Holdet 2024 fy/z - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2024 fy/z - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2024/25
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Fysik C
Lærer(e)	Kirsten Hjemsted
Hold	2024 fy/z (1z fy)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Intro til fysik
Titel 2	Energi
Titel 3	Bølger - lys og lyd
Titel 4	Atomfysik
Titel 5	Universet

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Intro til fysik Side 5-30 i En verden af fysik C Introduktion til fysikkens historie og metoder dvs. observationer vs. eksperimenter, SI-enheder, målinger og usikkerhed præcision vs. nøjagtighed. Variable og konstanter, variabelkontrol, fysiske størrelser, symboler og enheder, densitet og begrebet en model. Små forsøg med måling af forskellige længder, vinkler og lignende (til “målinger og usikkerhed præcision vs nøjagtighed) En åben øvelse med bestemmelse af hvilke variable, der har betydning for svingningstiden af et lod (variabelkontrol og idégenerering til at arbejde eksperimentelt) samt en øvelse med journal om bestemmelse af hhv. sand og vands densitet (lineære sammenhænge og modeller).
Indhold	Kernestof: Husk jeres fysikbog og papir+blyant! Læs side 12-29 i fysikbogen som lektie. Tag bogen og jeres resultater fra sidste gang med. Vi bestemmer densiteten af sand med regression ud fra data fra forsøgene i sidste uge. Da mange mangler i modulet og mange ikke har resultaterne fra sidste gan Læs side 12-29 i fysikbogen igen som lektie. Tag bogen med. Sidste gang var mange fraværende. Husk at få læst også de af jer, som ikke havde læst til sidste gang. Vi taler også om journalen. Lektie: I skal have læst siderne 31-39 inden timen, som vi arbejdede med sidste gang.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2	Energi Energiberegninger Anvendelse i praksis: tema om energiforsyning (fra industrialisering til vedvarende energiformer) med fokus på bæredygtighed - projektarbejde i grupper fremlæggelser i grupper - alle grupper præsenterer for hinanden og læreren. Besøg på Køge Kraftvarmeværk - fjernvarmeanlæg baseret på biobrændsel: træflis, træstøv og savsmuld (en smule gasser fra lakering). Varmeenergi: forsøg med fordampning og smeltning, nyttevirkning, brændværdi Mekanisk energi: forsøg med energiomdannelse.
Indhold	Kernestof: Vi laver forsøg om brændværdi. Bestem parrafins brændværdi. Et fyrrefadslys tændes og bruges til at varme vand i en kolbe op. Se s. 45 og s. 53. E_kemisk=E_termisk: To grupper har glemt punkt 1!!!! Vi samler op på opgaverne fra sidst og I skriver journalen om øvelsen til brændværdibestemmelse af paraffin. Derefter arbejder vi med siderne om elektrisk energi og effekt s. 48-49 (evt. også s. 51-53 om termisk energi og specifik varmekapacitet). Lektie: Læs siderne om elektrisk energi og effekt s. 48-49 og s. 51-53 om termisk energi og specifik varmekapacitet inden timen! Husk bogen. Lektie: Læs s. 55-58 om nyttevirkning inden timen. Opgaver der regnes af dem, der ikke laver forsøg: 2.35, 236, 2.29 tilbage kl 9.05 Meteorsværmen Geminiderne topper nu: Sådan kan du se stjerneskuddene i weekenden Skrive journal om nyttevirkning, som afleveres ved slutningen af timen. Husk alle sammen jeres data. Sørg for at hver eneste af jer har jeres data fra forsøget om nyttevirkning fra i fredags. Godt nytår! I skal have læst side 60-70 som lektie senest inden timen (måske nåede I alle sider sidst). Vi repeterer de to formler 2.7 og 2.8 og regner opgaver s 70-71 i timen. Forstå eksempel 2.16 og 2.17 regn opgaverne 2.44,2.47,2.48, 2.49, 2.50 og 2.51 s.70- Vi arbejder eksperimentelt med fordampningsvarme Vi arbejder eksperimentelt med smeltevarme s. 68. I skriver journal om dette forsøg og det fra sidst i timen og afleverer ved slutningen af timen. Vi følger op på journalen fra sidst. En del fik afleveret et produkt, der ikke helt var færdigt.Efterfølgende arbejder vi med opgaverne på side 70-71 og begynder på afsnit 2.4 om energiforsyning s.72-83. World energy supply and consumption - Wikipedia World energy consumption by energy source 2050 \| Statista For første gang overhaler solen det sorte kul Om Energiforsyning - husk bogen! Vi arbejder med temaet om energiforsyning: siderne 74-79 og besvarelse af opgaverne 2.55,2.56,2.58,2.61 oploades i elevfeedback. Vi arbejder med bæredygtige energiformer. 7 grupper á 4 personer. 1)Solceller: Clara+4, 2)solfangere: Yunus +3, 3)vindkraft: Melanie+2, 4)vandkraft: Jonas+3, 5)bølgeenergi: Emil+3, 6)a-kraft: Ida+3, 7)fjernvarme: Melissa+ 3. Fremlæggelser om bæredygtige energiformer i nye grupper. I skal have øvet jer på at fremlægge inden timen. Alle skal sige noget. Læg jeres pp og noter i mappen på drev, som er delt med jer: 1z fy-Bæredygtige energiformer-fremlæggelser. Ekskursion til Køge Kraftvarmeværk med fysik. Vi mødes på Greve st kl. 8.18 eller man står på s-toget undervejs, der kører fra Greve st. 8.23.Giv mig besked, hvis I er syge. IMG_4645.png IMG_4654.jpeg Læs sikkerhedsreglerne igennem som lektie til turen. Lange bukser og langærmet trøje, flade lukkede sko! Gigantiske termokopper skal sikre billig fjernvarme Læs artiklen i linket som lektie til timen.Vi mangler én runde med gruppefremlæggelser og en gruppes præsentation for mig fra sidste gang. Husk fysikbogen! Geotermi, en artikel fra videnskab.dk
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 17 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Bølger - lys og lyd Bølgeegenskaber, interferens, brydning, refleksion, diffraktion, gitterligningen, musikinstrumenter, resonans, stående bølger, naturfænomener. Forsøg med stående bølger på en streng (journal) og i et resonansrør. Forsøg om diffraktion af laserlys i optisk gitter.
Indhold	Kernestof: Gigantiske termokopper skal sikre billig fjernvarme Læs artiklen i linket som lektie til timen.Vi mangler én runde med gruppefremlæggelser og en gruppes præsentation for mig fra sidste gang. Husk fysikbogen! Geotermi, en artikel fra videnskab.dk I timen arbejder vi med opgaver til stoffet fra sidst, siderne 96-107 og animationerne. Harmonisk bølge Interferens Sidste gang introducerede vi bølger og repeterede nogle af begreberne hertil, som I kender fra grundforløbet i NV: periode T, periodelængde L, frekvens f, sammenhængen mellem periode og frekvens f=1/T, bølgelængde , amplitude A, udbredelseshastighed Husk bøger fra timens start! Øvelse med svingende strenge. Stående bølger på en streng Sådan ser vores udstyr ud. Teorien står på siderne 112-114 i bogen. 4 eller 5 grupper udfører forsøget mens resten læser s. 107-110 i bogen og svarer på opgaverne 3.19+3.21 s. 102 og 3.24 s. 106. Næsten gang (mandag) bytter vi. Der skrives journal over forsøget. 4 eller 5 grupper udfører forsøget mens resten læser s. 107-110 i bogen og svarer på opgaverne 3.19+3.21 s. 102 og 3.24 s. 106. Journalen over den svingende streng færdiggøres (og afleveres i modulet) + mere om bølger. Husk bogen. Vi arbejder med siderne 119-126 om det elektromagnetiske spektrum, diffraktion i et optisk gitter og gitterligningen. Forsøg med diffraktion af forskellig slags laserlys i et optisk gitter. 1/2 klasse = ét hold ad gangen. Se side 122 figur 3.40 hvordan forsøget stilles op og udføres. I skal bestemme bølgelængden af to eller tre slags laserlys rødt, grønt, violet. Forsøg med diffraktion af forskellig slags laserlys i et optisk gitter for de af jer, der ikke nåede det i sidste uge. image.png Laserlysets bølgelængder har tabelværdierne: rød: 635 nm, grøn: 532 nm, violet 405 nm. Husk fysikbogen med fra start af timen!! Vi arbejder med det sidste af journalen om bestemmelse af bølgelængderne for rødt, grønt og violet laserlys i første halvdel af modulet. Er man færdig gennemgår man de tre eksempler på brug af gitterligningen s.124-125 og løser opg. 3.55 s. 126. I anden halvdel af timen arbejder vi i 8 grupper med temaerne om lys: øjet og farvesynet, termiske lyskilder, drivhuseffekt og regnbuen s. 127-140. To grupper med hvert emne - matrix fremlæggelser til sidst. Kig op: Solformørkelse kan ses fra Danmark i weekenden IMG_4696.jpeg
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4	Atomfysik
Indhold	Kernestof: Atommodeller, modellernes udvikling og udsendelse af lys fra atomet. s.147-158. Husk fysikbogen med til timen fra start!!! Regn opg 4.5,4.6,4.8 til s. 144-154 og 4.9,4.11,4.12 til s. 155-157. Lektie: Læs side 155-157 om atomer og lys inden timen (vi arbejdede også med siderne før påske) Læs siderne om emissionsspektre inden timen som lektie s. 159-163. Vi gør journalen færdig i timen. Læs siderne om emissionsspektre159-163 fra sidste gang og siderne 165-167n om absorptionsspektre, fluorescens og fosforescens som lektie inden timen og husk bogen! Vi arbejder også med tema-siderne om lys. I timen: læs s. 168-172nederst, Forklar forskellen på de nyere lyskilder, som omtales i teksten. Forklar hvordan nordlys/polarlys opstår, og hvorfor man ser forskellige farver. Regn opgave 417 s.163. Til sidst skal I prøve at svare på målene for kapi Vi begynder på det sidste emne om Universet. I timen arbejder vi med opfattelsen af Universet (som kaldes et verdensbillede) gennem tiden siderne 175-183. Verdensbilledets udvikling frem til i dag.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5	Universet
Indhold	Kernestof: Læs siderne om emissionsspektre159-163 fra sidste gang og siderne 165-167n om absorptionsspektre, fluorescens og fosforescens som lektie inden timen og husk bogen! Vi arbejder også med tema-siderne om lys. I timen: læs s. 168-172nederst, Forklar forskellen på de nyere lyskilder, som omtales i teksten. Forklar hvordan nordlys/polarlys opstår, og hvorfor man ser forskellige farver. Regn opgave 417 s.163. Til sidst skal I prøve at svare på målene for kapi Vi begynder på det sidste emne om Universet. I timen arbejder vi med opfattelsen af Universet (som kaldes et verdensbillede) gennem tiden siderne 175-183. Verdensbilledets udvikling frem til i dag. Vi samler op fra sidste gang på, hvordan den klassiske opfattelse af verdensbilledet ændrede sig først med Kopernikus’ idé om det heliocentriske univers og efterfølgende med opfindelsen af kikkerten i 1608 (s.179-184 som I læste sidst). Derefter arbe I skal arbejde alene med solsystemet i dette modul. I må arbejde, hvor I helst vil. I skal lægge noget i elevfeedback, som jeg noterer fravær efter (se nederst på siden). Models of the Universe [Geocentric to Heliocentric] Læs siderne om dag&nat, årstiderne, månen og dens faser samt om sol- og månefomørkelse s. 188 - 195nederst grundigt! Seasons - årstider How Does a Lunar Eclipse Work? Måneformørkelse Se de to sidste videoer og svar til sidst på opgave 5.19 s.195. Opload svaret i elevfeedback individuelt inden kl. 20 fredag aften. Vi samler på arbejdselvmodulet fra i fredags, arbejder med kosmologi s.196-198 om galakser og Mælkevejen samt løser opgaverne 5.20 og 5.21 s.199. Asteroider Vi arbejder med det kosmologiske princip, Hubbles lov og Universets udvidelse inklusiv Big Bang teorien s. 198-205. Big Bang IMG_1542.png IMG_1543.png IMG_1544.png IMG_1545.png Hubbles lov Hubbles lov eksperiment.docx Vi afholder ikke modulet, da I ikke skal op og mange ikke skal møde til 1.modul.
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Vis samlet undervisningsbeskrivelse samt elevtilknytning til forløb