Holdet 2024 nf/p - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2024/25
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Nat. faggruppe -
Lærer(e) Claus Glavind Holm-Bonde, Kenneth Beri Ploug, Simon Jakobi Rosendal, Sofie Ranfelt
Hold 2024 nf/p (1p nf, 1p nf-bi, 1p nf-ge, 1p nf-ke)
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundstoffernes periodesystem
Titel 2 GEOGRAFI - kost, sundhed og levevilkår
Titel 3 Projekt fødevarer
Titel 4 GEOGRAFI - affald, vand og økosystemer
Titel 5 Ioner og ionforbinddelser
Titel 6 GEOGRAFI - Jordskælv
Titel 7 Organisk kemi
Titel 8 GEOGRAFI - Geologi og råstoffer
Titel 9 Stofmængdeberegning
Titel 10 GEOGRAFI Hvor skal fremtidens energi komme fra?
Titel 11 Syrer- basereaktioner
Titel 12 GEOGRAFI - Klima og klimaforandringer
Titel 13 Redoxreaktioner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 2 GEOGRAFI - kost, sundhed og levevilkår

Beskrivelse
Hvordan måler man levevilkår og hvorfor varierer levevilkår mellem rige og fattige lande i Verden? Disse to spørgsmål danner udgangspunkt for dette forløb. I dette forløb undersøgte vi, hvordan levevilkår varierer mellem forskellige indkomstgrupper i forskellige dele af verden. Eleverne lærte om erhvervsforhold for at undersøge, hvorfor der er så stor forskel på levevilkårene i nord og syd og mellem forskellige befolkningsgrupper i det samme land.
Eleverne lærte også om befolkningsudvikling for at undersøge, hvad levevilkår har af betydning for levealder, børnedødelighed, fertilitet osv.

Faglige mål
- at kunne redegøre for forskellen på data- og begrebsmodeller
- at kunne udvælge relevante kvalitative parametre til sammenligning af levevilkår
- at kunne sammenligne levevilkår kvalitativt vha. video- og billedmateriale
- at kunne redegøre for begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv
- at kunne redegøre for Fourastiers model over udviklingen i erhvervsfordeling
- på baggrund af tabeller at kunne aflæse forskelle i sundhed i Danmark
-       at kunne redegøre for den demografiske transitionsmodel
- at kunne redegøre for hyppige dødsårsager i hhv. lav- og højindkomstlande
- på baggrund af tabeller at kunne aflæse forskelle i sundhed i Danmark
- at kunne aflæse befolkningspyramider
- at kunne redegøre for befolkningsudviklingen på verdensplan
- At kunne formidle projektarbejde skriftligt og mundtligt

Centrale modeller
Fourastiers model over erhvervsudvikling ,Den demografiske transitionsmodel, befolkningspyramide

Centrale begreber
Høj- og lavindkomstlande, Parametre for levevilkår, energiindtag, middellevealder, Primære erhverv, sekundære erhverv, tertiære erhverv, børnedødelighed, fertilitet, dødelighed, underernæring, livstilsrelaterede sygdomme.

Empirisk arbejde
Forsøg:
- ingen
Feltarbejde:
- ingen
Andet empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af levevilkår i Dollar Street (hjemmeside)
- Aflæsning af temakort fra grundbogen (Mennesket og Naturvidenskaben)
- Analyse af sammenhængen mellem erhverv og levevilkår på baggrund af portrætfilm om fiskere fra hhv. Danmark og Kenya
- Aflæsning af befolkningspyramider i forbindelse med projektarbejde om befolkningen i et selvvalgt land.
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Powerpoint: Undersøg befolkningsudviklingen 16-09-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3 Projekt fødevarer

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 21 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 4 GEOGRAFI - affald, vand og økosystemer

Beskrivelse
Vand er en væsentlig faktor for alt liv og anvendes endvidere som ressource til stort set alt hvad et menneske kan foretage sig. Vandressourcer er derfor ofte diskuteret fx i forbindelse med forurening og omkring drikkevands tilstrækkelighed. Vand kan dog også skabe oversvømmelser, hvis der er for meget af det.
I undervisningsforløbet vil eleverne arbejde med hvordan vand bevæge sig i et kredsløb og hvordan vi mennesker påvirker dette kredsløb igennem arbejdet med ekstremnedbør og oversvømmelsesrisiko i byer. Derudover vil eleverne kigge på vandforurening og grundvandsdannelse med perspektivering til jordbundsforhold og landbrugsproduktion.

I forbindelse med oversvømmelserne i Valencia i 2024 arbejdede eleverne med både de klimatiske og planlægningsmæssige årsager.

Faglige mål
- at kunne redegøre for dugpunktskurven
- at bestemme dugpunktstemperaturen i klasselokalet
- at kunne redegøre for vandets kredsløb
- at kunne redegøre for nedbørsdannelse
- at kunne redegøre for vandbalanceligningen
- at kunne forklare nedbørsforskelle i Danmark og globalt
- at kunne forklare forskellen på nedbørsoverskud og nedbørsunderskud
- at kunne forklare årsager til mangel på rent drikkevand
- at kunne forklare jordbundens betydning for nedsivningshastigheden
- at kunne redegøre for årsager til forurening af drikkevandet i DK
- at kunne redegøre for årsager til manglen på liv i de indre danske farvande
- at kunne forklare hvorfor det vil regne mere i fremtiden
- at kunne forklare konsekvenserne af mere nedbør for Greve
- at forstå hvordan man kan sikre byer mod oversvømmelser
- at kende til klimatilpasnings-løsninger på Greve Gymnasiums matrikel

Særmodul om oversvømmelsen i Valencia i 2024
- at kunne redegøre for årsagerne til oversvømmelsen i Valencia i 2024

Centrale modeller
Dugpunktskurven, Vandets kredsløb, vandbalanceligningen,

Centrale begreber
relativ, dugpunkt, luftfugtighed, fordampning, kondensation, nedbør, afstrømning på overfladen, afstrømning i undergrunden, grundvandsdannelse, forurening, nedsivningshastighed, sandjord, lerjord, ekstremnedbør, oversvømmelsesrisiko.

Empirisk arbejde
Forsøg:
- Kondensation (bestemme dugpunktstemperatur i klasselokalet)
- bestemmelse af nedsivningshastighed i sand- og lerjord
- sky i flaske

Ekskursion:
- klimatilpasning på Åmarken rensningsanlæg
- gårtur rundt på skolen for at se på LAR-anlæg ved parkeringspladsen og basketbanen

Andet empiribaseret arbejde:
- Analyse af oversvømmelsesrisiko i Greve (MiljøGIS)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - bestem den relative luftfugtighed 22-10-2024
Nedsivningshastighed i sand- og lerjord 07-11-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 6 GEOGRAFI - Jordskælv

Beskrivelse
Dette forløb handlede om jordens opbygning og hvordan den påvirker jordens overfalde og de mennesker der bor der. Eleverne arbejdede med jordskælv, både på et generelt plan og med en konkret om jordskælvet i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien d. 6. februar 2023.

Faglige mål
- at kunne forklare hvad konvektion er
- at kunne forklare hvorfor de tektoniske plader bevæger sig
- at kunne forklare hvor på Jorden der opstår jordskælv
- at kunne forklare hvordan man finder epicentret for et jordskælv vha. trianguleringsmetoden
- at kunne redegøre for de forskellige typer pladegrænser på Jorden
- at kunne forklare, hvorfor oceanplader dykker under kontinentalplader ved destruktive pladegrænser
- at forstå årsagen på det store jordskælv, der fandt sted i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien forrige vinter
- at kunne redegøre for, hvad man kan gøre for at forebygge store ødelæggelser ved jordskælv.

Centrale modeller
Jordens opbygning, den pladetektoniske model, det geologiske kredsløb, typer af pladegrænser,

Centrale begreber
Pladetektonik, spredningszone/konstruktiv pladegrænse, subduktionszone/destruktiv pladegrænse, bevarende padegrænse, oceanbundsplade, kontinentalplade, basalt, granit, densitet, konvektion, epicenter, hypocenter, P-bølge, S-bølge, seismogram, trianguleringsmetoden,

Empirisk arbejde
Forsøg:
- Bestemmelse af bjergarters densitet (granit og basalt)
- konvektion i vand og luft

Feltarbejde:
- ingen

Andet empiribaseret arbejde:
- Undersøgelse af jordens opbygning i virtuel online-platform (virtual globe)
- Arbejdsark - find epicentret (trianguleringsøvelse)
- undersøgelse af pladetektoniske forhold i grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal: konvektionsstrømme 02-12-2024
Journal - densitet for granit og basalt 03-12-2024
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 6 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 8 GEOGRAFI - Geologi og råstoffer

Beskrivelse
Dette forløb handlede om jordens opbygning og om de bjergarter som produceres forskellige steder i det geologiske kredsløb. Eleverne arbejdede med forskellige typer pladegrænser, og med dannelse af vulkanske bjergarter. Afslutningsvis vendte vi fokus mod de mineralske råstoffer (metaller), vi omgiver os med i vores dagligdag.

Faglige mål
- at kunne placere bjergarter og geologiske processer i det geologiske kredsløb
- at kunne forklare forskellen på destruktive og konstruktive pladegrænser
- at kunne kategorisere en magmatisk bjergart som enten dybbjergart, gangbjergart eller dagbjergart
- at kunne redegøre for hvordan mineralske råstoffer indgår i vores hverdag
- at øve sig i at beskrive geologiske produkter

Centrale modeller
Jordens opbygning, den pladetektoniske model, det geologiske kredsløb, typer af pladegrænser, model af vulkan (dybbjergarter, gangbjergarter, dagbjergarter)

Centrale begreber
Pladetektonik, spredningszone/konstruktiv pladegrænse, subduktionszone/destruktiv pladegrænse, bevarende padegrænse, oceanbundsplade, kontinentalplade, basalt, granit, densitet, kontinentaldriftsteorien, konvektion, alle processer og lagre i det geologiske kredsløb (Processer: forvitring, erosion, transport, aflejring, diagenese, cementering, metamorfose, opsmeltning, afkøling, hævning - lagre: løse sedimenter, sedimentære bjergarter, metamorfe bjergarter, magmatiske bjergarter), skjoldvulkan, keglevulkan, råstoffer, malme.

Empirisk arbejde
Forsøg:
- ingen

Feltarbejde:
- ingen

Andet empiribaseret arbejde:
- kategorisering af bjergarter i det geologiske kredsløb
- kategorisering af magmatiske bjergarter som hhv. dyb- gang- eller dagbjergarter
- kategorisering af hhv. malme og 'almindelige' bjergarter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 3 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 10 GEOGRAFI Hvor skal fremtidens energi komme fra?

BESKRIVELSE
hvorfor skal vi gøre verdens energiforsyning mere bæredygtig? Hvorfor kan vi ikke bare afbrænde kul, olie og gas som vi ´plejer´? De spørgsmål var udgangspunktet for forløbet, der indledningsvis havde til formål at lære eleverne om kulstofkredsløbet og årsagen til, at det ikke må 'komme ud af balance'. Eleverne beregnede desuden deres eget økologiske fodaftryk.
Eleverne skulle  dernæst undersøge den aktuelle energiforsyning i Europa samt potentialet for mere vindenergi og solenergi.
Undervejs i forløbet arbejdede eleverne i grupper med et selvvalgt land med det formål at lave en plakat, som præsenterede muligheden for en mere grøn energiforsyning i det pågældende land.

LÆRINGSMÅL
- at kunne redegøre for luftens trykforhold
- at kunne redegøre for det globale vindsystem
- at kunne redegøre for kulstofkredsløbet inkl. samtlige processer og lagre
- at kunne forklare hvorfor Danmark producerer meget vindenergi
- at kunne diskutere potentialet for solenergi i Danmark i sammenligning med andre lande

CENTRALE BEGREBER
Energi og kulstof:
kulstofkredsløb, kulstoflagre, processer i kulstofkredsløbet (fotosyntese, afbrænding osv.), økologisk fodaftryk, drivhusgasser, fossile energikilder, vedvarende energikilder, CO2-intensitet, vindenergi, landvindmøller, havvindmøller, vindressourcer, ruhedsfaktor, solenergi, biomasse, bioenergi, vandkraft, bølgeenergi, geotermisk energi.

Klima:
termiske og dynamiske lufttryk, corioliseffekten, solhøjde, ITK-zonen, subtropiske højtryk, polarfronten, polare højtryk, vestenvindsbæltet, passatvindene, albedoeffekt, drivhuseffekt, kortbølget og langbølget stråling, dugpunkt, kondensation.

CENTRALE GEOFAGLIGE MODELLER
Kulstofkredsløbet, strålingsbalancen, det globale vindsystem

EMPIRISK ARBEJDE
Eksperimenter:
- Konvektion i luft
- Øvelse med solceller
- sky i flaske

Feltarbejde:
- måling og bestemmelse af strålingsbalance i skolens gård

Andet empiribaseret arbejde:
- beregning af økologisk fodatryk
- undersøgelse af forskellige europæiske landes energiforsyning og CO2-intensitet i ElectricityMap
- undersøgelse af vindforhold i Global Wind Atlas
- undersøgelse af strålingsforhold i Global Solar Atlas
- placering af vindmøller i Greve Kommun (GIS-øvelse)
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 11 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 12 GEOGRAFI - Klima og klimaforandringer

Beskrivelse
Udgangspunktet for dette forløb var de forskellige kimazoner på Jorden: eleverne kategoriserede kydrotermfigurer og arbejdede med strålingsbalancens,, varmekapacitetens og havstrømmenes betydning for især temperaturforskellige på Jorden. Eleverne havde i et tidligere forløb (energi) arbejdet med klimaforandringer, men i dette forløb så de forskellig video- og filmmateriale om, hvordan man måler klimaændringerne i Grønland.
Faglige mål
- at kunne redegøre for inddelingen i klimazoner og plantebælter
- at kunne kategorisere hydrotermfigurer efter klimazone og plantebælte
- at kunne redegøre for forskellen i varmekapacitet mellem hav og land
- at kunne bestemme kyst- og fastlandsklima ud fra en hydrotermfigur
- at kunne redegøre for strålingsbalancen
- at kunne opstille strålingsbalancen ved Greve Gymnasium
- at kunne redegøre for Golfstrømmen og dens effekt på det danske klima
- at forstå albedoeffekten og hvad en ændring af store landoverfladers albedo betyder for det globale klima
- at undersøge hvorfor det globale havniveau stiger
- hvordan det påvirker albedoeffekten i Grønland
- at kunne forklare, hvordan man undersøger ændringer i klimaet i Grønland
- at kunne redegøre for, hvori Danmark der er øget risiko for oversvømmelser
- at kunne undersøge årsager til global havspejlsstigning eksperimentelt

Centrale modeller
Strålingsbalancen, konvektion, det globale vindsystem (cirkulationsmodellen), kulstofkredsløbet, søbrise og landbrise, årstidsvariation, Grønlandspumpen, klimazoner og plantebælter, hydrotermfigurer, de fire nedbørstyper.

Centrale begreber
Klima: kortbølget stråling, langbølget stråling, varmekapacitet, årstidsvariation, havstrømme, termohalin cirkulation, grønlandspumpen, densitet, temperatur, saltindhold, havspejlsstigning, afsmeltning af gletchere, termisk varmeudvidelse,  polart klima, tempereret klima, subtropisk klima, tropisk klima.
Klimaforandringer: drivhuseffekt, drivhusgasser, albedoeffekt, global opvarmning

Empirisk arbejde
Forsøg:
- måling af strålingsbalancen
- varmekapacitet i sand og vand
- Albedoforsøg
- temperaturens betydning for vands densitet (forsøgstitel er 'Årsager til havspejlsstigning: Klimaforandringer og vandstandsstigninger_Demonstrationsforsøg' del 2)
- Betydningen af gletcherafsmeltning vs. havisafsmeltning (forsøgstitel er 'Årsager til havspejlsstigning: Klimaforandringer og vandstandsstigninger_Demonstrationsforsøg' del 1)
- Grønlandspumpen

Andet empiribaseret arbejde:
- modellering af strålingsbalance i Netlogo
- Opmåling af gletchere i Ice Frontiers
- kategorisering af hydrotermfigurer i klimazoner og plantebælter
Indhold
Kernestof:

Supplerende stof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
Journal - varmekapacitet 08-04-2025
Journal - Golfstrømmen 30-04-2025
Journal - albedoeffekten 02-05-2025
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 14 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer