årsager som kønsrollemønstre og kønsstereotyper, der reproduceres i socialiseringsprocessen og skaber bestemte forventninger til mænd og kvinder. Vi har set på, hvordan uddannelsesvalg fører til bestemte jobs, og hvorfor kvinder oftere er på deltid end mænd, samt hvilke konsekvenser det har for løn og pension. Endelig har vi repeteret partiernes syn på ligestilling, og vi har talt om struktur og aktørtilgange til dette (venstrefløjen: struktur/lovgivning er nødvendigt vs. højrefløjen: aktør/ligestilling skal ske ad frivillighedens vej). Vi har desuden fokuseret på mænds barsel, og hvilken effekt den nye lov fra aug. 2022, hvor mænd får 11 ugers øremærket barsel, har haft. Afslutningsvist talte vi kort om, at drenge sakker bagud i uddannelsessystemet, og hvad man kan gøre for at modvirke denne nye ulighed.

Vi har genlæst dele af materialet fra grundforløbet samt arbejdet med nyt supplerende materiale:
- TV-program: "Torben Chris rydder op: I ligestilling", dr.dk, 11/10 2018: https://www.dr.dk/drtv/episode/torben-chris-rydder-op_-i-ligestilling_53262 (uddrag)
- Statistik om ligestilling fra Danmarks Statistik, u.å.: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling
- Artikel: "Fædre holder langt mere barsel efter ny lov – især dem, der tidligere holdt mindst orlov" af M. Nielsen og S. Nielsen, dr.dk, 17.04.2024: https://www.dr.dk/nyheder/indland/faedre-holder-langt-mere-barsel-efter-ny-lov-isaer-dem-der-tidligere-holdt-mindst
- Debatindlæg: "DEA: Drenge sakker bagud helt fra skolestart" af K. Jakobsen, Altinget, 30.09.2022: https://www.altinget.dk/forskning/artikel/dea-drenges-sakken-bagud-starter-allerede-i-boernehaveklassen

De sidste tre moduler har vi gennemgået forløbet om økonomi og velfærd. Vi har gennemgået det økonomiske kredsløb, markedsmekanismen, de økonomiske mål, konjunkturerne samt finans-, penge- og strukturpolitik. Desuden har vi repeteret de tre velfærdsmodeller, og hvordan de hænger sammen med ideologierne (universel/socialdemokratisk, residual/liberal, korporativ/konservativ) og vi har været omkring både interne og eksterne udfordringer, bl.a. den demografiske udvikling, øgede forventninger osv. Vi har også kort set på de tre løsninger (nedskæring, udvidelse, omprioritering). Vi har desuden fokuseret på partier og ideologier.
Nyt materiale:

Vi har læst disse to artikler:
- "Dansk USA-eksport falder 25 procent, men der er en vigtig detalje" af A. Hecklen og M. Stigsgaard, dr.dk, 09.05.2025: https://www.dr.dk/nyheder/penge/dansk-usa-eksport-falder-25-procent-men-der-er-en-vigtig-detalje
- "Prisen er på himmelflugt: Vi fravælger stor klimasynder i indkøbskurven" af D. Svendsen m.fl, dr.dk, 18.05.2025: https://www.dr.dk/nyheder/indland/prisen-er-paa-himmelflugt-vi-fravaelger-stor-klimasynder-i-indkoebskurven#!/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer