Holdet 2024 sa/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Theis Olsen
Hold 2024 sa/z (1z sa)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløb - Ulighed i Danmark
Titel 2 Kriminalitet
Titel 3 Velfærd og økonomien i Danmak

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløb - Ulighed i Danmark

Grundforløb i samfundsfag 2024: Ulighed i Danmark

OBS: se i jeres individuelle studieplan fra Grundforløbet.

Jeg har taget den overordnede plan med her.

Forløbet er bygget op om 2 cases, der hver belyser forskellige aspekter af ulighed i Danmark: Ulighed mellem kønnene og socioøkonomisk ulighed. Forløbet indledes med en introduktion til socialisering og Bourdieus begreber om habitus, kapitaler, felter, doxa og disse skal danne en rød tråd, således at man i begge cases kan bruge begreberne til at forklare forskelle og ligheder.

Desuden tilføjes relevant teori samt kvalitativ og kvantitativ empiri til de enkelte cases.

Vi tager udgangspunkt i Luk samfundet op, og alle klasser skal have læst de opgivne grundbogssider under “Lektier” i højre kolonne, når forløbet er afsluttet.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog
Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
ligestilling mellem kønnene.
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund


Forløbsplan
Modul
Fokus
Aktiviteter/sekvenser
Materiale
Lektier
1
Intro til sociologi og til forløbet
Begrebsindlæring: Primær, sekundær og dobbeltsocialisering, sommerfuglemodel og socialiseringsarenaer
Eleverne læser s. 29-34 derhjemme og begreberne gennemgås i timen. Dernæst arbejdes der med s. 11-17 i timen
Luk samfundet op s.11-17 Ligestilling mellem kønnene med sociologiske briller og s 29-34 Socialisering
2
Intro + opstart på case 1
Bourdieu
Tavlestafet, hvad er en mand og hvad er en kvinde. (Alle eleverne går op til tavlen. 4-5 elever får et kridt og skriver det ord, de først kommer til at tænke på når de hører “mand” eller “kvinde”, derefter gives kridtet videre til en klassekammerat. Der kan stilles krav til, at hver elev skriver fx 3 ord)
Og/eller mini skuespil, hvordan går, sidder,
taler mænd/kvinder.
Kønsopfattelser som konstruktion: Always-reklame: #LikeAGirl


Luk samfundet op s. 86-89: Pierre Bourdieu
3
Case 1 - ligestilling


Ideologier:
Hvad mener de forskellige ideologier om ligestilling?

Dokument+skema med partiernes syn på ligestilling (ligger i mappen)


Inddrag evt. artiklen “Politisk ordfører: Marie Bjerre har et sørgeligt syn på ligestilling” fra Altinget
Luk samfundet op s. 100-106: De tre klassiske ideologier
4
Case 1 - ligestilling
Udformet af CHC
Identitetspolitik:
Læs weekendavisen artiklen “Hunde og kvindehad” om Tik Tok (ligger i mappen)

Besvar arbejdsspørgsmålene i bunden af artiklen.

Sæt eleverne til at se på deres egen Tik Tok i 10 min (sæt et stopur). og noterer, hvilket indhold de får om mænd, kvinder og ligestilling. Se arbejdsark i mappen.

Sammenlign evt. resultatet fra Tik Tok-undersøgelsen, med resultatet fra tavlestafetten i modul 2.
Luk samfundet op s. 111-112: Identitetspolitik

Bed eleverne om at medbringe hovedtelefoner.
5
Case 1 - ligestilling
Traditionel, moderne, senmoderne samfund
Youtubevideo: Andrew Tate explains what he meant: “Women are the property of men”

Artikel fra DR: Mænd og kvinder bevæger sig i hver sin politiske retning: ‘Vi har ikke set mænd som et køn’


Luk samfundet op s. 61-65: De tre samfundstyper
6
Case 1 - ligestilling
Værdi-og fordelingspolitik
https://politiken.dk/debat/art9750372/Seks-unge-om-k%C3%B8nskl%C3%B8ften-%C2%BBD%C3%A9r-hvor-jeg-tror-mange-af-os-drenge-hopper-af-er-n%C3%A5r-det-bliver-s%C3%A5-ekstremt%C2%AB
Artiklen ligger i mappen
Luk samfundet op s. 112-118: Partier, vælgere og fordelings- og værdipolitik
7
Case 1 - ligestilling



Ulighed mellem kønnene: vertikal og horisontal arbejdsdeling
Der er et PPT i mappen
Skriftlig øvelse
Diskussion
Man kan også supplere med at lave en grundig tabel læsning, med brug af s. 17
Køn og ligestilling s.75-76 og s. 82-84 :


8
Case 2 - social arv
Intro til teori og begreber:
social mobilitet (generations- og karriere-), social arv (positiv og negativ), Bourdieu (repetition), mønsterbryder
Fokus på begrebsforståelse. Brug evt. denne øvelse, hvor eleverne skal kobles begrebet med sin forklaring (er i mappen)

Introduktion til de fem socialklasser s. 90-91 i LSO. Eleverne skal lave en kvantitativ undersøgelse af klasserne ud fra:
https://klassesamfund.dk/
Undersøg klasserne:
https://docs.google.com/document/d/1EL_Lfks22pPBN_3eB_OKdZ7Vqo91m1on/edit?usp=sharing&ouid=105669239893916257406&rtpof=true&sd=true



Luk samfundet op s. 91-95: Social mobilitet, social arv og ulighed

S. 90-91 (i timen)
9
Case 2
Bernsteins sprogkodeteori
Beregning af indekstal
Lektiegennemgang: Eleverne skal have styr på de to sprogkoder, og de skal kobles til Bourdieu.
Opgave til podcast om koder fra Information: Ulighed begynder før vuggestuen

Instruktionsvideo til beregning af indekstal
Der ligger to tabeller om udviklingen i fuldført gymnasial uddannelse for kvinder og mænd i mappen (hvis I kan finde nogle tabeller, der er mere spot on, så læg dem endelig ind)


Luk samfundet op s. 89-90: Basil Bernstein


10
Case 2 -
Forskellen på ulighed og fattigdom
Er ulighed et problem?
Lektiegennemgang: få styr på forskellen på ulighed og fattigdom og relativ og absolut fattigdom. Inddrag evt. nogle af statistikkerne/pointerne fra denne artikel fra AE: Tre ud af fire børn i socialt udsatte familier har gode forudsætninger, men hæmmes af social arv

I grupper ser de partifilm om ulighed og fattigdom:
https://luksamfundetop.dk/kapitel-4/partifilm-om-ulighed-og-fattigdom

De kan udfylde dette skema til partifilmene undervejs, eller hver gruppe kan stå for at fremlægge om ét parti ud fra den pågældende film.

Debat i klassen som afslutning. Eleverne skal udtrykke deres holdning med udgangspunkt i ideologierne og deres viden om ulighed og fattigdom


Luk samfundet op s. 96-99: Absolut og relativ fattigdom
11
Case 2
Social arv og geografisk polarisering - hvilken betydning har det, at vi lever mere og mere opdelt?
Gennemgang af lektien. Herefter skal eleverne dykke ned i tallene på denne hjemmeside fra AE: 50 lokalområder er meget socialt blandede

Beregning: Procentvise andele
Vis evt. denne video og derefter kan eleverne først lave samme beregning som i videoen (faneblad 1) og dernæst en beregning af valg af uddannelse ud fra køn (faneblad 2). Begge beregninger ligger i dette Excel-ark i mappen (Jeg, AB, har lavet beregningen ifm. case 1, så find evt. en anden statistik, der passer bedre til social arv og geografisk placering)
Lektie: Artiklen: Rige samler sig i samme områder: - Det har en samfundsmæssig konsekvens



Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 2 Kriminalitet

Vi har i dette forløb arbejde med kriminalitet og undersøgt udvikling samt årsager til kriminalitet. Så har vi set på recidiv og mørketal. Desuden har vi set på politiske tiltag samt holdning til straf og forebyggelse.
Vi har blandt arbejdet med SNAP-modellen, Honneth, Merton, Sutherland, Hirschi, Cohen, Bloch og Niederhoffers.

Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle
politiske partier i Danmark

Faglige mål:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet og til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materiale typer til at dokumentere faglige sammenhænge
Formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Velfærd og økonomien i Danmak


Velfærd og økonomi

Vi har i dette forløb set på velfærdsstatens udvikling og de udfordringer den står overfor. Endvidere har vi arbejdet med dansk økonomi og de udfordringer der er kommet med Trumps trusler om told på vare fra EU (og herunder Danmark).

Centrale begreber vi har arbejdet med er:

Velfærdsstatstyper, konkurrencestaten, velfærdtrekanten, økonomiske mål, økonomisk politik, marked og markedsmekanismen.

Kernestof:
Økonomi - velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund ̶
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter

Luk samfundet op 4. udg.
Side: 167-220


Artikler m.m.

Statistik – Udvikling i indkomst før og efter skat for kontanthjælpsmodtager og gennemsnitlig lønmodtager siden 1994
Kilde: Udhulingen af kontanthjælpen – en analyse af kontanthjælpens udvikling gennem 30 år | Cevea | 20.02.2024
Artikel – Ulighed. Vi skal bekæmpe fattigdom, ikke de fattige Kilde: Avisen Danmark | 04.01.2024
OVERBLIK Her rammer toldhammeren hårdest - og her slipper de for nuværende. DR.dk 3. april 2025.


Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer