Holdet 2024 fy/u - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/u - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Jens Ole Gaardsted
Hold	2024 fy/u (1u fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Lyd og musikinstrumenter
Titel 2	Jorden og Solsystemet
Titel 3	Historiske verdensbilleder
Titel 4	Energi og energiformer
Titel 5	Lyskilder
Titel 6	Kosmologi

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Lyd og musikinstrumenter Begreber: tværbølge, længdebølge, frekvens (f målt i Hz), bølgelængde (λ målt i m), hastighed (v målt i m/s), amplitude, svingningstid (T målt i s), knude (K), bug (B) Fænomener: lydudbredelse (fortætninger og fortyndinger), ekko, resonans, interferens (konstruktiv og destruktiv), stående bølge Formler: jævn bevægelse s=vt hvor s er tilbagelagt strækning og t er tid bølgeligningen v=λf KK=BB=½λ KB=1/4λ Eksperiment: Den svingende streng (i 4-mands grupper) Musikinstrumenter: strengeinstrumenter, blæseinstrumenter (åbne og halvåbne rør), slagtøj Dataopsamling af instrumenters frekvenser med app'en PhyPhox > Audio Spectrum Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof.
Indhold	Kernestof: Animation: Udbredelse af længdebølge Lydens hastighed i luft - lyn og torden Højttalere til en koncert på et stadion. Bestemmelse af lydens hastighed i luft Se - og hør - videoen: To bomber fra Anden Verdenskrig er blevet tilintetgjort.. Fysik-C-stx-august-2017.pdf Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 104-105, 119-122, 124, 128-133 To typer harmoniske bølger I skal kende For harmoniske bølger skal I kende og kunne bruge de fem begreber amplitude, hastighed, bølgelængde, frekvens og svingningstid. De er alle direkte vist eller på anden måde repræsenteret i denne animation. Begreber til beskrivelse af en harmonisk bølge. Akustiske musikinstrumenter i aktion To bølger i vand interfererer: Konstruktiv interferens Destruktiv Interferens Stående bølge Begreber til beskrivelse af en stående bølge. Den svingende streng. Opgaver i svingende streng. Video: Stående bølge på en streng Bottle Boys - Billie Jean spillet på halvåbne rør Resultaterne af målingen af de frekvenser som kommer fra et åbent rør og det samme rør med en prop i enden (halvåbent rør) Video (14:40 min.) Instrumenternes dronning - om et orgelbyggeri i Nordsjælland I modulet indser vi hvorfor den kasse som en stemmegaffel sidder i kan forstærke lyden fra lige netop den stemmegaffel. Kassen er lukket i den ene ende, altså et halvåbent rør. Stående længdebølger i rør Repetition af første emne ud fra repetitionskort. Gruppe 1 Fedt "sammenspil" To eksempler på eksamensopgaver inden for emnet Lyd og musikinstrumenter: I får afleveringen "Den svingende streng" tilbage. Venligst læs rettelser og kommentarer inden modulet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Jorden og Solsystemet "Umiddelbart observerbare naturfænomener” behandlet er: Nat og dag Dagslængde Midnatssol Årstider Tidevand Månens faser Måne- og solformørkelser Planeternes bevægelse Tilhørende begreber og love er: Længde- og breddegrader Breddecirkel Vendekredse Verdensakse Ekliptikas plan Zenith Solens kulminationshøjde Fuldmåne Nymåne Cirkel og ellipse Omløbstid Middelafstand Keplers 1. lov, 2. lov og 3. lov Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof.
Indhold	Kernestof: Fysik-C-stx-august-2017.pdf Opsummering Jorden og Solsystemet. Længdegrader og breddegrader. I starten af modulet: Individuel test i bølger, lyd og musikinstrumenter. ½ time med spørgsmål af multiple choice typen. Ingen hjælpemidler. Relevante sider i Vejen til fysik C er 104-105, 119-124, 128-133. Kig også på videoer, animationer, regnede o Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 7-9, 16-25, 28-31 Nat og dag. Tre af jer skal i starten af modulet tage testen fra den 16. dec. Vi starter modulet med svar på spørgsmålene i dokumentet fra modulet den 16. dec. længdegrader og breddegrader. Nattehimlen fotograferet mod nord - time lapse Årstider. Månen og formørkelser. Lis Sørensen - Tæt på Ækvator Video (1:34 min.) Tidevand - kort fortalt DRTV - Explainer: Hvorfor skal vi tilbage til månen? Et stykke af månen, og det er det han holder i hånden :-) Vi starter modulet med svar på de 7 spørgsmål i Årstider. Keplers love. Støv kikkerten af eller brug det blotte øje: Sjældent fænomen kan ses på nattehimlen Opgaver i Jorden og Solsystemet. I får testen om bølger og lyd tilbage. Repetition af 2. emne ud fra repetitionskort. Mulig eksamensopgave i det 2. emne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Historiske verdensbilleder Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof. Det mytologiske verdensbillede Det græske verdensbillede (Aristoteles, Ptolemæus): geocentrisk, mars' retrograde bevægelse, epicykelmodellen Det kopernikanske verdensbillede: heliocentrisk, en stjernes parallakse Tycho Brahe, Galileo Galilei, Johannes Kepler, Isaac Newton
Indhold	Kernestof: Arbejdsspørgsmål i historiske verdensbilleder. Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 169-186, 216-217 Arbejdsspørgsmål i historiske verdensbilleder Den bevægede jord- vi ser filmen, som varer 52 min. Kopernikus påstår i 1543, at Jorden ikke er verdens centrum, men en planet i kredsløb om solen. En kættersk idé der udfordrer kirken og ryster verdensordenen. Mulig eksamensopgave i dette emne:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 2 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Energi og energiformer Energiformerne: elektrisk termisk (herunder begreberne masse, varmefylde, temperatur, specifik smeltevarme og specifik fordampningsvarme) kemisk (herunder begrebet brændværdi) kinetisk potentiel Eksempler på omdannelse mellem energiformene, hastigheden af energiomdannelsen (effekt) og sammenhængen mellem omdannet energi, effekt og tid. nyttevirkning Eksperimentelt er undersøgt omdannelse fra elektrisk til termisk. Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof.
Indhold	Kernestof: Energisystemet lige nu Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 36-51, 53-65, 74-77, 80-81, 149-151 Energienheden kWh og sammenhængen med energienheden J. Øvelse 1.4 side 42, øvelse 1.7 side 45, opgave 31 og 38 side 98 skal være regnet til modulet. Nogle af jer skriver besvarelserne på tavlen i starten af modulet. Byd ind. Opgave 62, 64 og 67 a. og b. side 100-101 skal være regnet til modulet. Nogle af jer skriver besvarelserne på tavlen i starten af modulet. Byd ind. Vi lavede et eksperiment i sidste modul. En af dem der var til stede skal i starten af dette modul forklare alle hvad det gik ud på og hvad vi lærte af det. Opg. 1 Nyttevirkning for to køkkenapparater. Eksperimentel eftermiddag. Tøjtørring.... :-) Opvarmning af vand til kogepunktet, 1u. Video (3:48 min.) om de tre tilstandsformer Video (4:18 min.) Intro - Termisk energi, tilstandsformer og Kelvinskalaen Stoftilstande: Basis Arbejdsspørgsmål faseændring Specifik smeltevarme is. Arbejdsspørgsmål faseændring. Polernes is smelter fem gange hurtigere end for 30 år siden, viser ny rapport Opsamling på eksperimentet med bestemmelse af den specifikke smeltevarme for is. 9 Steepest Hills In The World Potentiel energi og effekt af gang og løb på trapper. Mekanisk energi med blyhagl. Potentiel energi og kinetisk energi Hvor lang tid tager det dig at bremse helt op? Se kortet: Her siger flest danskere selv, at de kører for stærkt Persontransport 1u. Spørg jeres forældre: I starten af modulet færdiggør I dokumentet med persontransport og vi drøfter de sidste svar. Vi drøfter kort gruppeafleveringen med nyttevirkning, I ser endnu et lille regneeksempel, vi ser videoen om bæredygtig energi, og til sidst lægger I repetit Bil med 1 person Bil med 4 personer Verdensmål 7: Bæredygtig energi Fire mulige eksamensopgaver indenfor energi og energiformer:
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Lyskilder Det elektromagnetiske spektrum bølgeligningen for lys, lysets hastighed eksperimentel bestemmelse af bølgelængden af lyset fra en laserpen lys som kvanter, fotoner, en fotons energi Bohrs atommodel kvalitativ undersøgelse af lyskilders spektre additiv og subtraktiv farveblanding Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof.
Indhold	Kernestof: Arbejdsspørgsmål til UV-stråling og røntgenstråling. I starten af modulet: 30 min. individuel test (multiple choice) i energi og energiformer uden hjælpemidler. Side 36-51, 53-65 og 74-81 i Vejen til Fysik C er relevante at læse på (dog ikke rammerne Energi 1, Energi 2,....), samt dokumenter i Lectio, Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 103-111, 113, 116-118 Elektromagnetisk stråling. Video (9:36 min). Introduktion til lys Seks af jer skal lige tage testen fra i går. Video (6.00 min) Om optisk gitter og det eksperiment I skal udføre i modulet Kvalitativ undersøgelse af lyskilder. Ra værdi - hvad betyder det og hvorfor skal du kigge på denne? Link til mappen med programmet LoggerPro 3.8 Farveblandinger. Video (5:45 min) - Color Mixer Øjets lysfølsomhed og hjernens farveopfattelse. Modulets program: I får testen i Energi og energiformer tilbage. Persontransport 1u. Arbejdsspørgsmål - Sådan opstår lys. Mulig eksamensopgave indenfor bølger og lys: Farveblandinger Video (6:02 min) - Emission Spectra and the Bohr Model
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6	Kosmologi stjerner, herunder fusion, farve og overfladetemperatur, død galakser, herunder Mælkevejen og mørkt stof lysår Hubbles lov, Hubble-konstanten Big Bang, universets alder rødforskydning og Doppler effekt (kvalitativt) kosmologisk rødforskydning, den kosmiske baggrundsstråling elastikeksperiment som 1-dimensionel illustration af galaksers bevægelse (Hubbles lov konstateres kvantitativt) mørk energi Der skelnes ikke skarpt mellem kernestof og supplerende stof, hvorfor alt fremgår som kernestof. Dokumenter indgår i læst stof.
Indhold	Kernestof: Intensiteten og bølgelængdefordelingen af lys fra en stjerne alt efter dens overfladetemperatur: Arbejdsspørgsmål - Sådan opstår lys. Vejen til Fysik C, K.E. Nielsen og E. Fogh, HAX; sider: 187-190, 192-203, 208-211 Når man taler om solen... Video (2:31 min) - Galakser Mælkevejen - vores galakse Andromeda galaksen: 2 mio. lysår væk Galaxy rotation under the influence of dark matter? Universets størrelse Video (2:28 min) - Rødforskydning Om Dopplereffekt Rødforskydning af spektrallinjer fra to galakser i forhold til en stillestående lyskilde (Solen) Video (2:49 min) - Hubbles lov Illustration af at det er rummet mellem galakserne der strækkes/udvider sig (elastikken er en model i 1 dimension, gummilagenet er i 2 dimensioner): Galaksers bevægelse og Hubbles lov. Om kosmologisk rødforskydning Universet har vokseværk, S. Hannestad, Aktuel Naturvidenskab, nr. 2 2021 Universets dannelse Muligt eksamensspørgsmål indenfor Kosmologi: I modulet: Vi læser sammen nedenstående artikel. I læser selv side 1 til modulet.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb