Holdet 2025 ng/n - Undervisningsbeskrivelse - Lectio

Holdet 2025 ng/n - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin(er)	2025/26
Institution	Greve Gymnasium
Fag og niveau	Naturgeografi C
Lærer(e)	Tina Munk Jensen
Hold	2025 ng/n (2n ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Titel 1	Tilladte hjælpemidler til eksamen
Titel 2	Jorden
Titel 3	Klima
Titel 4	Energi
Titel 5	Vand

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)

Titel 1	Tilladte hjælpemidler til eksamen Tilladte hjælpemidler til eksamen i faget Naturgeografi Du må medbringe alt materiale, som er i fysisk form, eller som kan opbevares lokalt på din computer. ”Opbevares lokalt” betyder materiale, som er gemt på din computer og ikke fx i et digitalt værktøj eller program (dog må du gerne have materiale liggende i et noteprogram). Hvis du bruger et noteprogram (som fx OneNote) skal du kunne tilgå dine noter uden internetadgang. I OneNote gør du følgende: Synkroniser de notesbøger du skal bruge, hold dem åbne og slå automatisk synkronisering fra under eksamen. Du må medbringe computer men IKKE telefon eller andet kommunikationsudstyr (som fx smartwatch eller smartglasses). Du må ikke bruge digitale værktøjer og programmer m.v. (herunder AI) – dog må du bruge et tekstbehandlings- og regnearksprogram (skal fungere offline) Du må gerne have adgang til vores grundbog NaturgeografiGrundbogenB: https://naturgeografigrundbogenb.systime.dk/?id=1
Indhold
Omfang	Estimeret: Ikke angivet Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2

Jorden

Undervisningsbeskrivelse - Jorden (C-niveau)

I dette forløb har vi arbejdet videre på forløbet katastrofer fra Naturvidenskabeligt grundforløb (NV) med jordens opbygning, de geologiske processer, herunder pladetektoniske bevægelser og konsekvenser.

Begreber og tematikker:
Jordens opbygning
Den geologiske cyklus
Mineraler og bjergarter
Bjergartshovedtyper; Sedimentær, magmatisk (Dyb- og dagbjergart), metamorf
Bjergarter og densitet
Wegeners teori om kontinentaldrift
Den pladetektoniske model
Pladegrænser; Destruktiv, konstruktiv og bevarende
Konvektionstrømme
Vulkaner
Vulkantyper; Særligt: Stratovulkan og skjoldvulkan
Hotspot
Viskositet
Pyroklastiske strømme
VEI-skalaen
Øbuer
Den midtatlantiske højderyg
Dybhavsgrav
Subduktion
Jordskælv og seismik
Bølgetyper; P, S og overfladebølger (L+R)
Forkastning
Hypocenter
Epicenter
Richterskalaen
Jordskælvssikring
Tsunamier
Tsunamibølger vs. vindskabte bølger
Betydningen af kystens udformning for tsunamibølger

Empirisk arbejde/forsøg:

Densitetsbestemmelse (Granit, basalt)
Undersøgelser i Google Earth Pro (GIS)
Undersøgelse at lithosfærepladernes alder
Undersøgelse af sammenhængen mellem pladegrænser, vulkaner og jordskælv
Konstruering og analyse af tværsnit af vulkaner
Undersøgelse af synlige beviser for fordelene ved vulkaner
Øvelse: Lokalisering af epicenter og finde richtertal
Øvelse: konstruere og analysere 3D virtuel visning af jordskælv ved Japan (interaktive Jordskælvs-app fra IRIS)
Klassificering af bjergarter (Sedimentærer, magmatiske og metamorfe)
Viskositetsforsøg - SiO2’s betydning for lavaens flydeevne
Øvelse: Vulkanrelateret eksport: https://resourcetrade.earth/

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Pensum:
Naturgeografiportalen:
1.1.3 Jordens opbygning | Naturgeografiportalen -
1.2.1 Wegeners teori | Naturgeografiportalen
1.2.2 Den pladetektoniske model i dag | Naturgeografiportalen
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter | Naturgeografiportalen
1.4.1 Hvad er et jordskælv? | Naturgeografiportalen
1.4.2 Jordskælvsstyrke | Naturgeografiportalen
1.4.3 Tsunami | Naturgeografiportalen
1.5.1 Vulkanisme | Naturgeografiportalen

Andet pensum:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami
Geodetektiven, Thomas Birk og Niels Vinther; s. 115-127

Video og lign materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=34zTrUPFeiI - See the global impact of the sixth-largest earthquake ever
https://www.youtube.com/watch?v=IBDyV67pkeA - Sådan bliver vulkaner skabt
https://www.youtube.com/watch?v=7CnjoCu1154 - The Rock Cycle
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-rammer-jordskaelv-nogle-lande-saa-haardt_271990
https://www.youtube.com/watch?v=N4-5kLbHY2Y - Pyroclastic Flows: The Hazard (VolFilm)

Dokumentar: Tsunamien - 10 år efter, udgivelsesår: 2014, DR2 (CFULink: https://old.mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=81432&orderby=title&SearchID=b6366ca6-75a5-403e-8d60-c3a77e969a34&index=3 )

Indhold

Kernestof:

Skriftligt arbejde:

Titel	Afleveringsdato
Forberedelse til test	06-10-2025

Omfang

Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 10

Særlige fokuspunkter

Væsentligste arbejdsformer

Titel 3	Klima Undervisningsbeskrivelse - Klima (C-niveau) 25/26 I dette forløb har vi arbejdet med klima med fokus på forskellige processer og hvad det påvirkes af, samt hvad det påvirker. Til sidst har vi undersøgt, hvordan fremtidens klima bliver og hvilke mulige konsekvenser der følger. Begreber og tematikker: Vejr og klima Breddegradernes betydning Hvorfor der er årstider Solens indstrålingsvinkel/solhøjden Hydrotermfigurer Kyst- og fastlandsklima - Varmekapacitet Klimazoner og plantebælter Strålingsbalancen Nettostråling Kortbølget stråling Langbølget stråling Drivhusgasser Co2-ækvivalenter Drivhuseffekten Albedo Feedbackmekanismer Lufttryk Termisk tryk (Højtryk og lavtryk) Det globale vindsystem Vindens bevægelser og corioliseffekten Den termohaline cirkulation (Havstrømme og Grønlandspumpen) Fremtidens klima og klimascenarier FN’s klimapanel SSP og RCP scenarierne Klimaforandringer Tipping Points Intertropiske konvergenszone (ITK) Vendekredsene Solens zenitbane Monsunsystemet Kernestof: Jordens og landskabernes processer Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår Det globale vindsystem og klimasystemet herunder klimazoner og plantebælter Klimaets betydning for produktion og menneskers grundlæggende livsvilkår Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold Empirisk arbejde/forsøg: Undersøgelse af solens indstrålingsvinkel ved forskellige breddegrader og på forskellige årstider (https://cimss.ssec.wisc.edu/wxfest/SunAngle/sunangle.html) Analyse af hydrotermfigurer: https://en.climate-data.org/ Forsøg med kyst- og fastlandsklima (varmekapacitet i sand og vand) Måling af strålingsbalancen (Feltarbejde) Undersøgelse af CO2 og albedoeffektens påvirkning af jordens temperatur (https://netlogoweb.org/launch#https://netlogoweb.org/assets/modelslib/Sample%20Models/Earth%20Science/Climate%20Change.nlogo ) Konvektionskammer - Undersøgelse af konvektion i luft Kort undersøgelse af vind via: https://earth.nullschool.net/ Øvelser til illustration af den termohaline cirkulation og grønlandspumpen (undersøgelse af saltvand vs. alm vand og varmt vs koldt ift. densitet + Grønlandspumpen modelforsøg) Undersøgelse af fremtidens klima vha. kort fra IPCC: https://interactive-atlas.ipcc.ch/ Pensum: Fra grundbogen (naturgeografiportalen): 2.3.2 Breddegradens betydning \| Naturgeografiportalen 2.7.1 Klimasystemer og klimazoner \| Naturgeografiportalen 2.3.4 Overfladens betydning \| Naturgeografiportalen 2.3.1 Strålingsbalancen \| Naturgeografiportalen 2.3.3 Skyernes bidrag til strålingsbalancen \| Naturgeografiportalen 2.3.5 Jordens albedo \| Naturgeografiportalen 2.4.2 Drivhuset omkring Jorden \| Naturgeografiportalen 2.4.1 Udvikling i den globale temperatur \| Naturgeografiportalen 5.4.2.5 Tilbagekoblings- eller feedbackmekanismer \| Naturgeografiportalen 2.2.1 Lufttryk \| Naturgeografiportalen 2.2.2 Lufttrykkets variation \| Naturgeografiportalen 2.2.3 Termiske tryk \| Naturgeografiportalen 2.2.4 Cirkulationsmodellen \| Naturgeografiportalen 2.3.6 Den termohaline cirkulation \| Naturgeografiportalen 5.4.3.1 Konsekvenser af klimaforandringerne \| Naturgeografiportalen 5.4.3.3 Andre generelle konsekvenser \| Naturgeografiportalen 2.6.1 Den intertropiske konvergenszone (ITK) \| Naturgeografiportalen Andet pensum: https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/den-sidste-fisk/oekologisk-sammenhaeng/vejr-og-klima https://klimatilpasning.dk/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/tag-temperaturen-paa-kloden https://www.dr.dk/nyheder/webfeature/klimafakta https://lex.dk/monsun Videoer og andet materiale: https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvornaar-er-det-for-sent-at-redde-klimaet_271993 https://www.youtube.com/watch?v=KHofIaMRn4A https://www.youtube.com/watch?v=aeY9tY9vKgs https://www.youtube.com/watch?v=UuGrBhK2c7U
Indhold	Kernestof: Gå ind på linket: https://cimss.ssec.wisc.edu/wxfest/SunAngle/sunangle.html på Lectio. I skal i jeres bordgrupper: Gå ind på: Skal bruges i modulet: description Læs: Læs: https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=332 (Du skal også se videoen”Video: Strålingsbalancen”) (ok kort tekst) Færdiggør arbejdsark fra sidst + efterbehandling af forsøget (gøres i grupperne):
Omfang	Estimeret: 10,00 moduler Dækker over: 4 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4

Energi

Undervisningsbeskrivelse - Energi (C-niveau) 25/26

I dette forløb har vi arbejdet med FN’s verdensmål nr. 7 “Bæredygtig energi” ved at undersøge forskellige typer af energi. Først med fokus på olie som en ikke bæredygtig energikilde og hvilke konsekvenser brug af fossile brændsler har for kulstofkredsløbet. Derefter har vi undersøgt flere potentielt bæredygtige energikilder og arbejdet med fordele og ulemper ved brug af disse.

Begreber og tematikker:
FN Verdensmål - mål 7
Energi og energityper
Udviklingen i energiforbrug
Kulstofkredsløbet
Geologiske tidsperioder
Porøsitet
Permeabilitet
Oliedannelse
Kildebjergart
Reservoirbjergart
Seglbjergart
Olieressource og -reserve
Oliefælder
Geografisk variation
Geotermisk Energi
Fjernvarme
Jordvarme
Solceller og solfangere
Vindmøller
Bioenergi
Power to X
Carbon capture and storage (CCS)

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Det globale kulstofkredsløb i geofaglige sammenhænge
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Klima og vejrs betydning for menneskets livsvilkår
Klimaændringer og samfundsudviklingens klimapåvirkning
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Bæredygtig udvikling under forskellige natur- og samfundsforhold, herunder forbrugs- og produktionsmønstre
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold
Jordens energiressourcer herunder energistrømme, energiteknologier og energiforbrug
FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Empirisk arbejde/forsøg:
Undersøgelse af globale og nationale befolkningstilvækst udvikling gennem: https://ourworldindata.org/population-growth
Undersøgelse af FN Verdensmål 7.1 adgang til energi gennem: https://ourworldindata.org/grapher/share-of-the-population-with-access-to-electricity
CO2’s betydning for temperaturudvikling - Modelforsøg
Olieforsøg - oliemigration
Undersøgelse af placering af vindmøller (vindkapacitet, ruhed, batymetri) - Global Wind Atlas.
Potentiale for solenergi (energipotentiale og hældning) - Global Solar Atlas.

Pensum:
Fra grundbogen (naturgeografiportalen):

3.5.2 De forskellige energiformer
3.5.4 Udviklingen i det globale energiforbrug
3.2.1 Global befolkningstilvækst | Naturgeografiportalen
3.1.5 FN og bæredygtig udvikling | Naturgeografiportalen
1.6.1 Kulstofkredsløbet
5.4.2 Kulstofkredsløbet
5.4.2.1 Kulstofkredsløbet
3.6.2 Dannelse af olie og naturgas
3.6.3 Olien i Nordsøen
3.6.4 Verdens olieproduktion
3.8.1 Forbrug af vedvarende energi | Naturgeografiportalen
3.8.4 Vindenergi
3.8.2 Solenergi | Naturgeografiportalen
3.8.3 Bioenergier | Naturgeografiportalen
3.8.7 Geotermisk energi | Naturgeografiportalen
5.8.4.6 Jordvarmeanlæg i Danmark

Andet pensum:
Solceller vil ændre Danmark: 'Det er en voldsomt stor forandring' - https://www.dr.dk/nyheder/penge/solceller-vil-aendre-danmark-det-er-en-voldsom-stor-forandring
Gigantiske batteri-parker skyder op rundt omkring i verden - og udviklingen går kun én vej - https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/gigantiske-batteri-parker-skyder-op-rundt-omkring-i-verden-og-udviklingen-gaar
Geotermisk energi: Forsker: Varmt vand fra undergrunden kan dække halvdelen af Danmarks varmebehov
Bioenergi/biogas: 30 nye biogasanlæg på vej: Borgere frygter gylle-stank, spolerede udsigter og ejendomsværdier i frit fald
Fjernvarme:https://grevefjernvarme.dk/faa-fjernvarme/hvad-er-fjernvarme

Videoer og andet materiale:
P3xViden: Kan man gemme strømmen fra vindmøller? (https://www.youtube.com/watch?v=CjAb7i47OPs )
P3xViden: Vindmøllerne har et stort problem. Kan man løse det? (https://www.youtube.com/watch?v=HOVgS0JveAc)
P3xViden:Ud med olie: Her er fremtidens CO2-neutrale brændstof (https://www.youtube.com/watch?v=VBwf1sMkUdQ&list=PLmr24Wy98PUSkRNvlEzCkyUAlFFrVk7-W&index=5)
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=303#c418 - Kulstofkredsløbet
https://naturgeografiportalen.systime.dk/?id=381#c1151 - Olie og gas dannelse
Teknologi kan fjerne CO2 fra luften - https://www.youtube.com/watch?v=djywGVHgMZY
https://www.dr.dk/drtv/se/p3-essensen_-er-solceller-danmarks-fremtid_393148 - Er solceller Danmarks fremtid?
https://www.dr.dk/dr-laer/mediebiblioteket/jordens-indre-radiator - geotermisk energi