Holdet 2p ks (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25 - 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau K og S faggrup. -
Lærer(e) Amalie Elisabeth Lundsteen, Louise Wegersleff Kjertum, Stine Ebsen, Thomas Peer Bruun
Hold 2024 ks/p (1p ks, 1p ks-hi, 1p ks-re, 1p ks-sa, 2p ks, 2p ks-hi, 2p ks-re, 2p ks-sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Forløb#1 Hvordan Danmark blev Danmark (historie)
Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA (historie)
Titel 3 Det splittede USA (Samfundsfag)
Titel 4 Kampen for demokrati (historie)
Titel 5 Det gode samfund (historie)
Titel 6 Det gode Samfund (samfundsfag)
Titel 7 Jødedom (enkeltfagligt)
Titel 8 Folkedrabet i Rwanda (Historie)
Titel 9 Forberede Prøveeksamen
Titel 10 Politik  (samfundsfag - enkeltfagligt)
Titel 11 Holocaust (historie)
Titel 12 RELIGION, Enkeltfagligt forløb: Jødedommen
Titel 13 Politik forsat (enkeltfagligt forløb)
Titel 14 Kulturmøde - indvandring og integration (samf)
Titel 15 KS: Kulturmøde - indvandring og integration
Titel 16 Opsamlingsark mm. i historie
Titel 17 Jeres samlede pensum i religion til flerfaglig eks

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Forløb#1 Hvordan Danmark blev Danmark (historie)

Kort forløbsbeskrivelse:

I dette forløb arbejder vi kronologisk med centrale perioder og begivenheder i Danmarks historie fra ca. 800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Eleverne opnår viden om politiske, sociale og kulturelle forandringer, herunder kristendommens indførelse, enevældens opståen og fald, national identitetsdannelse samt demokratiseringen af det danske samfund. Forløbet afsluttes med industrialiseringen/Det Moderne Gennembrud, hvor eleverne undersøger samfundsudviklingen med særligt fokus på kvinders rettigheder og arbejderbevægelsen.

Kernestoffet er dansk historie og identitet samt natur, teknologi og produktions betydninger for mennesker i historisk og nutidigt perspektiv.

1. Overblik over forløbet

Vi har arbejdet kronologisk med følgende hovedperioder og temaer:
- Vikingetiden og kristendommens indførelse
- Middelalderen og det feudale samfund
- Reformationen og bruddet med kirken
- Enevælden og oplysningstidens ideer
- Romantikken og national identitetsdannelse
- Industrialiseringen, arbejderbevægelsen og kvinders rolle

2. Centrale begreber

Her er nogle af de vigtigste begreber, du skal kunne forklare:
- Kildekritik
- Feudalsamfund
- Middelalderens forestillingsverden/mentalitetshistorie
- Reformation
- Enevælde
- Oplysningstid
- Nationalromantik
- Industrialisering
- Det Moderne Gennembrud

3. Historisk metode

I forløbet har du arbejdet med historisk metode, især:
- Hvordan man bruger kilder (kildekritik)
- Hvordan man forstår sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid
- Hvordan man perspektiverer historiske udviklinger til i dag

4. Vigtige personer

- Harald Blåtand – samlede Danmark og gjorde landet kristent
- Saxo Grammaticus – skrev om Danmarks tidlige historie
- Martin Luther – reformationens centrale skikkelse
- Struensee – reformator under enevælden
- Louis Pio - socialist og igangsætter af arbejderklassens kamp for bedre vilkår
- Georg Brandes – igangsatte Det Moderne Gennembrud

5. Diskussions- og refleksionsspørgsmål

1. Hvorfor kan man sige, at Danmark blev et kristent land af både politiske og religiøse grunde?
2. hvad kendetegnede menneskers forestillingsverden i middelalderen?
3. Hvordan påvirkede reformationen magtforholdet mellem konge og kirke?
4. Hvordan ændrede oplysningstiden og enevælden synet på mennesket og samfundet?
5. Hvad betød romantikken for dansk national identitet?
6. Hvordan ændrede industrialiseringen hverdagslivet for almindelige mennesker?
7. Hvilken rolle spillede kvinder i det moderne gennembrud?

Materiale vi har brugt i undervisningen (al anvendt materiale ligger på modulerne i lectio):

Bøger: Overblik og sammenhæng side 8-19 og side 42-59.
KS- bogen side 127-131
Grundbog til Danmarkshistorien side 101-102
Danmarks historie (Praxis 2014)  side 15-19


Podcasts:
Middelalderens forestillingsverden (30 min.): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/middelalderens-forestillingsverden/id1639890396?i=1000586575673

Kongemagt i middelalderen (35 min.): https://podcasts.apple.com/dk/podcast/kongemagten-i-middelalderen/id1639890396?i=1000579318640

Kilder vi har analyseret i undervisningen:
Widukind om Haralds overgang til kristendommen
Adam af Bremen om Haralds overgang til kristendommen
Saxos fortale til Gesta Danorum (Danernes Bedrifter) fra ca. 1200
Pico de Mirandola Om menneskets værdighed (renæssancementalitet)
Kongeloven fra 1665
Paul Isert om et slavemarked på St. Croix (1787)

Malerier:
Arvehyldningen på slotspladsen i København af Hansen, Heinrich (1821-1890)
Lundbye: 'Efterårslandskab. Hankehøj ved Vallekilde', 1847.
Sat ud af Erik Henningsen (1892)

Dokumentar: Vi har set Historien om Danmark om vikingetiden https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-danmark_-vikingetiden_474373

Den sorte skole om reformationen: https://www.youtube.com/watch?v=yFvwvB1iOAI

Spillefilm: En kongelig affære (2012)

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Forløb#2 Det splittede USA (historie)

Kort forløbsbeskrivelse:
I dette forløb undersøger vi centrale begivenheder og udviklingslinjer i amerikansk historie med fokus på, hvordan indre spændinger har præget nationens udvikling. Fra uafhængighedskrigens idealer om frihed og oplysning, over borgerkrigens ødelæggende splittelse og racekonflikter, til borgerrettighedsbevægelsens kamp for lighed i det 20. århundrede – eleverne arbejder med kilder, film, tekster og selvstændige analyser for at forstå, hvordan USA har været – og stadig er – præget af interne modsætninger. Forløbet afsluttes med en perspektivering til USA under den kolde krig og nutidige samfundsforhold.


Centrale emner:

Den amerikanske uafhængighed og oplysningstidens idéer

Borgerkrigen og slaveriets ophævelse

Rekonstruktion og raceadskillelse (separate but equal/Jim Crowe lovgivning)

Massakren i Tulsa (kampen om historien - var det optøjer eller en massakre? Og ikke-brug af historien/kollektivt hukommelsestab)

Borgerrettighedsbevægelsen og Rosa Parks

USA under den kolde krig (kort)

Historiebevidsthed: Hvad vil det sige at være amerikaner?

Vi har læst (alle læste sider ligger på modulerne i lectio):
Faktalink om uafhængighedskrigen: https://faktalink.dk/emner/den-amerikanske-uafhaengighedskrig

Den amerikanske revolution: https://ideologi.systime.dk/?id=139#c249

Den amerikanske borgerkrig side 24-29 (fra bogen USAs historie, Colombus 2017)

Den amerikanske borgerkrig bryder ud: https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=165

Rekonstruktionstiden: https://da.wikipedia.org/wiki/Rekonstruktionstiden

Massakren i Tulsa: https://usahistorieogidentitet.systime.dk/?id=171

Side 149-155 i bogen Verden efter 1914

Vi har set:

Dokumentar: Massakren i Tulsa, Dokumania 2021 (kan lånes på Mitcfu.dk)

Crash Course-videoer:
  • Tea, Taxes, and The American Revolution (#28)
  • The Civil War, Part 1 (#20)
  • The Enlightenment (#18)
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Det splittede USA (Samfundsfag)

Forløbet er flerfagligt.
I samfundsfag har klassen arbejdet det amerikanske præsidentvalg og polariseringen i den amerikanske befolkning. Gennem forløbet er der løbende sket en sammenligning mellem Danmark og USA på en række områder. Forløbet har anvendt faglig viden om  demokratiopfattelser (repræsentativt- og deltagelsesdemokrati) , politiske systemer (parlamentarisme og præsidentielt), valgsystemer, magtens tredeling samt mediernes rolle.

Faglige mål:
-anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske,
samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.
-kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper, herunder tekster, statistisk materiale og
billedmateriale

Kernestof:
-sociale og kulturelle forskelle
-politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene

Kernestof
Luk samfundet op. 4. udgave; sider: 121-125, 128-133, 142-143, 152-166 og estimeret ca 25 siders aktuelt stof inklusiv hjemmesider og dokumentarfilm


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Kampen for demokrati (historie)

Forløbsbeskrivelse:

I dette forløb undersøger vi, hvordan ideen om demokrati er opstået, udviklet og udfordret fra oplysningstiden til i dag. Med afsæt i menneskerettighedernes opkomst, demokratiets indførelse i Danmark, kvinders stemmeret og totalitære trusler i 1930’erne, belyser vi både demokrati som styreform og som en kamp, der kræver vedvarende engagement. Forløbet afsluttes med en diskussion af demokratiets tilstand i nutiden – er det truet?



Centrale emner:

Menneskerettigheder og oplysningstidens ideer

Demokratiseringen af Danmark og de 7 f’er

Suffragetterne og kvinders kamp for demokratisk lighed

Weimarrepublikkens fald og nazismens magtovertagelse

Historieskabt og historieskabende

Demokratiets tilstand i dag – nationale og globale perspektiver

Kernestoffet vi har arbejdet med i dette forløb er:
- dansk historie og identitet
- forholdet mellem aktør og struktur i et historisk og nutidigt perspektiv
- styreformer i historisk og nutidigt perspektiv  
- historiefaglige metoder

Materiale vi har brugt i undervisningen (alt materiale ligger på modulerne i lectio):

Vi har læst i kompendiet, der er en kopi af KS- bogen 2. udgave kapitel 4: Demokratiet under pres? https://ksbogen.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=132
Vi har læst følgende afsnit i kapitlet:
Kapitel 4: Demokratiet under pres? Introduktion
Menneskerettigheder
Det danske demokrati: Vejen til den første Grundlov
Reformer og systemskiftet
Den gennemsete Grundlov af 1866
De fem f’er og udvidelsen af stemmeretten
Demokratiets krise: Nazismen i Tyskland
Demokratiets krise i 1930'erne

Historieskabt og historieskabende taget fra https://historiefagligarbejdsbog.systime.dk/?id=168


Kilder:
Olympe de Geouges: Erklæring om kvinders og borgerinders rettigheder,  1791
Den franske menneskerettighedserklæring
Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886
Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 10. februar 1888
Video hvor man ser Emily Davison blive trampet ned af hest: https://www.youtube.com/watch?v=8qkU_imbFoE
Fotos af Suffragetternes kamp: https://www.bbc.com/news/newsbeat-34474123
Nazistisk valgplakat

Podcast:
genstartafsnit om Elon Musks politiske indflydelse: https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/miskmusk-i-europa-11802550031

Dokumentar:
"Weimar - den første tyske republik". Den kan lånes på Mitcfu.dk:
https://mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-1&page=1&pageSize=6&search=titel:%20Weimar%20-%20den%20f%C3%B8rste%20tyske%20republik&orderby=title&SearchID=50519cf1-0336-4a5b-a984-c219fd8f0453&index=1

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 10 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Det gode samfund (historie)

Historie:  Det gode samfund – Velfærdens historiske rødder og udvikling

Kort forløbsbeskrivelse (historie):
I historiearbejdet med temaet Det gode samfund har vi undersøgt den danske velfærdsstats historiske udvikling med fokus på nøgleperioder og sociale reformer. Vi begyndte med fattighjælpens organisering i 1800-tallet og fulgte sporene frem til de store socialreformer i det 20. århundrede. Undervejs har vi arbejdet med aktører som K.K. Steincke og forhandlerne i Kanslergadeforliget. Eleverne har desuden undersøgt og perspektiveret historiske dokumenter og kilder til den moderne velfærdsmodel.

Nøgleemner:

Fattighjælp og sociallovgivning i 1800-tallet

Mellemkrigstiden og skiftet fra skøns- til retsprincip - herunder Kanslergadeforliget

K.K. Steincke og socialreformen i 1933

Historiebrug

Sprogø og marginalisering

Absolut og relativ fattigdom

Velfærdstatens betydning for ligestillingen mellem mænd og kvinder

Materiale i historie (al anvendt materiale ligger på modulerne i lectio):
Fra fattighjælp til sociallov: https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/velfaerdssamfund-1915-2000/befolkningen-under-velfaerdssamfundet/fra-fattighjaelp-til-sociallov/
Vi har læst side 48-52 i Fokus 3 - Fra verdenskrig til velfærd.
Om kanslergadeforliget fra I-bogen Veje til velfærdsstaten: https://xn--vejetilvelfrdsstaten-s0b.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=169
Dansk Forsorgsmuseum om kvinderne på Spogø
Om kanslergadeforliget: https://danmarkshistorien.lex.dk/Kanslergadeforliget_1933

Dokumentar:
Historien om de fattige: https://www.dr.dk/drtv/se/historien-om-de-fattige_-1870_1920_235530
Skru tiden tilbage - til 1950'erne ( afsnit 2 )

Kilder:
Uddrag af Fremtidens Forsørgelsesvæsen (1920) af K. K. Steincke (Socialdemokratiet)
Sang The Crystals "He hit me and it felt like a kiss": https://www.youtube.com/watch?v=f20Oz9Yr_So

Artikel:
Markerer dyster historie - blev stemplet som åndsvage og tvangssteriliseret: https://www.tv2east.dk/slagelse/markerer-dyster-historie-blev-stemplet-som-aandsvage-og-tvangssteriliseret

Kernestof i historie:
- historiefaglige metoder
- historiebrug
- dansk historie og identitet

Kort forløbsbeskrivelse (samfundsfag):
I samfundsfag har vi arbejdet med grundlæggende økonomiforståelse for at forstå det økonomiske fundament for velfærdsstaten - fokus har været på Maslovs behovspyramide, markeds-/planøkonomi, det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomisk politik. Derefter har vi arbejdet med velfærdsmodeller, herunder civilsamfundet, statens og markedets betydning, samt den danske velfærdsmodels udfordringer. Til sidst har vi set på (relativ) fattigdom i Danmark og social arv, social mobilitet og ulighed.

Kernestof i samfundsfag:
-velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
-det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
̶-kvantitativ og kvalitativ metode.


Faglige mål:
-forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
-anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af sammenhænge af kulturel og
samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
-undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.



Kort forløbsbeskrivelse (Religion):
Vi har undersøgt næstekærlighedens rolle i kristendommen og særligt i Folkekirkens selvforståelse og praksis. Med afsæt i Bibelen, Luthers reformation og diakoniens udvikling i Danmark har eleverne arbejdet med forholdet mellem religion og samfund – herunder Folkekirkens rolle i velfærdsarbejde før og nu. Forløbet har desuden stillet skarpt på kristen etik (især næstekærlighed, skyld, tilgivelse og ansvar) samt mødet med sekularisering og moderne velfærdsstatstænkning. Etiske modeller (pligtetik, nytteetik og situationsetik) er blevet anvendt analytisk.Til sidst har vi set på, hvorvidt velfærdsstaten kan betragtes som en kristen opfindelse.

Nøgleemner og kernestof (Religion):
- Kristendommens menneske- og samfundsopfattelse
- Det dobbelte kærlighedsbud og næstekærlighedens betydning
- Folkekirken og dens sociale rolle i samfundet
- Diakoni i historisk og nutidig kontekst
- Forholdet mellem religion og politik/stat (sekularisering)
- Religionsfaglige etikmodeller: pligtetik (Kant), nytteetik (Bentham) og situationsetik (Løgstrup)
- Samspillet mellem religion og det moderne samfund (Zuckerman, Løgstrup m.fl.)

Faglige mål (Religion):
- Redegøre for centrale sider ved kristendommen med anvendelse af faglige begreber
- Analysere centrale etiske modeller og anvende dem på konkrete problemstillinger
- Forholde sig til, hvordan religion kan komme til udtryk i samfund og kultur
- Diskutere og reflektere over religiøse idéer og værdier i en moderne, sekulariseret kontekst
- Udvælge og anvende relevant materiale (tekster, billeder, cases) til at undersøge samspillet mellem religion og samfund.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 12,00 moduler
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Det gode Samfund (samfundsfag)

Temaet handler dels om dansk økonomi og dels om den danske velfærdsstats udfordringer.
I temaets første del arbejdede klassen med det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsmekanismer.
I temaets anden del arbejdede holdet med den danske velfærdsstat, herunder
velfærdsstatsmodeller, samt hhv. stats, markeds og civilsamfundets betydning i relation til velfærd.
Desuden blev velfærdsstatens problemer - interne såvel som eksterne - og mulige løsninger herpå diskuteret.

Faglige mål:
anvende og kombinere viden, kundskaber og metoder fra fagene i faggruppen til at opnå indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhænge i Danmark og i andre lande
formulere, forklare, undersøge og diskutere flerfaglige og enkeltfaglige problemstillinger ved anvendelse af begreber og viden fra fagenes kernestof
forklare på hvilken måde fagene kan bidrage til at øge forståelsen af virkelighedsnære problemstillinger, herunder professionsrettede problemstillinger
undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og
kvantitative data.


Kernestof:
identitetsdannelse og socialisering
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter
kvantitativ og kvalitativ metode.

Forløbet har et omfang på ca 50 sider - heraf er 37 sider kernestof. Supplerende stof er
dokumentarfilm. økonomisk statistik og artikler.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 46 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 7 Jødedom (enkeltfagligt)

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 6,00 moduler
Dækker over: 22 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 8 Folkedrabet i Rwanda (Historie)

Forløbsbeskrivelse: Forløbet fortsættes efter sommerferien, hvor vi efterfølgende arbejder med Holocaust.

I forbindelse med Rwanda undersøgte vi, på hvilken måde den europæiske kolonihistorie havde indflydelse de etniske spændinger mellem Hutu og Tutsi, med belgiernes inddeling mellem de forskellige etniciteter.
Vi fokuserede på, hvordan folkedrabet udspillede sig, og undersøgte, hvad der karakteriserede folkedrabets forløb.

Som teoretisk ramme, har I skullet inddrage Gregory Stantons teori om folkedrabets 10 stadier og vurdere, hvordan forskellige kilder, var udtryk for forskellige stadier.

Materiale vi har anvendt i undervisningen:

Om hutuer og tutsier: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/hutuer-tutsier

Om kolonitiden: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/kolonitiden-1884-1962-hvide-kommer-til-rwanda

om hadefulde kampagner: https://folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/rwanda/rwandas-historie/statskup-hadefulde-kampagner

Side 65-68 i timen i bogen Folkedrabet i Rwanda kap. 6 (Severin, Frydenlund, 2021)

Om Stantons 10 stadier i folkedrab: https://folkedrab.dk/hvad-er-folkedrab/hvordan-opstaar-folkedrab-tre-teoretiske-bud

Podcast:
https://www.dr.dk/lyd/p1/kampen-om-historien/kampen-om-historien-2023/rwanda-verdens-hurtigste-folkemord-11032315182

Dokumentar:
En dansker i helvede (kan lånes på Mitcfu.dk): https://mitcfu.dk/MaterialeInfo/?faust=TV0000012878
Om Stantons to stadier i Rwanda: https://www.youtube.com/watch?v=Jnq-ZPLlX14

Kilder:
Hutu ten commandments: https://www.rwanda-nogreaterlove.com/hutu-10-commandments
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 5 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 9 Forberede Prøveeksamen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 1,00 modul
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 10 Politik (samfundsfag - enkeltfagligt)

Temaet handler om dansk politik - herunder parti- og vælgeradfærd. Klassen har arbejdet med de danske partier i Folketinget. Klassen har præsenteret partierne for hinanden, med fokus på ideologi, vælgerprofiler, historie, vigtigste profiler samt undersøgt og
sammenlignet partiernes politik på en række områder. Mediernes betydning - de klassiske og de sociale - har ligledes været en del af temaet mhp. kommunikationen mellem politikere og vælgere. Klassen har endvidere arbejdet med de fire politiske administrative niveauer.
Klassen har arbejdet med forskellige analysemodeller (Downs model og Molins model).

Faglige mål:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper,  
  herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige
  synspunkter
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,  
  herunder ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode.

I forløbet har klassen læst 20 siders kernestof og estimeret 30 siders aktuelt stof inklusiv hjemmesider og dokumentarfilm


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: 4,00 moduler
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 11 Holocaust (historie)

Historie:
Sidste skoleår arbejdede vi med folkedrabet i Rwanda, og i år fortsætter vi tematikken med fokus på Holocaust. Forløbet undersøger udviklingen fra antisemitismens rødder til nazismens magtovertagelse, propagandaens rolle, eskaleringen af forfølgelserne, beslutningen om "den endelige løsning", livet i og omkring udryddelseslejrene samt gerningsmændenes rolle. Forløbet lægger vægt på at forstå de historiske og politiske  årsager til Holocaust og på at inddrage Stantons model over folkedrabenes stadier samt teorier til at analysere gerningsmændenes deltagels i udryddelse af jøder.

Særlige fokuspunkter:

Stantons 10 stadier i folkedrab (som vi også arbejdede med i forløbet om folkedrabet i Rwanda)

Årsager til nazismens magtovertagelse og antisemitismens rødder

Nazistisk propaganda og mobilisering af befolkningen

Eskaleringen fra diskrimination til systematisk udryddelse

Wannseekonferencen og udryddelseslejrene

Fotodokumentation og kilder fra Auschwitz-albummet

Gerningsmændenes rolle og ansvar, belyst gennem socialpsykologiske teorier (Milgrems og Kelmans teorier)


Materiale vi har arbejdet med

Vi har læst følgende sider i bogen Vejen til Folkedrab: s 30-47, 96-97 og 114-123.

Kilder:
Hutu ten commandments (opsamling og kobling med forløbet om folkedrabet i Rwanda): https://www.rwanda-nogreaterlove.com/hutu-10-commandments
Auschwitz-albummet (fotos)
Goebbels tale foran bogbrænding: https://encyclopedia.ushmm.org/content/en/film/books-burn-as-goebbels-speaks
Videodokumentation af Einzatsgruppen: https://www.youtube.com/watch?v=mroRsZ5ygUY

Kilder i bogen Vejen til Holocaust:
1500 ofre på én nat
Propagandaplakat: Der Ewige Jude
Jøder var monstre og ikke mennesker
Tyskland er ved at vågne
Jeg kan stadig huske jødernes fuldstændige frygt
Et mindeværdigt blad i vor historie (...) som aldrig vil blive skrevet

Dokumentar:
The path to Nazi gencide (de første 11 min): https://www.youtube.com/watch?v=sRcNq4OYTyE&rco=1
Film om Einzatsgruppen: https://www.youtube.com/watch?v=YoElznkTado&list=PLWQC3P4psZP44TamqzwnHMFxt6-AcVlhp&index=6
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 12 RELIGION, Enkeltfagligt forløb: Jødedommen

Forløbet er et enkeltfagligt forløb, som er startet op med Louise i 1.hf.

I har set på centrale myter i jødedommen, jødernes opfattelse af dem selv som et udvalgt folk og jødiske retninger, herunder særligt de ortodokse jøder i New York. Sammen med Louise har I læst nogle vigtige baggrundstekster, som er i lectio.

Sammen med mig (Trine) har I gennemgået disse begreber:
https://quizlet.com/dk/1071192774/begreber-i-religion-flash-cards/?i=ecpxt&x=1jqt

Vi har lagt særlig vægt på:
Elite versus mainstream
Indefra versus udefra
Traditionalistisk læsning versus modernistisk læsning (traditionalister versus modernister)
Minimalisme versus maksimalisme
Sekularisme versus teokrati/fundamentalisme
Myte
Ritual
I forhold til jødedommen: Pagtsbegrebet, Torahen, Tanakh (det, som det kristne kalder for det gamle testamente).

Vi har læst dette materiale, som alt sammen er samlet i vores kompendier, som I har fået udleveret i september.

BAGGRUNDSTEKSTER:
Baggrundstekst om jødedommen skrevet af mig (4 sider)

Baggrundstekst om Abraham på https://www.bibelselskabet.dk/abraham-og-isak (1.5 sider).

Hvad siger religionerne om Abraham?  på https://www.religion.dk/tv%C3%A6rreligi%C3%B8st/hvad-siger-religionerne-om-abraham (1,5 sider)

De 10 vigtigste ting at vide om hasidismen fra religion.dk (2 sider)

Om den materielle dimension i jødedommen:
Sådan foregår en jødisk begravelse fra https://www.religion.dk/joededom/saadan-foregaar-en-joedisk-begravelse

Hvad er en synagoge? fra https://www.religion.dk/viden/hvad-er-en-synagoge
I alt 3 sider

TEKSTER TIL ANALYSE: Formativ periode med klassiske tekster:

1. Mosebog kapitel 1-3 i uddrag: Skabelsesmyten og Syndefaldsmyten (ca. 2 sider)

1. Mosebog, kapitel 12, vers 1-9: Abrams udvandring til Kana'an

1. Mosebog kapitel 17: Omskærelsen

1. Mosebog kapitel 22: Abraham skal ofre Isak
(2 sider)

2. Mosebog kapitel 1-11 i uddrag: Om Moses og udfrielsen fra Egypten  (ca. 4 sider)

2. Mosebog kapitel 19, vers 1-22: Åbenbaringen på Sinaj

2. Mosebog kapitel 20, vers 1-21: De ti bud

2. Mosebog kapitel 24, vers 3-8: Pagtslutningen på Sinaj

2. Mosebog, kapitel 13: Påske og usyrede brød, vers 1-3 og vers 6-27(1 side).

3. Mosebog, kap. 11 v. 1-11 + 41-47: Loven om rene og urene dyr (ca. 1 side)

Repræsentativ tekst:
"Ved bat mitzvah bliver jeg bekræftet som fuldt ud jøde" fra https://www.religion.dk/ved-bat-mitzvah-bliver-jeg-bekraeftet-som-fuld-joede (denne tekst har vi arbejdet grundigt med)

Billeder af Abrahams ofring af Isak, som vi har sammenlignet:

• Jehovas Vidner: https://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/1102009454
• Vicenzo Cantena: https://www.religion.dk/argumenter-og-imod-omskaering
• Ukendt kunstner: https://asatanistreadsthebible.com/faith-and-sacrifice-pt-2-kierkegaard-tillich-and-the-story-of-abraham-and-isaac/
• Marc Chagall: https://www.wikiart.org/en/marc-chagall/the-sacrifice-of-isaac-1966
• Ukendt kunstner: http://www.kristenmeditation.dk/Abrahams_ofring/

Dokumentarer og øvrigt materiale:
5 skarpe om jødedommen (CFU, 19 min.), analyseret ud fra Ninian Smarts model

45 minutters dokumentar på CFU om livet som ortodoks jøde i New York

Om pesach, den jødiske påske: https://www.youtube.com/watch?v=JCy4-_DaacI

Ekskursion til Dansk Jødisk Museum i København, hvor vi har talt om jødedommens rituelle dimension og synagogen, som vi har set udefra. Her har vi talt om situationen for jøderne i Danmark (sikkerhed) og om synagogens funktion.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 13 Politik forsat (enkeltfagligt forløb)

Temaet handler om dansk politik - herunder parti- og vælgeradfærd. Klassen har arbejdet med de danske partier i Folketinget. Klassen har præsenteret partierne for hinanden, med fokus på ideologi, vælgerprofiler, historie, vigtigste profiler samt undersøgt og
sammenlignet partiernes politik på en række områder. Mediernes betydning - de klassiske og de sociale - har ligledes været en del af temaet mhp. kommunikationen mellem politikere og vælgere. Klassen har endvidere arbejdet med de fire politiske administrative niveauer.
Klassen har arbejdet med forskellige analysemodeller (Downs model og Molins model).

Faglige mål:
- kritisk indsamle, udvælge, analysere og anvende forskelligartede materialetyper,  
  herunder tekster, statistisk materiale og billedmateriale
- kunne indgå i en demokratisk debat og diskutere konsekvenserne af forskellige
  synspunkter
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof:
- politiske partier i Danmark og politiske ideologier
- politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,  
  herunder ligestilling mellem kønnene
- kvantitativ og kvalitativ metode.

I forløbet har klassen læst 20 siders kernestof og estimeret 30 siders aktuelt stof inklusiv hjemmesider og dokumentarfilm
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 14 Kulturmøde - indvandring og integration (samf)

Klassen har i dette tema arbejdet med identitetsdannelse og socialisering samt sociale og kulturelle forskelle. Indledningsvist har klassen set på socialiseringens betydning for identitetsdannelsen og derefter på kulturelle forskelle, bl.a. med inddragelse af Hofstedes kulturdimensioner.  Klassen har arbejdet kvantitativt med socio-økonomiske forskelle mellem indvandrere/efterkommere og personer af dansk oprindelse. Kvalitativt ved at se dokumentaren "Ali og hans brødre" samt udsnit af podcasten "Ik' fuck med mig - dræber dig". Klassen har endvidere arbejdet kort med globaliseringen og dens dimensioner politisk, økonomisk og kulturelt.

Faglige mål:
- diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier
- anvende viden om centrale begivenheder og udviklingslinjer til at opnå forståelse af   
  sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i Danmark i samspil med omverdenen
- undersøge samfundsmæssige sammenhænge, mønstre og udviklingstendenser med brug    
  af begreber samt kvalitative og kvantitative data.

Kernestof:
- identitetsdannelse og socialisering
- sociale og kulturelle forskelle
- kvantitativ og kvalitativ metode

25 sides kernestof (KS-bogen 2. udgave; sider: 106-125 Og Luk samfundet op. side 143-148) og estimeret ca 25 siders aktuelt stof, herunder hjemmesider og dokumentarfilm


Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 32 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 15 KS: Kulturmøde - indvandring og integration

Fællesfagligt forløb

Historie: Kulturmøde og kulturkonflikt i forbindelse med indvandrere og flygtninge i Danmark fra ca.1960-2001, med særlig vægt på den københavnske vestegn.
Religion: Islams oprindelse og islam i Vesten
Samfundsfag:

I historie har forløbet haft fokus på højkonjunkturen i Danmark 1958-1973 og det medfølgende behov for øget arbejdskraft.
Vi har set på hvilket syn man i Danmark havde på importeret arbejdskraft, samt hvorledes dette syn ændredes i kraft med det øgede kulturmøde der kendetegnede perioden, samt hvordan den politiske diskurs ændrede sig 8her har vi især fokuseret på Socialdemokratiet).
Vi har undersøgt historiebrug med fokus på Dansk Folkeparti (valgvideo fra 2007 og Morten Messerschmidts tale i Folketinget 2025).
Begrebet forestillede fællesskaber (Benedict Anderson) anvendes til at forklare nationalisme.

I historie har vi arbejder med dette materiale (al materiale anvendt i historie ligger på historiemodulerne i lectio):

Side 112-113 i Thorkil Smitt & Henrik Bonne Larsen: Danmark i nyeste tid - efter 1989, Lindhardt og Ringhof, 2017.
Om økonomiske konjunkturer afsnit  8.5: Udsving i økonomien (fra Luk samfundet op https://lso.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=1)
Om folketingsvalget 2001:https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/folketingsvalget-2001
om værdikampen i 2000erne: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/statsminister-anders-fogh-rasmussen-og-den-ideologiske-vaerdikamp-i-2000erne

Om Benedict Anderson teori om forestillede fællesskaber: https://baggrund.com/2016/02/07/forestillede-faellesskaber-en-meget-kort-introduktion-til-benedict-anderson/

Kilder:
Velkommen Mustafa - kronik af direktør Jens Fisker, Dansk Arbejdsgiverforening, 1970
Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), om indvandring i Berlingske Tidende 1976
Interview med Ishøjs borgmester, Per Madsen (S), i Ekstra Bladet 1987
Dansk Folkepartis valgvideo fra 2007: https://www.youtube.com/watch?v=jBSoMiG94Es
Morten Messerschmidts tale i Folketinget maj 2025:  https://www.dansketaler.dk/tale/morten-messerschmidts-tale-ved-folketingets-afslutningsdebat-2025

Dokumentar:
Kampen om indvandringen afsnit 2 og 3: https://www.dr.dk/drtv/episode/kampen-om-indvandringen_-oproeret-paa-vestegnen_49183

I religion har vi arbejdet med disse fokuspunkter:
Den dogmatiske og den mytiske dimension:
• Gudsopfattelse, herunder hvad der kendetegner Allah (monoteisme, tawhid, omniscient, omnipotent)
• Forholdet mellem Gud og menneske (fx ordet islams betydning)
• Opfattelsen af profeterne og særligt profeten Muhammed (fx profeternes segl)
• Dommedag (den yderste dag)
• Menneskeopfattelse (svagt, men ikke syndigt)
• Koranen (helligskrift, retledning/vejledning, 114 suraer, overbragt af englen Gabriel, recitation, på arabisk)
• Hadith (fortællinger om, hvad Profeten har sagt og gjort. I har læst en del hadith)

Den rituelle dimension:
• De fem søjler (med særligt fokus på valfart, faste og bøn) + overgangsritualer (fødsel, navngivning, omskærelse, ægteskab og begravelse)
• Mekkas og Medinas betydning og axis mundi

Familiens rolle og muslimer i Danmark og i verden:
• Kønsroller og familiens rolle
• Tørklæde og forbud mod at bære burka
• Jan Hjärpes model: Traditionalisme versus modernisme og sekularisme versus islamisme
• Maksimalisme versus minimalisme
• Forholdet mellem muslimer (umma)

Se desuden forløbet "Eksamenspensum i religion" her i lectio.

Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
KS-eksamenssynopsis 28-11-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 47 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 17 Jeres samlede pensum i religion til flerfaglig eks

Kære elever, her kan I se en samlet oversigt over jeres eksamenspensum.
Alle PP og tekster er delt med jer i denne mappe på Drev: https://drive.google.com/drive/folders/1TBvyNWa8Luj2olW72bp-dsXLZTJpohl_

Når du kigger der, kan du se en oversigt over det samlede pensum, som også står her nedenfor.

Du kan derudover finde en mappe til det emne, som du har trukket. Det er vigtigt, at du læser teksterne og PP i den mappe, som hører til det emne, som du har trukket, da du kan forvente, at jeg stiller spørgsmål til det til eksamen. Du har mulighed for at stille mig spørgsmål herovre til materialet, og jeg kommer også til at tale med jer om nogle af begreberne i løbet af vejledningen.

Generel introduktion til religionsfaget med Louise:
Indefra-udefra: Hvis du er det mindste i tvivl om begreberne, så se Louises PP ”Modul 1 til USA-forløb”

Skal være set af ALLE uanset emne:
Vigtig introduktion til kristendommen:
Religionsnørden om kristendommen: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Religionsnørden om protestantisk kristendom:
https://www.youtube.com/watch?v=WjFrOiFep4M
Trines quizlet med begreber (passer på alle emner): https://quizlet.com/dk/1071192774/begreber-i-religion-flash-cards/?i=ecpxt&x=1jqt

KUN, HVIS DU HAR TRUKKET EMNET DET SPLITTEDE USA (med Louise):
Oversigt over de vigtigste begreber og tekster til forløbet om USA:
Fokuspunkterne i forløbet er:
Forholdet mellem kirke og stat og religionens rolle i samfundet
Hvad kendetegner de kristne i USA, og hvordan adskiller evangelikale kristne sig fra mainline protestanter?
Religiøs praksis (I har set på megakirker i USA og den danske folkekirke)
Civilreligion og hvordan den fx kan ses i præsidenternes taler
Holdningen til politik og videnskab blandt de kristne i USA og konsekvenserne af det
Sekularisering (religionens rolle i samfundet):

Forskelle på USA og Danmark:
Phil Zuckerman: Se HELE klippet, selvom det varer 20 minutter, da det er vigtigt: https://www.youtube.com/watch?v=C7X355JF2PE&t=5s
Phil Zuckerman: Religiøs markedsføring (kun 1 side, men vigtig tekst – er i mappen i Drev)
Louises PP til modul 8, slide 5-11 er RIGTIGT VIGTIGE 😊

Hvad kendetegner de kristne i USA?
I har arbejdet med begreberne evangelikal kristendom og mailline protestantisme.
Se Louises PP til 4. modul og fokuser på slide 4, 5, 8 og 9. Her er definitioner på evangelikal kristendom og mailline protestanter.

Kristne fundamentalister (dette skal I have godt styr på): Louises PP til 6. modul er supergodt! Særligt slides 6-10 (hvad KENDETEGNER fundamentalisterne – vigtigst!) og slides 15-17: Hvilken betydning får TV for de kristne fundamentalister fra 1950’erne, og hvordan ændres deres holdning sig til det omgivende samfund? Se bare 1 minut af dette link med Billy Graham: https://www.youtube.com/watch?v=pbE8RPEJ1xg

Megakirker versus den danske folkekirke:
I skal kunne sige lidt om de centrale forskelle. Se disse to links og dokumentaren:
Joel Osteens Lakewood Church: https://www.youtube.com/watch?v=58ZflPnJl0o (start-6:14 + 26:50-35:05)
Dansk julegudstjeneste fra Folkekirken (intro + 5:45-15:43): https://www.youtube.com/watch?v=UD1tD_9OTco
USA versus Danmark, afsnit 3: VIGTIG! Er lånt til jer på CFU
Louises PP til modul 5, ALLE SLIDES ER VIGTIGE
Louises PP til modul 6, slide 2 og 3 er SUPERGODE 😊

Civilreligion:
Forestillinger om Gud og religiøse myter har spillet en stor rolle i iscenesættelsen af de amerikanske værdier og af den amerikanske nationale identitet og historie og har været med til, at USA kan opretholde et stærkt nationalt fællesskab på trods af borgernes forskellige religiøse tilhørsforhold og etniske og nationale oprindelse. Dette kaldes civilreligion. Læs baggrundstekster her: Se Louises materiale til modul 9, Opgavekompendium - Civilreligion (læs kun de korte tekster på s. 5. 8 og 9).
To amerikanske præsidenters brug af civilreligion:
Trump: A Thanksgiving Message from President-Elect Donald J. Trump. YouTube - Transition 2017, 23. november 2016: https://www.youtube.com/watch?v=BUnv6Kb7syQ
Joe Bidens sejrstale 7. november 2020 (læs teksten i mappen i Drev)

Kreationisme og intelligent design:
Her har I læst meget, men I skal bare kunne redegøre for de to begreber og kunne sige lidt om, hvordan de to tilgange forholder sig til evolutionsteorien, og hvilke konsekvenser det har for videnskab – fokuser på slide 2, 3 og 8 i Louises PP til modul 7.

Til KS-årsprøve: https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/boennerne-ved-vaelgermoederne-har-et-entydigt-budskab-gud-har-sendt-trump-redde-amerika

KUN, HVIS DU HAR TRUKKET EMNET DET GODE SAMFUND (med Louise)
Centrale begreber i forløbet (taget fra Louises PP til modul 13 m. opsamling):
🟣 Myte – en hellig fortælling, fx om skabelse, synd eller frelse
🟣 Problemmyte – forklarer, hvorfor verden er gået galt (fx syndefaldet)
🟣 Løsningsmyte – hvordan problemet bliver løst (fx Jesus dør og opstår)
🟣 Arvesynd – mennesket er født syndigt pga. Adam og Eva
🟣 Frelse – at blive reddet fra synd og fortabelse
🟣 Næstekærlighed – at hjælpe og elske andre – også fjender
🟣 Det dobbelte kærlighedsbud – elsk Gud og din næste
🟣 To-regimentelæren – Luther: kirke og stat har hver sit område
🟣 Det almindelige præstedømme – alle kan læse og forstå Bibelen selv
Louises PP til modul 13 har også vigtige definitioner i forhold til etik.

Fokuspunkterne i pensum er:
Gudsopfattelsen, herunder treenigheden.
Grundmyten i kristendommen om Syndefaldet og Jesus, der tager synden på sig gennem korsdøden.

Kristen etik, herunder næstekærlighed, det dobbelte kærlighedsbud, motivaspektet (sindelagsetik) og gerningsaspektet (Louise har forklaret alle begreber meget fint i teksten i Drev Religiøs etik: Hvad er godt og ondt?). Religiøs og verdslig etik.

De 3 kristne hovedretninger, herunder reformationen og Luthers betydning

Sammenhængen mellem velfærdsstat og kristendom og etiske retninger

Den danske folkekirke i dag

Religionskritik (Karl Marx og lidt om Phil Zuckerman)

Sørg for at have RIGTIG GODT styr på Religionsnørden: https://www.youtube.com/watch?v=Ii_tst8FglE
Louises PP til modul 1 slide 6-18 er rigtig vigtigt!
Introduktionstekst om Biblen til modul 1 (kun 2 sider) er vigtig.
Tekst om, hvem den historiske Jesus er og om hans budskab: Læs s. 1 og 4 i dokumentet i Drev – VIGTIGT!

Den gamle pagt (mellem Gud og jøderne) erstattes af den nye pagt mellem Gud og alle mennesker: 1. Mosebog kap. 17, 1-27 - Abrahams pagt med Gud: Omskærelsen (1 side). Teksten er delt i Drev. Abrahams pagt med Gud er et eksempel på den gamle pagt, som er lavet mellem Gud og jøderne, hans udvalgte folk. I kristendommen ændres dette til, at det er en pagt mellem Gud og ALLE mennesker (kristendommen er en universal religion for alle mennesker).
Peters bekendelse (Matt 16,13–19) – teksten er på slide 13 til modul 4.
Bibeltekst: ROMERBREVET 3, 21-26 (er i mappen) om Jesu sonoffer (altså hvordan Jesus bliver ofret for menneskenes skyld, så de kan blive tilgivet for deres synder)

Kristen etik:
Bjergprædikenen: Fra fokus på handling (i Moseloven/Torahen) til fokus på hensigten/følelserne (sindelaget).
I Bjergprædikenen siger Jesus, at det ikke bare handler om, hvad vi gør – men også om, hvad vi tænker og føler. Han siger fx, at man ikke bare skal lade være med at være utro – man må ikke engang tænke tanken. Han siger, at man skal elske sine fjender og vende den anden kind til. Det er ikke bare regler – det er idealer, der nærmest virker umulige at følge.
Læs pdf’en i mappen i Drev Hvorfor gør Jesus kravene så svære, KRISTEN ETIK.
Læs teksterne ”I begyndelsen var alt godt” og ”Hvordan er man et godt menneske?” i KS-bogen.
Meget central tekst: Religiøs etik: Hvad er godt og ondt? Er delt med jer i Drev
Louise forklarer det desuden rigtig fint og kommer med mange eksempler i PP til Modul 3. Start på slide 6.
Fra årsprøven i KS: Bilag 2 (Religion)Balthasar van Cortbemde - The Good Samaritan, 1647

De 3 kristne hovedretninger (protestantismen, katolicismen og den ortodokse kirke – se PP til modul 4).
Du skal vide, hvem Martin Luther er, hvad han kritiserede den katolske kirke for og nogle vigtige forskelle mellem protestantismen og katolicismen.
Læs den meget vigtige tekst Hvilken betydning fik reformationen i Danmark? (er i Drev).
ALLE slides til PP til modul 4 er vigtige.
PP til modul 5: Læs slides 6, 8, 11, 13, 15 og 17 – de er meget vigtige.

Om den danske folkekirke:
I har blandt andet læst uddrag fra Grundloven (se PP)

Sammenhængen mellem velfærdsstat og kristendom
Læs PP til modul 8. Fokuspunkter:
Sammenligning mellem Kirkens Korshær og Frelsens Hær
Hvem tager sig af samfundets svage i dag, og hvem gjorde det før?

Etiske retninger: Pligtetik, nytteetik og situationsetik.

KUN, HVIS DU HAR TRUKKET EMNET KULTURMØDE, INDVANDRING OG INTEGRATION (med Trine)
Fokuspunkterne i forløbet er:
Den dogmatiske og den mytiske dimension:

Gudsopfattelse, herunder hvad der kendetegner Allah (monoteisme, tawhid, omniscient, omnipotent)

Forholdet mellem Gud og menneske (fx ordet islams betydning)

Opfattelsen af profeterne og særligt profeten Muhammed (fx profeternes segl)
Dommedag (den yderste dag)

Menneskeopfattelse (svagt, men ikke syndigt)

Koranen (helligskrift, retledning/vejledning, 114 suraer, overbragt af englen Gabriel, recitation, på arabisk)

Hadith (fortællinger om, hvad Profeten har sagt og gjort. I har læst en del hadith)

Den rituelle dimension:
De fem søjler (med særligt fokus på valfart, faste og bøn) + overgangsritualer (fødsel, navngivning, omskærelse, ægteskab og begravelse)
Mekkas og Medinas betydning og axis mundi

Familiens rolle og muslimer i Danmark og i verden:
Kønsroller og familiens rolle
Tørklæde og forbud mod at bære burka
Jan Hjärpes model: Traditionalisme versus modernisme og sekularisme versus islamisme
Maksimalisme versus minimalisme
Forholdet mellem muslimer (umma)

Tekster og videoer (alle tekster er i Drev – hvis du ikke kan finde dem, så søg på nettet, hvis jeg har angivet links):
MEGET VIGTIGT SOM INTRODUKTION: Religionsnørden om islam, 13 minutter:
https://www.youtube.com/watch?v=yo9_9Cg8XJA

Den dogmatiske og den mytiske dimension:
Klip med Koranrecitation: https://www.youtube.com/watch?v=-eI28RRX0Mk
TEKSTSAMLING MED TEKSTER FRA SEPTEMBER – meget vigtig! Her er de fleste af teksterne samlet, så start med at læse dette dokument
PP om de 6 trosartikler, der indeholder 5 små tekster:
Sura al-fatiha, åbningssuraen i Koranen
Analyse af åbningssuraen af den danske konvertit Aminah Tønnsen
Troen på Gud: Koranen om Gud, fra sura 4
Troen på englene: Koranen om englene, fra sura 2
Sayyid Abu-I-A'la Maududi: ”Hvad betyder islam?”
6 hadith, der viser opfattelsen af etik og profeten Muhammeds betydning (er i Drev)

Den rituelle dimension:
De fem søjler:
BØN: How Do Muslims Pray? En guide til bønnen: https://www.youtube.com/watch?v=TyLrh6aa13g
BØN OG KONVERSION: Må man bede til Allah på dansk? https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/er-det-ok-bede-til-allah-p%C3%A5-dansk (er i Drev)
VALFART: Mecca | National Geographic: https://www.youtube.com/watch?v=jM81wroj_MQ
FASTE: What is Ramadan? The Islamic Holy Month - Behind the News: https://www.youtube.com/watch?v=5pvmUoYNbmU
Hajj: The Islamic Pilgrimage EXPLAINED in 5 MINUTES: https://www.youtube.com/watch?v=ssVfj46p-lQ
HAJJ: 3 tekster, samlet i et dokument i Drev:
10 vigtigste om islams pilgrimsfærd hajj,
Michel Jørgensen: Mekka - Muhammeds fødeby
Uddrag fra sura 2 og sura 22 fra Koranen, som I har analyseret

Overgangsritualer:
Baggrundstekster om overgangsritualer i islam: fødsel, omskærelse, ægteskab og begravelse (teksterne er samlet i et dokument i Drev)
Ritualer knyttet til livsforløbet: http://www.religion.dk/islam/ritualer-i-islam
Sådan foregår en muslimsk vielse, AF THILDE THORDAHL ANDERSEN fra http://www.religion.dk/islam/2014-11-13/s%C3%A5dan-fejrer-muslimer-bryllup
Artikel om omskærelse fra http://www.religion.dk/leksikon/omsk%C3%A6relse
Artikel om begravelse fra
https://www.religion.dk/islam/saadan-foregaar-en-muslimsk-begravelse

Familiens religiøse rolle og muslimer i Danmark og i verden:
Tekst 1 + 2 til KS-dag d. 9.10.: (religion)
Teksten er skrevet af Seyyed Hossein Nasr: Familiens religiøse karakter (1966).
Koranen om forholdet mellem kønnene (3 uddrag fra sura 4 og 2 uddrag fra sura 24)
PerkerDansk afsnit 6: Familien: https://www.youtube.com/watch?v=fIbCiN4TOhg&t=716s
PerkerDansk Afsnit 7: https://www.youtube.com/watch?v=t67Y2XXT9Mg
PerkerDansk Afsnit 8: Udseende: KUN de sidste 10 minutter om tørklædet. Er lånt til jer på CFU.
Martin Krasnik i debat med Aya Amal i DR Deadline 5. maj 2016 (19 minutter – pensum er KUN de første 10 minutter): https://www.youtube.com/watch?v=p81Y9dpvlG8
Uddrag fra Koranen sura 33 og fra hadith (uddragene er i PP om tildækning, som er i Drev).
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer