Holdet 2p DA (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Dansk A
Lærer(e) Niels Krog Mogensen
Hold 2024 DA/p (1p DA, 2p DA)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Outsidere
Titel 2 Dokumentar: Fremstillinger af ungdommen
Titel 3 Optakt til historieopgave
Titel 4 Novelleforløb
Titel 5 Retorik og argumentation
Titel 6 Det moderne gennembrud
Titel 7 Natur og nation - Fra romantikken til i dag
Titel 8 Krig
Titel 9 Overgange
Titel 10 Nyhedsformidling
Titel 11 Nytårstaler
Titel 12 Krimier
Titel 13 Eksistentialisme
Titel 14 Filmiske virkemider med fokus på kortfilm
Titel 15 Rap
Titel 16 Tilladte hjælpemidler

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Outsidere

Kernestof
• Float fra 2019 af Bobby Rubio
• Caspar Eric: Uddrag af Nike (2015)
• Nis-Christian Bredholt: Freischwimmer (2016)
• Jan Sonnergaard: Netto og fakta (1997)
• Jamaika: Blodskudt (2019)
• Haidar Ansari: Udvalgte digte: Institutionaliseret (2022).
• Yahya Hassans digte (2013) (VÆRK 1)

Teori
• Helle Juhl Lassen: Fuck normen (2016). Kapitel 3 om personer med fysisk funktionsnedsættelse

I dette forløb har vi arbejdet med forskellige outsidere. Vi har først haft fokus på både fysisk og usynligt handicap, og hvordan det kan lidt til stigmatisering.
Derefter har vi haft fokus på social ulighed, og hvordan man kan blive presset, hvis man sættes uden for det fine selskab. I den forbindelse har vi læst Ansari, Jamiaka, Sonnergaard og hele Yahya Hassans digtsamling.
Vi diskuterede til sidst, om digtsamlingen var fiktion eller virkelighed, når nu nogle af beskrivelserne har rod i virkeligheden.
Forløbet blev kortvarigt sat på pause for et tværfagligt POP, hvor eleverne skulle arbejde med NF-fagene om at få unge til at leve sundere
Relevante fagbegreber
• Konnotationer
• Ydre/indre komposition
• Sociolekt, etnolekt,
• Semantiske skemaer
• Lyrisk jeg
• Fysisk/social/psykisk miljø
• Låneord
• Sproglige billeder (metaforer osv.)
• Stigmatisering, Impariment, Disability
• Normer. Outside, ekskluderet
• Autentisk, Modkultur, Sanktioner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 19 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Dokumentar: Fremstillinger af ungdommen

Titel 2 Fremstillingen af ungdommen. Dokumentarforløb
Indhold Tekster
• Uddrag af: Fars pige (2020). Trine Skovgaard (redaktør). DR
• Skjold og Isabel (2018). Emil Næsby Hansen. Wergeland film, VLRJ. (VÆRK 2)
• Uddrag af: Alt for kliken (2019). DR
• Selvvalgt dokumentar
• Alene hjemme på nettet (2024). DR
• SKAM (2015). Julie Andem. NRK– afsnit 3 og 4 i sæson 1

Teori
• Dorte Granild & Mette Wolfhagen: DOX. (2016). Kapitel 1, 2 og 3
• Lise Brix Pape mfl. Filmsprog (2013).  Findes på: https://filmcentralen.dk/gymnasiet/filmsprog

Omfang
13 moduler
Særlige fokuspunkter Det grundlæggende formål med forløbet har været at håndtere og forholde sig analytisk og kritisk til primært dokumentarfilm. Dokumentaren opfattes af nogle som en objektiv kilde, men er det ikke, og det giver god grobund for at diskutere forholdet mellem manipulering og iscenesættelse. Vi har brugt definitonen "En kreativ bearbejdelse af virkeligheden" og i forløbet har vi analyseret, hvordan en dokumentar kan fremstille ungdommen forskelligt.

Relevante fagbegreber
• Autoritativ dokumentar
• Observerende dokumentar
• Deltagende dokumentar
• Poetisk dokumentar
• Faktakoder og fiktionskoder
• Autenticitetsmarkører
• Iscenesættelse
• Fakta/fiktionskontrakt
• Filmiske virkemidler
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Optakt til historieopgave

Formålet med dette forløb hare været at introducere og træne den akademiske opgave som genre som optakt til historieopgaven. Det vil sige indledning, analyse, diskussion og konklusion. Der har været fokus på at lave fodnoter og henvise korrekt.

Tekster
• Torbens datter og hendes faderbane (DgF 288) (Nedskrevet 1641)
• Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885)
Teori
• Litteraturhistorien på langs og på tværs. Barbara Kjær-Hansen, Peter Kennebo og Tinne Serup Bertelsen. 2020. Systime. Kapitel
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Novelleforløb

Kernestof
• Thomas Korsgaard: Lasagne
• Helle Helle: Der er ikke flere sennepsmarker
• Jan Sonnergaard: Polterabend
• Steen Steensen Blicher: Sildig Opvaagen (VÆRK 3)
• Peter Seeberg: Patienten

Teori:
• Barbara-Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs. (2017). Kapitel 10 om novellen


Vi har i dette forløb arbejdet med novellen med særlig fokus på, hvordan den fortælles.

Centrale begreber
Vi har arbejdet med:
- Fortælle- og fortalt tid.
- Bagudsyn og medsyn.
- Scenisk og panoramisk fremstilling.
- Den upålidelige fortæller.

Ligeledes har vi arbejdet med forskellen på den klassiske og den moderne novelle.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Retorik og argumentation

I dette korte forløb er eleverne blevet introduceret for de mest centrale begreber i retorik og argumentation.  
Centrale begreber

• Den simple kommunikationsmodel: afsender, meddelelse, modtager
• De tre talehensigter: informere, påvirke, underholde
• Det retoriske pentagram: afsender, modtager, emne, sprog, situation
• Appelformer: patos, logos, etos
• Toulmins udvidede model: påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, ryg-dækning, gendrivelse

• Argumenttyper (årsags-, tegn-, klassifikations-, generaliserings-, sammen-lignings-, autoritets-, det moderne/nye- og motivationsargument)
• Ordvalgsargumenter: omvendt lommetyveri, denotation og konnotation, eufemismer samt neutrale og ladede ord.
• Retoriske kneb (generalisering, postulat, at gå efter manden, aflednings-argument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, banali-tet, selvmodsigelse).

Sproglige figurer:
• Gentagelsesfigurer: anafor, parallel, epifor, allitteration, assonans
• Modsætningsfigurer: Antitese, oxymoron, paradoks

Tekster
• Sofie Lindes Zulu awards tale (2020)
• Martin Brygmanns Facebookopslag, hvor han forsvarer sig selv (2024)


Teori
• Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, (2015)
o Afsnit om 4.2 og 4.3 om sproglige billeder
o Afsnit 4.9 og 4.10 om retorik og argumentation
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det moderne gennembrud

Forløbet ”Det moderne gennembrud og kønsroller” har grundlæggende tre formål. Det ønsker at pege på træk i litteraturens udvikling, det ønsker at træne litteraturhistorisk perspektivering og det ønsker at er at styrke elevernes læsning og oplevelse af skønlitterære tekster.
Vi arbejder med Brandes’ problemlitteratur med fokus på de tre k’er: køn, kirke og klasse, men beskæftiger os også med begreberne naturalisme (arv og miljø), impressionisme og den impressionistiske skrivestil. Vi har haft særlig fokus på kønsrollerne og diskuteret om kvinderne er begrænsede i dag.
Vi brugte desuden en fagdag på at se teaterstykket De urørlige og tale om forskellen på bog, film og teater.

Centrale begreber
• De tre k’er
• Industrialisering
• Urbanisering
• Sædelighedsfejde
• Naturalisme
• Darwinisme
• Impressionisme
• Forskellen på romantikken og det moderne gennembrud

.

Tekster
Kernestof
• Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1889)
• Bille August: Lykke-Per (2018) (VÆRK 4)
• Henrik Pontoppidan: Ørneflugt (1899)
• Amalie Skram: uddrag af Constance Ring (1885)
• Georg Brandes: uddrag af Emigrantlitteraturen (1872)
• Herman Bang: Foran alteret (1880)
• Nikita Klæstrup mfl. Ludermanifestet (2017). s. 66-69


Teori
• Mads Rangvid og Mimi Sørensen: Brug litteraturhistorien (2014). s. 101-125
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 15 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Natur og nation - Fra romantikken til i dag

Kernestof
• Oehlenschlæger: Der er et yndigt land (1823)
• Oehlenschlæger: Morgenvandring (1805)
• Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (1859-1866) (norsk)
• Richard Dybeck: Du gamla, du fria (1844) (svensk)
• Schack Staffeldt: "Indvielsen" (1804)
• Grundtvig: ”Langt højere bjerge” (1820)
• HC Andersen: ”Klokken” (1850)
• Carl Emil Petersen: ”Frit land” (2015)
• - Lone Hørslev: "Når jeg ligger på jorden" + "Når jeg ligger på jorden II" " (fra digtsamlingen "Dagene er data" (2018)

• -Theis Ørntoft: Digte 2014 (udvalgte digte)


Teori
- Litteratur, der gør den økologiske bevidsthed sanselig (Information den 5. maj 2014)
- Led os ikke i forbrug (Weekendavisen den 17. juni 2011)
- Litteraturhistorien på langs og på tværs. Kapilet om romantikken


I dette forløb har vi arbejdet med romantikken og i dag.
Forløbet kan ses som todelt med fokus på hhv. natur og nation. Vi har startet med at arbejde med den romantiske opfattelse af naturen. I universalromantikken er naturen er adskilt fra byen mennesket og typisk en indgang til noget guddommeligt. Vi har også kort berørt den splittede romantik, hvor vi ikke kan opnå det guddommelige på jord (dualisme, nyplatonisme, fænomenernes verden). Forløbet har efterfølgende præsenteret en specifik strømning i dansk samtidslitteratur for eleverne, nemlig økokritikken. Økokritikken kan læses som et opgør med romantikkens idylliserede forestillinger om naturen som noget guddommeligt og noget adskilt fra mennesket.

Derefter har vi analyseret fremstillingen af nationen i romantikken med fokus på fælles kultur, ånd og natur. Det har vi perspektiveret til moderne fremstillinger, hvor nationen fremstilles mere komplekst og kritisk.

Vi hvad særlig fokus på begreberne:
- Sproglige billeder som besjælinger og metaforer
- Harmonisk komposition med bunden form
- Organismetanken
- Monisme
- Panteisme
- Universalromantik
- Nationalromantik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 13 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Krig

Det grundlæggende formål med forløbet har været at analysere og reflektere over krig. Vi har haft en særligt fokus på første verdenskrig og på modstandsbevægelsens bevæggrunde. I forlængelse af analyserne har vi diskuteret, om krig er meningsløst.
Vi var i forløbet i Ypres, hvor vi bl.a. så skyttegrave.  

Materiale
• Brodermorderen af Martin Andersen Nexø (1926)
• Vrede unge mænd af Ole Wivel (1958)
• Skæbne af Morten Nielsen (1943)
• Soldaten og pigen af Martin A Hansen (1947)
• Breve og dagbog af Kim Malthe Bruun (1945)
• 1917 af Sam Mendes (2019)
Teori
- Krig i danskfagligt perspektiv

Faglige mål
– analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
– dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
– demonstrere viden om og kunne perspektivere til træk af den danske litteraturs historie, herunder samspillet mellem tekst, kultur og samfund
– demonstrere viden om og reflektere over fagets identitet og metoder

Kernestof
Her arbejdes metodisk med:
– litteraturanalyse og -fortolkning
– anvendelse af relevante litterære metoder
– litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Overgange

I dette forløb har vi arbejdet med overgange med særlig fokus på elevernes overgang til voksenlivet og deres praktikperiode.

Kernestof
Svelmøe: “Ude i skoven” (kortfilm), 2013
Pia Juul: “Alle kan ro”. IN: Af sted, til stede. 2012
Anders Walter: Helium. 2013
Mattson, Persson, Høyes: 12 Snørklede stier (2020) (VÆRK 5 - værklæsning i forbindelse med projekt- og praktikperioden
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Nyhedsformidling

Kernestof
• • Forsider fra BT fra 1916 og forside fra Politiken 2025
• Udvalgte aviser fra 14. august 2025. Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken og Børsen
• Jan Graups rejsefortælling fra Rwanda
• ”Tyran” DR


Teori
• Ole Schultz Larsen, Håndbog til dansk, Systime, (2015)
o Afsnit om 4.2 og 4.3 om sproglige billeder
o Afsnit 4.9, 4.10 og 4.11 om retorik og argumentation
o Afsnit 5.1 om Avisjournalistik

I dette forløb har vi arbejdet med mediebilledet i dag. Vi har diskuteret om medierne spiller en helte-(fjerde statsmagt) eller skurkerolle (fokus på konflikt) for demokratiet. I forlængelse heraf, har vi arbejdet med, hvordan forskellige aviser kan vinkle den samme historie. Eleverne har derudover arbejdet med skriftilghed

Vigtige fagbegreber
• Appelformer: patos, logos og etos
• Kommunikationssituation/det retoriske pentagram
• Segment. Fokus på Minervamodellen
• Vinkling af artikler.
• Konnotation og denotation
• De fem nyhedskriterier – aktualitet, sensation, identifikation, væsentlighed og konflikt
• Avisgenrer: nyhedsjournalistik, meningsjournalistik, fortællende og servicejournalistik
• Avisens opbygning (nyhedstrekanten, den omvendte nyhedstrekant)
• Fortællende journalistik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Nytårstaler

I dette forløb arbejdes der med retorisk analyse med særligt fokus på nytårstalen som genre. Vi har bygget videre på viden fra forløbet retorik og argumentation.

Stikord:
• Den simple kommunikationsmodel: afsender, meddelelse, modtager
• De tre talehensigter: informere, påvirke, underholde
• Det retoriske pentagram: afsender, modtager, emne, sprog, situation
• Appelformer: patos, logos, etos
• Toulmins udvidede model: påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør, ryg-dækning, gendrivelse

• Argumenttyper (årsags-, tegn-, klassifikations-, generaliserings-, sammen-lignings-, autoritets-, det moderne/nye- og motivationsargument)
• Ordvalgsargumenter: omvendt lommetyveri, denotation og konnotation, eufemismer samt neutrale og ladede ord.
• Retoriske kneb (generalisering, postulat, at gå efter manden, aflednings-argument, glidebaneargument, stråmandsargument, cirkelslutning, banali-tet, selvmodsigelse).

Sproglige figurer:
• Gentagelsesfigurer: anafor, parallel, epifor, allitteration, assonans
• Modsætningsfigurer: Antitese, oxymoron, paradoks


Tekster:
Kong Frederiks nytårstale 2026
Statsminister Mette Frederiksens nytårstale 2026
Tessas nytårstale i Deadline (DR) 2021
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 Krimier

I dette forløb har vi læst krimier. Vi har haft særlig fokus analytiske begreber som fortæller, miljø (fysisk, social og psykisk), personkarakterstik (indre, ydre, indirekte) og komposition (medsyn/bagudsyn).

Vi har også arbejdet med seksgenretræk, skrevet af Karsten Meyhoff.
Slutteligt har vi arbejdet den engelske og den amerikanske genre (den hårdkogte), beskrevet af Nanna Rørdam Knudsen. Vi har i forlængelse heraf diskuteret, hvad der kendetegner en krimi, og hvornår der brud med genren.

Litteratur og film
• Karen Blixen: Den fede mand (1957)
• Agathe Christie: Mord efter mål (1923)
• Dan Turell: Lille Makker (1982)
• Leif Davidsen: Brodden (2012)
- Anders Bodelsen: Den åbne dør (1997). (VÆRK 6)


Faglige mål
- analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster i alle medier
- dokumentere kendskab til en bred repræsentation af dansk litteratur gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige verden
Kernestof
- verdenslitteratur i oversættelse.
- Blixen


Vigtige begreber
Særlige begreber/teori fra forløbet:
• De seks klassiske genretræk, fx dualistisk verdensbillede, makker,
• Den engelske genre
• Den amerikanske genre (den hårdkogte)


Analytiske begreber
• Jeg-fortæller og tredjepersonsfortæller (personbunden, observerende, altvidende)
• Upålidelig fortæller
• Medsyn/bagudsyn
• Narrativt begær: Vi har lyst til at finde løsninger/skabe fabula Det gør vi læser/ser videre
• Faste karakterer som offer, morder og detektiv
• Personkarakteristik
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Eksistentialisme

Det eksistentielle valg
Forløbet har handlet om eksistentielle valg i litteraturen. Mennesket er blevet løbende blevet fristat fra normer og gud, og det har medvirket til at ansvaret er flyttet over på individet. Det kan give en følelse af frihed, men også angst og meningsløshed.
Vi har arbejdet med, hvordan dette kan ses i modernistiske tekster som  Hullet, det er livets meningsløshed, der er i fokus.
Vi har læst tekster med fokus på, hvad friheden kan gøre ved individet i På Memphis Station og Hedebølge

• Holberg,: Zille Hans Dotters Gynaicologia eller Forsvars Skrift for Qvinde-Kiønnet
• Jensen, Johs, V: På Memphis Station, 1904 (modernisme), kopi  (kanon)
• Martin Andersen Nexø: Lønningsdag
• Kristensen, Tom: Angst
• Klaus Rifbjerg: Værtshus
• Seeberg, Peter: Hullet, 1962 (60-ermodernisme), s. 112 (kanon)
• Helle Helle : Hedebølge. 1992 (realisme)

Centrale begreber
Vi har inddrager begreber og teorier fra
- Kierkegaard (spidsborger, æstetiker, etiker og den religiøse)
- Nietzsche (nihilisme)
- Camus (Sisyfos-myten, det absurde liv, meningsløshed)
Teori
- Liselotte Henriksen: Eksistentialisme i dansk s. 13-50
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Filmiske virkemider med fokus på kortfilm

I dette forløb har vi arbejdet med filmiske virkemidler, både i fiktionsform (kortfilm)
og i faktaform (dokumentar).
Vi har lært at analysere et klip med udgangspunkt i filmiske virkemidler som:
- Lyd (asynkron/synkron lyd),
- Billedudsnit,
- Lys
- Perspektiv
- Klipning (Kontuinitetsklipning og montageklipning.
- Autenticitetsmarkører
Derudover har vi arbejdet med de tre dokumentarsgenrer, autoritativdokumentar,
den observerende dokumentar og den deltagende dokumentar).
Vi har diskuteret og vurderet om kortfilm er vellykkede i forhold til Raskins 7 parametre.
Vi har diskuteret, hvilken effekt de filmiske virkemidler har. Det har ledt til overvejelser
over, hvorfor instruktører benytter sig af filmiske virkemidler og om de kan virke
manipulerende.

Kernestof
- Ratthe: Lovefield (2008)
- Anders Thomas Jensen: Valgaften (1998)
- Jonas Risvig: Sort som Iris (2019)
- Kølpin: Under bæltestedet (2006)
- Jonas Poher Rasmussen: Uddrag af flugt (2021)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 Rap

Hovedfokus har været på en sproglig analyse af en litterærtekst, nemlig rap.
Her har vi arbejdet med analytiske begreber som:
- Ordvalg og rimtyper
- Semantiske skemaer
- Sproglege
- Karakteristik af fortæller og miljø
- Klassiske roller: Hardcore-, jam- og playerhiphip
- Autenticitet og modkultur

Kernestof
- Jamaika: Blodskudt (2015)
- Malk de Koijn: vi tager fuglen på dig (2002)
- Suspekt: Tabu Kompaner (1999)
- Troo.l.s & Orgi-e: Dollar Dansen (2005)

Teori
- Jan Aasbjerg Petersen: Det’ sprog til et beat (2010).
o s. 24-29, 51-63, 69-73
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 16 Tilladte hjælpemidler

Tilladte hjælpemidler

Her kan du som elev se de hjemmesider, som du må tilgå under prøver:

MinLæring.dk God Stil
https://app.minlaering.dk/bog/45

MinLæring.dk Danskgram
https://app.minlaering.dk/bog/3


Ordbøger:

Den danske ordbog: https://ordnet.dk/ddo
Sproget.dk: https://sproget.dk/
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer