Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 sa/y - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Samfundsfag C
Lærer(e)	Theis Søgaard Hansen
Hold	2024 sa/y (1y sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Ulighed Grundforløb
Titel 2	Dansk politik
Titel 3	Kriminalitet
Titel 4	Dansk Økonomi
Titel 5	Dansk politik - SVM eller blokpolitik?

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Ulighed Grundforløb Forløbet er bygget op om 2 cases, der hver belyser forskellige aspekter af ulighed i Danmark: Ulighed mellem kønnene og socioøkonomisk ulighed. Forløbet indledes med en introduktion til socialisering og Bourdieus begreber om habitus, kapitaler, felter, doxa og disse skal danne en rød tråd, således at man i begge cases kan bruge begreberne til at forklare forskelle og ligheder. Desuden tilføjes relevant teori samt kvalitativ og kvantitativ empiri til de enkelte cases. Vi tager udgangspunkt i Luk samfundet op. Faglige mål: anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog Kernestof: identitetsdannelse og socialisering sociale og kulturelle forskelle. politiske partier i Danmark og politiske ideologier ligestilling mellem kønnene. velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund Pensum grundforløb ulighed inkl. artikler på de enkelte moduler i jeres grundforløbsklasser. LSO 11-17 LSO 29-34 LSO 61-65 LSO 75-76 LSO 82-106 LSO 111-112 LSO 112-118 LSO 207-209
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Dansk politik I forløbet skal vi arbejde med magt, demokrati og dansk politik med udgangspunkt i SVM-regeringen. Vi skal undersøge hvordan den kom til magten, hvordan den har klaret at favne to regeringsbærende partier fra hver sin blok og desuden se nærmere på hvordan den aktuelle situation ser ud for at kunne vurdere om fremtiden ligger på midten eller fløjene. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger: - Har regeringen 'misbrugt' sit flertal/været magtfuldkommen? - Hvorfor har regeringen mistet vælgere siden valget og hvor er de vandret hen? - Hvilken rolle spiller medier i et demokrati og hvordan bruger politikerne medierne til at fremme deres politiske dagsorden? Vi har arbejdet med cases ifm Stor bededag, den grønne trepart og mediernes indflydelse. Sidst har vi arbejdet med en eksamensopgave, som benytter Molins model. Pensum Politik 1y Modul 1 LSO s. 112-118 Værdi- og fordelingspolitik Vigtige begreber fra modulet: klassepartier catch all-parti kernevælger marginalvælger issue-voting Issue-ownership fordelingspolitik værdipolitik Det er også vigtigt, at I ved, hvor de forskellige partier ligger på den fordelingspolitiske og værdipolitiske akse Modul 2 LSO s. 118-120 Parti- og vælgeradfærd Vigtige begreber og modeller: Downs' model Molins model I må selv læse op på de begreber, der er i disse to. Meget vigtigt at kunne dem til eksamen. Vi arbejdede med casen om Stor bededag. Arbejdsopgaverne ligger på modulet samt artiklerne i word-filen. Modul 3 LSO s. 121-125 Demokrati i DK Vigtige begreber: autokrati demokrati teokrati repræsentativt demokrati indirekte demokrati direkte demokrati konkurrencedemokrati deltagelsesdemokrati Modul 4 LSO s. 121-125 Her arbejdede vi med den grønne trepartsaftale. Vi brugte Eastons model, men det ville være mere relevant at bruge Molins model til denne case. Modul 5 LSO 125-127 Eastons model og magt Modul 6 LSO 127-129 Demokrati og magt parlamentarisme negativ parlamentarisme positiv parlamentarisme Modul 7 LSO 130-135 politisk deltagelse Den parlamentariske styringskæde På disse sider er der andre begreber, men de er ikke relevante for eksamen. Modul 8 LSO 140-148 civile rettigheder politiske rettigheder sociale rettigheder pligt statsborger medborgerskab modborger civilsamfundet interesseorganisationer græsrodsbevægelser politisk forbruger https://www.dr.dk/nyheder/politik/frygten-spreder-sig-internt-i-regeringspartierne-elendige-meningsmaalinger-kan-give https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-demokrati-og-medborgerskab Regeringen bruger ikke sit flertal til at lovgive. (ea019294).pdf Modul 9 LSO 152-159 Medier og demokrati frie og uafhængige medier medialisering klassiske massemedier kampen om den politiske dagsorden Modul 10 LSO 160-166 politisk kommunikation politisk spin spinnokrati gate-keeper den demokratiske dialog digitale bobler og ekkokamre vagthund fake news postfaktuelt demokrati Der er andre begreber, som kan være relevante. F.eks. vagthund. Modul 11 Eksamensopgave (ligger på modulet) Modul 12 Eksamensopgave
Indhold	Kernestof: Værdi og fordelingspolitik.docx Hej 1y Gruppe 1 Opgaver om vælgeradfærd og partiadfærd.docx Læserne skriver- Derfor stemte vi på Dansk Folkeparti.docx Læs side 118-120 i LSO. Læs 121-125. Vi arbejder videre med de ting, vi lavede sidste gang i forhold Molins model samt Downs. I kan evt. hjemme spørge ChatGPT, om I må forklare modellen og så lade den vurdere, om I har gjort det rigtigt. Grøn trepartsaftale.docx Ingen lektier. Vi arbejder med lektien fra sidste gang dvs. 121-125. Spørgsmål til lektien: Case Den grønne trepartsaftale.docx Læs LSO s. 125-127. Læs 127-130 i LSO. Regeringen og magt, undersøgelse (2).docx Samme lektie som til i mandags. Hvis man ikke kan huske det, så må man læse det igen :) Tjek-på-lektien https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=fiw&year=2024&country=ISL Dagens opgaver om den parlamentariske styringskæde.docx Læs LSO 130-135. Medborgerskab.docx Skriveøvelse om SVM, magt og lovgivning.docx Regeringen bruger ikke sit flertal til at lovgive. (ea019294).pdf I skal læse side 140-148 i LSO. https://www.dr.dk/nyheder/politik/frygten-spreder-sig-internt-i-regeringspartierne-elendige-meningsmaalinger-kan-give https://luksamfundetop.dk/film/partifilm-om-demokrati-og-medborgerskab Hvordan bliver mediernes rolle beskrevet i indslaget.docx Læs LSO s. 152-159. Hvad er mediernes rolle i et demokrati og hvorfor kaldes de den 4. statsmagt? Arbejdsopgaver til medier og politik.docx Læs LSO 159-166. 2. opgave samf. '24.docx Kære 1y 1y sa Vi arbejder videre med eksamensopgaven igen i morgen.
Omfang	Estimeret: 12,00 moduler Dækker over: 12 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Kriminalitet I dette forløb har 1y arbejdet med kriminalitet. Det har primært været et sociologisk forløb, som har taget udgangspunkt i lærebogen Fra drengestreger til bandekrig fra Forlaget Columbos. Vi har arbejdet med nogle af de problematikker det danske samfund står overfor i forhold til kriminalitet, og vi har defineret, hvad kriminalitet er. Vi har også arbejdet med, hvorfor nogle bliver kriminelle frem for andre, og hvad der fastholder folk i kriminalitet. Vi har arbejdet med begreberne primær og sekundær socialisation (bogens betegnelse), SNAP-modellen, Maslows behovspyramide. Vi har arbejdet med de tre sfærer den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære, de tre kapitalformer felt og habitus hos Bourdieu. Vi har også arbejdet med resocialisering (kapitel 7). Desuden har vi arbejdet med magtens tredeling og hvordan retssystemet fungerer i Danmark. Sociologerne Robert Merton, Edward H. Sutherland og Travis Hirschi, Axel Honneth (kapitel 4), Mihaly Csikszentmihalyi, Michel Maffesoli, Pierre Bourdieu og Erving Goffman. Til de forskellige sociologer hører begreber, som findes i kapitlerne i Fra drengestreger til bandekrig. Pensum: Fra drengestreger til bandekrig (2017) side 11-26, 27-37, 51-66 Modul 1 og 2 Pensum: 11-26 i DTB Typer af kriminalitet se 11-14 I skal generelt have styr på at læse de forskellige figurer på disse sider mørketal opportunitet (dvs. om det kan betale sig at begå kriminalitet i denne forbindelse) Den kriminelle lavalder Ungdomskriminalitet Social arv Social baggrund Opdragelsesformer Modul 2 Vi arbejdede med casen om Rasmus Popenda. Primært som en øvelse, der omhandlede de tre taksonomiske niveauer: redegørende, undersøgende og diskuterende. Vi brugte ikke egentlig teori. Modul 3 Pensum DTB: 27-37 Vi arbejdede med Lars Olsen og Merton som case. Sutherland → opvisningskriminalitet) Kulturteorier Motivationsteorier Kontrolteorier Kriminalitet er en adfærd, der er tillært og er et resultat af den kultur, den kriminelle færdes i. (Merton → overlevelseskriminalitet) Det omkringliggende samfund giver ikke lige muligheder for alle. De mindre godt stillede er motiverede til at opnå samme goder som andre, men har ikke de fornødne evner til at opnå disse på legal vis, hvorfor de forsøger at opnå disse via kriminalitet. (Hirschi → organisk kriminalitet) Individet mangler egenkontrol og er utilstrækkeligt. De kriminelle har ikke samme moralkodeks som den resterende del af samfundets idnvider og begår derfor kriminalitet. Begreber til modulet: Socialisation (primær og sekundær) Internalisering Imitation Livsstilskriminelle Engangslovovertrædere SNAP-modellen Kriminalitetsfaktorer – overlevelses-kriminalitet, opvisningskriminalitet, oplevelseskriminalitet og organisk kriminalitet Behovsfrustration Maslows behovspyramide Afvigermentalitet Inklusion, eksklusion og latent dysfunktion Legitime midler Kopieringsproces Social interaktion Fejlslag Social kontrol Binding, aktivitetsniveau, engagement og vurderinger Modul 4 og 5 Bandekriminalitet Pensum DTB: 51-66 Vigtige begreber: Subkulturgrupper Behovet for anerkendelse Privatsfæren, den retslige sfære, den solidariske sfære Social eksklusion Selvrealisering Flow - flow experience Neostammer Kulturel frisættelse Overinstitutionalisering Habitus og felter Negativ social arv Den økonomiske, den kulturelle og den sociale kapital Stigmatisering Modul 6 Bandekriminalitet I arbejdede med casen om Yaccoub Ali og Ali Najei. Modul 7 Pensum DTB: 88-105 Vigtige begreber: Resocialisering Den nyttige straf Utilitarisme Social stigmatisering Socialt brændemærke Recidivist Modul 8 Forløbsprøve. I har defineret de fleste af begreberne i denne.
Indhold	Kernestof: Artikelsamling til case om Rasmus Popenda.docx Læs fra side 11-18 i pdf'en til i morgen. Fra drengestreger til bandekrig, s. 11-26.pdf Spørgsmål til lektien:- Definer en kriminel handling Fra drengestreger til bandekrig, s. 27-37lærer.pdf Læs 18-26 i pdf'en. - Hvordan har den samlede mængde af kriminalitet udviklet sig fra 1960 og frem til i dag? Gode råd til tabellæsning:1. Læs overskriften. Hvilken udvikling/pointe vil tabellen vise? www.dr.dk Artikellæsning - Lars Olsen og Robert Merton.docx Læs fra 27-37. Vi læste 20 minutter i sidste time, derfor mangler I forhåbentligt kun et par sider. Vi ses i morgen! I skal starte med at læse s. 27-32 i “Fra drengestreger til bandekrig”. Sideløbende skal I kort besvare de 11 spørgsmål nedenfor. Det gør I individuelt. Skema om kriminalitetsteorier(1).docx Læs side 51-58 i pdf'en. Vi gennemgår samtidig lektien fra sidst færdig. Dvs. Sutherland og Hirschi, som vi ikke har talt så meget om. Fra drengestreger til bandekrig, s. 51-66 Lærer.pdf Arbejdsspørgsmål 51-66.docx Ali Najei.pdf Læs fra side 59-66 i pdf'en fra timen i sidste uge. Vi nåede ikke at gennemgå side 51-58, så vi gennemgår det hele. Kære 1y Yaquoub Ali Case 2.pdf Vi skal lige kort ind og vende ideologi og straf. Læs side 102-105 i pdf'en. I behøver ikke tage noter hjemme. I må også gerne læse i den anden pdf fra side 92-98 i den anden pdf. Prøv at skimme siderne kun, så det ikke bliver for meget. Fra drengestreger til bandekrig, s. 99-105.pdf Fra drengestreger til bandekrig, s. 88-98.pdf Spørgsmål til lektien side 92-98: Test 1y Kriminalitet.docx Dette modul bliver en prøve uden hjælpemidler i hånden til forløbet om kriminalitet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Dansk Økonomi Forløbet indledtes med en undersøgelse af Danmarks økonomi på baggrund af de økonomiske mål med henblik på aktuelle udfordringer. Vi har arbejdet med det økonomiske kredsløb og undersøgt hvordan forskellige former for økonomiske politik vil påvirke de forskellige sektorer i kredsløbet. Vi rundede forløbet af med velfærdsstatens udfordringer. Vi har arbejdet med samfundsøkonomiske mål samt finanspolitik, pengepolitik og strukturpolitik. Pensum: LSO: 167-172 (Modul 1) Maslows behovspyramide (I må selv gennemgå de relevante begreber 167-169) udbud efterspørgsel markedsmekanismen prisdannelse Og hav styr på figur 8.2 LSO: 172-179 (Modul 2) det økonomiske kredsløb (husholdninger, virksomheder, den offentlige sektur, finansiel sektor, udland) skat (progressiv beskatning, flad skat, indirekte skatter (moms og afgifter)) import, eksport, renter, pengekredsløbet LSO: 179-184 (Modul 3) De to artikler på modul 3 kan I betragte som cases, hvor I skal kunne relatere dem til jeres viden om de samfundsøkonomiske mål. de samfundsøkonomiske mål - økonomisk vækst (BNP) - lav arbejdsløshed/høj beskæftigelse - lav inflation - ligevægt på betalingsbalancen - balance i den offentlige sektors budget - bæredygtig udvikling og grøn vækst LSO: 183-189 (Modul 4) De to artikler på modulet kan I anskue som cases, som er relevante for jeres viden om de samfundsøkonomiske mål samt konjunktursvingninger. konjunktursvingninger højkonjunktur nedgangskonjunktur lav konjunktur økonomisk recession LSO: 189-196 (Modul 5) Artiklen på timen kan betragtes som en relevant case, hvor I kan bruge jeres viden. finanspolitik (ekspansiv og kontraktiv) pengepolitik (ekspansiv og kontraktiv) strukturpolitik stramningsstrategi opkvalificeringsstrategi markedsøkonomi planøkonomi blandingsøkonomi finansloven LSO: 200-211 (Modul 6) Her har vi arbejdet med et eksamensspørgsmål, som I den grad er relevant. marked, stat og civilsamfund velfærdstrekanten offentlig service indkomstoverførsler den universelle velfærdsmodel den residuale velfærdsmodel den korporative velfærdsmodel velfærdsstatens udfordringer: 1) den demografiske udfordring (forsørgerbyrden) 2) den demografiske udvikling 3) borgernes forventninger samt stigende ulighed 4) hvordan skal velfærdsydelser finansieres i fremtiden individualisering flexicurity-modellen arbejdsmarkedets parter 1) lønmodtagernes organisationer (f.eks. 3F, FOA, HK) 2) arbejdsgivernes repræsentanter (Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri) LSO: 211-216 (Modul 7) velfærdsstatens eksterne udfordringer globalisering outsourcing stordriftsfordele social dumping immigration nedskæringsstrategi udlicitering brugerbetaling empowerment udvidelsesstrategien omprioriteringsstrategien LSO: 217-220 (Modul 8) konkurrencestat se også figur 9.14 side 219 vigtigt at have styr på. konkurrencestatsvinderen- og taberen LSO: Eksamensopgave og eller repetition (Modul 9)
Indhold	Kernestof: Opgaver Modul 1 Økonomi.docx Kære 1y - Hvad er pointen med Maslows behovspyramide? Excelark_2_Dit_regnskab.xlsx Det økonomiske kredsløb, opgave.docx Læs 172-179 i LSO. - Hvad viser det økonomiske kredsløb? Gruppe 1 Læs Luk samfundet op (2021) 4. udg.: side 179-182 Afsnit Nationalbanken spår økonomisk vækst på 3,6 procent i 2025 Hvad fortæller artiklen om Dansk Økonomi? Hvad er hovedkonklusionerne relateret til de økonomiske mål i artiklen? “Den danske produktivitet er bremset – og det skyldes lav lønvækst” Hvad nu hvis Trump gør alvor af sine toldtrusler p (eaae8bc9).pdf Højkonjunktur og stigende boligpriser venter forud (ea8043ca).pdf Læs LSO 183-189. Vi snakker også konkurrenceevne. Spørgsmål til side 183-185 Økonom_ Staten overvurderer igen og igen eget forb (ea99dafd).pdf cases økonomi elever.docx Læs side 189-196. Spørgsmål til lektien: Eksamensspørgsmål 3. Velfærdsstat i knibe.docx I skal læse en lidt lang lektie, men I behøver ikke at læse den meget grundigt, da vi også kommer til at arbejde med den i timen. Side 200-211, og hvis man vil, kan man også læse 196-199, da det måske er nemmere at forstå 200 og frem, hvis man har læ Opgaver om velfærdsstatens udfordringer.docx Læs LSO 212-216. - 204-210 - Forklar følgende løsninger: Samfundsfag-C-2020 DGB.pdf Læs LSO 217-220. Eksamensspørgsmål 2. Det går ufatteligt godt.docx Vi taler eksamen og så får I en eksamensopgave, I kan arbejde på. Tænk også på det som en spørgetime. Jeg forventer kun, at dem der skal til eksamen dukker op. I andre får ikke fravær.
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Dansk politik - SVM eller blokpolitik? I forløbet skal vi arbejde med magt, demokrati og dansk politik med udgangspunkt i SVM- regeringen. Vi skal undersøge hvordan den kom til magten, hvordan den har klaret at favne to regeringsbærende partier fra hver sin blok og desuden se nærmere på hvordan den aktuelle situation ser ud for at kunne vurdere om fremtiden ligger på midten eller fløjene. Vi har arbejdet med følgende problemstillinger: - Hvorfor valgte S, V og M at danne regering? - Har regeringen 'misbrugt' sit flertal/været magtfuldkommen? - Hvorfor har regeringen mistet vælgere siden valget og hvor er de vandret hen? - Hvilken rolle spiller medier i et demokrati og hvordan bruger politikerne medierne til at fremme deres politiske dagsorden?
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb