Holdet 1m sa (2025/26) - Undervisningsbeskrivelse

menu

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin(er) 2025/26
Institution Greve Gymnasium
Fag og niveau Samfundsfag C
Lærer(e) Felix Nikolaj Nunnegaard
Hold 2025 sa/m (1m sa)

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1 Grundforløbet - politik
Titel 2 Identitetsdannelse i senmoderniteten
Titel 3 Selvrealisering i senmoderniteten
Titel 4 Dansk økonomi
Titel 5 Velfærdsstatens udfordringer
Titel 6 Materiale og links  brugt i undervisningen

Beskrivelse af de enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb)
Titel 1 Grundforløbet - politik

Forløbet har haft politik og demokrati som omdrejningspunkt. Vi startede med at lære om de tre styreformer; demokrati, autokrati og teokrati, og dernæst zoomede vi ind på demokrati og arbejdede med de fire demokratiformer: Direkte, indirekte, konkurrence- og deltagelsesdemokrati samt Dahls fem principper. Det første os videre til Eastons model, og vi diskuterede borgerforslag som en måde for borgerne at påvirke den politiske beslutningsproces på. Derefter så vi på forskellene på parlamentariske og det præsidentielle system, hvor vi brugte USA som eksempel på det præsidentielle system. Vi så på de to valgmåder (forholdstalsvalg og winner takes all) og kom kort ind på det amerikanske valgsystem med valgmænd. Vi kiggede også på forskellene på, hvordan regeringen i de to lande vælges (præsidentvalg vs. valg til Folketinget, hvor regeringen efterfølgende dannes). Vi kiggede desuden på positiv og negativ parlamentarisme og vi brugte den parlamentariske styringskæde til at forstå den lovgivende, udøvende og dømmende magt, herunder lovgivningsprocessen, hvor vi kiggede på et konkret lovforslag på Folketingets hjemmeside. I den sidste del af forløbet fokuserede vi på ideologier og partier. I lærte om de klassiske ideologier samt kort om socialliberalisme, socialdemokratiske og nationalkonservatisme med fokus på deres syn mennesket, staten og samfundet.Vi koblede ideologierne til partierne, og i grupper hold oplæg om et parti. I lærte om fordelings- og værdipolitik samt vælgeradfærd (kerne, marginal og issuevælger) og om partityper (klasse og catch-allpartier) samt om partiadfærd. Vi anvendte Downs modul, som både forklarer vælger- og partiadfærd, og Molins model, der fokuserer på partiadfærd. Vi brugte Molins model i en analyse af DF's udmelding om, at de alligevel ikke vil modsætte sig lettelser af topskatten. Desuden kiggede vi på meningsmålinger og vælgervandringer, og I lærte at beregne indekstal og procentvise andele. Vi afsluttede forløbet med at se på mediernes rolle i demokratiet. I lærte om forskellen på massemedier og sociale medier.

Kernestof: Vi har læst følgende sider i Luk samfundet op:
Kap. 5:
- S. 100-106: De tre klassiske ideologier
- S. 112-120: Parti- og vælgeradfærd
Kap. 6:
- S. 121-122: Styreformer
- S. 122-125: Demokratiformer
- S. 125-128: Eastons model og magt
- S. 128-135: Det præsidentielle og det parlamentariske system samt den parlamentariske styringskæde
- S. 135-137: Lovgivningsprocessen + forvaltningens rolle i den parlamentariske styringskæde
Kap. 7
Hele kapitlet, som omhandler mediernes rolle i demokratiet

Supplerende materiale
- Freedom House: https://freedomhouse.org/explore-the-map?type=all&year=2025
- Artikel: "Fem forslag vedtaget på fire år: Borgerforslag tvinger politikere til at tage stilling til værdimæssige spørgsmål" af N. Reenberg, Kristeligt Dagblad, 23.01.2022: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fem-forslag-vedtaget-paa-fire-aar-borgerforslag-tvinger-politikere-til-tage-stilling-til
- Video fra Luk samfundet op: "Det danske demokratis kendetegn": https://luksamfundetop.dk/kapitel-6/debatfilm
- Videoen "Fra ide til lov" om lovgivningsprocessen: https://www.ft.dk/da/undervisning/undervisningsfilm
- Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk
- Meningsmålinger på DR: https://www.dr.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger
- Video om beregning af indekstal: M. Pedersen: https://www.youtube.com/watch?v=Pb6JG9gFtcQ
- Artikel: "'Folk har kaldt mig retarderet og en dårlig mor’: Nye tal viser, at tonen fortsat er dårlig på Facebook", af P. Kjeldgaard Kristensen m.fl, dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/indland/folk-har-kaldt-mig-retarderet-og-en-daarlig-mor-nye-tal-viser-tonen-fortsat-er
- Video fra Luk samfundet op: "Hvad handler politiske ideologier om?": https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/instruktionsvideoer
- Udvalgte partivideoer fra Luk samfundet op: https://luksamfundetop.dk/kapitel-5/partifilm-om-politiske-ideologier
- Klip fra TV-Avisen 23/9, kl. 18.30 om ministerrokaden, hvor Rasmus Stoklund blev udlændinge og integrationsminister
- Udvalgte figurer fra artiklen "Nu ved vi, hvad det seneste folketingsvalg afslører om moderne dansk politik. Velkommen til den troløse politiske tidsalder", af S. Abrahamsen og J.H. Jensen, Zetland, 27.02.2024: https://www.zetland.dk/historie/se7ja0YD-ae7jrB33-b4cab
- Uddrag af artiklen "Messerschmidt vil ikke rippe op i gammel konflikt med LA: Klar til kompromis om topskat" af A. Byskov Svendsen og M. Henriksen, 27.09.2025: dr.dk: https://www.dr.dk/nyheder/politik/messerschmidt-vil-ikke-rippe-op-i-gammel-konflikt-med-la-klar-til-kompromis-om

Faglige mål
̶ anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer
og diskutere løsninger herpå
̶ anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
̶ undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
̶ formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
̶ formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
̶ argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog

Kernestof
-  politiske partier i Danmark og politiske ideologier
̶ politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
̶ politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund, herunder ligestilling mellem kønnene.
̶ kvantitativ og kvalitativ metode.
Indhold
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 0 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 2 Identitetsdannelse i senmoderniteten

Fokus har været på socialisationsformerne primær socialisation, sekundær socialisation og dobbeltsocialisation, og for betydningen af ens identitetsdannelse. Her har vi set på identitetens fire niveauer, i relation til sociale rolletagning. Vi har endvidere set på socialisationen i relation til normer og værdier, og hvordan de internaliseses. I forhold til socialisation og identiteter har vi endvidere set på sociale grupper, herunder kulturelle forskelles betydning. Hofstedes løgmodel og integrationstyper har været anvendt
Afslutningsvis har vi arbejdet med Goffmans teori om Back-stage og Front-stage.
Dette forløb lægger op til forløbet om "Selvrealisering i senmoderniteten".

Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå.
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer  
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.


Kernestoffet er:
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.
Politik
herunder ligestilling mellem kønnene.
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 3 Selvrealisering i senmoderniteten

Dette forløb bygger på forrige forløb om socialisation og identitetsdannelse. Overordnet har vi arbejdet med, hvad forskellige teoretikere siger om senmodernitetens kendetegn, og hvilke muligheder og begrænsninger der ligger for selvrealisering. For at forstå senmodernitetens kendetegn, har vi set på de tidligere samfundstyper som det traditionelle og moderne samfund.
Vi har set på følgende teoretikere: Giddens, Ziehe, Beck, Bourdieu og Hartmund Rosa.
Herigennem har vi diskuteret ud fra aktør-perspektiv versus struktur-perspektiv. Dette er også forholdt op mod ideologierne som liberalismen, konservatismen og socialismen, som de alle har arbejdet med i grundforløbet. Hovedfokus i denne debat har været mellem Giddens mere positive tilgang (overvejende aktør-perspektiv) og Bordieus fokus på kapitalernes betydning (struktur-perspektiv).

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer  
undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere faglige sammenhænge
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof
Sociologi
identitetsdannelse og socialisering
sociale og kulturelle forskelle.

Metode
kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 7 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 4 Dansk økonomi

I dette forløb har vi set på på Danmarks nuværende økonomiske situation. Vi har set på de økonomiske mål, og hvordan de kan modarbejde hinanden, og på mulige økonomiske værktøjer.
I forbindelse med de økonomiske værktøjer har vi også inddraget det ideologiske aspekt, i forhold til, hvordan man udfører en ekspansiv eller kontraktiv finanspolitik. Giver man skattelettelser, eller forøger det offentlige forbrug som ekspansiv finanspolitik, eller modsat med den kontraktive finanspolitik, sparer man på det offentlige forbrug, eller hæver man skatterne. Vi har også set på arbejdsmarkedspolitik, hvor strategierne - opkvalificering kontra stramning har været i spil. Vi har set på disse strategier, i forhold til forskellige former for arbejdsløshed.

Faglige mål
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Politik
politiske partier i Danmark og politiske ideologier

Økonomi
det økonomiske kredsløb, økonomiske mål og økonomiske styringsinstrumenter.
Metode
kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 8 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 5 Velfærdsstatens udfordringer

Forløbet ligger i naturlig forlængelse af økonomiforløbet.
I dette forløb har vi fokuseret på de forskellige kendetegn ved de tre velfærdsstatsmodeller. Derudover har vi set på fordele og ulemper ved disse modeller, og hvilke udfordringer den universelle model står over for i nutidens Danmark. I den forbindelse har vi set på mulige løsninger for den det danske velfærdssystem og hvilke konsekvenser det har for velfærden i Danmark. Det drejer sig om nedskærings-, udvidelses-, og omprioriteringsstrategien. Derudover har vi set på selve konkurrencestatstanken som en mulig vej at gå. I forhold til konkurrencestatstanken har vi også set på følgerne/konsekvenserne for den enkelte borger i Danmark.
Derudover har vi set på modellernes ideologiske karakteristika/ophav.

Faglige mål
Eleverne skal kunne:
anvende og kombinere viden og kundskaber fra fagets discipliner til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og diskutere løsninger herpå
anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere samfundsmæssige problemer
undersøge aktuelle politiske beslutninger, herunder betydningen af EU og globale forhold
undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
behandle problemstillinger i samspil med andre fag
demonstrere viden om fagets identitet og metoder
formulere samfundsfaglige spørgsmål og indsamle, kritisk vurdere og anvende forskellige materialetyper til at dokumentere
faglige sammenhænge
formidle indholdet i enkle modeller, tabeller og diagrammer med brug af digitale hjælpemidler
formidle faglige sammenhænge på fagets taksonomiske niveauer med anvendelse af faglige begreber
argumentere for egne synspunkter på et fagligt grundlag og indgå i en faglig dialog.

Kernestof

Sociologi
sociale og kulturelle forskelle.

Politik
politiske partier i Danmark og politiske ideologier
politiske beslutningsprocesser i Danmark i en global sammenhæng
politiske deltagelsesmuligheder, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund,

Økonomi
velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilsamfund

Metode
kvantitativ og kvalitativ metode
Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 9 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer

Titel 6 Materiale og links brugt i undervisningen

Indhold
Kernestof:
Omfang Estimeret: Ikke angivet
Dækker over: 1 moduler
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer