Holdet 2o ng (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Naturgeografi C
Lærer(e) Michael Dünweber, Tina Munk Jensen
Hold 2025 ng/o (2o ng)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 1. Jorden
Titel 2 2. Hvordan påvirker klimaforandringerne Arktis?
Titel 3 3. Energi
Titel 4 4. Hvordan undgår vi oversvømmelser i Greve?
Titel 5 5. Kaffeproduktion ved Vulkaner

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 1. Jorden

Undervisningsbeskrivelse - Jorden (C-niveau)

I dette forløb har vi arbejdet videre på forløbet katastrofer fra Naturvidenskabeligt grundforløb (NV)  med jordens opbygning, de geologiske processer, herunder pladetektoniske bevægelser og konsekvenser.

Begreber og tematikker:
Jordens opbygning
Den geologiske cyklus
Mineraler og bjergarter
Bjergartshovedtyper; Sedimentær, magmatisk (Dyb- og dagbjergart), metamorf
Bjergarter og densitet
Wegeners teori om kontinentaldrift
Den pladetektoniske model
Pladegrænser; Destruktiv, konstruktiv og bevarende
Konvektionstrømme
Vulkaner
Vulkantyper; Særligt: Stratovulkan og skjoldvulkan
Hotspot
Viskositet
Pyroklastiske strømme
VEI-skalaen
Øbuer
Den midtatlantiske højderyg
Dybhavsgrav
Subduktion
Jordskælv og seismik
Bølgetyper; P, S og overfladebølger (L+R)
Forkastning
Hypocenter
Epicenter
Richterskalaen
Jordskælvssikring
Tsunamier
Tsunamibølger vs. vindskabte bølger
Betydningen af kystens udformning for tsunamibølger

Empirisk arbejde/forsøg:

Densitetsbestemmelse (Granit, basalt)
Undersøgelser i Google Earth Pro (GIS)
Undersøgelse at lithosfærepladernes alder
Undersøgelse af sammenhængen mellem pladegrænser, vulkaner og jordskælv
Konstruering og analyse af tværsnit af vulkaner
Undersøgelse af synlige beviser for fordelene ved vulkaner
Øvelse: Lokalisering af epicenter og finde richtertal
Øvelse: konstruere og analysere 3D virtuel visning af jordskælv ved Japan (interaktive Jordskælvs-app fra IRIS)
Klassificering af bjergarter  (Sedimentærer, magmatiske og metamorfe)
Viskositetsforsøg - SiO2’s betydning for lavaens flydeevne
Øvelse: Vulkanrelateret eksport: https://resourcetrade.earth/

Kernestof:
Jordens og landskabernes processer
Jordens udvikling, herunder den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner
Geologiske processer og kredsløb og menneskers anvendelse af ressourcer
Natur- og menneskeskabte landskabers dannelse, udvikling og betydning for produktion og samfund
Innovation, bæredygtighed og ressourceforvaltning
Teknologiudvikling under forskellige natur- og samfundsforhold

Pensum:
Naturgeografiportalen:
1.1.3 Jordens opbygning | Naturgeografiportalen -
1.2.1 Wegeners teori | Naturgeografiportalen
1.2.2 Den pladetektoniske model i dag | Naturgeografiportalen
1.3.1 Grundstoffer, mineraler og bjergarter | Naturgeografiportalen
1.4.1 Hvad er et jordskælv? | Naturgeografiportalen
1.4.2 Jordskælvsstyrke | Naturgeografiportalen
1.4.3 Tsunami | Naturgeografiportalen
1.5.1 Vulkanisme | Naturgeografiportalen

Andet pensum:
https://www.geus.dk/udforsk-geologien/viden-om/viden-om-den-dynamiske-jord/tsunami
Geodetektiven, Thomas Birk og Niels Vinther; s. 115-127

Video og lign materiale:
https://www.youtube.com/watch?v=34zTrUPFeiI - See the global impact of the sixth-largest earthquake ever
https://www.youtube.com/watch?v=IBDyV67pkeA - Sådan bliver vulkaner skabt
https://www.youtube.com/watch?v=7CnjoCu1154 - The Rock Cycle
https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-hvorfor-rammer-jordskaelv-nogle-lande-saa-haardt_271990
https://www.youtube.com/watch?v=N4-5kLbHY2Y - Pyroclastic Flows: The Hazard (VolFilm)

Dokumentar: Tsunamien - 10 år efter, udgivelsesår: 2014, DR2 (CFULink: https://old.mitcfu.dk/materialeinfo.aspx?mode=-2&page=1&pageSize=6&notepadid=81432&orderby=title&SearchID=b6366ca6-75a5-403e-8d60-c3a77e969a34&index=3 )
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: 10,00 moduler
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer


Titel 3 3. Energi

Grøn energiomstilling - er det en løsning på klimaproblemet?
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 4. Hvordan undgår vi oversvømmelser i Greve?

Hvordan undgår vi oversvømmelser i Greve?
Vi har arbejdet med med vandets kredsløb og vandbalanceligningen, samt hvordan man måler nogle af de forskellige dele i vandets kredsløb, fx: fordampning (luftfugtighed), underjordisk afstrømning (nedsivning og permabilitet) og overfladisk afstrømning (vandføring i åen). Vi har analyseret områder ved Greve Gymnasium, hvor der er særlig risiko for oversvømmelse ifm. skybrud. Endeligt har vi diskuteret mulige løsninger, der kan forebygge / forhindre oversvømmelser.

Eksperimenter og andet empirisk arbejde (se nedenfor)
Indhold
Kernestof:

Skriftligt arbejde:
Titel Afleveringsdato
6. Øvelse. Luftfugtighed 26-01-2026
7. Øvelse_Skyforsøg i flaske 26-01-2026
8. Øvelse_Porøsistet og Permeabilitet i to sedimen 03-02-2026
9. Øvelse. Kan Greve Gymnasium undgå oversvømmelse 23-02-2026
Fremlæggelse: kan vi undgå skybrudsoversvømmelser 09-03-2026
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 5. Kaffeproduktion ved Vulkaner

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer