|
Titel
5
|
GEOGRAFI: Energi og klima
Formål med forløbet
Vejret skifter fra time til time, dag til dag, måned til måned og i løbet af året. Vejret er aldrig stabilt og det kan svinge kraftigt mellem isvintre og hedebølger uden at det betyder, at klimaet ændrer sig. Klimaet er det gennemsnit, vejret svinger omkring over en længere periode. Klimatologien lærer os om Solens indstråling som den bagvedliggende drivkraft i dannelsen af forskelle i temperaturer og atmosfærisk tryk og dermed cirkulation. Klimatologien lærer os om nedbør, vind og temperatur og dermed livsvilkår forskellige steder på Jorden.
Klimaet kan begynde at ændre sig, uden at vi umiddelbart opdager det, fordi ændringen bliver skjult af variationerne. De seneste 10.000 år har været præget af et relativt stabilt klima, dog har de seneste år givet indikationer af et klima som er under hastig forandring. Og disse forandringer syntes i høj grad at hænger sammen med vores måde at leve på, hvor efterspørgslen på energi er historisk høj. Befolkningsvæksten de sidste 100 år og den generelle velstandsstigning kan forklare denne stigende efterspørgsel efter energiresurser. Energiressourcer der indtil videre primært er kommet fra fossile brændsler. Fossile brændsler er dog en begrænset resurse, og hvor meget olie, kul og naturgas, der i fremtiden kan hentes op af undergrunden, afhænger – lidt forenklet – af samspillet mellem teknologiudvikling og omkostningerne ved udvindingen. At snakke om begrænsede ressourcer er dog en forældet snak, da brugen af fossile brændsler fører til omfattende klimaforandringer grundet udledning af CO2 til atmosfæren. En udledning der har ført til den såkaldte drivhuseffekt der i disse år får temperaturen på Jorden til at stige.
Derudover sættes vores klode ligeledes under pres af andre problematikker som fx plastik forbrug, madvaner og affaldshåndtering. Eksempler på nogle af de agendaer som skal løses i fremtiden, hvor den totale globale befolkning vil stige yderligere og endnu flere mennesker vil komme ud af fattigdom og ind i den købestærke middelklasse.
I forløbet vil eleverne både arbejde med de vejr- og klimamæssige forhold vi oplever på jorden og de energi- og bæredygtighedsmæssige problematikker, som vi står overfor i de kommende år. Eleverne kommer til at arbejde med Solens betydning for den atmosfæriske cirkulation og dennes betydning for temperaturforhold, lufttryk, vind og nedbør. Derudover beskæftiger eleverne sig med de regionale forhold der ligeledes har indflydelse på klimaforholdene et givent sted, samt årstidernes indflydelse herpå. Eleverne vil skulle kigge på konsekvenserne af de sidste 200 års brug af fossile brændstoffer som primær energikilde i vores samfund, olie- og gasdannelse, menneskets manipulation af kulstofkredsløbet og konsekvenserne ved en forhøjet koncentration af CO2 i atmosfæren. I forlængelse af dette arbejdes der desuden med fremtidens energiforbrug og hvilke udfordringer der er i en omlægning til vedvarende energikilder i fremtidens energiforsyning.
Desuden vil plastikproblematikken og vores madvaner belyses samt udfordringer og løsninger på disse problemer. Igennem forløbet vil der blive arbejdet kontinuerligt med FN's 17 verdensmål og med en brug af bergebet om bæredygtighed som overordnet referenceramme for løsningerne på ovenstående problematikker.
Kernestof, faglige mål og begreber
Kernestof og faglige mål
Undervisningen i forløbet beskæftiger sig med det fællesfaglige forløb Miljø og bæredygtighed mens kernestoffet i geografi-undervisningen er 1) vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer, 2) Natur- og menneskeskabte stofkredsløb og energistrømme og 3) Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed.
Forløbet arbejder desuden med følgende fagspecifikke læringsmål. Eleverne skal:
- Forstå hvordan atmosfæren er opbygget.
- Forstå hvilke parametre der har betydning for temperaturen på jorden, herunder følgende: Solhøjde, breddegrad og årstidsvariation, albedo, varmekapacitet, grønlandspumpen og drivhuseffekten (med inddragelse af strålingsbalancen).
- Forstå hvordan lufttryk dannes og hvilken betydning de har for dannelsen af vind.
- Kunne bruge viden om lufttrykkenes dannelse til at forstå det globale vindsystem.
- Kunne skelne mellem forskellige nedbørstyper og relatere dem til arbejdet med lufttryk, temperatur og det globale vindsystem.
- Kunne forstå og analysere en hydrotermfigur og sætte det i relation til klimazoner og plantebælter.
- Undersøge sammenhængen mellem udledning af drivhusgasser og klimaforandringer ved inddragelse af kulstofkredsløbet.
- Kunne diskutere hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for vores verden med blik for både de globale og regionale konsekvenser.
- Kende til begrebet bæredygtighed og hvorfor har FN udarbejdet forskellige verdensmål.
- Kende til forskellige fossile energiformer og hvordan disse dannes.
- Kunne redegøre for energiforbruget på globalt, regionalt og nationalt niveau og analysere hvorfor der ses ændringer over tid og på tværs af lande og regioner.
- Arbejde med forskellige vedvarende energikilder med særligt fokus på sol- og vindenergi. Herunder inddrage viden fra tidligere undervisning til at forstå hvor og hvordan disse to energikilder er mest effektive.
- Undersøge hvordan plastik dannes og hvilke er problematikker plast skaber for vores verden. Dette med fokus på mikroplast i verdenshavene.
- Arbejde med bæredygtige madvaner og undersøge hvordan man fx kan; spise mindre kød, mere årstidsbaserede fødevare, fødevare med minimalt plastikemballage, lokale fødevare, minimere madspild mm.
Begreber
Herunder er beskrevet hvilke begreber vi har været igennem i forløbet.
- Atmosfærens opbygning:
- Solen og temperatur (breddegrad og årstidsvariation)
- Varmekapacitet
- Strålingsbalancen
- Albedo
- Drivhuseffekten
- Grønlandspumpen
- Kyst- og fastlandsklima
- Termiske og dynamiske tryk
- Sø- og landbrise
- Det globale vindsystem
- Nedbørstyper
- Dugpunktskurven
- Klimazoner og plantebælter
- Menneskeskabte klimaforandringer og CO2 udledninger
- Kulstofkredsløbet
- Konsekvenser af klimaforandringer som temperatur- og vandstandsstigninger
- Energiforbrug på globalt, regionalt og nationalt niveau.
- Kul-, olie- og gasdannelse
- Vedvarende energikilder - Sol og vind
Eksperimentelt arbejde, feltarbejde eller andet empiribaseret arbejde
- Titel: Varmekapacitet og dennes betydning for klimaet
- Titel: Påvisning af CO2’s betydning for drivhuseffekten
- Titel: Albedoens betydning for absorption/refleksion af indkommende stråling
- Titel: Den thermohaline cirkulation
- Titel: Termiske tryk i cirkulationsmodel
- Titel: Klimazoner og plantebælter
- Titel: Vandstandsstigninger ved afsmeltning af havis vs gletcheris
- Titel: Vandstandsstigninger ved varmeudvidelse
- Titel: Olies migration
- Titel: Solceller og vindmøller
- Titel: Vindmøller
|